Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.03.1972, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 02.03.1972, Blaðsíða 9
mitalerneKariartuårtumik" sukut ajornångivfikut. taimailiornerup pissutiginerussaisa ilagåt inuiang- nut åtavigissavtinut avdlanutdlu- we nalerKiutdluta „kingusigpat- dlåKigavta", sujumukarneruler- niåsagavta nagdlersukiartorneru- lerdlutalo. taimailiorniarnerit aju- ngitdluinartumik sujunertaKarsi- måput sujunertaKardlutigdlo, o- KartariaKardlunile: Kanoritussu- serput nautsorssutigineKångipat- dlårdlune. månalo ukiune kingugdliuneru- ssune anginerussumik erssaring- nerussumigdlo oKautigineKardlu- nilo tåinarineKalerpoK avåmut su- le angmarneKarnerunigssaK, ta- matumunga pissutauvdlune sor- ssungnerssup kingoma „peicati- glgfigssuaKalersimanera", taine- Kartunik „nunat niuveKatigit". Danmark (nunarputdlume) sule ilaussorténgungilaK. 1972-ivdle autdlartilårnerane nålagauvfit (nunat) ilaussortångorumavdlutik KinuteKarsimassut uko: England, Irland, Norge Danmarkilo, akue- rineKarnermingnik atsiuiput, tai- mailiornerdle ima isumaKångit- sok: tåssa Danmark (tåunåinaK ti- guvdlugo), ilaussortångortoK. o- KautigineKarpoK ilaussortångor- nigssaK aulajangivingneKåsassoK inuit taisineratigut, tamåna piu- mårdlune imaKa septemberime 1972. uvagutdlo nunavtine åma taiseKataussugssaugunarpugut. 1971/72-ip ingerdlanerane Kav- dlunåt avisitigut avdlatigutdlo QKatdlisigissorujugssuvåt nunanut niuveKatigingnut ilångunigssaK ilångutinginigssardlunit, OKautigi- neKartardlune nålagkersuissut (folketingit) ilaussortaisa ilait ilå- ngunigssamut isumaKataussut a- merdlanerussut, åmale OKautigi- neKartardlune inuinait tamatu- mane KanoK isumaKamerat avdlå- ngorartoK, isumaKataussut isu- fnaKatåungitsunit amerdlaneru- lersardlutigdlunit ikingneruler- sartut, åmalo Kavdlunåt KanoK aulajangernigssanut norgemiut KanoK pinigssåt pingårutilerujug- ssussok. tåunalo taitsiamiarpara isumaKarama uvavtinut kalåtdli- nut pingåruteKartOK. norgemiut ilångunigssamut a- kingmissutaisa pingårnerssåt tå- ssa sineriak aulisarfigtik. (nuna- nut niuveKatigingnut iléngune- Karpat nunagissaK ilaussortaussu- nit avdlanit nunasivfigineKarsi- nangusaoK aulisarfitdlo angmar- neKåsavdlutik). Norgime aulisar- nerup inussutigssarsiutaunera ima PingårtigaoK piumassarineKardlu- ne (norgemiunit) nunanut niuve- Katigingnut ilångukaluaråinilunit aulisarfik sinerissap avåmut kig- dleKarfiata iluanitOK agtomeKå- sångitsoK, imalunit: avdlanut ang- naarneKåsångitsoK, tåssa norge- niiut kisimik pigisagåt. tamåna nunat niuveKatigiussut månamut- dlo arfiniliussut ministerrådisa isumaKatauvfiginago itigartitar- Påt. tamatuminga pissuteKartu- niik norgemiut nålagkersuissuisa tåukuninga OKaloKatigingningne- rat avdlaningamit (sordlo danski- nit) sivisunåmeruvoK. naggatåtigutdle imåitumik a- ngussaKarsimåput piumassartik akuerineKartitdlugo, tåssa ukiune 10-ne kigdleKarfeKarnigssaK (av- dlanit agtomeKåséngitsumik) Ka- noK ingerdlaneK takusinardlugo sivitsorKingneKarumårtOK, OKau- l'gineKardlune norgemiut „ånilå- nganartorsiorungnaertut" sine- riak aulisarfigtik pivdlugo. — taimåikaluartordle Norgep statsministeriata Brattalip atsiui- nerata kingomatigut Norgep au- lisarnermut ministeria isumaKa- tåunginine pivdlugo ministeriu- nerminit tunuarpoK — kåkåk! — tåunåinåungilardle. 1972-ip inger- dlatilernerane Danmarkime fol- ketingit nutåmik inatsisiliorput nunamut (sordlo aussarsiortarfig- ssanik igdluliorfigssanut avdla- nutdlo) tungassunik, påsissåka nåpertordlugit måna pivdlugo: Danmarkip nunå niuveKatiging- nut ilaussut inugtåinit pisiarior- torneKånginiåsangmat (taimailior- nerdlo akileråruteKarnermut tu- ngarpalugpoK). Kanormitauvauna pissoKartarsi- massoK åmalo Kanormitauvauna pissoKarniartoK? Danmarkime markedsministere Nørgaard TV- kut aperssomeKamerme ilåne OKarpoK, norgemiut niuveKati- gingnik oKaloKatjgingningner- mingne nunamingnut pingårute- Kartugssatut angussait åma Dan- markip ilånut aulisarnermik inu- ssutigssarsiuteKartunut, tåssa sa- valingmiunut kalåtdlinutdlo, ator- neKarumårtut. OKarnangajagpoK: Norgep ilungersunerusimavåtigut! Avangnåne folketingimut ilau- ssortarput ministererputdlo K. Hertling tamåna pivdlugo aperi- simavara, unalo erKunginerarpå „Norgep ilungersunerusimagåti- gut“, imalo OKardlune: Norgep si- visunerussumik angussaKarneru- niardlunilo (nunamut nangminer- mut iluaKutigssamik) OKaloKati- gingningnermigut angussai „su- ngitsuinaussut" (angnikitsuinau- ssut), åmalo isumaKatigingning- niarnerme ilautineKarérsoK Nor- gep „angussai" kalåtdlinut sava- lingmiormiunutdlo atortineKésa- ssutaoK. Kujanarme! landsrådip sujuligtaissua folke- tingimutdlo ilaussortavut 1971-ip nåjartulernerane Bruxellesimut atautsimikiartoKataussarsimåput. naluvara nunavta radiuatigut Ka- noK pissoKarsimaneranik Kanor- dlunit pissoKarniarneranik Ka- nordlunit angussaKarsimanermik angussaKarsimånginermigdlunit påsissutigssisimanersut, Jørgen Hertlingip OKalugiautå kisiat ta- kusinaugavko. kisiåne avisivtine månamut takussavne OKauseKar- simångitdluinarput. tåssuna OKa- luasårusimassariaKaraluarpåtigut, tåssanime OKaloKatigingningnerit påsissåka nåpertordlugit „issertu- sséungitdlat", tamanutdle tusarti- neKartariaKardlutik. pivfigssaKå- såpume tamåkuninga agdlauti- gingningnigssamut OKalugtussi- nigssamutdlo, neriorssorérsima- gamitigut „Kåumarsarumavdluta!“ „nunat niuveKatigit" pingårti- torujugssuvåt Europa: europamiut peKatigigfiat, ikioKatigigfiat, av- dlatdlo OKautsit nuånersorpag- ssuit, agdlåt igdlersorneKamig- ssamut tungassunik. kalåtdlit nu- narput Europamut ilåungilaK, Danmarkimitdle pigineKåinarpoK. minister K. Hertling aperigavko tamåna nunavta ingmikut itumik pineKarsinauneranut pineKarta- riaKarneranutdlo tungavigssauti- niarsimångineråt, akivoK taimai- liorsimanatik, Danmarkimit pigi- neKarnerput kisiat aulajangissu- tisimavdlugo imalunit tungaviuti- simavdlugo. tamåna nåmaginar- soringilara, Europame inussutig- ssarsiorneK „kisardluarsimassor- ssungmat", nunavtinile taimåi- ngitdluinardlune. nålagkersuissuvta ilaisa OKau- singnårissorujugssuvåt „silarssu- armiunit avdlanit avigsårsima- niåinarsinaujungnaertugut", avig- sårsimaniarpatdlårneK uvavtinut ajOKutauginåsangmat. taima isu- maKarneK tungaviginiagagssåu- ngilaK, „utorKatsissutitut" åma isumaKarfigineKarsinaugame! uv- dlumikut nunat akoméne angat- dlånerup ima atåssuteKautautigi- ssup, inussutigssarsiomeruvdlo KanoK ingerdlanerata iluarsåune- Karneratalo, tamatumalo kingu- nerissånik atortorpagssuaKalerne- rup atortorigsålemeruvdlo (nauk ilait pissariaKångitsorssuit) ersser- serérpåt „avigsårsimaniångitdlui- nartugut". pingitsorneKarsinåu- ngilaK avåmut atåssuteKamig- ssaK, taménalo tamavta påserér- simavarput. taimatut OKartartut tåssaugu- narput „Kavdlunåtut issigingnig- tut". nunarput uvagutdlo pivdlu- ta issigingningnerit mardluput, tåssalo Kavdlunåt kalåtdlitdlo issigingningnerat. sujugdleK ang- nertumik oKautigalugo: kalåtdlit Kavdlunångorniardlit, oKausé ato- rungnaerniardlit sujumukarnig- ssamut ajoKutauginarput, nunåt tamanut angmarniardle! — ki- ngugdleK angnertumik OKautiga- lugo: nunavtine inuginarumavu- gut, OKautsivut piginarumavavut, nunavtinilo inussutigssarsiorneK Kajangnartungmat avativtinit aserorneKarKungilarput! takordlordluarsinauvara nålag- kersuissuvut KanoK ajornartor- siortigissut statsministerimut isu- maKatauvdlutigdlo (nunanut niu- veKatigingnut iléngukumassumut) nunarput pivdlugo agssortuiniå- savdlutik — „salugtut pualasunit ineKarniarunarput!" agdlagara imaKa erKungitsor- pagssuarnik ulivkårpoK, Kujåsa- Kaungalo nålagkersuissuvta påsi- ssutigssauvdluartunik OKalugtu- NerissagssiordluarneK Otto Mønstedip makarinånik autdlarKauteKartarpoK Otto Mønstedip måkarinå mamåssutsip, tipigissutsip suj atsissausinauneruvdlo tungaisigut angumassagssåungilaK. atortugssat pneKarsinaussut pitsaunerpåt atortoralugit sanåjuvoK - taimåitumik angussaK pitsaunerussarportaoK - tamatigut. Sikker madlavning begynder med Otto Mønsted margarine Otto Mønsted margarine står i særklasse hvad angår smag, aroma og stegeegenskaber. Den bliver kærnet af de bedste råvarer, der findes - derfor bliver resultatet også patigut. Otto Sandgreen. Metalaffald er penge værd... Vi kan levere alle former for metalhalvfabrikata fra lager i Glostrup, og vi har et nedlager i Godt- håb. Vi sender Dem meget gerne en lagerliste ved henvendelse til: kångusakut naleicarput... kångusat niorKusiarerKitat kuissat pinexarsinåu- put Glostrupime Kuerssuavtinit, åma sitdlimatau- ssumik Nungme xuerssuaxarpugut. uningatitavta nalunaerssutåinik nagsikusoKavtigit. sagfigissagssaK: NORDI8K JERN & METAL A/8 Entreprenørdalen, box 210, Godthåb. Telefon 1603 Telegramadresse: NORDMETAL Hvissingevej 116, 2600 Glostrup. Telex 15712. Personale til nye Ungbo’er I Sukkertoppen og Jakobshavn vil der pr. juli/august 1972 blive nogle nye UNGBO’er med plads til henholdsvis 75 og 81 unge. Samtidig vil der blive 30 nye pladser klar i Godthåb. Er du interesseret i socialpædagogisk arbejde, og har du en socialpædagogisk uddannelse eller erfaring fra ungdomsarbejde, vil vi gerne høre fra dig i form af en ansøgning inden 25. marts d. å. Der skal bruges både forstandere, afdelingsledere og assisten- ter. Der ydes løn i henhold til den grønlandske tjenestemands- lov — særydelser betales efter de fra arbejds- og socialdirektora- tet fastsatte regler. Nærmere oplysninger kan fås og ansøgning fremsendes til: UNGBO’s bestyrelse det pågældende sted, I Jakobshavn: c/o kæmneren, i Sukkertoppen: c/o arbejdsmar- kedskontoret og i Godthåb: c/o forstander Niels Egon Aagesen, UNGBO, Godthåb. Henvendelse kan endvidere rettes til Landsforeningen UNG- BO, Hjulmagerstien 18, 2300 København S. Ungbo-nut sulissugssat Manitsume Ilulissanilo julime augustimilo Ungbo-KalisaoK inu- sugtunut 75-inut åma 81-inut inigssalingnik. peKatigalugo åma Nungme inusugtunut 30-nut inigssat nutåt piarisåput. inusugtut akornåne sulineK soKutigigugko, socialpædagogitut iliniarsimaguvit imalunit inusugtut akornåne sulinermik misi- ligtagaKarsimaguvit, tusarfigerusugpavtigit atorfinigkumanermik nalunaeruteKarKuvdlutit martsip 25-at ukioK måna tikitinago. atorfigssaKartineKarput forstanderit, afdelingslederit åma assi- stentit. akigssauserneKåsåput Kalåtdlit-nunåne tjenestemandinut inatsit nåpertordlugo — ingmikut tapisiagssat akilerneKåsåput arbejds- åma socialdirektoratip maligtarissagssaliai nåpertordlu- git. atorfinigkumanermik Kinutigissat nagsiuneKåsåput ukununga: llulissanut: co. kæmneren, Manitsumut co. arbejdsmarkedskon- toret Nungmutdlo: co. forstander Niels Egon Aagesen, Ungbo, Godthåb. angnerussumik påsissutigssat åma tåukuninga pineKarsinåu- put. åmale sågfigingnigtoKarsinauvoK unga: Landsforeningen Ung- bo, Hjulmagerstien 18, 2300 København S. 9

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.