Atuagagdliutit - 02.03.1972, Blaðsíða 10

Alaska er allerede i dag en
alvorlig konkurrent
80 miil. kr. ud
80 millioner kroner er en farlig
masse penge. Det er en 7-9 reje-
fabrikker mage til KGH’s her i
Jakobshavn. Det er mellem 140
og 160 nye 40 fods rejekuttere med
radar og alt moderne udstyr.
Det er 80 millioner kroner, man
nu vil bruge til et landsdækken-
de sygehus i Godthåb.
Et sygehus med alle moderne
faciliteter. Et sygehus, der kræ-
ver ca. 40-50 læger, specialister og
overlæger. Et sygehus der kræ-
ver mindst 200 sygeplejersker,
sygemedhjælpere, jordemødre,
kivfakker m. m.
Det er selvfølgelig ingen sag, at
bygge et stort sygehus. Det er
„kun“ et spørgsmål om penge,
organisation m. m., og det kan
GTO sagtens klare. Rundt om i
Grønland rejser sig i disse år
store „huse", boligkomplekser og
meget andet byggeri. Man kan
sagtens bygge et sygehus til 80
eller for sin sags skyld også 180
millioner kroner.
Såfremt vi betragter de store
komplekser, der er bygget ind-
til nu, må vi imidlertid erkende
at de som regel ikke fungerer
efter hensigten. Det er en smal
sag at bygge, men med ibrugtag-
ningen begynder glansen hurtigt
at gå af det kompleks. Det gæl-
der måske især boligkomplekser.
Mange steder er der tale om en
i den blå luft?
helt urimelig mangel på admini-
stration fra statens side. Her i
byen består en hel del af denne
såkaldte administration i at skri-
ve vrede breve til lejerne. Det må
I ikke, I skal tænke på jeres med-
lejere o.s.v.
Andre steder mangler man den
kvalificerede arbejdskraft, der
skal til for at få et stort indvik-
let kompleks til at fungere.
Lad os nu vende tilbage til det
kommende landssygehus til de 80
millioner kroner.
Når det står færdigt vil det
aldrig komme til at fungere efter
hensigten. Ovenstående er selv-
følgelig et postulat, men vi kan
argumentere for det.
Det er ingen sag at bygge og
indrette det, det vil derimod stø-
de på store vanskeligheder at få
det bemandet med den store stab
af kvalificerede specialister.
Hvilke Dr. med.er vil afbryde
en karriere og komme håbløst
ud af trit for at få et job på
Grønland nogle få år. — Ingen.
Hvilke læger og specialister vil
afbryde videre uddannelse på de
danske specialhospitaler. Ingen.
I Danmark vil specialisten ope-
rere inden for sit speciale måske
5 gange om dagen. I Grønland vil
han komme til at operere højst
EN gang om ugen.
En patient er en patient uanset
hvor i kongeriget han måtte be-
finde sig, men specialisten har
for at holde sin specialviden helt
oppe i top brug for patienter af
en bestemt slags. — Og det kan
han ikke få.
Der skal mindst 2-300.000 men-
nesker til for at skabe baggrund
for et landshospital. Her er kun
40.000, og her er en strækning på
omkring 10.000 kilometer.
Speciallægerne kunne ikke
drømme om at komme til Grøn-
land.
Derfor er det planlagte syge-
hus i Godthåb et meget farligt
økonomisk eksperiment. Det vil
så vidt vi kan skønne aldrig kom-
me til at virke efter hensigten.
I øvrigt er det billigt at flyve til
Danmark, og der har vi de helt
store sygehuse klar med deres
store og vidt forgrenede specia-
list kompetence.
Flytrafikken udbygges for hvert
år, og bliver billigere og billigere
med årene.
Sygehusvæsenet specialiseres
hvert år og bliver dyrere og dy-
rere.
En dags indlæggelse på det
kommende „Mammutsygehus",
kan let blive en udgift på mellem
500 kr. og 1000 kr. om dagen pr.
patient. Og så er det over det
forsvarlige rent økonomisk.
Og så vil behandlingen på dan-
ske sygehuse altid være bedre.
Har staten råd?
Kan staten forsvare det?
Hvorfor ikke udbygge de små
lokale „såkaldte sygehuse" til an-
stændige og brugbare opholds-
og behandlingssteder for syge og
folk, der trænger til pleje. De vir-
keligt syge skal jo flyves allige-
vel. Om det så bliver til Godt-
håb eller til Danmark kan kom-
me ud på et.
Man kunne f. eks. udbygge
højde med et mindre amtssyge-
hus. Det kunne koste ca. 20 mil-
lioner kroner og det ville ikke
kræve alt for mange arbejdsløse
speciallæger.
De 60 millioner kroner kunne
man sagtens bruge andre steder.
Hvad med at modernisere Ege-
desminde såkaldte bådeværft?
Hvad med at indkøbe en is-
bryder til Nordgrønland?
Hvad med at bruge pengene til
anstændige boliger på vore mest
blomstrende udsteder?
M. B. Poulsen,
Jakobshavn.
Fra KGH's direktør Hans C.
Christiansen har vi modtaget
følgende:
I Grønlandsposten nr. 23. af 11.
november 1971 har fuldmægtig
Paul Jensen behandlet emnet
„Rejefiskeriet i Alaska". Det er
et udmærket referat af en nylig
udsendt officiel rapport. Jeg når
imidlertid på væsentlige punkter
til en anden konklusion end artik-
lens forfatter med hensyn til det-
te fiskeris betydning for rejefiske-
riet i Grønland. Modsat hr. Paul
Jensen ser jeg en alvorlig kon-
kurrent for Grønland i rejerne fra
Alaska, og jeg skal begrunde det-
te på baggrund af de 4 punkter i
hr. Paul Jensens konklusion.
1. Det er rigtigt, at rejefiskeriet
i Alaska i 1969 kun udgjorde ca.
8 pct. af totalforbruget i USA. Der
er imidlertid stor forskel på de
store varmtvandsrejer og vore
meget små koldvandsrejer, og her
er tale om et meget vigtigt mar-
ked, som så udpræget foretræk-
ker de store varmtvandsrejer.
Denne store rejeart udgør således
mere end 95 pct. af USA’s meget
betydelige rejeimport. Man må
altså være varsom i sin omgang
med tal, og man må indtil videre
efter min opfattelse stille sig
skeptisk over for muligheden af,
at Alaska-rejerne inden for en
overskuelig fremtid kan vinde
udstrakt accept i USA.
2. Selv om opgangen i Alaska-
fiskeriet hidtil er blevet opvejet
af en nedgang i de japanske og
russiske fangster ud for Alaska,
ser vi, hvorledes store mængder
frosne rejer fra anlæggene i land
i de senere år er søgt afsat til
meget lave priser i Vesteuropa,
der er det traditionelle marked
for denne rejeart og samtidig
hovedmarkedet for de grønland-
ske rejer. Det er ubestrideligt, at
denne konkurrence allerede nu
er meget følelig.
Jeg er — som hr. Jaul Jensen
— af den mening, at markederne
for de af Rusland og Japan fange-
de mængder ikke i nævneværdig
grad kan anses for at være sam-
menfaldende med det nuværende
marked for Alaska-rejer (d.v.s.
Vesteuropa). Hertil kommer, at
der heller ikke altid kvalitets-
mæssigt har været tale om sam-
menfaldende varer, idet det ja-
panske udbud efter min erfaring
dengang i mange tilfælde bestod
af en typisk massevare med en
lavere forarbejdningsgrad.
3. Når der er så stor forskel på
indhandlingspriserne på Gulf-re-
jer (fra den mexicanske bugt) og
f. eks. Alaskarejerne, er forkla-
ringen den, at der i salget kan op-
nås langt højere priser for de
store rejer, fordi det drejer sig
om meget forskellige produkter.
Gulf-rejerne er som bekendt me-
get store rejer, nemlig størstepar-
ten 20-50 gr. og derover pr. stk.
m. hoved, med tilsvarende for-
skelligt forbrugsmønster, hvilket
samtidig betyder en meget kraf-
tigere efterspørgsel. I modsæt-
ning til de små pillede og kogte
koldtvandsrejer udbydes de store
rejer som oftest til forbrugeren i
rå upillet stand (uden hoved) eller
også — i en vis udstrækning — i
paneret stand.
4. Der er for mig ingen tvivl
om, at den grønlandske rejeindu-
stri i dag står over for en alvor-
lig konkurrent (med en færdig-
vareproduktion i 1971 på ca. 8.000
tons), der tilbyder samme reje-
art som den grønlandske, og som
ganske givet med tiden — og
måske inden længe — også kvali-
tetsmæssigt vil komme på højde
med de grønlandske rejer. Som
forfatteren rigtigt anfører, vil
Danmarks eventuelle indtræden i
EF dog stille den grønlandske
rejeindustri gunstigere i denne
konkurrence.
Hans C. Christiansen.
Hvad er fælles-
markedet?
Folketingsmand Moses Olsen sag-
de fomylig i radioavisen, at den
grønlandske befolkning selv må
afgøre, om Grønland kommer
med i fællesmarkedet eller ikke.
Moses Olsen lod skinne igennem,
at Grønland i dette spørgsmål
ikke behøvede at blive dikteret
af Danmark. Det er rigtigt.
Hvorfor skal den danske befolk-
ning bestemme, om vi skal med
i fællesmarkedet eller ikke?
Ordet fællesmarkedet har man-
ge betydninger, og det gælder om
at finde ud af, hvad det egentlig
er for noget. Man kan ikke god-
tage, at vi får så kort tid til at
bestemme os. Det vil være det
samme som at få en pakke og
ikke aner noget om, hvad indhol-
det skal bruges til. De fleste grøn-
lændere vil uden tvivl spørge:
Hvad er fællesmarkedet?
Jørgen Hertling har i øjeblik-
ket en grønlandsksproget fore-
dragsserie i radioen om fælles-
markedet. Serien er meget god,
men man har ikke altid tid til at
følge med. Derfor ville det være
godt, om man kunne publicere
foredragene og sende dem ud til
kysten.
Til sidst vil jeg opfordre mine
landsmænd om at tilkendegive
deres mening om fællesmarkedet.
Og personlig vil jeg anmode Mo-
ses Olsen om at holde fast ved,
at der holdes en separat folkeaf-
stemning i Grønland.
Det kan ikke være meningen,
at den danske befolkning skal
afgøre, om Grønland skal med i
fællesmarkedet eller ikke.
Ludvig Lukassen,
Kapisigdlit.
Nu også i Grønland:
Mini Golf
slank cerut med sneces!
Kalåtdlit-nunånlsaoK
Mini Golf
cerute amitsoK
piumaneKartoK!
O)
>
Z
>
<
O)
PS
H
O
OD
>
CO
PS
O
s:
5
O
z
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab
afholder ordinær generalforsamling fredag den 21. april d. å.
kl. 16,00 i Bankernes Hus, Amaliegade 7, København, med føl-
gende dagsorden:
1. Beretning om bankens virksomhed i det forløbne år.
2. Forelæggelse af det reviderede regnskab og status til godken-
delse og meddelelse af decharge for bestyrelsen.
3. Forslag til fordeling af årets driftsoverskud, derunder fast-
sættelse af udbyttet.
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
5. Valg af suppleant til bestyrelsen, jvfr. vedtægternes § 7.
6. Valg af 2 regnskabskyndige revisorer, hvoraf den ene skal
være statsautoriseret revisor.
Fra og med den 12. april d. å. kan aktionærerne på bankens
aktienoteringskontor i København, Danske Bankers Fællesre-
præsentation, Bankernes Hus, Amaliegade 7, få udleveret ad-
gangskort og stemmesedler samt bankens regnskab.
Opmærksomheden henledes på, at ifølge vedtægternes § 20
har kun de aktionærer stemmeret, hvis aktier senest 3 måne-
der inden generalforsamlingen er noteret på deres navn i ban-
kens aktieprotokol, og som senest 2 dage før generalforsamlin-
gen har godtgjort deres aktiebesiddelse.
København, den 27. januar 1972.
Bestyrelsen for
GRØNLANDSBANKEN, AKTIESELSKAB
10