Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.03.1972, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 02.03.1972, Blaðsíða 7
Fra venstre, såmerdlernit: kontorchef J. A. Nolsøe, kontorchef T. Hede Petersen, sekretær Ole Olesen, folke- tingsmand Holger Hansen, landsrådsformand Lars Chemnitz. (Foto, åss.: Jens Nørgaard). overtager institutioner, som det ikke kan betale sig at drive. Hol- ger Hansen svarede, at der ikke er grund til ængstelse. Der kan enten blive tale om overdragelse af statsbevillingerne til kommu- nerne eller en refusionsordning På 80 pct. Med hensyn til det økonomiske er udvalget lige be- gyndt at finde frem til en farbar fremgangsmåde. Man har heller ikke fundet ud af, hvordan øko- nomien skal administreres, om det bliver efter behov eller efter folketal. Men pengene skal ud fil kommunerne, der får ret til nt tage beslutning om, på hvilke områder de skal bruges. kommunal skole Flertallet af deltagerne var ikke irnod, at kommunerne ad åre overtager skolen, men stillede som betingelse, at det kan betale sig- I dag er tiden ikke inde til en sådan ordning. Ole Baadsgaard fra Egedesminde mente, at sko- len må være det første, kommu- nerne må interessere sig for at få indflydelse på. Thue Christian- sen fra Christianshåb var af den opfattelse, at skolen hurtigst mu- ligt bør overtages af kommuner- ne. Den nyudnævnte oplysnings- konsulent, Hans Larsen, Egedes- minde, nærede dyb betænkelighed for kommunal overtagelse af sko- levæsenet. Overtagelsen må ikke slå noget i stykker. Derfor er det nødvendigt med en forudgående grundig forberedelse og en meget omfattende oplysning. Ole Baadsgaard påpegede, at kommunen i dag har en meget lille kontakt med skolen. Også forældrenes kontakt med skolen er meget lille. Derimod har læ- rerrådet med dansk dominans meget at sige. Baadsgaard spurg- te, om den påtænkte skolekom- mission kommer til at stå under lærerrådet. Dertil svarede Holger Hansen, at udvalget i sit forslag om sko- lens fremtidige udformning har lagt vægt på, at forældrene selv udpeger repræsentanter i skole- kommissionen, som får det afgø- rende ord. Udvalget har ingen be- tænkeligheder ved at give de grønlandske kommunalbestyrel- ser samme beføjelser som kom- muner i Danmark med hensyn til skole, skolenævn og kommis- sioner. Men udvalget tænker sig, at skoledirektionen skal bibehol- des. Hele skolen med 8., 9. og 10. klasser og realklassen tænkes styret af kommunerne. Der vil sikkert gå to år inden beslutningen om skolens overgang til kommunerne bliver taget, og man må regne med endnu to år før beslutningen føres ud i livet. Det er ikke sikkert, at staten yder 100 pct. tilskud til kommunale skoler, men der kan måske blive tale om 80 pct. refusion. BYGDEPROBLEMATIK Under drøftelsen af bygdernes repræsentation og problematik påpegede Hendrik Johansen fra Egedesminde, at det ikke hjæl- per, at bygderne får to repræsen- tanter i kommunalbestyrelsen. Byerne vil stadig have flertal i kommunalbestyrelsen. Han men- te derfor, at een kommunal valg- kreds er den bedste løsning. Det vil være en fordel, at kommunal- bestyrelserne nedsætter et udvalg til varetagelse af bygdernes pro- blematik. Holger Hansen havde ikke no- get imod to repræsentanter fra bygder, — men hvad med Nanor- talik eller Upernavik med mange bygder, som aldeles vil dominere byerne i kraft af en gigantisk re- præsentation? spurgte han. — Hendrik Johansens forslag er ikke noget nyt, men hvordan vil bygdebefolkningen føle sig, hvis det foreslåede kommunale ud- valgs medlemmer ikke jor i selve bygden? Man kan dog tænke sig en an- den fremgangsmåde. Ved hvert valg udpeger bygdebefolkningen et bygderåd på tre medlemmer. Blandt disse udpeges een repræ- sentant i kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen afsætter et bestemt beløb til bygdernes akti- viteter. Beløbel administreres af de tre bygderåd, der er ansvar- lige for budgettet. Strid mellem bygder og byer afgøres ved at indføre en appelinstans, beståen- de af et uvildigt tilsynsråd. Holger Hansen understregede, at det var tale om et forslag, men en tanke, der kan overvejes med det formål at flytte beslutnings- myndigheden så langt ud til de mennesker, der angår dem. Thue Christiansen gjorde gæl- dende, at den nuværende politik ville medføre, at bygderne for- svinder. Bygderne har ikke råd til selv at fremskaffe bygoder. Resultatet er, at ungdommen i bygderne flytter til byerne. Kan man kalde det en frivillig flyt- ning? Holger Hansen svarede, at fol- ketinget intet har ønske om at affolke bygderne. I de seneste år er der sket en ændring med hen- syn til den førte bygdepolitik. Den seneste politiske initiativ går ud på at hjælpe bygderne. Der er begyndende tvivl om, at man er gået for stærkt ind for åbent- vandsbyerne. Det eneste, grøn- landsrådet sagde til ministeren var, at staten ikke kan investere i elværker i bygderne. Men byg- derne har fået deres chance. Man må imidlertid ikke begå de sam- me fejl som i byerne. GTO’s la- vine må ikke også rulle i bygder- •ne. Udviklingen i bygderne må bero på befolkningens eget ini- tiativ med konsulentbistand. Ole Baadsgaard påpegede, at bygdeproblemerne skyldtes den klassificering, som grønlandsrådet har vedtaget. Nu har man poli- tisk bestemt, at en bygd i klasse A med 40 skolesøgende børn ikke kan få en kvalificeret lærer. Men det værste er, at boligstøtte ikke kan investere i en bygd i klasse A. Derved tvinges folk til at flyt- te til byerne, og der er ingen be- villinger til at sikre tilflytterne boliger i byerne. Bygderne er ble- vet et kastebold mellem myndig- hederne. J. A. Nolsøe, der har været chef for bolig- og erhvervsstøtten, sva- rede, at det er en misforståelse at tro, at bygderne formenes ad- gang til lån fra boligstøtte. Der har simpelthen ikke været ansø- gere nok til boligstøtte fra byg- derne. Siden 1964 har der ikke været et tilfælde af afslag på re- parationslån fra bygderne. Man har ikke sondret mellem A, B eller C bygder. Indtil fornylig har det ikke væ- ret muligt at få lån fra bolig- Jeg en specialarbejder søger arbejde på Grønland. Jeg er 25 år og ugift, og har tid- ligere arbejdet på Grønland i 1971. Lille og stort kørekort haves, samt erhvervskort til lille vogn. Af natur er jeg rolig og gemytlig. Venlig hilsen OLE THERKILDSEN Østerled 23 . 5000 Odense. støtte for bygder i fiskeridistrik- terne, men ved sidste grønlands- rådsmøde besluttede man at luk- ke op for boligstøttelån i disse bygder. Indtil 1973 har man af- sat midler til opførelse af 50 huse i de omtalte bygder. KOMMUNALFORENING Kommunalseminaret behandlede tilsidst forslaget om oprettelse af en fælles kommunalforening. Ini- tiativet er taget af kommunalbe- styrelsesformand fru Emilie Len- nert, Holsteinsborg. Forslag til over er afsendt til samtlige kom- munalbestyrelser. To kommuner har allerede udpeget repræsen- tanter i den kommende forening. De øvrige er interesserede og har sendt positive svar. Man var enige om, at kommu- nerne selv betaler udgifterne til de delegerede. Man foreslog, at der skal betales større kontingent end i Danmark. Senere skal der tages stilling til, om der skal væ- re delegeret for hver kommune, eller om det spørgsmål skal være afhængigt af kommunernes ind- byggerantal. Der er nu planlagt to tilsvaren- de seminarer i Nord- og Sydgrøn- land. Fra udvalgets side vil man høre røster fra de grønlandske kommunalbestyrelser, inden man afgiver betænkning. — Man ville i opgave- og byr- defordelingsudvalget have haft et grønlandsk medlem, sagde Holger Hansen ved seminarets afslut- ning. — Men de faldne udtalelser på seminaret vil også i høj grad få indflydelse på udvalgets ar- bejde. Julut. Arbejds- og socialdirektoratet i Grønland Til arbejds- og socialdirektoratet i Grønland (Godthåb) søges pr. 1. april 1972 eller snarest derefter en socialkonsulent til op- gaver inden for bøme- og ungdomsforsorgsområdet, herunder formidling af adoptioner. Stillingen er væsentligst af administrativ art, og der må ikke påregnes klientarbejde. Der kræves evne til selvstændigt arbej- de, ligesom man må være indstillet på rejsearbejde. Stillingen vil blive aflønnet i henhold til den tidligere grøn- landske tjenestemandslovs 16. lønklasse svarende til 18. løn- klasse i den tidligere lønnings- og pensionslov i Danmark) — begyndelsesløn 3.185,69 kr. — slutløn 3.729,03 kr. månedlig, for ikke-hjemmehørende excl. grønlandstillæg på henholdsvis 574,43 kr. — 669,60 kr. månedlig. Ved ændring af den grønlandske tjenestemandslov vil stillin- gen blive indplaceret på ovenstående grundlag. Ansættelse som tjenestemand kan ikke forventes, men vil alene finde sted på personlig kontrakt. Bolig, eventuel familiebolig stilles til rådighed efter de for staten gældende regler. For udsendte ydes fri oprejse og efter 2 års tjeneste i Grøn- land fri hjemrejse til Danmark for pågældende og dennes familie. Ansøgning bilagt anbefalinger sendes til arbejds- og social- direktoratet i Grønland, postboks 615, 3900 Godthåb, Grøn- land, senest den 15. marts 1972. Kalåtdlit-nunåne sulivfigssaKar- titsiniarnerme ikiuissarnermilo KutdlersaKarfik Kalåtdlit-nunåne sulivfigssaKartitsiniarnerme ikiuissarnermilo KutdlersaKarfingmut (Nungmitumut) 1. aprilimit imalunit tama- tuma kingunitsiånguagut socialkonsulentimik méncanik inusug- tunigdlo isumagingningnerme suliaKartugssamik pigssarsiorne- KarpoK. atorfik ingerdlatsinermut tunganeruvoK, nautsorssutigineirar- tariaKångilardlo inungnik sutdlissinigssaK. piumassarineKarpoK nangminerssordlune sulisinaunigssaK taimatutdlo angalavdlune sulissarnigssaK nautsorssutigissariaKardlune. atorfik akigssauserneKåsaoK sujornatigut kalåtdlit tjeneste- mands inatsisåine 16. lønklassime angissuserititaK nåpertordlu- go (tåunalo angissuseKarpoK Danmarkime sujornatigut akigssau- tit soraernerussutitdlo pivdlugit inatsime 18. lønklassitut) — Ka- låtdlit-nunåne najugaicartungitsunut mingnerpåmik Kåumåmut akigssausiuneKåsåput 3.185,69 kr. angnerpåmigdlo 3.729,03 kr. tåukua saniatigut Kalåtdlit-nunåninermut tapisiarineKåsåput 574,43 kr. — 669,60 kr. Kåumåmut. Kalåtdlit-nunåne tjenestemandit inatsisaisa avdlångortineri- sigut atorfik inigssineKarumårpoK Kulåne taineKartoK tungavi- galugo. tjenestemanditut atorfinigtitaunigssaK nautsorssutigine- KarsinåungilaK, taimågdlåt ingmikut isumaKatigissuteKarnikut. nålagauvfiup maligtarissagssarititai maligdlugit ilaKutaringnut inigssaKartitsineKåsaoK. nunalisitat Kalåtdlit-nunånukarnigssåt sulivfeKarfiup atorfi- nigtitsissuanit akilerneKåsaoK, ukiutdlo mardluk Kalåtdlit-nu- nånéréråine pineKartup ilaKutaisalo Danmarkimukamigssåt åma sulivfeKarfingmit akilerneKåsaoK. KinuteKaut atorfeKarfigisimassamit påsissutigssanik ilavdlugo nagsiuneKåsaoK Kalåtdlit-nunåne sulivfigssaKartitsiniarnerme ikiuissarnermilo KutdlersaKarfingmut, Postbox 615, 3900 Godt- håb, Grønland, kingusingnerpåmik 15. marts 1972. 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.