Atuagagdliutit - 02.03.1972, Síða 12

Overførelse af opgaver
til grønlandske organer
Byrde- og opgavefordelingsudval-
get har nu arbejdet i lidt over
et år. Det blev nedsat af ministe-
ren for Grønland i efteråret 1970
og fik til hovedopgave at under-
søge, hvilke af de nuværende
statsopgaver i Grønland, der kan
overgå til at blive udført af de
grønlandske folkevalgte forsam-
linger, og hvilke former for stats-
refusion, der vil kunne anvendes,
for at skaffe kommuner og lands-
råd midler til at løse opgaverne.
Udvalget har folketingsmedlem
Holger Hansen som formand og
består i øvrigt af repræsentanter
for landsrådet, Indenrigsministe-
riet og Ministeriet for Grønland.
Det har siden sin nedsættelse
holdt i alt 9 møder. Senest har
der været holdt møder midt i no-
vember, og næste møderække er
planlagt til at skulle finde sted
i begyndelsen af marts.
Udvalgets forslag og planer er
endnu på det foreløbige stade. Der
kan derfor ikke i dag fremlægges
endelige resultater af arbejdet, og
det må understreges, at udvalget
ikke skal træffe beslutninger, men
blot udarbejde forslag, som mini-
steren, folketinget og landsrådet
til sin tid skal tage endelig stil-
ling til. Udvalget hardog allige-
vel ment, at tiden er inde til at
'------------------------------
En orientering fra
byrde- og
opgavefordelingsudvalget
------------------------------->
orientere om sit arbejde og om
de ideer, som indtil nu har været
behandlet.
Formålet med at give denne
orientering er først og fremmest
at skabe interesse og debat om ar-
bejdet med at øge den grønland-
ske befolknings indflydelse på og
ansvar for løsningen af de sam-
fundsmæssige opgaver. Lykkes
det at skabe interessen og sætte
debatten igang, vil det forhåbent-
lig give nye ideer og impulser til
udvalgets videre arbejde.
Udvalget har på nogle områ-
der — blandt andre sundhedsvæ-
senet, havnevæsenet og brandvæ-
senet — kun foretaget en forelø-
big gennemgang af mulighederne
for at overføre opgaverne til
grønlandske organer. Andre om-
råder — som KGH og boligområ-
det — har man ladet ligge i før-
ste omgang, fordi andre udvalg
arbejdede med dem, men de vil
blive taget op til overvejelse se-
nere.
Endelig er der nogle områder,
som udvalget har behandlet mere
indgående. Det drejer sig om
kæmnervæsenet, skolevæsenet og
elforsyningen. Det er derfor dis-
se områder, der skal omtales i
det følgende. Det bør imidlertid
med det samme fremhæves, at
det ikke er tanken at lade op-
gaverne overføre på een gang.
Der vil blive udarbejdet et for-
slag til en plan for en gradvis
overførelse over en årrække, så
de grønlandske organer dels får
tid til at forberede sig på den en-
kelte opgave, dels undgår at blive
overbelastet af at skulle overtage
en række opgaver samtidig.
Kæmnervæsenet kommer na-
turligt på tale som et af de første
områder, som det må overvejes
at overføre til kommunerne, hvis
disse skal overtage ansvaret for
nogle af de områder, der i dag
løses af staten i Grønland. For
man kan dårligt forestille sig, at
kommunalbestyrelserne kan over-
tage opgaver fra staten, hvis ikke
de har deres egen administration.
Desuden får komunerne sikkert
brug for teknisk personale, f. eks.
kommuneingeniører, til at løse de
tekniske opgaver, som måtte blive
overført til dem.
finde frem til et system, der gør
det muligt at tilføre kommunerne
statstilskud i forhold til de en-
kelte kommuners behov, f. eks. i
forhold til hvor mange børn og
hvor mange gamle, der er i kom-
munen. Hensigten er således ikke
at bringe de nuværende statslige
udgifter til Grønland ned, men
finde et nyt system til at over-
føre midlerne på, som sætter de
grønlandske organer, der skal
- løse opgaverne, i stand til at be-
tale udgifterne derved.
Hvordan dette system — som i
øvrigt næppe vil kunne stå alene,
men må suppleres med specielle
tilskud til kommuner med speci-
elle problemer — kommer til at
se ud — kan der som nævnt ikke
sikes noget præcist om i dag. Men
det er et af de spørgsmål, som
skal behandles på udvalgets næ-
ste møder.
Med hensyn til skolevæsenet er
det udvalgets foreløbige opfattel-
se, at den grønlandske folkeskole,
ligesom den danske bør være
kommunal, og at det vil være
hensigtsmæssigt, ligesom i Dan-
mark, at indføre skolekommissio-
ner og skolenævn med forældre-
repræsentanter ved de enkelte
skoler. Udvalget mener ikke, der
kan være principielle hindringer
for at give grønlandske skolekom-
missioner og -nævn samme opga-
ver og ansvar som de danske.
Men de opgaver — skolegang i
Danmark, udarbejdelse og frem-
stilling af skolebøger og andet
materiale m. v. — som i dag løses
fælles for hele den grønlandske
skole, bør formentlig fortsat løses
via skoledirektionen, der even-
tuelt med tiden kan overgå til at
henhøre under landsrådet.
Båden for
GRØNLANDSKE
FORHOLD
Imm jjjhR\5S5
total synkefri
Lloyd certifikat på hver båd
Rekvirer vor store farvebrochure
over hele CRESCENT programmet
Eneforhandling for Grønland:
w
AUTBO EMMB
-----------^
A/S BOATING ENTERPRISES
KASTANIEVEJ 74 • 5000 ODENSE • (09) 12 06 70
Udvalget har gennemgået kæm-
nervæsenets nuværende arbejds-
områder og er kommet frem til,
at nogle af de statslige opgaver
nok må fjernes fra kæmnervæse-
net og løses af andre myndighe-
der. En del statslige administrati-
onsopgaver vil det dog fortsat
være mest praktisk at lade kæm-
nerkontorerne tage sig af sam-
men med de egentlige kommunale
opgaver, men kommunerne må i
så fald have dækning for de ud-
gifter, administrationen af opga-
ver for staten påfører dem.
Spørgsmålet om, hvordan kom-
munerne skal kunne finansiere
en selvstændig administration, og
i det hele taget de opgaver, det
måtte blive foreslået at overføre
til dem, har udvalget endnu ikke
drøftet til ende. Men det skal un-
derstreges, at det er hensigten at
De statslige tilskud til skole-
væsenet vil så vidt muligt blive
yedet gennem det ovenfor omtalte
tilskudssystem, hvis nærmere ud-
formning udvalget som nævnt
endnu ikke har taget stilling til.
På det tekniske område har ud-
valget indtil nu navnlig beskæf-
tiget sig med elforsyningen.
Man er her i færd med at ana-
lysere mulighederne for at lade
den lokale elforsyning varetage
af kommunerne eller af private
selskaber på andelsbasis.
Forudsætningen for at vælge en
sådan løsning er formentlig, at
det lokale organ kan have en selv-
stændig økonomi og kan indret-
tes, så der bliver mulighed for
at føre selvstændig prispolitik.
De økonomiske forudsætninger
herfor er temmelig forskellige
fra sted til sted, men der synes
Statens Kunstfond
Til bildende kunstnere, forfattere og komponister uddeler fondet
i april 1972 en række 3-årige stipendier og en række arbejds-
stipendier:
a. For at give et antal talentfulde skabende kunstnere mulig-
hed for i nogle år at samle sig om større arbejdsopgaver
vil der efter 1. april 1972 kunne uddeles en række 3-årige
stipendier til bildende kunstnere, forfattere og komponi-
ster.
Ansøgningen må indeholde en nærmere redegørelse for fore-
stående arbejdsopgaver, oplysning om hvortil stipendiet agtes
anvendt samt ansøgerens fødselsår. Ansøgning fra komponister
bedes endvidere bilagt 3 kompositioner i partitur og eventuelt
også i båndoptagelse.
Ansøgningen, hvortil der ikke skal benyttes særligt skema, ind-
sendes til Statens Kunstfond senest tirsdag den 29. februar 1972.
b. Af fondets midler vil der kunne ydes nogle arbejdsstipen-
dier til bildende kunstnere, forfattere og komponister.
I ansøgningen, hvortil der ikke skal benyttes særligt skema, må
redegøres nærmere for de arbejdsopgaver, hvortil legatet søges.
Ansøgningen indsendes til Statens Kunstfond senest tirsdag den
29. februar 1972.
Fondets adresse: Østergade 24 B, 1100 København K.
foreløbig at være udsigt til, at
man — i hvert fald i de fleste
byer — vil kunne indrette el-
værksdriften, så den kan fungere
med en selvstændig økonomi.
Men statslige tilskud til nedbrin-
gelse af priserne bliver nødven-
dige, og det synes ligeledes nød-
vendigt at arbejde med flere for-
mer for tilskud, så man kan til-
godese de forskellige steders for-
skellige behov.
Også bygdernes problemer med
elforsyning er taget op, og det
ser foreløbig ud til, at det bliver
nødvendigt at udforme specielle
økonomiske ordninger for dem.
Uanset hvordan elforsyningen
organiseres lokalt, må det anses
for nødvendigt med et fælles or-
gan, som kan yde teknisk og
anden bistand (f. eks. med fælles
indkøb) til de lokale organer.
Spørgsmålet om det fælles organs
stilling i forhold til de lokale or-
ganer kan imidlertid ikke afgøres,
før mulighederne for at give den
lokale elforsyning en selvstændig
økonomisk stilling er afklaret.
Hermed er forhåbentlig givet et
vist indtryk af, hvilke byrde- og
opgavefordelingsproblemer udval-
get arbejder med.
Men udvalget skal ikke udeluk-
kende beskæftige sig med, hvem
der skal udføre opgaverne, og I
hvordan udgifterne skal dækkes.
Det skal også — efter henstil-
ling fra Grønlandsrådet — tage
bygdeproblematikken op og vil
blandt andet undersøge, om der j
er grundlag for eventuelt at give '
bygderne en mere selvstændig j
stilling i forhold til byerne ojJT
om der bør oprettes bygderåd.
Eller om man måske skal lade
hele den enkelte kommune være
een valgkreds, så alle kommunal-
bestyrelsesmedlemmerne frem-
over må og kan vælges af alle
kommunernes indbyggere. Eller
om man måske skal åbne mulig-
hed for, at der kan være forskel-
lige ordninger i de forskellige
kommuner.
Disse spørgsmål har udvalget
endnu ikke drøftet igennem, men
de vil blive taget op i de kom-
mende måneder.
Grønlandsudgifterne
stiger ikke mere
For nogen tid siden oplystes det
i Grønlandsrådet, at de årlige
nettoudgifter til Grønland er ved
at stabilisere sig på et niveau på
omkring 700 mili. kroner, og at
den kraftige stigning i udgifter-
ne, som karakteriserede 1960’erne
er ved at standse.
Der blev redegjort for finans-
lovforslag og budgetforslagene
for 1972-1975, og det blev oplyst,
at det ikke var de endelige tal,
fordi det måtte forventes, at re-
geringen ville foretage endnu en
revision af tallene inden finans-
lovens endelige vedtagelse.
Men investeringsudgifterne lig-
ger stort set konstant i perioden
indtil 1976. Et enkelt område,
nemlig skolen og uddannelsen, vi-
ser dog en stor stigning.
Under den efterfølgende drøf-
telse i grønlandsrådet efterlystes
en intensiveret efteruddannelse
af grønlændere for at begrænse
antallet af udsendte.
Det blev erkendt, at grønlands-
administrationen var stærkt pres-
set af opgaver, og der var enighed
om, at rådet til næste møde skul-
le have et notat om de mere
langsigtede opgaver, der var på-
lagt ministeriet. Man var nemlig
klar over, at en begrænsning af
personalet i givet fald kunne
medføre udsættelse af løsningen
af nogle af disse opgaver.
12