Atuagagdliutit - 02.03.1972, Blaðsíða 6

Øget kommunalt styre
Det første kommunale seminar i Grønland beskæftigede sig med forslag
fra opgave- og byrdefordelingsudvalget om kommunal overtagelse af
en række samfundsopgaver.
Der er bestræbelser i gang for at styrke kommunalt styre i Grønland.
Opgave- og byrdefordelingsudvalget arbejder i øjeblikket med at
undersøge mulighederne for kommunal overtagelse af en række sam-
fundsfunktioner, som i dag varetages af staten. Det gælder kæmner-
væsen, skolevæsen, elværker, vej- og kloakanlæg og forskellige kul-
turelle opgaver. Udvalget regner med at komme med en betænkning
i slutningen af 1973.
Hvor hurtigt overgangen kan ske
vil være afhængig af kommuner-
nes, landsrådets og folketingets
stillingtagen. Det fremgik i hvert
fald af det første kommunale se-
minar i Grønland, som fornylig
blev holdt i Jakobshavn med del-
tagelse af kommunalbestyrelses-
medlemmer fra KangåtsiaK, Ege-
desminde, Godhavn, Christians-
håb og Jakobshavn.
Fra København deltog forman-
den for opgave- og byrdeforde-
lingsudvalget, folketingsmand
Holger Hansen, udvalgsmedlem-
merne, kontorcheferne T. Hede
Petersen og J. A. Nolsøe samt ud-
valgets sekretær Ole Olesen. End-
videre deltog landsrådsformand
Lars Chemnitz, folketingsmand
Moses Olsen og kæmner Gunnar
Piester, Jakobshavn.
Efter en kort velkomst af lands-
rådsformanden, sagde folketings-
mand Holger Hansen bl. a.:
— Kommunen er demokratiets
første og vigtigste led. Kommu-
nalbestyrelsesmedlemmer er ikke
magthavere, men tjenere for be-
folkningen, hvis interesser, de
skal varetage. Kommunalbesty-
relsesformanden er ikke statens
forlængede arm, men en tillids-
mand for kommunens borgere.
Kommunerne i Danmark har sto-
re opgaver at-varetage. Vilkårene
i Grønland er anderledes endnu.
Kommunalbestyrelserne i Grøn-
land er i dag ikke selvstændige,
men jeg tror, at meget store op-
gaver vil blive lagt på de grøn-
landske kommunalbestyrelser i de
kommende år.
Med henblik herpå har mini-
steren for Grønland nedsat et ud-
valg, det såkaldte opgave- og byr-
defordelingsudvalg. Hovedideen
med udvalgets arbejde er at give
den grønlandske befolkning størst
mulig indflydelse på beslutninger.
Man er i gang med at undersø-
ge, om en række statsopgaver som
kæmnervæsen, skolevæsen, elfor-
syning og de øvrige tekniske an-
læg kan overflyttes til kommu-
nerne. Det er ikke tanken, at alle
opgaver flyttes på een gang, sag-
de Holger Hansen. Hvilke opga-
ver, der skal flyttes, og hvornår
det sker, bestemmes af kommu-
nerne, landsråd, grønlandsråd og
folketing i fællesskab.
Udover de allerede nævnte vil
udvalget kigge på en række andre
opgaver.
Vi vil undersøge, om den so-
ciale sektor er opbygget hensigts-
mæssigt. Sundhedsvæsenet er et
stort område, en statslig opgave
uden nogen grønlandsk indfly-
delse. Men hvem ved, måske om
ti år er sundhedsvæsenet en
landsrådssag. Endvidere vil vi i
udvalget beskæftige os med byg-
dernes repræsentationsproblemer.
TJENER TRE HERRER
Kontorchef T. Hede Petersen tal-
te om kæmnervæsenet:
— Udvalget tænker sig, at skat-
teadministrationen og den tekni-
ske virksomhed overtages af kom-
munerne. I dag tjener kæmneren
tre herrer. Det kræver store di-
plomatiske evner at varetage sta-
tens, kommunens og landsrådets
interesser samtidig. Udvalget øn-
sker, at kæmneren skal være
kommunalt ansat. Kæmneren ale-
ne bør være ansvarlig over for
kommunalbestyrelsen, og kom-
munalbestyrelsen skal være an-
svarlig over for landsrådet.
Personalemæssigt tror jeg ikke,
at kommunal ansættelse vil være
hæmmende på ansøgere. Tvært-
imod. Det vil øge beskæftigelses-
mulighederne for lokal arbejds-
kraft. Der kan sikkert omformes
en fælles ansættelsespolitik. Op-
rettelsen af en fælles kommunal-
forening vil være en god udvej
herfor. Man tænker sig, at kom-
munerne overtager budget-, regn-
skabs- og inkassovirksomhed
samt bolig- og erhvervsstøtte,
desuden boligadministration , og
bebyggelsesudvalget.
Udvalget mener, at hele den
tekniske virksomhed bør over-
tages af kommunerne med und-
tagelse af GTO’s bygningssek-
tion, som fortsat skal tage sig af
større opgaver.
Efter Holger Hansens mening
bør kæmnervæsenet være det før-
ste, som bliver overtaget af kom-
munerne. Det er nemlig forud-
sætningen for, at alt det øvrige
skal kunne lykkes.
FÅR BESLUTNINGSRET
Kommunernes overtagelse af el-
værker og den tekniske virksom-
hed var genstand for en længere
debat. En gruppe under ledelse
af Karl Leander, Egedesminde,
foreslog en gradvis overtagelse.
Borgerne skal selv afgøre, om el-
værkerne skal overtages af kom-
munerne eller om de skal drives
på andelsbasis. Men betingelsen
må være, at der er balance i
regnskaberne, og at det garan-
teres, at maskinerne kan bruges
nogle år endnu.
Overtagelse af vandforsyningen
må efter gruppens mening gå for-
ud for elværkerne. Allerede i dag
har kommunerne store udgifter
i forbindelse med vandforsynin-
gen.
Kommunerne har ligeledes sto-
re udgifter til teknisk bistand fra
GTO. Derfor henstiller man over
for udvalget at undersøge, om
kommunerne kan få egne ingeniø-
rer. Gruppen finder det ønske-
ligt, at staten stiller boliger til
rådighed for kommuneingeniører.
Holger Hansen lovede at nævne
de fremsatte bemærkninger for
andre udvalgsmedlemmer. I ud-
valget har man ikke nået til en
beslutning om, at elværker over-
tages af kommunerne eller af
andelsbevægelsen. Han er enig
med gruppen i, at der før over-
tagelsen forelægges regnskaber
og status, så overtagerne nøje ved,
hvad man går ind til. Desuden
må der være mulighed for, at der
efter vurdering stilles løfter om
tilskud fra statens side. Men kom-
munerne eller andelsselskaberne
må selv stille personale til rådig-
hed, ligesom det bliver tilfældet
ved overtagelsen af kæmnervæ-
senet.
Med henblik på elværker i byg-
derne har grønlandsrådet forny-
lig vedtaget, at der skal åbnes
mulighed for erhvervsstøttelån til
anskaffelse af elværker.
Udvalget mener, at vandforsy-
ningen forholdsvis let kan over-
føres til kommunerne. Hvad drif-
ten af elværker angår, kan der
blive tale om konsulentbistand fra
statens side.
Det er udvalgets opfattelse, at
så mange kommuner som muligt
bør have en ingeniør. En kom-
muneingeniør behøver ikke at
være en højt uddannet akademi-
ker. Det, man har brug for, er
en teknisk kyndig, praktisk mand.
Mange af deltagerne fandt det
betænkeligt, at kommunerne
Officielt
Under 17. januar 1972 er der i
aktieselskabsregisteret optaget føl-
gende ændring vedrørende „Grøn-
landsfly A/S“:
Peter Karl Salomon Heilmann
er udtrådt af, og skoleinspektør
Marius Karnis Laban Isak Abei-
sen, Nanortalik, Grønland, er ind-
trådt i bestyrelsen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 7. februar 1972.
Jørgen F. Beckett
cst.
Barnemedhjælper søges
Da vuggestuen i Frederikshåb er blevet udvidet til at kunne
modtage 18-20 børn mere, har vi brug for en dygtig bamemed-
hjælper 1. marts evt. lidt senere. Lille 1 værelses lejlighed på
vuggestuen kan stilles til rådighed for enlig. Henvendelse til
bestyrelsen for vuggestuen „Merak“, 3940 Frederiksåhb.
ningitagarssut tuniniagaK
kuttere „Carl Egede“, Handelip pia, måna pigingnigtup talftar-
fiutåmtoic Strandgaderne Københavnime, tuniniameKarpoK.
angatdlat 146,91 bruttotonseKarpoK, 50,53 nettotonseKardlune,
motoreKarpoK Alpha dieselimik 406 vo, 420 hestilingmik. sanau-
vok 1965-ime Karstensenip umiarssualiorfiane maskinaliorfia-
nilo Skagenime. angatdlat sanauvoK Bureau Veritap klassia
3/3 f (deep sea) 1.1. ice 1. a cp nåpertordlugo, Kalåtdlit-nunånut-
dle pinermine klassimit tåssånga pémeKardlune.
„Carl Egede“ hydrauliskimik amoruteKarpoK ningitagkanut
Kalorssuarnutdlo.
angatdlat månåkutut ineratut tunineKåsaoK tuniuneKåsavdlu-
nilo pigingnigtup talitarfiutånit Københavnimit.
angatdlat akilerneicåsaoK aineKåsavdlunilo, pigingnigtup aki-
gitiniagkamut akuerssineranit kingusingnerpåmik sapåtip aku-
nera Kångiugpat.
angatdlatip araa pisissugssamut tuniuneKarsinåungilaK.
angatdlat amutsivingmisimavoK decemberip nålernerane 1971,
kujåva, aKutå søventililo misigssorneKardlutik, itsernga Kali-
pangneuardlune, sarpisa kanårtai amuvdlugit misigssorneKardlu-
tik il. il., misigssuinerdlo umiarssuarnik nåkutigdlissoKarfiup
klassivdlo nåmagisimårpåt.
angatdlatip KanoK issusia pivdlugo Bureau Veritasimit imåi-
umik nalunaeruteKarpoK januarip 14-iåne 1972:
„itsernganltunik misigssuisimaneK nåpertordlugo atåne at-
siortoK mauna nalunaeruteKåsaoK, m/s „Carl Egede“ amut-
sivik Kimåkamiuk pitsauvdluinartussoK umiunigssamut
ulorianauteKångivigdlune".
pigingnigtoK akigitiniagaussunik nangminérdlune akuerssisi-
nauvoK, pissugssauvfeKaranile akigitiniagaussut ardlåinåtalunit.
akuerinigssånut.
akigitiniagaussut nagsiuneKåsåput Den kongelige grønlandske
Handelimut, Strandgade, 1004 København K, agdlagkat pugssåt
matusimassoK ima nalunaeKutserdlugo:
Fiskekutter „Carl Egede“.
akigitiniagkat KGH-ip tigusimåsavai kingusingnerpåmik martsip
22-åne 1972, nal. 16,00, tåukulo atorsinaussutut issigineKåsåput
28. marts 1972 nal. 16,00-ip tungånut.
angnerussumik påsissutigssat pineKarsinåuput Den kongelige
grønlandske Handelimit, Strandgade, 1004 København K, tele-
gramerfigssaK: „grønlandshandel" imalunit telefonerfigssaK: AS
6001, lokal 2345.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Strandgade
1004 København K
Deltagerne på kommunalseminaret.
Overformand
Til Den kongelige grønlandske Handels fabrik i Sukkertoppen
søges en erfaren arbejdsleder som overformand. Virksomheden,
der fremstiller filet- og rejeprodukter, udvides stærkt i de kom-
mende år, og der stilles derfor betydelige faglige krav til over-
formanden, som må have evne til som leder for fabrikkens pro-
duktionsformænd at afvikle produktionsopgaverne på bedste
måde. Stillingen aflønnes efter kvalifikationer i overensstem-
melse med gældende regler. Hvis De er interesseret i denne
stilling og mener Dem kvalificeret til den, beder vi Dem sende
en skriftlig ansøgning til
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet
3900 Godthåb
overformand
Handelip Manitsume fabrikianut pigssarsiorpugut sulissunik su-
julerssuissugssamik påsisimassalingmik overformanditut ator-
finigtugssamik. fabrike nerpiliorfiuvdlunilo rejelerivfiussoK uki-
une aggersune angnertumik agdlineKartugssauvoK, taimåitumig-
dlo overformandigssaK suliagssamut tungatitdlugo angnertunik
piumassaKarfigineKarpoK, tåssa fabrikime niorKutigssiornerme
formandinut sujulerssuissutut niorKutigssiorneK pitsaunerpåmik
ingerdlatiniåsavdlugo. atorfik akigssauserneKåsaoK pisinåussuseK
nåpertordlugo maligtarissagssat atutussut najorKutaralugit. ator-
fik soKutigigugko isumaKaruvitdlo piginåussuseKarfigalugo, ki-
nuvigåvtigit agdlagkatigut atorfinigkumanermik KinuteKarKUV-
dlutit unga:
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet
3900 Godthåb
6