Atuagagdliutit - 29.03.1972, Blaðsíða 12

kalåtdlit periarfigssait.
(Kup. 11-mit nangitaK)
mut ilaussortåungitsut, sule 18-
inik ukioKalersimångitsut, tamå-
kissumik ilåinakussumigdlunit
religionimik atuarnigssamut pi-
ngitsorsinåuput, angajorKåtut pe-
rorsaissuisa tamåna kigsautigig-
péssuk, iliniartutdlo taimåitut 18-
inik ukioKalerérsimassut tamåki-
ssumik ilåinakussumigdlunit ili-
niartingitsorneKarsinåuput nang-
mingneK tamåna piumassarigpå-
ssuk.“ kristumiussutsimik iliniar-
titsinerup ugperissamik iliniartit-
sineK Kulangersimångikaluarpago,
kigdlilisimanane ugperissat av-
dlat iliniardlugitdlo OKatdlisigi-
ssarnigssait mingnerungitsumig-
dlo eskimut ugperissait iliniartit-
sissutigineKarsinauvdlutik tauva
taima ingmikut inatsime OKausi-
liortariaKarsimåsångikaluarpoK.
mérKat atuarfiata avatåne u-
nukut atuartitsineK ungdomssko-
lilo pingårtumik suliagssaKåsåput
mérKat atuarfine aulajangersima-
vigsunik iliniartitaussugssaune-
rup saniatigut. tåukunane sunik
soKutigissanik itinerussumik ili-
niartitsisinauneK neKerorutigine-
KarsinauvoK uvdlune måkunane
moderningoriartornerme ajomar-
torsiutit pilersarnerat påsisiniar-
neKarsinauvdlune, tamåname
mérKat atuarfine iliniartitsinerup
OKautsitigut kulturikutdlo ingmi-
kortitsinikut pilersisimangmago
tamanit erssendngnerussungortit-
dlugo. soKutigingningneK angne-
rujartusaoK, Kalåtdlit-nunåt ig-
dlOKarfit asfaltinik avKusersugkat
avatånitOK soKutigineKarneruler-
dlune, tamatumalo kingornanik
landsmuseet nutåK suliagssanik
tuniorarneKardlunilo periarfigssa-
Kalisavdlune tamatumungalo ilå-
ngutdlutik igdloKarfingne museu-
mingulersut. ersserKivigsumik
Kavdlunåt iliniartitsissut Kalåt-
dlit-nunånitut piumavfigineKar-
put (iliniartitsissut 75 "/n-ingajait)
tamånale åma atortugssat ilagåt
(sékugssat) Kalåtdlit-nunåne er-
Kornerussumik piviussumigdlo
kulturikut politikeKalernigssamut.
imåisinauvorme pølsevognit ava-
tåine åma avdlanik silarssuaKar-
toK, månåkut atuarfit pivdlugit
inatsime takuneKarsinåunginar-
tunik.
tåingikaluardlugo iliniartitsi-
ssut nangmingneK „ilumingne"
nangmingneK uvdlume pissutsit
tungaisigut ilioriartariaKarput. er-
siungnaerdluse. ugperiguvsiuk a-
tuarfik pivdlugo inatsisip pingit-
sailissauvdlune danskingorsaini-
arnera misiligutaussoK mana tu-
ngaviussugssatut pilerssårusiap
tungaveKångissusia kalåtdlit atu-
arfiånut iluaKutausinaussoK, tau-
va tagpitdlisitausimavuse taimai-
livdlusilo inoKatise misilinernut
navianartunut ingerdlatdlugit, ki-
ngunerissagssai takusinaunagit
takorusungnagitdlunit!
tamåna akerdlilerneKarane pi-
ssariaKångilaK. piumassaråra er-
KarsautigineKåsassøK isumatdlo
KanoK itunerat sarKumiuneKåsa-
ssoic, manavik!
stud. mag.
Hans Christian Gulløv.
ingmikut pissutsit
utorKatsissutipalåtut
Kalåtdlit-nunane pissutsit ingmikut itunere utorKatsissutipa-
låtut atorneKartarput namagsingitsugkanut — pissutsitdle
ingmikut itunerisa tungavigssanartipatigut eKérsimårneru-
lernigssamut suliniarnerunigssamutdlo, landsrådip sujulig-
taissua onarpoK angmainermine
— Kalåtdlit-nunavtine kikutdlunit tamarmik peKataunermikut suli-
niarnermikutdlo tungavigssiussexataussariaKarput inugtaoKatigit per-
Kigsumik ingerdlasinaulernigssånut, Kalåtdlit-nunane pissutsit ingmi-
kut itunere najorKutariniåinardlugit uparuartariauagkanik xångiatåri-
narane, tamåname amerdlavatdlårtutigut utorKatsissutipalåtut atorne-
Kartarmat nåmagsiniartariaKaraluardlugit pingitsugkanut. pårdlagtua-
nigdle Kalåtdlit-nunane pissutsit ingmikut itunerisa tungavigssaKarti-
påtigut nunavta sujunigssånik sulissussiniarnivtine sule eKérsimårne-
rulernigssamut angnerussumigdlo suliniarnigssamut, landsrådip suju-
ligtaissua Lars Chemnitz onarpoK upernakut rådip katerssuneranik
angmainermine.
suliagssat angnertut pingåruteKa-
Kissutdlo sarKumiuneKartugssåu-
put landsrådimit aulajangivfigi-
mixture
ssagssat, suliagssat ardlagdlit nu-
navta sujunigssånut pingårute-
Kartumik aulajangissujumårtug-
ssat, Lars Chemnitz nangigpoK.
rådime måne suliagssat piuma-
ssaKarput ilaussortat tamarmik
peKataunigssånik åmalo eKérsi-
mårdlutik suleKataunigssånik,
landsrådip nålagkersuinerme au-
lajangigagssatigut suniuteKarnera
imåisinaorKuvdlugo, ilerasuteKa-
rata tigusinaugigput suliagssamut
ingerdlåneKartugssamut akissug-
ssauvfik — uvdlumikuinåungit-
sok, åmale sujunigssame.
åridgssussinerit ineriartorner-
dlo peKatauvfigissavut imåitaria-
Karput måne pissutsinut nalerKU-
tuvdlutik ataKatigigsumik åntig-
ssussineruvdlutik, nalerKUtungor-
sagauginaratik. taimåisagaluarpå-
me malungniutaerutdlutigdlo su-
niutaerusinåuput årKigssussiner-
nut, imalunit ajornartorsiutivut
Kångerniardlugit iluarsartussini-
arnernut.
GRATIS PRØVER
Udfyld og indsendt
kuponen og De mod-
tager GRATIS prøver
på vore testede kva-
litetsvarer - Diskret
forsendelse. Portofrit
Højeste hygiejne-kvalitet
— Deres tryghed
Navn ....................
Gade ....................
By .......................
Postnr....................
POSTBOX 27
. . ADELGADE 26
|(3 9| 4880 NYSTED
landsrådip ernainiarå
kunge Frederik
landsrådip katerssunerata ang-
marneKarnerane rådip sujuligtai-
ssua Lars Chemnitz imåitunik
OKauseKarpoK:
„kingugdlermik atautsiminivta
kingorna AtarKinartorssuaK ku-
nge Frederik IX-at tOKUvoK, té-
ssalo AtarKinartorssuaK dronning
Margrethe Il-at kungingorpoK
atåtane kingorårdlugo.
klinge Frederik IX-at inusung-
nermine taimatutdlo kungiuner-
me nalåne Kalåtdlit-nunåne pi-
ssutsinik soKutigingnigdluinartu-
vok. kungivta tåussuma måne pi-
ssutsinik avdléngujaitsumik so-
KutigissaKartuinarnera malung-
nartineKardluarpoK kungikut
1952-ime, 1960-ime 1968-imilo nu-
navtinut tikerårtarnerisigut. ku-
ngip Frederik IX-ata dronning
Ingridivdlo kalåtdlinik nåpitsi-
nermikut Kalåtdlit-nunåta Dan-
markivdlo akornåne ikingutiging-
nerup Kilerutai Kajangnaitdlisar-
dluarpait.
uvagut kalåtdlit angisumik ku-
jamasugdluta klinge Frederik
IX-at erKaimajuåsavarput, kii-
ngiuneratame nalåne Kalåtdlit-
nunånut inuinutdlo uvdlut nutåt
ineriartorfiulersut — nunavta
OKalugtuarissaunerane nagdler-
neKarsimångitsut — malungniiisi-
mangmata.
klinge Frederik IX-ata erKai-
neKarnera atarKinartule".
atautsimlnerup angmarneKame-
rane landsråde dronning Mar-
grethemut imåitumik telegramer-
Pok:
„Kalåtdlit-nunåta landsrådiata
1972-ime upernakut atautsiminig-
ssaminik angmainermine Kuja-
niangårdlune atåtat tOKusimassoK
atarKiniardlugo encainiarpå, ta-
matumungalo peKatigititdlugo
AtarKinartorssuaK dronninge ajii-
nginerpånik kigsåukumavdlugo
neriutigalugulo dronningiunermi-
ne pivdluarKussaujumårtOK.
atandngningårdlunga
landsråde sivnerdlugo
Lars Chemnitz".
Landsrådet mindedes kong Frederik
Ved landsrådssamlingens åb-
ning udtalte rådets formand
Lars Chemnitz:
„Siden vi sidst var samlet, er
Hans Majestæt Kong Frederik d.
IX afgået ved døden og Hendes
Majestæt Dronning Margrethe d.
II har overtaget tronen efter sin
far.
Kong Frederik d. IX har såvel
i sine ungdomsår som i sin rege-
ringstid vist forholdene i Grøn-
land en særlig levende interesse.
Denne vor afdøde Konges varme
og aldrig svigtende interesse for
forholdene heroppe giver sig bl. a.
udtryk i kongebesøgene i 1952,
1960 og i 1968, hvor kong Frede-
rik d. IX og dronning Ingrids
møde med den grønlandske be-
folkning beseglede venskabsbån-
dene mellem Grønland og Dan-
mark.
Vi grønlændere vil i dyb tak-
nemmelighed bevare mindet om
kong Frederik d. IX, i hvis rege-
ringstid Grønland og dets befolk-
ning oplevede en ny tid og en
udviklingsproces, som ingensinde
tidligere i vort lands historie.
Ære være kong Frederik d. IX’s
minde".
Ved mødets åbning sendte
landsrådet følgende telegrafisk
hilsen til dronning Margrethe:
„Grønlands landsråd har ved
åbningen af sit forårsmøde 1972
i dyb taknemmelig hædret Deres
afdøde fars minde og sender sam-
tidig Deres Majestæt Dronningen
vore bedste ønsker med håbet om
lykke og velsignelse i Deres re-
geringstid.
Allerunderdanigst
på landsrådets vegne
Lars Chemnitz".
Skalkeskjul for en
dårlig samvittighed
De særlige grønlandske forhold kan bruges som en skalkeskjul for en
dårlig samvittighed. Men de bør give os grund til særlig årvågenhed og
forøget indsats, udtalte landsrådsformanden i sin åbningstale.
— Alle i Grønland må med aktiv medvirken og indsats skabe grund-
laget for, at samfundet kan komme i en sund balance og uden at bære
over med undladelser og svigten, blot ved at henvise til de særlige
grønlandske forhold, som alt for ofte kan bruges som et skalkeskjul
for en dårlig samvittighed. De særlige grønlandske forhold bør tvært-
imod give os grund til særlig årvågenhed og forøget indsats i arbejdet
for vort lands fremtid, sagde landsrådsformand Lars Chemnitz ved
åbningen af rådets forårsmøde.
Det er store og vigtige sager, der
forelægges til landsrådets afgø-
relse, sager der for mange ved-
kommende har afgørende betyd-
ning for vort lands fremtid, fort-
satte Lars Chemnitz.
Arbejdet her i rådet kræver
alle medlemmers aktive medvir-
ken og årvågenhed således, at
landsrådets medindflydelse på de
politiske afgørelser bliver af en
sådan karakter, at vi med god
samvittighed kan påtage os an-
svaret for det udførte arbejde —
ikke alene i dag, men også i mor-
gendagen.
De ordninger og den udvikling
vi er med til at tilrettelægge skal
være sådan, at de passer til for-
holdene heroppe og være helstøb-
te ordninger og ikke tillempede
ordninger, som på grund af deres
tillempning ender med helt at
miste karakteren af ordninger
eller løsninger på vore problemer.
12