Atuagagdliutit - 02.03.1972, Qupperneq 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Trykt i off-set
på Sydgrønlands Bogtrykkeri
Godthåb
Nungme sinerlssap
kujatdliup naKiteriviane
off-set-imik naKitat
Annoncer skal være redaktionen
i hænde senest 14 dage før udgivelse
Årsabonnement + porto, Godthåb ....
Årsabonnement + porto, Grønland ....
Årsabonnement + porto, Danmark, fly
Årsabonnement + porto, Danmark, skib
Løssalgspris ......................
uk. pissartagaxarn&K + nagsitinera:
kr. 70,00 NOngme ...................................... kr. 70,00
kr. 86,80 Kal.-nunåta sivnerane ....................... kr. '86,80
kr. 103,70 tingmissartumik, Danmarkime ................. kr. 103,70
kr. 70,90 umiarssuarmik, Danmarkime ................... kr. 70,90
kr. 2,50 pisiarinerane .... kr. 2,50
kapisilingnik isumaKatigissut
avdlanutaoK tungassariaicarpoK
J. F. danskit amerikamiutdlo ka-
pisigdlit pivdlugit isumaKatiglssu-
tånut tungatitdlugo danskit avisTne
agdlauserineKartut kåkaginalångit-
sungitdlat. tung atine Karal uarput
kalåtdlimut Kalåtdlit-nunånut mini-
steriussumut, amerikamiut Kivsag-
torniartartuinik igdlersuissumut,
statsministerimutdlo Kragimut ku-
nussumut, amerikamiut piumassåi-
nik akerdlilTsavdlune. agdlautigi-
ssatdle isumaviat paitsortariaKå-
ngilaK: bornholmimiut kapisiling-
niartue arKaneK-mardluk sagdliuti-
neKåsåput kalåtdlit aulisartorpag-
ssuinit.
taimaingmat kapisigdlit pivdlugit
saKitsåuneK isumaKatiglnglssutl-
ngortlneKåsaoK Danmarkip nunav-
talo akornåne. taimailiorneK alia-
narpoK.
Danmark akigssaKarnerujugssu-
vok nunavtlningarnit Atlantikup
avangnåne kapisigdlit plngitsorsl-
nåusavdlugit. taimaingmat kapisig-
dlit pivdlugit isumaKatigissut er-
KorpoK, iluamérsumik erKarsåsa-
gåine.
isumaKatigissutaussordle suju-
nertaKåsagpat åma tungatitariaKar-
poK inuiaKatigingnut avdlanut At-
lantikup avangnåne aulisagkat piv-
dlugit suleKatigigfingmut ilaussor-
taussunut. oKautigineKartarporme
norskit aulisartue nunavta erKåne
kapisilingnik pissaKartartut danskit
aulisartuisa pissarissartagåinit a-
merdlanerussunik. kapisiligtarissat
ikiliartortineKarnigssånik isumaKa-
tigissut åma tungatitariaKarpoK
norskit aulisartuinut.
taimåisångigpat kingunigssaKar-
naviångitdlat Atlantikup avangnåne
kapisigdlit piniapilugaunerisa unig-
tlneKarnigssånik norKai ni arnerit.
inuiaKatigtt kfkutdlunit soKutigi-
ssariaKarpåt kapisigdlit nungutsai-
liornigssåt, åma amerikamiut. tåu-
ko ilungersåtigissariaKarpåt kug-
ssuarmik mingugterneKarsimassut
salingnigssåt, tamåname Kavsit
angnermik plssutausoråt kapisig-
dlit ikiliartornerånut.
uvagut akuerssortuåsavarput ka-
pisigdlit pingorsarnermingne nu-
navta erKåne neriniartarnigssåt,
taimailiorumavugutdio Amerikamit
sulivfigssuarnit mingugterinerup
aserusångigpagit sinerlssavta uma-
ssue.
Lakseaftalen må også
gælde andre nationer
J. F. Reaktionen i den danske
presse om den dansk-amerikanske
lakseaftale var en ordentlig mund-
fuld. Den var ganske vist rettet
mod den grønlandske grønlands-
minister, som holdt med amerikan-
ske lystfiskere og mod statsmini-
ster Krag, der ikke turde modsige
amerikanerne i deres krav. Men
den egentlige mening er ikke til
at tage fejl af: Der skal tages mere
hensyn til de tolv bornholmske
laksefiskere end de mange grøn-
landske fiskere.
Derfor skal laksestriden gøres til
en sag mellem Danmark og Grøn-
land. Det er sørgeligt.
Danmark har langt bedre råd til
at undvære laksen i Nordatlanten
end Grønland. Derfor er lakseaf-
talen rigtigt, set fra et fornuftigt
synspunkt.
Men hvis der skal være mening
med den indgåede lakseaftale må
den også gælde andre nationer,
der er tilsluttet ICNAF. Det påstås
således, at norske fiskere fanger
større kvanta laks ved Grønland
end danske fiskere. Aftrapnings-
aftalen må også omfatte norske
fiskere.
Ellers er der ingen mening med
bestræbelserne for at reducere
rovdriften på laksen i Nordatlan-
ten.
Alle nationer må være interesse-
ret i at bevare laksen, også ameri-
kanerne. De må være villige til at
rense deres floder for den forure-
ning, som mange anser for hoved-
årsagen til laksebestandens deci-
mering.
Vi i Grønland har fortsat ikke
noget imod at give laksen den nød-
vendige føde i opvæksten, forud-
sat at forureningen fra de ameri-
kanske industrier ikke ødelægger
livsbetingelserne ved vore kyster.
Grønlandsministeren
til Scoresbysund
Grønlandsrådet har tidligere ar-
bejdet med problemerne vedrør-
ende Scoresbysund. Medlemmer-
ne fik en redegørelse for udvik-
lingen i byen, og det blev op-
lyst, at interessen for spredning
af fangstvirksomheden var stigen-
de, og at der i 1971 var fortsat
fangstforsøg i områderne syd for
Scoresbysund.
Investeringsplanen for Scores-
bysund blev godkendt for så vidt
angår perioden indtil 1974. Der
var dog i rådet en overvejende
stemning for, at en egentlig el-
forsyning måtte etableres på an-
delsbasis, og det blev pålagt de
repræsentanter, der sammen med
ministeren for Grønland skal be-
søge Scoresbysund i påsken, at
undersøge mulighederne for dan-
nelse af en andelsforening.
Det var på forhånd fra GTO
blevet oplyst, at elforsyning fra
den nærliggende vejrstation, Kap
Tobin, ville blive alt for kostbar.
T huledelegation
fra Grønlandsrådet
Grønlandsrådet drøftede på sit
sidste møde forholdene i Thule.
Drøftelsen havde sit udgangs-
punkt i en rapport, der udtrykte
bekymring for udviklingen i det-
te fangerdistrikt.
Interessen samlede sig på mø-
det navnlig om skolens rolle i
fangerdistrikterne. Rådet nåede
ikke frem til nogen konklusion,
fordi det var hensigten at an-
mode kommunalbestyrelsen i
Thule om at fremkomme med en
udtalelse om sit syn på forholde-
ne, specielt om skolens placering
og muligheder for udvikling af
erhvervene.
Der er planer om, at en dele-
gation fra Grønlandsrådet skal
besøge Thule i august for at sæt-
te sig ind i forholdene på stedet
og gøre sig bekendt med kommu-
nalbestyrelsens syn på udviklin-
gén.
atautsimérssuarnigssat
niuveKatigit pivdlugit
(Kup. 1-imit nangitax)
åmåtaordle suleicatiserineKarput
nunavta radioa, radioavise, A/G
avisérKatdlo.
isumaliorKutigineKarpoK atua-
gårKanik naKitanigdlo avdlanik
avguåussissoKåsassoK nunavtine
igdlunut tamanut. marts KiterKii-
tinago nunavtinut ministereKar-
fiup kalåtdlisungordlugo sarKU-
mersiniarpå nunat niuveKatigit
isumaKatigissutåt. entarsautigine-
KarportaoK nunanik niuveKati-
gingnik Jørgen Hertlingip OKalu-
giautai atuagårångordlugit sarKU-
mersineKåsassut.
kisale åma Kåumarsainikut kå-
tuvfiup avisinut tusardlissarto-
Karfia påsissutigssanik ingmikut
kalåtdlisunik sarKumiussaKarni-
arpoK. nunavta atuagausivenarfia
suliaKarniarpoK nunanik niuve-
Katigingnik atuagkiausimassut
agdlagtorsimavfiånik, angneru-
ssumik påsissaKarusugtunut na-
jorKutagssamik.
OKatdlinigssaK
tainenarérsutut atautsiminigssaK
sujugdleK pisaoK Nungme porski-
kune. sivitsorsaiumanane ataut-
simlneK KavdlunåtuinaK ingerdlå-
neKåsaoK. peKatåusåput inuit 80
migssåinitut, pingårtumik iliniar-
titsissut, åmalo kalåtdlit politike-
rit OKalugiartugssatdlo nunavtinit
Danmarkimitdlo. nunavta radioa,
radioavise, A/G avisérKatdlo åma
ilautineKåsåput. nunavtinit kom-
muninit tamanit peKataussoKå-
saoK, Scoresbysund kisiat pinago.
OKaluserissagssat åssigingitsut
niuveKatigingnut tungassut sang-
mineKåsåput atautsiminigssame,
sordlo Europap niuvernikut OKa-
lugtuagssartå, Europame nunat
niuvernikut peKatigigfé, Dan-
mark nunatdlo niuveKatigit åma
Kanon kinguneKarumårtoK Dan-
mark ilaussortångusagpat ilau-
ssortångusångigpatdlunit.
nunarput niuveKatigitdlo soru-
name ingmikut OKatdlisigineKå-
såput. OKalugiarnertigut OKatdli-
nertigutdlo påsiniarneKåsaoK Ka-
nok kinguneKåsanersoK nunarput
ilaussortångusagpat imalunit niu-
veKatigit avatåniginåsagpat.
åmåtaordle atautsiminigssame
sangmineKåsaoK aperKUt erKar-
torneKardluinalersoK, tåssa nu-
narput Danmarkimut kåtutdlune
taisisanersoK imalunit nunavtine
ingmikut taisineKåsanersoK.
atautsimérssuarnerup sujug-
dliup sujunertarå OKatdlinermik
pilersitsinigssaK. peKataussut pi-
ssugssauvfigisavåt peKatigigfit
sujulerssortåinik avdlanigdlo so-
Kutigingnigtunik atautsimititsi-
ssarnigssaK igdloKarfingne nuna-
Karfingnilo. Kåumarsainikut kå-
tuvfik ikiutugssauvoK påsisitsini-
ainerup igdloKarfingne nunaKar-
fingnilo autdlarnersarneKarnera-
ne.
påsisitsiniaineK naggatårdlugo
Sisimiune atautsimérssuarneKå-
saoK, tamatumane peKatåusavdlu-
ne nunavtinut ministere.
Julut.
TV frem for
program II
(Fortsat fra forsiden)
allerede nu at træffe beslutning
herom. En senere tilslutning af
bygderne til et allerede opført by-
net vil medføre betydelige mer-
omkostninger.
Som grundlag for den tekniske
planlægning af nettets etablering
kræves en politisk principbeslut-
ning enten for indførelse af pro-
gram II eller TV. Man har ikke
fundet det realistisk at regne med,
at begge systemer kan etableres
samtidig. Det bliver den grøn-
landske arbejdsgruppes opgave at
arbejde med dette prioriterings-
spørgsmål og fremkomme med
oplæg til en. beslutning på grund-
lag af de i Grønland konstate-
rede behov og ønsker, og samti-
dig overveje problemerne i for-
bindelse med uddannelse af det
nødvendige grønlandske persona-
le til drift af TV i Grønland.
Udvalget kunne ikke tilslutte
sig tanken om udvidelse af TV-
gruppens medlemstal til at om-
fatte repræsentanter for GOF og
den grønlandske nyhedstjeneste.
Ministeren for kulturelle anlig-
gender var enig deri og bestemte,
at udvalgets grønlandsgruppe
ikke skulle udvides.
Fra 1. april i år overflyttes
Grønlands Radio fra ministeriet
for kulturelle anliggender til
grønlandsministeriet. TV-udval-
get vil dog fortsat indtil videre
arbejde under kulturministeriet.
Julut.
To konferencer om fællesmarkedet
(fortsat fra forsiden)
udarbejde litteraturlister og for-
syne samtlige byer med materia-
ler til udvidet studium.
Den første konference finder
som meddelt sted i Godthåb i på-
skeugen. For at spare tid foregår
den udelukkende på dansk. Ca.
80 mennesker deltager, fortrins-
vis lærere, men også grønlandske
politikere, instruktører og fore-
dragsholdere fra Danmark og
Grønland. Grønlands Radio, Ny-
hedstjenesten, A/G og den lokale
presse er også inviteret. Der kom-
mer deltagere fra samtlige kom-
muner i Grønland, dog med und-
tagelse Scoresbysund.
Forskellige emner med tilknyt-
ning til fællesmarkedet vil blive
drøftet på konferencen, bl. a. den
historiske udvikling, europæiske
fælesskaber. Danmark og fælles-
markedet og hvad det vilbetyde
for Danmark i tilfælde af med-
lemsskab eller ikke medlemsskab.
Grønland og fællesmarkedet
bliver naturligvis genstand for en
særlig behandling. Gennem fore-
drag og diskussioner belyses
spørgsmålet om, hvad det vil be-
tyde for Grønland, hvis landet
bliver medlem, eller hvis det
kommer til at stå uden for.
Konferencen vil desuden be-
skæftige sig med det særdeles ak-
tuelle spørgsmål om, hvorvidt
Grønland skal stemme sammen
med Danmark eller separat.
Den første konference har til
formål at skabe en dialog. Del-
tagerne forpligter sig til at arran-
gere møder med foreningsledere
og andre interesserede i byer og
bygder. Oplysningsforbundet vil
være behjælpelig med igangsæt-
telse af formidlingen på lokalt
plan.
Oplysningsarbejdet afrundes
med en stor konference i Hol-
steinsborg. hvor gronlandsmini-
steren deltager.
Julut.
2