Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.03.1972, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 02.03.1972, Blaðsíða 5
Ny forretning I takt med Godthåbs vokseværk stiger antallet af forretninger. I en bygning, hvor der oprindeligt skulle have været et møntvaskeri i underetagen, blev der åbnet et diskotek i stueetagen. Møntvaske- riet kom aldrig i gang, og disko- teket blev lukket, da der havde været så megen uro, mens der var åbent. Bygningen stod tom i ca. fire måneder, inden den blev overta- get af andre. Den blev istandsat for ca. 140.000 kr., og i stueeta- gen blev der åbnet en møbelfor- retning på 200 kvadratmeter. Mø- belforretningen ejes af malerme- ster Bent Pedersen. Udover mø- belforretningen har malermester Pedersen et lagerplads på 150 kvadratmeter et andet sted i byen. Han driver selv sin maler- forretning og har ansat en be- styrer, der har ansvar for den daglige ledelse af møbelforret- ningen. Ejeren af møbelforretningen siger, at det er gået godt i løbet af det første halvanden måned, forretningen har holdt åbent. De fleste møbler, der var i forret- ningen i åbningsdagen, er blevet solgt. Fragten af møbler til Grønland er meget dyr, og en del af dem går i stykker under transporten. Da Godthåbs få møbelforretnin- ger nu er udvidet med én, skal forretningerne satse på at have et stort udvalg. Før i tiden kunne man faktisk kun bestille møbler pr. katalog. Det kan man stadig- væk, men nu om stunder vil folk helst se møblerne, før de køber dem. Bent Pedersen har boet i Godt- håb i syv år. I de første to år, han tilbragte i byen, arbejdede han som svend, og inden han kom til Godthåb, arbejdede han i et år som civil malersvend i Grønnedal. atuagkat nutåt pisiniarfigtåK Nuk agdliartortitdlugo pisiniarfit amerdliartorput. igdlut ilåt sana- neKarpoK encarsautigineKardlune ine atdleK errorsissarfiusassoK, pi- lerssårutigineKartututdle pissoKa- riångitsoK inime Kutdlerme di- skotek autdlartineKarpoK. error- sissarfigssaK autdlartingitsorpoK, diskotekilo perugdluliorfiuvatdlå- Kingmat matuneKarpoK. igdlo Kåumatit sisamat migssi- bordlugit atomeKångerérsoK av- dlanit pisiarineicarpoK, 140.000 kr. hligssiliordlugit akilingmik iluar- sarneKarérmat inime Kutdlerme Peicutaemiarfik 200 kvadratmete- rinik angissusilingmik natilik angmarneKarpoK Kalipaissut nå- lagånit Bent Pedersenimit pigine- KartoK. peKutaerniarfiutime sa- niatigut Bent Pedersen avdlame KueKarpoK 150 kvadratmeterinik angissusilingmik. Kalipaissut nå- 'agåtut ingerdlatane ingerdlati- narpå peKutaerniarfine ingmikut pissortaKartitdlugo. peKutaemiurlingmik pigingnig- toK oKarpoK pisiniarfiup Kåuma- tip åipå avigdlugo angmanerane tunissaKarbluardlutik. niorKutig- ssat pisiniarfiup angmamerane tuniniagagssatut pigineKartut ta- måkiussavigdlutik tunineKarsimå- put. peKUtit Kalåtdlit-nunånut ag- ssartorneKarnerat akisorujugssu- vok, peKutitdlo ilait angatdlåne- Karnermingne aserortarput. Nung- me peKutaerniarfit ardlaKångitsut atautsimik ilangmata peKUtit åssigingitsorpagssuit tuniniagag- ssatut pigineKamigssåt pisiniar- fiutigdlit anguniarpåt. sujusing- nerussukut peKUtit agdlagtitatut taimågdlåt tikisineKarsinauga- luarput. peKutinik sule agdlagtit- sissoKarsinauvoK, månale inuit peKutisiagssatik takoncårdlugit pisiariumanerulerpait. Bent Pedersen ukiune arfineK- mardlungne Nungme najugaKar- simavoK, ukiune sujugdleme mar- dlungne Kalipaissuinartut suliv- dlune. Nungmut pitinane ukiOK atauseK såkutujunane Kangili- npuane Kalipaissutut sulisimavoK. Ole Brandt: K’oKa atuagaK imaKarpoK — sordlo ra- diukut nangeKåtårtumik autdla- kåtineKartarsimaneratigut tamav- ta nalungerérigput — kalåtdlinik ilaKutaringnik nunarKatigingnig- dlo Kanga inusimassunik, imaKa ukiut 1600-t nåjartulermata 1700- tdlunit autdlartinerine, tåssa tu- luit arfangniat nunavtinut tikita- lerérnerine. taimåitumigdlo atu- agkap imarisså angnertunerussu- ngordlugo ingmikut nalunaeruti- gissariaKångilaK, kisiåne una: atuagkap OKariartutå. kalåtdlit taimanernitsat pissusi- nit periausinitdlo sarKumersiku- laneKarnerussartut ukugajugput: angåkortaKarnere, sapitsortaKar- nere, ilisitsortaKarnere, akiniaiu- massarnere akiniaissarnerilo, Ka- mingårtarnere paKingnartarnerilo avdlatdlo. atuagkavdle „K’oKa“p imarisså avdlauvdluinarpoK, tå- ssane erssersineKardluardlune ka- låtdlit inoriausiat tusåmaneKångi- nerussoK imalunit erssersineKa- kulånginerussoK una: sungiusar- tuarnerup sapitsorssuångortitsi- ssarnera sapitsorssuångortutdlo KanoK periauseKartarnerat ilaKU- tarigtut nunanratigigtutdlunit inuiaKatigigtutdlunit inunerup iluane. atuagkiortup téssarpiaK ersser- siniarsimasså: kalåtdlit inunerat nikanångitdluinartusimassoK, nu- namine „perKarnitsume" inusima- ssok inugtut atarKinarssuseKar- dlune, angutaugune arnaugunilu- nit, pissusiussartut „aserornarne- russut“ aj ugauvf iginiarneKartar- simassut ajugauvfigineKartardlu- tigdlo. taimåissuseK anguneKar- tarsimavoK ingmut perorsarnikut, perorsartuarnikut time anersårdlo ilungersortituardlugit, „ajornar- tut“ tikitdlugitdlo unisanane ar- torssartitaunanilunit, sungiusar- Carl Emil Janssen: Kalåtdlit-nunane palasip 1844-mit 1849-mut nalunaerssugai nugterissua: Hans Janussen. ... atuagaK uvdlukitdlinerane atuagagssarKigdlumartoK nag- dliututdlo nalåne alikutagssa- rujugssuaK! uvdlorsiutitut ag- dlagaugaluardlune avdlångo- rarfilerujugssuaK, ukiut 130-t matuma sujornagut nunavtine pissutsinut takussutigssauv- dluartOK! tuarneruvdle pilersitånik aju- gauvfigissardlugit, ingmut inuia- Katinutdlo iluanutigssamik atar- Kinautaussumigdlo. atuagkiortuvdlo nangmineK a- tuagkap OKariartutå taigdlatut agdlagsimavå atuagkap autdlar- Kautåne, — erssarigsumik, piku- nartumik ilungumernartumigdlo, piniartorssup inuvdlo K oKap nipå atordlugo. taigdlardlo tåuna imåi- poK, atausiåinagagssaunane, ki- siåne atuaKåtårtariaKardlune, — nuånersiartuinardlunilo. — atua- gardlume tamarme taimåipoK. nutånik atortoKalersimanerup pe- riautsit avdlångortipaime, kisiåne pissariaKarsimava inugtut inune- rup nikanarnerussungornigsså? oKartoKartuarpoK „kalåtdlip kul- turia" tåmartoK, kalåleK kulturå- rutoK. atortorissatigume kulture avdlanik taorserneKarpoK, avdla- tut ajornartumik artorssardlune. kisiåne kalåtdlit ingmingnut ka- låtdlinik taineK ajorsimåput, ima- le: inuit. — sulilo inugujugut, su- juaissatdlo inugtut kulturiat, atu- agkiortup kussanardluinartumik erssersitå, tamavtinut atuagkame tamarme suaortarpoK: Kå, åma ivdlit! atuagkiortoK nersorpara. påsi- niaivdlunilo katerssuisimaKaoK, tamåkulo tugdlerigsiterdlugitdlo pissariaKartortai sarKumersipai ima nuånertigissumik: mamåka- luartinardlunga. atuagaK K’oKa angerdlarsimav- fingne tamane atuagautaussaria- KarpoK, atuarneKarnermit nu- ngutdlartariaKardlune — pisiag- ssaujuartariaKardlunilo. tugdligsså pisanganarserérpoK Kilanårnarserérdlunilo. Otto Sandgreen. Knud J. Krogh: Kavdlunatsianarfik Grønland SarKaK-kulturip inugtai sujug- dliuvdlutik pitaruput Kingmeru- jugssuarnik Kingmigdlit nunavti- nilo nunaKalerdlutik. ukiut tusin- tit sivnerdlugit tamånérérsima- lersut aitsåt klinge Dåve Israeli- mut kungingorpoK. nunavta OKa- lugtuagssartai taima pisoKautigi- ssunik ilaKarput. tugdlianik maunga nunasissut Kavdlunåtsiait kigdlup tungånit aggersuput. tåuko OKalugtuarta- lerujugssuput. agdlautigineKarne- ratdlo inuit saunikuinik ilivemig- dlo måtutunigdlo OKalugfingnig- dlo ilaKaraluaKissoK atuardlugo saunikut erKåmtutut misiginångi- laK inuit agdlautigissane itsardle toKoréraluit umåssuseKardluartu- mik OKalugtuaringmagit. inuiait tåuko sujuaissarinerivut ugpemarsameKarsinåungilaK. er- Kåingitsornerdle ajomaKaoK ku- jatåmiut kalålingavdluaraluar- dlutik navsuiameKarsinåungitsu- mik akutanik Kaumassunik nuja- lingnik tungujortunigdlo issiling- nik akoKarmata. Kavdlunåtsiait nungunerånut patsisautiniagau- ssaraluartut ugpemarsautigssaKå- nginerarpai, tåssa inuarångorsi- manerat atugardliomermik pissu- teKartitaussartoK sorssungnikut- dlo kalåtdlinit nungutausorine- Kartarnerigaluat. tauva isumaliu- ngitsorneK ajornarsivoK nunator- Kamingnut atåssutaerukamik ka- låtdlinik åipanigtardlutik kalåli- nguinarsimanersut. nunavta oKalugtuagssartai nu- ånersorpagssuit agdlautiginerat atualerdlugo iperalertugagssåu- ngilaK. åssiliartaisa 90 sivneKar- tut påsinarsardluarpåt alutomar- sardlugulo. uggomaraluarpoK Ålup kanger- miup OKalugtuai ilisimåssutinut pingårtunut naligitineKartut nug- terissuata kalålikatagsimanermit pérsimangmagit. Hans Lynge. Maskinarbejder søger job Efter 2 år på Thule Air Base vil jeg gerne blive på Grønland, og tillader mig på denne måde at ansøge om et job, hvor netop De mangler en mand efter den 1. marts. Jeg er gift, er 31 år og har ingen børn. Alle tilbud har inter- esse, blot der er mulighed for bolig, også til min hustru. CHRISTOFFERSEN Mørk Hansens Vej 22 st. . 2200 København F. -------aKaguane uvdlåkut ajoKe tåkungmat sujanertinago Kardlor- tartipara. måniuna oKalugfiup su- jarnanut taorsiutdlugo Kardlor- taut påtoK, pisoKaugame singar- titersimåinarane putortoK, pigi- gåt. Kardlortartup tugsiutip erinå atortugssauniaraluarpå, sordlumi- le tåssa Aarhusime nerssussuar- nik atautsimut eKitertitsiniardlu- tik siggartåinatdlartut! pingaso- riardlutik Kardlortartugssauga- luartut atausiåinartipåka, Kar- dlortautåt nipiloKingmat. åma OKalugfeKångitdlat; inimile atuar- fiussume angigaluardlune puki- pårtume OKalugtarfiussaKarpoK. igdlo inungnik ulivkårdluinarmat iserama ingerdlarKavigdlunga ki- ngorparterpunga. kuisitoKarmat anånaK mérKaminik tigumiartoK OKarfigåra: „nålungiarssup atig- sså taiuk!“ KanoK-una akinialer- sok: „naluvara". erKarsariarpu- nga: „ivdlit taiuméngikugko uva- nga atsisavara," atigssålo taiva- ra.--------- TornT GULDKARAMELLER De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller kukarnårKit tésséuput Toms Guld Karameller 5

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.