Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.03.1972, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 02.03.1972, Blaðsíða 2
GRØNLANDSPOSTEN Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri Godthåb Nungme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage før udgivelse Årsabonnement + porto, Godthåb .... Årsabonnement + porto, Grønland .... Årsabonnement + porto, Danmark, fly Årsabonnement + porto, Danmark, skib Løssalgspris ...................... uk. pissartagaxarn&K + nagsitinera: kr. 70,00 NOngme ...................................... kr. 70,00 kr. 86,80 Kal.-nunåta sivnerane ....................... kr. '86,80 kr. 103,70 tingmissartumik, Danmarkime ................. kr. 103,70 kr. 70,90 umiarssuarmik, Danmarkime ................... kr. 70,90 kr. 2,50 pisiarinerane .... kr. 2,50 kapisilingnik isumaKatigissut avdlanutaoK tungassariaicarpoK J. F. danskit amerikamiutdlo ka- pisigdlit pivdlugit isumaKatiglssu- tånut tungatitdlugo danskit avisTne agdlauserineKartut kåkaginalångit- sungitdlat. tung atine Karal uarput kalåtdlimut Kalåtdlit-nunånut mini- steriussumut, amerikamiut Kivsag- torniartartuinik igdlersuissumut, statsministerimutdlo Kragimut ku- nussumut, amerikamiut piumassåi- nik akerdlilTsavdlune. agdlautigi- ssatdle isumaviat paitsortariaKå- ngilaK: bornholmimiut kapisiling- niartue arKaneK-mardluk sagdliuti- neKåsåput kalåtdlit aulisartorpag- ssuinit. taimaingmat kapisigdlit pivdlugit saKitsåuneK isumaKatiglnglssutl- ngortlneKåsaoK Danmarkip nunav- talo akornåne. taimailiorneK alia- narpoK. Danmark akigssaKarnerujugssu- vok nunavtlningarnit Atlantikup avangnåne kapisigdlit plngitsorsl- nåusavdlugit. taimaingmat kapisig- dlit pivdlugit isumaKatigissut er- KorpoK, iluamérsumik erKarsåsa- gåine. isumaKatigissutaussordle suju- nertaKåsagpat åma tungatitariaKar- poK inuiaKatigingnut avdlanut At- lantikup avangnåne aulisagkat piv- dlugit suleKatigigfingmut ilaussor- taussunut. oKautigineKartarporme norskit aulisartue nunavta erKåne kapisilingnik pissaKartartut danskit aulisartuisa pissarissartagåinit a- merdlanerussunik. kapisiligtarissat ikiliartortineKarnigssånik isumaKa- tigissut åma tungatitariaKarpoK norskit aulisartuinut. taimåisångigpat kingunigssaKar- naviångitdlat Atlantikup avangnåne kapisigdlit piniapilugaunerisa unig- tlneKarnigssånik norKai ni arnerit. inuiaKatigtt kfkutdlunit soKutigi- ssariaKarpåt kapisigdlit nungutsai- liornigssåt, åma amerikamiut. tåu- ko ilungersåtigissariaKarpåt kug- ssuarmik mingugterneKarsimassut salingnigssåt, tamåname Kavsit angnermik plssutausoråt kapisig- dlit ikiliartornerånut. uvagut akuerssortuåsavarput ka- pisigdlit pingorsarnermingne nu- navta erKåne neriniartarnigssåt, taimailiorumavugutdio Amerikamit sulivfigssuarnit mingugterinerup aserusångigpagit sinerlssavta uma- ssue. Lakseaftalen må også gælde andre nationer J. F. Reaktionen i den danske presse om den dansk-amerikanske lakseaftale var en ordentlig mund- fuld. Den var ganske vist rettet mod den grønlandske grønlands- minister, som holdt med amerikan- ske lystfiskere og mod statsmini- ster Krag, der ikke turde modsige amerikanerne i deres krav. Men den egentlige mening er ikke til at tage fejl af: Der skal tages mere hensyn til de tolv bornholmske laksefiskere end de mange grøn- landske fiskere. Derfor skal laksestriden gøres til en sag mellem Danmark og Grøn- land. Det er sørgeligt. Danmark har langt bedre råd til at undvære laksen i Nordatlanten end Grønland. Derfor er lakseaf- talen rigtigt, set fra et fornuftigt synspunkt. Men hvis der skal være mening med den indgåede lakseaftale må den også gælde andre nationer, der er tilsluttet ICNAF. Det påstås således, at norske fiskere fanger større kvanta laks ved Grønland end danske fiskere. Aftrapnings- aftalen må også omfatte norske fiskere. Ellers er der ingen mening med bestræbelserne for at reducere rovdriften på laksen i Nordatlan- ten. Alle nationer må være interesse- ret i at bevare laksen, også ameri- kanerne. De må være villige til at rense deres floder for den forure- ning, som mange anser for hoved- årsagen til laksebestandens deci- mering. Vi i Grønland har fortsat ikke noget imod at give laksen den nød- vendige føde i opvæksten, forud- sat at forureningen fra de ameri- kanske industrier ikke ødelægger livsbetingelserne ved vore kyster. Grønlandsministeren til Scoresbysund Grønlandsrådet har tidligere ar- bejdet med problemerne vedrør- ende Scoresbysund. Medlemmer- ne fik en redegørelse for udvik- lingen i byen, og det blev op- lyst, at interessen for spredning af fangstvirksomheden var stigen- de, og at der i 1971 var fortsat fangstforsøg i områderne syd for Scoresbysund. Investeringsplanen for Scores- bysund blev godkendt for så vidt angår perioden indtil 1974. Der var dog i rådet en overvejende stemning for, at en egentlig el- forsyning måtte etableres på an- delsbasis, og det blev pålagt de repræsentanter, der sammen med ministeren for Grønland skal be- søge Scoresbysund i påsken, at undersøge mulighederne for dan- nelse af en andelsforening. Det var på forhånd fra GTO blevet oplyst, at elforsyning fra den nærliggende vejrstation, Kap Tobin, ville blive alt for kostbar. T huledelegation fra Grønlandsrådet Grønlandsrådet drøftede på sit sidste møde forholdene i Thule. Drøftelsen havde sit udgangs- punkt i en rapport, der udtrykte bekymring for udviklingen i det- te fangerdistrikt. Interessen samlede sig på mø- det navnlig om skolens rolle i fangerdistrikterne. Rådet nåede ikke frem til nogen konklusion, fordi det var hensigten at an- mode kommunalbestyrelsen i Thule om at fremkomme med en udtalelse om sit syn på forholde- ne, specielt om skolens placering og muligheder for udvikling af erhvervene. Der er planer om, at en dele- gation fra Grønlandsrådet skal besøge Thule i august for at sæt- te sig ind i forholdene på stedet og gøre sig bekendt med kommu- nalbestyrelsens syn på udviklin- gén. atautsimérssuarnigssat niuveKatigit pivdlugit (Kup. 1-imit nangitax) åmåtaordle suleicatiserineKarput nunavta radioa, radioavise, A/G avisérKatdlo. isumaliorKutigineKarpoK atua- gårKanik naKitanigdlo avdlanik avguåussissoKåsassoK nunavtine igdlunut tamanut. marts KiterKii- tinago nunavtinut ministereKar- fiup kalåtdlisungordlugo sarKU- mersiniarpå nunat niuveKatigit isumaKatigissutåt. entarsautigine- KarportaoK nunanik niuveKati- gingnik Jørgen Hertlingip OKalu- giautai atuagårångordlugit sarKU- mersineKåsassut. kisale åma Kåumarsainikut kå- tuvfiup avisinut tusardlissarto- Karfia påsissutigssanik ingmikut kalåtdlisunik sarKumiussaKarni- arpoK. nunavta atuagausivenarfia suliaKarniarpoK nunanik niuve- Katigingnik atuagkiausimassut agdlagtorsimavfiånik, angneru- ssumik påsissaKarusugtunut na- jorKutagssamik. OKatdlinigssaK tainenarérsutut atautsiminigssaK sujugdleK pisaoK Nungme porski- kune. sivitsorsaiumanane ataut- simlneK KavdlunåtuinaK ingerdlå- neKåsaoK. peKatåusåput inuit 80 migssåinitut, pingårtumik iliniar- titsissut, åmalo kalåtdlit politike- rit OKalugiartugssatdlo nunavtinit Danmarkimitdlo. nunavta radioa, radioavise, A/G avisérKatdlo åma ilautineKåsåput. nunavtinit kom- muninit tamanit peKataussoKå- saoK, Scoresbysund kisiat pinago. OKaluserissagssat åssigingitsut niuveKatigingnut tungassut sang- mineKåsåput atautsiminigssame, sordlo Europap niuvernikut OKa- lugtuagssartå, Europame nunat niuvernikut peKatigigfé, Dan- mark nunatdlo niuveKatigit åma Kanon kinguneKarumårtoK Dan- mark ilaussortångusagpat ilau- ssortångusångigpatdlunit. nunarput niuveKatigitdlo soru- name ingmikut OKatdlisigineKå- såput. OKalugiarnertigut OKatdli- nertigutdlo påsiniarneKåsaoK Ka- nok kinguneKåsanersoK nunarput ilaussortångusagpat imalunit niu- veKatigit avatåniginåsagpat. åmåtaordle atautsiminigssame sangmineKåsaoK aperKUt erKar- torneKardluinalersoK, tåssa nu- narput Danmarkimut kåtutdlune taisisanersoK imalunit nunavtine ingmikut taisineKåsanersoK. atautsimérssuarnerup sujug- dliup sujunertarå OKatdlinermik pilersitsinigssaK. peKataussut pi- ssugssauvfigisavåt peKatigigfit sujulerssortåinik avdlanigdlo so- Kutigingnigtunik atautsimititsi- ssarnigssaK igdloKarfingne nuna- Karfingnilo. Kåumarsainikut kå- tuvfik ikiutugssauvoK påsisitsini- ainerup igdloKarfingne nunaKar- fingnilo autdlarnersarneKarnera- ne. påsisitsiniaineK naggatårdlugo Sisimiune atautsimérssuarneKå- saoK, tamatumane peKatåusavdlu- ne nunavtinut ministere. Julut. TV frem for program II (Fortsat fra forsiden) allerede nu at træffe beslutning herom. En senere tilslutning af bygderne til et allerede opført by- net vil medføre betydelige mer- omkostninger. Som grundlag for den tekniske planlægning af nettets etablering kræves en politisk principbeslut- ning enten for indførelse af pro- gram II eller TV. Man har ikke fundet det realistisk at regne med, at begge systemer kan etableres samtidig. Det bliver den grøn- landske arbejdsgruppes opgave at arbejde med dette prioriterings- spørgsmål og fremkomme med oplæg til en. beslutning på grund- lag af de i Grønland konstate- rede behov og ønsker, og samti- dig overveje problemerne i for- bindelse med uddannelse af det nødvendige grønlandske persona- le til drift af TV i Grønland. Udvalget kunne ikke tilslutte sig tanken om udvidelse af TV- gruppens medlemstal til at om- fatte repræsentanter for GOF og den grønlandske nyhedstjeneste. Ministeren for kulturelle anlig- gender var enig deri og bestemte, at udvalgets grønlandsgruppe ikke skulle udvides. Fra 1. april i år overflyttes Grønlands Radio fra ministeriet for kulturelle anliggender til grønlandsministeriet. TV-udval- get vil dog fortsat indtil videre arbejde under kulturministeriet. Julut. To konferencer om fællesmarkedet (fortsat fra forsiden) udarbejde litteraturlister og for- syne samtlige byer med materia- ler til udvidet studium. Den første konference finder som meddelt sted i Godthåb i på- skeugen. For at spare tid foregår den udelukkende på dansk. Ca. 80 mennesker deltager, fortrins- vis lærere, men også grønlandske politikere, instruktører og fore- dragsholdere fra Danmark og Grønland. Grønlands Radio, Ny- hedstjenesten, A/G og den lokale presse er også inviteret. Der kom- mer deltagere fra samtlige kom- muner i Grønland, dog med und- tagelse Scoresbysund. Forskellige emner med tilknyt- ning til fællesmarkedet vil blive drøftet på konferencen, bl. a. den historiske udvikling, europæiske fælesskaber. Danmark og fælles- markedet og hvad det vilbetyde for Danmark i tilfælde af med- lemsskab eller ikke medlemsskab. Grønland og fællesmarkedet bliver naturligvis genstand for en særlig behandling. Gennem fore- drag og diskussioner belyses spørgsmålet om, hvad det vil be- tyde for Grønland, hvis landet bliver medlem, eller hvis det kommer til at stå uden for. Konferencen vil desuden be- skæftige sig med det særdeles ak- tuelle spørgsmål om, hvorvidt Grønland skal stemme sammen med Danmark eller separat. Den første konference har til formål at skabe en dialog. Del- tagerne forpligter sig til at arran- gere møder med foreningsledere og andre interesserede i byer og bygder. Oplysningsforbundet vil være behjælpelig med igangsæt- telse af formidlingen på lokalt plan. Oplysningsarbejdet afrundes med en stor konference i Hol- steinsborg. hvor gronlandsmini- steren deltager. Julut. 2

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.