Atuagagdliutit - 29.03.1972, Blaðsíða 4

Arsungme tunissagssiorneic:
pigingneicatigigfiusava?
umiarssuaK tupingnartuliaK
KGH sulinialersimavoK Arsung-
me aulisagkerivik nunairarfiup
inuinut tuniniarniardlugo imalu-
nit åtartortiniardlugo. februarip
nålernerane nutårsiagssaK tåuna
radioavisime eritartorneKarpoK.
— taima aulajangissusimavoK
KGH-ip direktøria, Hans C. Chri-
stiansen, Atuagagdliutit agdlau-
serissaKarnerata kingornatigut.
agdlautigissame ajornartorsiutit
erKartorneirarput Arsungme auli-
sartunik KGH-ip kivfartussinera
pivdlugo åmalo ilånguneKarsi-
mavdlutik ilåtigut aulisartut nå-
magigtaitdliuteKarnerat Påmiune
KGH-ip sulivfigssuautånut ag-
ssartuissarneK pivdlugo.
niuvertOK Holger Petersen åma
fabrikime pissortaK Gert Hansen,
tamarmik Påmiunérsut Arsung-
misimåput sujunersut sarKumiu-
kiartordlugo. tamatumane ilauti-
neKarputaoK aulisagkeriviup pigi-
neKarérsup pilerssårusiorfigine-
Karnera piorsarneKarnigssålo, na-
lerKiitumik akeKartitdlugo avdlå-
ngortineKarsinaungmat tunissag-
ssiorfingordlugo pitsaussoK —
nauk Kanganisarpalukulugkaluar-
toK — aulisågkat inerdlugit sulia-
rinigssånut.
radioavisimut ilångutagssiortOK
nalunaerpoK Påmiunut aulisag-
kanik agssartortarnermik ajor-
nartorsiutit tamatumuna iluarsi-
neKåsassut.
KGH-ip sujunersutaisa ilagå-
taoK aperKutine teknikimut tu-
ngassune sujunersuinigssaK, suju-
lerssuinermut tungassutigut ikiu-
nigssaK, imanalo åma portutigssa-
nik pisisitsissamigssaK åmalo
KGH-ip tuniniaissarnermut ing-
mikortoKarfia avKUtigalugo tuni-
niaissamigssaK.
nunaKarfingmiut tungånit er-
KGH har taget initiativ til, at
fiskerianlægget i Arsuk udbydes
til salg eller forpagtning til ste-
dets befolkning. Radioavisen
bragte nyheden i slutningen af
februar.
Beslutningen er taget af KGHs
direktør, Hans C. Christiansen,
efter en artikel i Grønlandspo-
sten. Artiklen behandlede proble-
merne om KGHs betjening af
Arsuk-fiskerne og refererede
blandt andet fiskernes utilfreds-
hed med transporten til KGHs
store fabrik i Frederikshåb.
Handelschef Holger Petersen og
fabriksleder Gert Hansen, begge
Frederikshåb, var i Arsuk, hvor
de forelagde tilbudet. Det omfat-
tede også projektering og udbyg-
ning af det eksisterende anlæg,
som indenfor en rimelig pris kan
ændres til et godt produktions-
anlæg — omend noget primitivt
— til færdigbehandling af fisk.
PENNEVEN
Jeg vil gerne skrive sammen
med en grønlænder (dreng el-
ler pige). Jeg er 17 år og in-
teresseret i dansk og grøn-
landsk litteratur. Jeg kan
skrive engelsk, tysk, latin,
esperanto og polsk.
Mariusz Cybulski,
Lublin, ul. St. Okrzei 10 m 16,
Poland.
ssersineKarpoK pigingneicatiging-
neK tungavigalugo ingerdlataring-
ningnigssamut soKutigingningne-
KartOK, uvdlutdlo mardlugsuit Kå-
ngiungmata aulisartut tamanut
angmassumik atautsimigiarKussi-
put, atautsimlnermilo tåssane
Holger Petersenip åmalo Gert
Hansenip aggersimanerat tunule-
Kutaralugo KGH-ip aulisagkeri-
viutåta ingerdlatarilersinaunera-
nut periarfigssaK OKatdlisigine-
KarpoK.
atautsiméKataussut ilisimatine-
Karput pissutsinik åssiglngitsunik
autdlarnisinaunigssamut tunga-
ssunik, ilåtigut aulisagkerivingme
måna pigineirartume pissariaicar-
tumik maskinalinigssaK. KGH pi-
ssariaKartumik tapersiumavdlune
neriorssuisimavoK aulisartut su-
liagssaK ingerdlatenrigkumåsag-
påssuk, KGH-ilo erssersitsisima-
vok suliagssame KanoK pissoKar-
Kingnigssånik ilisimatineKarnig-
ssaminut soKutigingnigdlune.
atautsiméKataussut erKarsaut
agsut ilalernartipåt udvalgimig-
dlo pilersitsisimavdlutik aulisar-
tOK Knud Mikaelsen sujuligtaisso-
ralugo. udvalgip suliagssaK suli-
ssutigendsavå.
Atuagagdliutine agdlauserissan
Arsungme aulisagkanik tunissa-
Kartarnermut tungassut pivdlugit,
aulisardluartarneK, nunaKarfing-
me aulisagkat angnertunerussu-
mik suliarineKarnigssånut periar-
figssat pitsauvdluinartut åmalo
tunissagssiornerup angnertuneru-
lernigsså pissutaulersimåput Ar-
sungme aulisartut nutåmik pe-
riarfigssaKalernerånut.
suliagssap ingerdlatendngne-
Karnera Atuagagdliutit normuine
kingugdliunerussune erKartorne-
KarumårpoK.
Radioavisens korrespondent op-
lyste, at problemerne med fiske-
transporten til Frederikshåb her-
med er løst.
KGHs tilbud omfatter også råd-
givning i tekniske spørgsmål, ad-
ministrativ assistance, eventuel
levering af embalage og salg via
KGHs eksportafdeling.
Der blev fra lokal side udtrykt
interesse for en overtagelse på
andelsbasis, og et par dage senere
indkaldte fiskerne til et offent-
ligt møde, hvor man på baggrund
af Holger Petersens og Gert Han-
sens besøg gennemdiskuterede
muligheden for overtagelse af
KGHs fiskerianlæg.
Mødedeltagerne blev orienteret
om forskellige forhold i forbin-
delse med eventuel start, bl. a.
om nødvendig indretning og in-
stallation af maskineri i det nu-
værende fiskehus. KGH har givet
tilsagn om nødvendig støtte, hvis
fiskerne vil arbejde videre med
sagen, og KGH har udtrykt inter-
esse for løbende orientering om,
hvad der videre sker i sagen.
Mødedeltagerne fandt tanken
meget tiltalende og nedsatte et
udvalg med fisker Knud Mikael-
sen som formand. Udvalget skal
arbejde videre med sagen.
Grønlandspostens artikel om
indhandlingsforholdene i Arsuk,
det gode fiskeri, de glimrende
muligheder for en udvidet be-
handling af fisken på stedet og
udvidelse af produktionen i øvrigt
har været anledning til den nye
situation for fiskerne i Arsuk.
Sagens videre forløb vil blive
omtalt i bladets senere numre.
februariugå igsiavunga sutorniar-
tarfingme, Ceylonime igdloKarfit
pingårnerssåne Colombome umi-
arssualivik samungaråtdlak issi-
gingnårdlugo.
tasama umiarssualivingme umi-
arssuarpagssuit uiguleriåt, misig-
ssordluariaravkitdlo ilåt ilisarKU-
tilerpara. anersauna Kalåtdlit-
nunåliartautitoKångungila „Umå-
naK“, KaKortumik Kalipagsima-
ssok, kiagtut seKinerssuåne sar-
KissårtoK.
aKugtOK nerrivingme avdlame
igsiassoK aperilerpara umiarssuaK
tasavna sunaunersoK ilisimanerå,
akivordlo umiarssuaK tupingnar-
tuliaussoK unerdlugo.
Umånap OKalugtuagssartå ilisi-
mavdlugo nangminérdlunilo ar-
dlaleriardlune tåussuminga imar-
pik ikårtarérsimavdlugo agssor-
tornångilaK Kalåtdlit-nunåliar-
tautitOKaK tåuna måna kiagtuni-
lersimassoK umiarssuaK tuping-
nartuliamik taineKarmat.
ikårfigåra, umiarssuardlo takor-
narnångitdluinaKaoK. igaine Ki-
ssuit katiterdlugit Kalåtdlit-
nunåningånérsunik åssilialiat su-
le atåput, umiarssuaK avdlångor-
simångilaK, nutåmigdle suliaKa-
lersimavoK.
umiarssuaK LOGOS-imik atser-
neKarsimavoK inuisalo OKautigåt
Gutip pigigå. taimåitordle umiar-
ssuaK Singaporime najugaKartu-
tut nalunaerssorneKarsimavoK
Veritasimilo sitdlimasivfigineKar-
simavdlune.
umiarssuaK angatdlatigineKar-
Engang i februar sad jeg på en
restauration højt over havnen i
Colombo på Ceylon.
Ude i havnen lå lange rækker
af skibe, og da jeg så nærmere
på dem, syntes jeg, at et af dem
forekom mig bekendt. Mon det
ikke var det gode gamle grøn-
landsskib „Umanak", der lå der-
ude forklædt i hvid maling og
badet i tropesol.
Jeg spurgte en styrmand ved
et andet bord, om han vidste,
hvad det var for et skib derude,
og han svarede, at det var mira-
kelskibet.
Når man kender Umanaks hi-
storie, og når man selv adskil-
lige gange har pløjet Nordatlan-
ten med dette skib, må man ind-
rømme, at det er korrekt at be-
Pok kristumiussuseK Indiame sia-
ruarterniardlugo. umiarssup iser-
simaortarfiane atuagkanik sar-
KumersitsissoKarpoK. tåssane ka-
terssutarput palasit ajoKersuiar-
tortitatdlo aj OKersuiartortugssa-
nigdlo iliniartitsissoKartardlune.
igdloKarfingnut angnerussunut
umiarssuaK pissarpoK sapåtit aku-
agdl., åss.: P. Bo Christensen
nere ardlerdlugit uningassardlu-
ne, usilersortarfiuvdlo aKordliup
kigdlinganiput bilikatårssuit ar-
dlagdlit nuname angatdlataussar-
tut.
umiarssuarmiut nåmagingnigsi-
mårdlutigdlo nuånånguatsiaKaut,
nalunångivigpordlo umiarssuaK
ornigarneKardluartOK. nunamut
ikårama takuvåka inugpagssuit
sujuleriårdlutik umiarssup sujo-
råne utarKerråtut. tamånlput cey-
lonimiorpagssuit, amerdlanerit
kristumiut KaKortunik atissagdlit
åmale buddhasiortut måtutorpag-
ssuit Kaperdlugit nujaiagkat su-
ngårtunik atortut alångitautig-
dlitdlo.
— „UmånaK" Kalåtdlit-nunåne
umiartoratdlarame nuånarine-
KarsimaKaoK, pisoKalivdlunile
kiagtune atorneKalerame nuåna-
rineKarnera mingnerugunångilaK.
tegne det gamle grønlandsskib
hernede i troperne som mirakel-
skibet.
Jeg kom ombord, og skibet lig-'
ner sig selv. De smukke indlagte
trævægge med grønlandske mo-
tiver findes stadig, skibet er ufor-
Tekst og foto: P. Bo Christensen.
andret, men dets opgave er ny.
Skibet sejler under navnet
LOGOS og ejes ifølge besætnin-
gen af Gud. Det er dog indregi-
streret i Singapore og forsikret
i Veritas.
Hele besætningen sejler for at
udbrede og støtte kristendommen
i Indien, idet der i skibets salon
er bogudstilling og desuden af-
holdes der møder for præster og
missionærer ombord, ligesom der
uddannes nye missionærer. Ski-
bet lægger ind ved de større hav-
ne og ligger der nogle uger, og
i 2. luge står en række gamle
folkevogns-rugbrød, så medar-
bejderne på skibet også kan nå
ind i landet.
Der var tilsyneladende til-
fredshed og glæde om bord, og
det var helt åbenbart, at det var
succes, hvad angår tilstrømning.
Da jeg gik fra borde stod mange
hundrede mennesker i kø foran
skibet, der i forvejen var stu-
vende fyldt af ceylonesere, mest
hvidklædte kristne, men sandelig
også gule glatragede buddhist-
munke med paraply.
„Umanak" må vist betegnes
som en succes i grønlandsfarten
— det lader ikke til at dets succes
er mindre i dets tropiske otium.
AG med i blad-
udstilling
Atuagagdliutit er blevet opfordret
til at deltage i en international
bladudstilling, som finder sted i
Bulawayo i Rhodesia i dagene fra
27. april til 7. maj i år.
I brevet udtrykte arrangørerne
håbet om, at ledende dagblade
fra hele verden ville deltage og
anmodede os om at sende 3—4
numre af Atuagagdliutit. I svaret
gjorde vi opmærksom på, at vi
just ikke er dagblad, men Grøn-
lands eneste landsdækkende blad,
der ejes af Grønlands Landsråd.
Den gamle
redaktør
For nylig kom der et brev fra en
dame i USA, adresseret til Grøn-
lands Landsråd. Vedkommende
anmodede om at få sendt et ek-
semplar af bladet „Atuagagdliu-
tit/Groenlandsposten“, som første
gang blev udgivet i 1861 af bla-
dets daværende redaktør Joergen
Fleischer.
Atuagagdliutit startedes den 1.
januar 1861, og er således 111 år
gammelt. Bladets første redaktør
var den grønlandske seminarie-
lærer og salmedigter Rasmus
Berthelsen. Han var 100 år ældre
end Jørgen Fleischer.
Skal Arsuk starte
andelsproduktion?
Mirakelskibet
4