Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.03.1972, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 02.03.1972, Blaðsíða 12
Overførelse af opgaver til grønlandske organer Byrde- og opgavefordelingsudval- get har nu arbejdet i lidt over et år. Det blev nedsat af ministe- ren for Grønland i efteråret 1970 og fik til hovedopgave at under- søge, hvilke af de nuværende statsopgaver i Grønland, der kan overgå til at blive udført af de grønlandske folkevalgte forsam- linger, og hvilke former for stats- refusion, der vil kunne anvendes, for at skaffe kommuner og lands- råd midler til at løse opgaverne. Udvalget har folketingsmedlem Holger Hansen som formand og består i øvrigt af repræsentanter for landsrådet, Indenrigsministe- riet og Ministeriet for Grønland. Det har siden sin nedsættelse holdt i alt 9 møder. Senest har der været holdt møder midt i no- vember, og næste møderække er planlagt til at skulle finde sted i begyndelsen af marts. Udvalgets forslag og planer er endnu på det foreløbige stade. Der kan derfor ikke i dag fremlægges endelige resultater af arbejdet, og det må understreges, at udvalget ikke skal træffe beslutninger, men blot udarbejde forslag, som mini- steren, folketinget og landsrådet til sin tid skal tage endelig stil- ling til. Udvalget hardog allige- vel ment, at tiden er inde til at '------------------------------ En orientering fra byrde- og opgavefordelingsudvalget -------------------------------> orientere om sit arbejde og om de ideer, som indtil nu har været behandlet. Formålet med at give denne orientering er først og fremmest at skabe interesse og debat om ar- bejdet med at øge den grønland- ske befolknings indflydelse på og ansvar for løsningen af de sam- fundsmæssige opgaver. Lykkes det at skabe interessen og sætte debatten igang, vil det forhåbent- lig give nye ideer og impulser til udvalgets videre arbejde. Udvalget har på nogle områ- der — blandt andre sundhedsvæ- senet, havnevæsenet og brandvæ- senet — kun foretaget en forelø- big gennemgang af mulighederne for at overføre opgaverne til grønlandske organer. Andre om- råder — som KGH og boligområ- det — har man ladet ligge i før- ste omgang, fordi andre udvalg arbejdede med dem, men de vil blive taget op til overvejelse se- nere. Endelig er der nogle områder, som udvalget har behandlet mere indgående. Det drejer sig om kæmnervæsenet, skolevæsenet og elforsyningen. Det er derfor dis- se områder, der skal omtales i det følgende. Det bør imidlertid med det samme fremhæves, at det ikke er tanken at lade op- gaverne overføre på een gang. Der vil blive udarbejdet et for- slag til en plan for en gradvis overførelse over en årrække, så de grønlandske organer dels får tid til at forberede sig på den en- kelte opgave, dels undgår at blive overbelastet af at skulle overtage en række opgaver samtidig. Kæmnervæsenet kommer na- turligt på tale som et af de første områder, som det må overvejes at overføre til kommunerne, hvis disse skal overtage ansvaret for nogle af de områder, der i dag løses af staten i Grønland. For man kan dårligt forestille sig, at kommunalbestyrelserne kan over- tage opgaver fra staten, hvis ikke de har deres egen administration. Desuden får komunerne sikkert brug for teknisk personale, f. eks. kommuneingeniører, til at løse de tekniske opgaver, som måtte blive overført til dem. finde frem til et system, der gør det muligt at tilføre kommunerne statstilskud i forhold til de en- kelte kommuners behov, f. eks. i forhold til hvor mange børn og hvor mange gamle, der er i kom- munen. Hensigten er således ikke at bringe de nuværende statslige udgifter til Grønland ned, men finde et nyt system til at over- føre midlerne på, som sætter de grønlandske organer, der skal - løse opgaverne, i stand til at be- tale udgifterne derved. Hvordan dette system — som i øvrigt næppe vil kunne stå alene, men må suppleres med specielle tilskud til kommuner med speci- elle problemer — kommer til at se ud — kan der som nævnt ikke sikes noget præcist om i dag. Men det er et af de spørgsmål, som skal behandles på udvalgets næ- ste møder. Med hensyn til skolevæsenet er det udvalgets foreløbige opfattel- se, at den grønlandske folkeskole, ligesom den danske bør være kommunal, og at det vil være hensigtsmæssigt, ligesom i Dan- mark, at indføre skolekommissio- ner og skolenævn med forældre- repræsentanter ved de enkelte skoler. Udvalget mener ikke, der kan være principielle hindringer for at give grønlandske skolekom- missioner og -nævn samme opga- ver og ansvar som de danske. Men de opgaver — skolegang i Danmark, udarbejdelse og frem- stilling af skolebøger og andet materiale m. v. — som i dag løses fælles for hele den grønlandske skole, bør formentlig fortsat løses via skoledirektionen, der even- tuelt med tiden kan overgå til at henhøre under landsrådet. Båden for GRØNLANDSKE FORHOLD Imm jjjhR\5S5 total synkefri Lloyd certifikat på hver båd Rekvirer vor store farvebrochure over hele CRESCENT programmet Eneforhandling for Grønland: w AUTBO EMMB -----------^ A/S BOATING ENTERPRISES KASTANIEVEJ 74 • 5000 ODENSE • (09) 12 06 70 Udvalget har gennemgået kæm- nervæsenets nuværende arbejds- områder og er kommet frem til, at nogle af de statslige opgaver nok må fjernes fra kæmnervæse- net og løses af andre myndighe- der. En del statslige administrati- onsopgaver vil det dog fortsat være mest praktisk at lade kæm- nerkontorerne tage sig af sam- men med de egentlige kommunale opgaver, men kommunerne må i så fald have dækning for de ud- gifter, administrationen af opga- ver for staten påfører dem. Spørgsmålet om, hvordan kom- munerne skal kunne finansiere en selvstændig administration, og i det hele taget de opgaver, det måtte blive foreslået at overføre til dem, har udvalget endnu ikke drøftet til ende. Men det skal un- derstreges, at det er hensigten at De statslige tilskud til skole- væsenet vil så vidt muligt blive yedet gennem det ovenfor omtalte tilskudssystem, hvis nærmere ud- formning udvalget som nævnt endnu ikke har taget stilling til. På det tekniske område har ud- valget indtil nu navnlig beskæf- tiget sig med elforsyningen. Man er her i færd med at ana- lysere mulighederne for at lade den lokale elforsyning varetage af kommunerne eller af private selskaber på andelsbasis. Forudsætningen for at vælge en sådan løsning er formentlig, at det lokale organ kan have en selv- stændig økonomi og kan indret- tes, så der bliver mulighed for at føre selvstændig prispolitik. De økonomiske forudsætninger herfor er temmelig forskellige fra sted til sted, men der synes Statens Kunstfond Til bildende kunstnere, forfattere og komponister uddeler fondet i april 1972 en række 3-årige stipendier og en række arbejds- stipendier: a. For at give et antal talentfulde skabende kunstnere mulig- hed for i nogle år at samle sig om større arbejdsopgaver vil der efter 1. april 1972 kunne uddeles en række 3-årige stipendier til bildende kunstnere, forfattere og komponi- ster. Ansøgningen må indeholde en nærmere redegørelse for fore- stående arbejdsopgaver, oplysning om hvortil stipendiet agtes anvendt samt ansøgerens fødselsår. Ansøgning fra komponister bedes endvidere bilagt 3 kompositioner i partitur og eventuelt også i båndoptagelse. Ansøgningen, hvortil der ikke skal benyttes særligt skema, ind- sendes til Statens Kunstfond senest tirsdag den 29. februar 1972. b. Af fondets midler vil der kunne ydes nogle arbejdsstipen- dier til bildende kunstnere, forfattere og komponister. I ansøgningen, hvortil der ikke skal benyttes særligt skema, må redegøres nærmere for de arbejdsopgaver, hvortil legatet søges. Ansøgningen indsendes til Statens Kunstfond senest tirsdag den 29. februar 1972. Fondets adresse: Østergade 24 B, 1100 København K. foreløbig at være udsigt til, at man — i hvert fald i de fleste byer — vil kunne indrette el- værksdriften, så den kan fungere med en selvstændig økonomi. Men statslige tilskud til nedbrin- gelse af priserne bliver nødven- dige, og det synes ligeledes nød- vendigt at arbejde med flere for- mer for tilskud, så man kan til- godese de forskellige steders for- skellige behov. Også bygdernes problemer med elforsyning er taget op, og det ser foreløbig ud til, at det bliver nødvendigt at udforme specielle økonomiske ordninger for dem. Uanset hvordan elforsyningen organiseres lokalt, må det anses for nødvendigt med et fælles or- gan, som kan yde teknisk og anden bistand (f. eks. med fælles indkøb) til de lokale organer. Spørgsmålet om det fælles organs stilling i forhold til de lokale or- ganer kan imidlertid ikke afgøres, før mulighederne for at give den lokale elforsyning en selvstændig økonomisk stilling er afklaret. Hermed er forhåbentlig givet et vist indtryk af, hvilke byrde- og opgavefordelingsproblemer udval- get arbejder med. Men udvalget skal ikke udeluk- kende beskæftige sig med, hvem der skal udføre opgaverne, og I hvordan udgifterne skal dækkes. Det skal også — efter henstil- ling fra Grønlandsrådet — tage bygdeproblematikken op og vil blandt andet undersøge, om der j er grundlag for eventuelt at give ' bygderne en mere selvstændig j stilling i forhold til byerne ojJT om der bør oprettes bygderåd. Eller om man måske skal lade hele den enkelte kommune være een valgkreds, så alle kommunal- bestyrelsesmedlemmerne frem- over må og kan vælges af alle kommunernes indbyggere. Eller om man måske skal åbne mulig- hed for, at der kan være forskel- lige ordninger i de forskellige kommuner. Disse spørgsmål har udvalget endnu ikke drøftet igennem, men de vil blive taget op i de kom- mende måneder. Grønlandsudgifterne stiger ikke mere For nogen tid siden oplystes det i Grønlandsrådet, at de årlige nettoudgifter til Grønland er ved at stabilisere sig på et niveau på omkring 700 mili. kroner, og at den kraftige stigning i udgifter- ne, som karakteriserede 1960’erne er ved at standse. Der blev redegjort for finans- lovforslag og budgetforslagene for 1972-1975, og det blev oplyst, at det ikke var de endelige tal, fordi det måtte forventes, at re- geringen ville foretage endnu en revision af tallene inden finans- lovens endelige vedtagelse. Men investeringsudgifterne lig- ger stort set konstant i perioden indtil 1976. Et enkelt område, nemlig skolen og uddannelsen, vi- ser dog en stor stigning. Under den efterfølgende drøf- telse i grønlandsrådet efterlystes en intensiveret efteruddannelse af grønlændere for at begrænse antallet af udsendte. Det blev erkendt, at grønlands- administrationen var stærkt pres- set af opgaver, og der var enighed om, at rådet til næste møde skul- le have et notat om de mere langsigtede opgaver, der var på- lagt ministeriet. Man var nemlig klar over, at en begrænsning af personalet i givet fald kunne medføre udsættelse af løsningen af nogle af disse opgaver. 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.