Atuagagdliutit - 02.03.1972, Síða 7

Fra venstre, såmerdlernit: kontorchef J. A. Nolsøe, kontorchef T. Hede Petersen, sekretær Ole Olesen, folke-
tingsmand Holger Hansen, landsrådsformand Lars Chemnitz. (Foto, åss.: Jens Nørgaard).
overtager institutioner, som det
ikke kan betale sig at drive. Hol-
ger Hansen svarede, at der ikke
er grund til ængstelse. Der kan
enten blive tale om overdragelse
af statsbevillingerne til kommu-
nerne eller en refusionsordning
På 80 pct. Med hensyn til det
økonomiske er udvalget lige be-
gyndt at finde frem til en farbar
fremgangsmåde. Man har heller
ikke fundet ud af, hvordan øko-
nomien skal administreres, om
det bliver efter behov eller efter
folketal. Men pengene skal ud
fil kommunerne, der får ret til
nt tage beslutning om, på hvilke
områder de skal bruges.
kommunal skole
Flertallet af deltagerne var ikke
irnod, at kommunerne ad åre
overtager skolen, men stillede
som betingelse, at det kan betale
sig- I dag er tiden ikke inde til
en sådan ordning. Ole Baadsgaard
fra Egedesminde mente, at sko-
len må være det første, kommu-
nerne må interessere sig for at
få indflydelse på. Thue Christian-
sen fra Christianshåb var af den
opfattelse, at skolen hurtigst mu-
ligt bør overtages af kommuner-
ne. Den nyudnævnte oplysnings-
konsulent, Hans Larsen, Egedes-
minde, nærede dyb betænkelighed
for kommunal overtagelse af sko-
levæsenet. Overtagelsen må ikke
slå noget i stykker. Derfor er det
nødvendigt med en forudgående
grundig forberedelse og en meget
omfattende oplysning.
Ole Baadsgaard påpegede, at
kommunen i dag har en meget
lille kontakt med skolen. Også
forældrenes kontakt med skolen
er meget lille. Derimod har læ-
rerrådet med dansk dominans
meget at sige. Baadsgaard spurg-
te, om den påtænkte skolekom-
mission kommer til at stå under
lærerrådet.
Dertil svarede Holger Hansen,
at udvalget i sit forslag om sko-
lens fremtidige udformning har
lagt vægt på, at forældrene selv
udpeger repræsentanter i skole-
kommissionen, som får det afgø-
rende ord. Udvalget har ingen be-
tænkeligheder ved at give de
grønlandske kommunalbestyrel-
ser samme beføjelser som kom-
muner i Danmark med hensyn
til skole, skolenævn og kommis-
sioner. Men udvalget tænker sig,
at skoledirektionen skal bibehol-
des. Hele skolen med 8., 9. og 10.
klasser og realklassen tænkes
styret af kommunerne.
Der vil sikkert gå to år inden
beslutningen om skolens overgang
til kommunerne bliver taget, og
man må regne med endnu to år
før beslutningen føres ud i livet.
Det er ikke sikkert, at staten yder
100 pct. tilskud til kommunale
skoler, men der kan måske blive
tale om 80 pct. refusion.
BYGDEPROBLEMATIK
Under drøftelsen af bygdernes
repræsentation og problematik
påpegede Hendrik Johansen fra
Egedesminde, at det ikke hjæl-
per, at bygderne får to repræsen-
tanter i kommunalbestyrelsen.
Byerne vil stadig have flertal i
kommunalbestyrelsen. Han men-
te derfor, at een kommunal valg-
kreds er den bedste løsning. Det
vil være en fordel, at kommunal-
bestyrelserne nedsætter et udvalg
til varetagelse af bygdernes pro-
blematik.
Holger Hansen havde ikke no-
get imod to repræsentanter fra
bygder, — men hvad med Nanor-
talik eller Upernavik med mange
bygder, som aldeles vil dominere
byerne i kraft af en gigantisk re-
præsentation? spurgte han. —
Hendrik Johansens forslag er
ikke noget nyt, men hvordan vil
bygdebefolkningen føle sig, hvis
det foreslåede kommunale ud-
valgs medlemmer ikke jor i selve
bygden?
Man kan dog tænke sig en an-
den fremgangsmåde. Ved hvert
valg udpeger bygdebefolkningen
et bygderåd på tre medlemmer.
Blandt disse udpeges een repræ-
sentant i kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen afsætter et
bestemt beløb til bygdernes akti-
viteter. Beløbel administreres af
de tre bygderåd, der er ansvar-
lige for budgettet. Strid mellem
bygder og byer afgøres ved at
indføre en appelinstans, beståen-
de af et uvildigt tilsynsråd.
Holger Hansen understregede,
at det var tale om et forslag, men
en tanke, der kan overvejes med
det formål at flytte beslutnings-
myndigheden så langt ud til de
mennesker, der angår dem.
Thue Christiansen gjorde gæl-
dende, at den nuværende politik
ville medføre, at bygderne for-
svinder. Bygderne har ikke råd
til selv at fremskaffe bygoder.
Resultatet er, at ungdommen i
bygderne flytter til byerne. Kan
man kalde det en frivillig flyt-
ning?
Holger Hansen svarede, at fol-
ketinget intet har ønske om at
affolke bygderne. I de seneste år
er der sket en ændring med hen-
syn til den førte bygdepolitik. Den
seneste politiske initiativ går ud
på at hjælpe bygderne. Der er
begyndende tvivl om, at man er
gået for stærkt ind for åbent-
vandsbyerne. Det eneste, grøn-
landsrådet sagde til ministeren
var, at staten ikke kan investere
i elværker i bygderne. Men byg-
derne har fået deres chance. Man
må imidlertid ikke begå de sam-
me fejl som i byerne. GTO’s la-
vine må ikke også rulle i bygder-
•ne. Udviklingen i bygderne må
bero på befolkningens eget ini-
tiativ med konsulentbistand.
Ole Baadsgaard påpegede, at
bygdeproblemerne skyldtes den
klassificering, som grønlandsrådet
har vedtaget. Nu har man poli-
tisk bestemt, at en bygd i klasse
A med 40 skolesøgende børn ikke
kan få en kvalificeret lærer. Men
det værste er, at boligstøtte ikke
kan investere i en bygd i klasse
A. Derved tvinges folk til at flyt-
te til byerne, og der er ingen be-
villinger til at sikre tilflytterne
boliger i byerne. Bygderne er ble-
vet et kastebold mellem myndig-
hederne.
J. A. Nolsøe, der har været chef
for bolig- og erhvervsstøtten, sva-
rede, at det er en misforståelse
at tro, at bygderne formenes ad-
gang til lån fra boligstøtte. Der
har simpelthen ikke været ansø-
gere nok til boligstøtte fra byg-
derne. Siden 1964 har der ikke
været et tilfælde af afslag på re-
parationslån fra bygderne.
Man har ikke sondret mellem
A, B eller C bygder.
Indtil fornylig har det ikke væ-
ret muligt at få lån fra bolig-
Jeg en specialarbejder
søger arbejde på Grønland. Jeg er 25 år og ugift, og har tid-
ligere arbejdet på Grønland i 1971. Lille og stort kørekort
haves, samt erhvervskort til lille vogn. Af natur er jeg rolig
og gemytlig.
Venlig hilsen
OLE THERKILDSEN
Østerled 23 . 5000 Odense.
støtte for bygder i fiskeridistrik-
terne, men ved sidste grønlands-
rådsmøde besluttede man at luk-
ke op for boligstøttelån i disse
bygder. Indtil 1973 har man af-
sat midler til opførelse af 50 huse
i de omtalte bygder.
KOMMUNALFORENING
Kommunalseminaret behandlede
tilsidst forslaget om oprettelse af
en fælles kommunalforening. Ini-
tiativet er taget af kommunalbe-
styrelsesformand fru Emilie Len-
nert, Holsteinsborg. Forslag til
over er afsendt til samtlige kom-
munalbestyrelser. To kommuner
har allerede udpeget repræsen-
tanter i den kommende forening.
De øvrige er interesserede og har
sendt positive svar.
Man var enige om, at kommu-
nerne selv betaler udgifterne til
de delegerede. Man foreslog, at
der skal betales større kontingent
end i Danmark. Senere skal der
tages stilling til, om der skal væ-
re delegeret for hver kommune,
eller om det spørgsmål skal være
afhængigt af kommunernes ind-
byggerantal.
Der er nu planlagt to tilsvaren-
de seminarer i Nord- og Sydgrøn-
land. Fra udvalgets side vil man
høre røster fra de grønlandske
kommunalbestyrelser, inden man
afgiver betænkning.
— Man ville i opgave- og byr-
defordelingsudvalget have haft et
grønlandsk medlem, sagde Holger
Hansen ved seminarets afslut-
ning. — Men de faldne udtalelser
på seminaret vil også i høj grad
få indflydelse på udvalgets ar-
bejde.
Julut.
Arbejds- og socialdirektoratet
i Grønland
Til arbejds- og socialdirektoratet i Grønland (Godthåb) søges
pr. 1. april 1972 eller snarest derefter en socialkonsulent til op-
gaver inden for bøme- og ungdomsforsorgsområdet, herunder
formidling af adoptioner.
Stillingen er væsentligst af administrativ art, og der må ikke
påregnes klientarbejde. Der kræves evne til selvstændigt arbej-
de, ligesom man må være indstillet på rejsearbejde.
Stillingen vil blive aflønnet i henhold til den tidligere grøn-
landske tjenestemandslovs 16. lønklasse svarende til 18. løn-
klasse i den tidligere lønnings- og pensionslov i Danmark) —
begyndelsesløn 3.185,69 kr. — slutløn 3.729,03 kr. månedlig, for
ikke-hjemmehørende excl. grønlandstillæg på henholdsvis 574,43
kr. — 669,60 kr. månedlig.
Ved ændring af den grønlandske tjenestemandslov vil stillin-
gen blive indplaceret på ovenstående grundlag. Ansættelse som
tjenestemand kan ikke forventes, men vil alene finde sted på
personlig kontrakt.
Bolig, eventuel familiebolig stilles til rådighed efter de for
staten gældende regler.
For udsendte ydes fri oprejse og efter 2 års tjeneste i Grøn-
land fri hjemrejse til Danmark for pågældende og dennes
familie.
Ansøgning bilagt anbefalinger sendes til arbejds- og social-
direktoratet i Grønland, postboks 615, 3900 Godthåb, Grøn-
land, senest den 15. marts 1972.
Kalåtdlit-nunåne sulivfigssaKar-
titsiniarnerme
ikiuissarnermilo KutdlersaKarfik
Kalåtdlit-nunåne sulivfigssaKartitsiniarnerme ikiuissarnermilo
KutdlersaKarfingmut (Nungmitumut) 1. aprilimit imalunit tama-
tuma kingunitsiånguagut socialkonsulentimik méncanik inusug-
tunigdlo isumagingningnerme suliaKartugssamik pigssarsiorne-
KarpoK.
atorfik ingerdlatsinermut tunganeruvoK, nautsorssutigineirar-
tariaKångilardlo inungnik sutdlissinigssaK. piumassarineKarpoK
nangminerssordlune sulisinaunigssaK taimatutdlo angalavdlune
sulissarnigssaK nautsorssutigissariaKardlune.
atorfik akigssauserneKåsaoK sujornatigut kalåtdlit tjeneste-
mands inatsisåine 16. lønklassime angissuserititaK nåpertordlu-
go (tåunalo angissuseKarpoK Danmarkime sujornatigut akigssau-
tit soraernerussutitdlo pivdlugit inatsime 18. lønklassitut) — Ka-
låtdlit-nunåne najugaicartungitsunut mingnerpåmik Kåumåmut
akigssausiuneKåsåput 3.185,69 kr. angnerpåmigdlo 3.729,03 kr.
tåukua saniatigut Kalåtdlit-nunåninermut tapisiarineKåsåput
574,43 kr. — 669,60 kr. Kåumåmut.
Kalåtdlit-nunåne tjenestemandit inatsisaisa avdlångortineri-
sigut atorfik inigssineKarumårpoK Kulåne taineKartoK tungavi-
galugo. tjenestemanditut atorfinigtitaunigssaK nautsorssutigine-
KarsinåungilaK, taimågdlåt ingmikut isumaKatigissuteKarnikut.
nålagauvfiup maligtarissagssarititai maligdlugit ilaKutaringnut
inigssaKartitsineKåsaoK.
nunalisitat Kalåtdlit-nunånukarnigssåt sulivfeKarfiup atorfi-
nigtitsissuanit akilerneKåsaoK, ukiutdlo mardluk Kalåtdlit-nu-
nånéréråine pineKartup ilaKutaisalo Danmarkimukamigssåt åma
sulivfeKarfingmit akilerneKåsaoK.
KinuteKaut atorfeKarfigisimassamit påsissutigssanik ilavdlugo
nagsiuneKåsaoK Kalåtdlit-nunåne sulivfigssaKartitsiniarnerme
ikiuissarnermilo KutdlersaKarfingmut, Postbox 615, 3900 Godt-
håb, Grønland, kingusingnerpåmik 15. marts 1972.
7