Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.03.1972, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 02.03.1972, Blaðsíða 14
Matak-fabrikation fra a til z om jagten på narhvaler i Thule Blandt de grønlandske fanger- samfund indtager polareskimoer- ne i Thule, verdens nordligste folkestamme, en særstilling. De- res distrikt hører til de mest vildt- rige i hele Arktis, og med en uovertruffen beherskelse af en meget alsidig fangstteknik fører de stadig en omflakkende jæger- tilværelse, der i mangt og meget er forblevet uændret siden Knud Rasmussens dage. Imidlertid er befolkningen der- oppe vokset rivende i takt med et forbedret sundhedsvæsen, og udgør i dag flere end 6000. Halv- delen bor i administrationsbyen K’ånåK, og resten fordeler sig på 5 mindre bygder i et område som mer rager en samling lave issku- rede gnejsøer op. Fra øerne har man en mageløs udsigt horison- ten rundt, og her ligger bygden, K’eKertat. En håndfuld små, vejr- slidte træhuse, et halvt hundrede polareskimoers hjem. Det meste af året er K’eKertat delvis af- folket og et søvnigt sted. Fanger- familierne skal meget langt om- kring på hundeslæder for at bjær- ge føden. Ja, strengt taget er ste- dets eneste berettigelse somme- rens overdådige narhvalejagter. Men i begyndelsen af juli liver K’eKertat vældigt op. På denne årstid har midnatssolen ædt store huller i havisen og gør slædekør- sel umulig. Jægerne samles nu i bygden. Kvinderne syer nye be- træk af skind eller ravndug til kajakkerne, mændene udbedrer fangstudstyret og spejder for- ventningsfuldt døgnet rundt fra udsigtsklipperne efter narhvaler. Eskimoernes kødgrave fra sidste år har længe stået gabende tom- me, og man har måttet klare da- Narhvalernes enorme spisekammer i bunden af Inglefield Bredning. Kilalugkat Kernertat neriniartarfigssuat Kangerdlugssuarme K’ånåp ka- ngiane. afstandsmæssigt er større end Danmark. Dog udstrækkes fangst- rejserne til et mange gange større areal. Thule-fangerne jager først og fremmest sæler, hvalrosser, nar- og hvidhvaler og isbjørne. Fangst- dyrenes kød går til føde for men- nesker og slædehunde. En del skind forarbejdes til varmt yder- tøj, og de tiloversblevne sæl- og ræveskind indhandles til KGH, og dækker så nogenlunde beho- vet for rede penge. I den forbin- delse er sommerjagten på nar- og hvidhvaler dog kommet til at spille en ikke uvæsentlig rolle. For nogle år siden begyndte KGH også at indhandle hvalhuden, mattaken, der kan sælges i dyre domme i dybfrossen stand til det sydlige Grønland. I Thule drives narhvalej agten med størst udbytte i det 100 km dybe fjordkompleks, Inglefield Bredning. Fjorden er sine 20 km bred, men udvider sig i bunden til mere end det dobbelte og ud- gør et nærmest cirkulært bassin. Bassinet er omgivet af vældige sandstens- og gnejsfjelde, der fal- der stejlt i havet og brydes blot af 5 mægtige gletschere, hvoraf to er på mere end 10 km bredde. Her er havet på grund af smel- tevandstilstrømningen usædvan- ligt mineralrigt, følgeligt er planktonudviklingen i de isfrie sommermåneder overvældende og giver fed næring til masser af hellefisk, narhvalernes livret. Midt i dette enorme spisekam- gen og vejen ved at pilke ulke og ved at købe dyre dåsebøffer på kredit i stedets KGH-depot. Alle venter og længes og blot tanken om den lækre hvalhud kan få tænderne til at løbe i vand. Midt i juli begynder de inde- frosne isfjelde i Inglefield Bred- ning at røre på sig. Ført af tide- vandsstrømme pløjer isfjeldene brede render i den rådne havis. Og efterhånden som systemet af våger og render udvides, søger store flokke narhvaler utålmodigt længere og længere ind, ind til ædepladseme nedenfor gletscher- ne. Omsider rydder en storm fjord- bunden for is, og kort efter fyl- des fjorden af blåsten (hvalernes karakteristiske vejrtrækning) fra tusinder af narhvaler. Øjeblikkeligt hopper K’eKertats fangere i kajakkerne, stikker til søs, og lægger sig i udkanten af hvaltrækket. Da narhvalerne er utroligt sky må fangerne sidde bomstille og ofte vente i timevis. Hundreder af sorte, glinsende rygge boltrer sig omkring jæge- ren. Hvalerne rejser søen i deres leg, og ånder ud i pivende prust. Men i samme øjeblik en hval er kommet tæt på fangeren, og han ser sit snit til at komme uagtet ind på hvalen bagfra, så jager han frem og slynger harpunen af al kraft i hvalens ryg. Hvalen krummer sig sammen i smerte, pisker voldsomt med ha- len, og forsvinder i dybet med fangstblæren og et drivanker slæ- bende efter sig. I mellemtiden har den heldige fanger fået tilkaldt hjælp, og i fællesskab optager jægerne nu forfølgelsen. I harpuneret tilstand bliver hvalen hurtigt udmattet, og ligesåsnart den kommer op til overfladen for at få luft, strøm- mer kajakmændene til og af liver den med kastespyd og rifler. Herefter står blot tilbage at bugsere hvalen ind til kysten, hvor den ved lavvande bliver skå- ret ud i fangstparter efter gamle hævdvundne regler. Det meste kød gemmes i sten- Tekst og foto: IVARS SILIS grave til vinterforråd. Halestyk- ket regnes for en festspise, og op- bevares i hel stand. Noget af kø- det skæres ud i strimler og sol- tørres til rejseproviant. Tarmene er i kogt eller tørret tilstand en lækkerbidsken. Rygsenerne tørres til sytråd. Ja, intet går til spilde. Og en stor del af mattaken sej- les med motorbåd de 80 km ud til K’ånåK for at blive solgt til KGH. KGH betaler 7,50 kr. pr. kg„ og en stor hval kan indbringe jægerne op imod 1.000 kr. Der- til kommer så salget af en even- tuel tand, som er et eftertragtet souvenir hos de udsendte, og be- tales med ca. 45 kr. kiloet. Således er narhvalejagten med til at dække polareskimoernes hastigt voksende behov for kon- tanter. Og da priserne på sæl- skind er underkastet voldsomme udsving alt afhængig af mode- createurernes luner i Paris, Lon- don og New York, må omtalte initiativ i høj grad hilses vel- kommen. Imidlertid har KGHs mattak- fabrikation et men. Som engage- ret iagttager spørger man sig selv, er det nu også nødvendigt, at den enkelte fanger skal spilde mange dage på transport af den friske mattak ind til K’ånåK, det er dog immervæk en strækning på 90 km hver vej. Ikke alene drejer det sig om meningsløs spildtid i en kort sæson, men tillige er al NaujardlaK skærer narhvalsener fri til senere bearbejdning til sytråd. NaujardlaK piaissoK Kilalugkat Kernertat ujaluinik ujatdliagssanik. den unødvendige trafik og spek- takel med til at forurene fjorden og skræmme fangstdyrene bort. Hvorfor ikke placere et lille transportabelt fryseanlæg, drevet af en benzinmotor, og selve mat- takfabriken betydeligt længere ind i fjorden, hvor der er masser af rindende vand og den fornødne arbejdskraft. For de ikke indviede lyder det måske lidt voldsomt at flytte rundt med en mattakfabrik, men til dem kan jeg oplyse, at det drejer sig om en lillebitte skur- vogn med en almindelig butiks- vægt og plads til to damer ved et arbejdsbord. Arbejdsprocessen er uhyre enkel og lidet pladskræ- vende. Damerne skyller mattak- ken, skærer den ud i kilostykker, og putter dem i plastposer. Ja, processen er så simpel og pro- fittene indiskutabel, at mattak- fabrikationen må være et oplagt erhvervsemne for et lokalt ini- tiativ, for et kooperativ eller for fangerforeningen. Derudover har jeg en tilføjelse, der er nok så almen og afgørende. Enhver erhvervsudvikling i fan- gerdistrikterne bør ledsages af en udvidet forskning vedrørende fangstdyrenes antal, trækruter m.m., således at man får et nøj- agtigt billede af den beskatning den enkelte dyreart, det være sig hvalrosser, narhvaler, sæler m.v. kan tåle. Det er et forsknings- mæssigt område, som der aldrig er blevet afset tilstrækkelige mid- ler til, og det hører da ellers med til enhver blot nogenlunde gen- nemtænkt fabrikation, at man danner sig et begrundet skøn over råvaretilførslen, og ikke som det desværre alt for ofte er sket i Grønland, hvor man kortsynet har udnyttet naturens ressourcer indtil der ikke er mere at ud- nytte. Mon der skulle være narhvaler på fjorden? kangerdluk Kilalugkanik KernertaKåsanerdlune? 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.