Atuagagdliutit - 29.03.1972, Blaðsíða 3

Driftsleder Martin Nedergaard — sulivfigssup nålagå Martin Nedergaard
GFI får en rejefabrik
(Fortsat fra forsiden)
selskabet, at det skulle gå fremad
nu. Det skyldes dels, at vi til ef-
teråret får en trawler mere og
dels, at markedet for torsk har
været i stigning det sidste års
tid. Men man tror også på et
godt resultat af den nye rejepro-
duktion.
EN JÆVN BESKÆFTIGELSE
—• Har man problemer med per-
sonalet?
— Det har vi ikke haft de sid-
ste par år. Vi har i dag en god
optrænet stab af arbejdere, som
laver et godt produkt. En stabil
arbejdsplads betyder meget for
Personalet, og vi håber at kunne
tilbyde en mere stabil arbejds-
plads, når rejeproduktionen kom-
mer i gang og den nye trawler
tages i brug.
Tilførsel af råvarer to gange
om ugen vil give en hel ander-
ledes og mere jævn beskæftigelse
end i dag, hvor vi kun får til-
førsel een gang om ugen. Fabrik-
ken er i stand til at oparbejde
80 tons torsk i døgnet. „Nuk“
lander i snit 90—100 tons om
ugen. Med to trawlere vil vi få
ca. 200 tons råvarer om ugen.
Med fem arbejdsdage om ugen
vil vi kunne oparbejde 40 tons
Pr. dag. Det vil give en jævn be-
skæftigelse.
— GFI er holdt op med at pro-
ducere angmagssætter til fiske-
mel?
— Oprindeligt havde fiske-
melsfabrikken skulle baseres på
angmagsætter. Men vi fik ikke
de råvarer, der var behov for.
Derfor blev anlægget for tre år
siden lavet til udelukkende at op-
arbejde affald fra filetproduktio-
nen.
gode fremtidsmuligheder
•— Godthåb Fiskeindustri har en
afdeling i Fiskenæsset?
— Ja, det begyndte med, at
GFI købte det gamle Grønlands-
skib „Sværdfisken" og placerede
det ved Fiskenæsset som et fly-
dende anlæg bl. a. med henblik
på lakseproduktionen. Men så gik
man i gang med at ombygge det
eksisterende anlæg på land. Nu
findes der et moderne frysehus.
Det gamle salteri er forbedret i
den grad, at det er i stand til at
producere filet og rejer. Det kan
lade sig gøre, bare man har vand.
Vi håber, at spørgsmålet om
vand kan løses. Kommunen har
taget problemet op, og GFI har
indledt et samarbejde med Godt-
håb kommune. Vi har rådført os
med teknikere, som har foretaget
forundersøgelser. Det foreløbige
resultat viser, at det er muligt
at få vand til bygden. Men det
bliver en bekostelig historie.
Den nuværende vandsø har kun
kapacitet til sommerforsyning, og
slet ikke til industri. I dag har
kommunen udgifter på ca. 40.000
kr. til vandhentning i vinterpe-
rioden. Men der findes en større
sø ca. 2 km fra bygden, som efter
teknikernes udsagn vil egne sig
glimrende til helårsforsyning.
Etableringsudgifterne er imidler-
tid anslået til ca. 2 miil. kr., og
det kan GFI ikke løse alene.
Fiskenæsset er et lille sundt
samfund med virkelige fremtids-
muligheder. Bygden fortjener de
bevilgende myndigheders bevå-
genhed. Det vil betyde meget for
bygdens befolkning, at man løser
vandproblemet.
Men der er mulighed for, at
bygden får strømforsyning i nær
fremtid. Der er forhandlinger i
gang om, at GFI anskaffer sig
yderligere el-aggregater. Der er
sat kræfter ind for at få proble-
met løst. Og nu ser det ud til, at
strømforsyning af Fiskenæsset
kan blive en realitet inden årets
udgang.
Julut.
GFI rejelerivfigtåsaoK
(Kup. 1-imit nangitan)
dlugo. tauvale tarnavane aulisag-
keriviorérsox sanarKingneKaler-
poK. uvdlumikut K’eKertarssuat-
siaine KerititsiveKarpoK nutåliau-
ssumik. tarajorterivitOKaK ima
pitsdngorsarneKarsimatigaoK ner-
piliorfiusinangordlune rejeleriv-
fiusinångordlunilo. taimailiorto-
KarsinauvoK imigssaKaråine.
neriugpugut imeKarniamermut
tungassut ånungneKarsinauju-
mårtut, GFI-ivdlo tamatumuna
Nup kommunia suleKatigilersima-
vå. teknikerit påsiniaivfigisima-
vavut, tåukulo misigssuisimåput
autdlarnersautaussumik. påsi-
ssaugatdlartut takutipåt nunaitar-
iik imeKarfeKalersinaussoK. tai-
mailiornigssardle akisusaKaoK.
månåkut taseK imeKarfiussox
aussaunerinåne atugagssatut nå-
magpoK, sulivfigssuaKarnermile
atusavdlugo amigardluinardlune.
uvdlumikut kommune ukiumut
40.000 kr anguvdlugit aningau-
ssartuteKartarpoK ukiunerane
K’eicertarssuatsiaine imertartitsi-
nermut. angnerussumigdle tase-
KarpoK nunaicarfingmit 2 km-inik
ungasissusenartumik, teknikerit
OKausé maligdlugit ukioK kaujat-
dlagdlugo imeKarfigssatut piuku-
nardluartumik. tåussuma imeitar-
fingortineKarnigssånut suvdlug-
dlitdlo Kerinavérsagaunigssånut
aningaussartutigssat 2 miil. kr-
nut migssiliuneKarsimåput. tåssa
imåipoK sulivfigssup kisimitdlune
imeKarfeKalernigssaK nåmagsisi-
nåungilå.
K’eKertarssuatsiait nunaicarfi-
ngtivoK enérsimårtunik inulik
sujunigssamut neriunauteicardlu-
artoK. pissortat aningaussanik
akuerssissartut nunanarfik tåuna
alaperndinerussariaKaraluarpåt.
nunanarfingmiunut angisumik pi-
ngåruteKartugssauvoK imeuarni-
arnerup iluarsineKarnigsså.
månale periarfigssaKalersima-
vok nunaKarfiup ungasingitsukut
sarfalerneKarsinaunigssånut. a-
tautsimlssutigineKarpoK GFI ing-
nåtdlagialiutinik amerdlanerussu-
nik pigssarsiniåsassoK. tamåna
årKingniardlugo Kavsit tungånit
suliniartOKarpoK. månalo ilima-
narsivoK ukioK nåtinago K’eKer-
tarssuatsiait sarfalerneKarsinau-
nigssåt.
Julut.
ÅRETS
GRØNLANDS •
BOG!
irirk'k'k^-k'k-k'kirirk-k'k-kirk'k-k'k'k'it^kirkirkirkir'kirir'k'kirk'kirkirif'kirir'kitri
Erik Erngaard
500 farvefoto
240 sider
FORMAT 29x23
Helfablea
Smukt papir
EDK. 2T.4.

BESTILLINGSKUPON
Undertegnede bestiller herved . stk Erngaard: Grønland i tusinde år.
Bedes tilsendt pr. opkrævning Bedes deb. konto.
Navn:
Adresse:
POSTBOKS 609 . TELEFON 1337 . GIRO 3 64 82 . 3900 GODTHÅB
3