Atuagagdliutit - 02.03.1972, Blaðsíða 20

ajoKiuneK Julius Olsen
ajoKiuneK Julius Olsen akomav-
tinikungnaerpoK. tOKunerata nag-
satarå inup inunerata tunissutig-
ssaKardluartup kingunigssiortuv-
dlo nånera. inuvoK aulajåissutsi-
migut eKiasuissutsimigutdlo ilagit
kalåtdlit oKalugtuarissauneråne
ilaKutaritdlo ingerdlaneråne mi-
singnautilik.
Julius Olsenip anta Tunume
ajoKersuiartortitsinermut agtu-
måssuteKartuåsaoK. erKaimane-
KartarumårpoK Tunup apustiliata
palasip Riittelip, Chr. Rosingip,
Henrik Lundip, Sejer Abelseniv-
dlo kisalo nangmineK ilagissainit
arKit pingåruteKartut ivangkiliu-
mik Thulemut Tunumutdlo åtsi-
ssut akomåne.
sulilemerane autdlåvit ilagåt
inuiagtut Kagdlikut ilordlikutdlo
eKérsagauneK 1907-imit Kalåtdlit-
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
nunåt tamåkerdlugo siaruariar-
tortoK sulilo uvdlume kalåtdlit
ilagit inuneråne misingnauteKar-
toK. eKérsagaunerup tamatuma
nagsataisa ilagåt ilagit kalåtdlit
akunermingnit ajoKersuiartorti-
tagssat autdlartisinångorsimang-
matigik nunamik ungasingneru-
ssortainut taimailivdlunilo suliaK
Hans Egedep autdlarnigå nåmag-
sineKartitdlugo.
Tunume ajoKersuiartortitsiner-
me suliaK ajomartorsiornartumik
tungavilerneKarsimavoK palasimit
Kavdlunaussumit ajoKersuiartor-
titaK Rtittelimit 1894-imit 1904-
mut. tåussumalo kingorårtånut
palasimut Chr. Rosingimut Julius
Olsen ikiortauvdluartungorsima-
VOK.
uk. 1910 ajOKisut Tunumut aut-
dlartineKarpoK Chr. Rosingimut
ikiortåusavdlune, tamånalo inger-
dlåpå 1923-p tungånut. atuagag-
ssiame „Kalåtdlit-nunåne ilagit
atuarfitdlo“-me 1945-me palasi-
mut Chr. Rosingimut encåissutau-
ssugssamik tagpavane sulinermik
pissusianik Julius Olsen nangmi-
neK OKalugpalårpoK. agdlagåtalo
i lå sulinerata pissusianut erssiu-
taussoK mauna ilångutisaoK:
„inersimassut ukiut tåukua kui-
sinigssamut iliniartut niuverto-
HOLLY 1
BAR
Alle holder af Holly Bar
den er med hele hasselnødder
Holly Bar tamanit kajungerine-
KartoK
ilivitsunik KåKortarialik
_______________________________/
Karfiup ilånit ungasingåtsiartume
najugaKarput. kuisikångamik
nugtunit avdlanit taorserneKar-
tarput kuisinigssamut iliniarniar-
tunit. inuit piniarnerinarmik inu-
niuteKarmata tamåna mianeri-
ssariaKartarmat ajoKersuiartor-
neK ajoKersuiartortitat unukut
igdlunut pulaomerinåtigut pissar-
poK angutit piniarnermingnit ti-
kerémerisigut. taimane tåssunga
avKutå ilungersuanakulugtuvoK.
palase Rosingivdlo sila KanoK ika-
luartumilunit tåssungnamigssane
pingitsungisåinarpå ajoKersuineK
sapingisamik pivfigssåkutårtumik
ingerdlåkumavdlugo. taimågdlåt
apissorssugångat silardlugtorssu-
gångatdlunit Kångersinåungisa-
minik akornutigssaKalersarpoK
taimaitinåsavdlune. neriutigiuar-
tuagarå tunumiut tamarmik kui-
simassungornigssåt Angmagssa-
lingme sulinerminit tunuartinane.
nuånårutigeKalugo KujåssutigeKa-
lugulo kigsautime erKunera angu-
merå tunumiut inersimassut ki-
ngugdlit kuisingmata Kalåtdlit-
nunåne ajoKersuiartortitsinerup
ukiunik 200-livfiane 3. juli 1921.“
1925-mit Julius Olsen Nungme
ajoKiunertut kingornalo provste-
Karfingme agdlagtutut sulilerpoK.
kalåtdlit ilagit isumaliortausiånik
ajornartorsiutåinigdlo ilisimang-
nigtumik taima eKiteruvfiutigi-
ssume sulissoKarneK KanoK pingå-
ruteKartigissoK påsisimangningit-
sunut nalileruminåitarpoK. Kalåt-
dlit-nunåtale provsteKarfiane su-
lissarsimassut tamarmik tamåna
nalungilåt pissariaKartitdlugulo.
Julius Olsen kulturimut tungé-
ssuteKartune nukigssaKartitdlune
suliumatuvoK. Nup radiutOKåne
nipå nunamut tamarmut tutsiu-
tarpoK.
Kalåtdlit-nunåne Danmarkimi-
lo ikingutaussut ajussåKalutik to-
Kuneranik nalunaerut tigusavåt.
isumavtigutdlo misigeKatigingni-
ssutinik ilagissai entardlilo Ka-
ningnerit erKainiarpavut.
inuk asanartoK ilisarilersima-
ssarput tamatumuna Kujåssute-
Karfigituinarumavarput.
Kavdlunåtut erinarssortaraluar-
pugut ativut aputitut sujorna nå-
kartutut puigugaujumårtut. atit-
dle ilait sivisumik erKaimaneKar-
tugssaujumårput tumit ikutatik
pivdlugit. ateKarpoK atauarumår-
tunik inuiait OKalugtuarineKame-
rat erKaimaneKartitdlugo agdlau-
tigineKartartitdlugulo. kalåtdlitdlo
ilagit ingerdlausiat inuiait inger-
dlausiånit ingmikortineKarsinåu-
ngilaK.
Julius Olsenip erKaineKamera
atarKinartitaule.
Kr. L.
tugsiutit
erinait nutåt
organist Knud Petersen ilisima-
titsissuteKarpoK kalåtdlisut tug-
siutitånut erinagssanitunik tug-
siutit erinåinik nutånik ilagit ili-
niarnigssåt pissariaKartineKartoK.
måna OKatåmiarneKarpoK ilagit
sivnersaisa Kalåtdlit-nunåtalo ra-
diuata palaseKarfiuvdlo suleKati-
gingneratigut pilersineKarsinau-
nersut unukut tugsiartitsissame-
rit erinatdlo atorneKartartut aut-
dlakåtineKarumårnerat.
kalåtdlisut tugsiutitåt erinag-
ssait duplikerigaussut amerdlå-
ngitsuinait sule pigineKarput. ne-
riutigineKarpordle ukioK måna
nåtinago naKitsissoKarsinausora-
lugo, Kanordle aningaussartutigi-
neKarsinautiginerat påsiniame-
KarKåratdlåsaoK. inuinamit aper-
Kutit ardlaligssuit tiguneKarsimå-
put tugsiutitåt nutåinik pisiniu-
taussut. neriutigårputdlo ukiup
matuma ingerdlanerane aperKutit
tamåkua nåmaginartumik akissu-
tigssineKarsinaulerumårtut.
Kr. L.
Overkateket
Overkateket Julius Olsen er ikke
mere iblandt os, og hans død be-
tyder afslutningen på et rigt og
frugtbringende menneskeliv. Han
var et menneske, der ved sin tro-
fasthed og flid kom til at præge
Grønlands kirkehistorie og slæg-
tens gang.
Julius Olsens navn vil altid væ-
re knyttet sammen med Østky-
stens missionshistorie. Det vil
blive husket sammen med navnet
på Østgrønlands apostel, pastor
Rtittel og navne som Chr. Rosing,
Hendrik Lund, Sejer Abeisen og
de store navne fra hans egen
slægt, som var med til at bringe
evangeliet til Thule og til Øst-
kysten.
Hans livsgerning har sit ud-
gangspunkt i den folkelige og re-
ligiøse vækkelse, som gik hen
over Grønland i årene efter 1907,
og hvis spor den dag idag mær-
kes i grønlandsk menighedsliv.
Denne vækkelse førte bl. a. med
sig, at den grønlandske menig-
hed selv kunne sende missionæ-
rer ud til landets fjerneste plad-
ser cg derved fuldføre det værk,
som Hans Egede havde begyndt.
Som bekendt blev missionsar-
bejdet på Østkysten grundlagt
gennem et brydsomt arbejde ved
den danske præst og missionær
Riittel i årene 1894—1904 og for
dennes efterfølger pastor Chr.
Rosing blev Julius Olsen en vær-
difuld medarbejder.
I 1910 blev han udsendt som
kateket til Østkysten og samar-
bejdet med Chr. Rosing fortsatte
til 1922. I en artikel i bladet „Grøn-
lands kirke og skole" fra 1945 til
minde om pastor Rosing har Ju-
lius Olsen selv fortalt om arbejds-
forholdene derovre og følgende
afsnit fra denne artikel giver os
et indtryk af arbejdsvilkårene:
„De voksne, som i disse år gik
til dåbsundervisning, boede et
stykke vej fra den øvrige del af
kolonien. Når de var døbte, af-
løstes de andre tilflyttere, der
søgte dåbsundervisning. Da be-
folkningen jo ernærede sig ude-
lukkende ved fangst, måtte der
tages hensyn dertil, således at un-
dervisningen først foregik ved
missionærens aftenbesøg i deres
huse, efter at mændene var kom-
met hjem fra fangst. Vejen der-
over var dengang ret besværlig,
men pastor Rosing undlod aldrig
at gå derover for selv i al slags
vejr at søge undervisningen gen-
nemført så regelmæssigt som
overhovedet muligt. Han opgav
det kun, når dyb sne og uvejr
lagde ham .uoverkommelige hin-
dringer i vejen. Det var hans sto-
re håb at se alle østgrønlændere
døbte, før han trak sig tilbage fra
sin virksomhed ved Angmagssa-
lik. Med inderlig glæde og tak-
nemmelighed så han sit ønske op-
fyldt, da de sidste voksne øst-
grønlændere modtog dåben på
200-årsdagen for den grønlandske
missions begyndelse den 3. juli
1921“.
Fra 1925 har Julius Olsen haft
sin gerning i Godthåb som over-
kateket og provstisekretær. Hvor
meget det betyder, at der på en
så central plads er placeret en,
som kender den grønlandske me-
nighed og sit folks tankegang og
problemer, er svært for udenfor-
stående at bedømme, men alle,
der har haft deres gerning ved
Grønlands provsti ved det og på-
skønner det.
Julius Olsen var aktiv inden
for alt, der havde med kulturli-
vet at gøre, så længe kræfterne
slog til. Igennem den gamle Godt-
håb radio var hans stemme kendt
over hele landet.
En stor vennekreds i Grønland
cg Danmark vil med dyb vemod
medtage meddelelsen om hans
død, og med deltagelse sender vi
Julius Olsen
vore tanker til hans familie og
nærmeste pårørende.
Et elskelig menneske var han,
og vi, der fik lov til at lære ham
at kende, vil altid være taknem-
melige derfor.
Vi synger i en dansk sang, at
vore navne glemmes, som sneen,
der faldt ifjor, men nogle navne
vil blive stående længe på grund
af de spor, de har sat sig, og der
er navne, der vil blive stående,
så længe et folks historie huskes
og skrives, og Grønlands kirke-
historie kan ikke løsrives fra fol-
kets historie.
Æret være Julius Olsens minde.
Kr. L.
Julius Olsen.
De nye
salmemelodier
Organist Knud Petersen har hen-
ledt opmærksomheden på, at der
er et behov for, at menighederne
får lært de nye melodier, som er
taget med i koralbogen til den
nye grønlandske salmebog. Man
vil nu forsøge at få et samarbejde
igang mellem menighedsrepræ-
sentation, Grønlands radio og
præstegældet, således at der kan
blive arrangeret evt. salmesangs-
aftener og radioudsendelser, hvor
melodierne bliver gennemgået.
Den nye grønlandske koralbog
findes endnu kun i duplikeret
form i et begrænset antal. Man
håber i løbet af indeværende år
at kunne få fremstillet et trykt
oplag, men der er en del økono-
miske spørgsmål, som først skal
afklares. Der er modtaget mange
forespørgsler fra private som øn-
sker at købe koralbogen, og vi
håber i løbet af indeværende år
at kunne tilfredsstille efterspørgs-
len.
Kr. L.
Rettelse
1 A/G’s nr. 22 sidste år har jeg
i beskrivelsen af kirkeskibet i
Hans Egede Kirken meddelt, at
indskriptionen der er anbragt i
skibets blykapsel er forfattet af
arkitekt Glahn. Det viser sig at
være forkert. Det er kun skzåf-
ten, der er udarbejdet af ham.
Teksten er forfattet af pastor
Svend Hertling.
Kr. L.
20