Atuagagdliutit - 29.03.1972, Blaðsíða 9

der skal sættes ind. Her bliver
det grønlandske sprog det natur-
lige udgangspunkt i børneskolen
(jvf. „Den grønlandske skoles
fremtid" og Henriksens artikel)
samtidig med en orientering eller
bedre et fag, der tager Grønlands
historie og kultur samt andre
eskimosamfund op på undervis-
ningsplanet. Det har vist sig, at
der er en overraskende interesse
for at høre om sig selv. Senere —
f- eks. i realskolen — tages kul-
turen op i en mere analyserende
sammenhæng, hvor konsekven-
serne ved kulturmødet, moderni-
seringsprocessen og problemstil-
lingen omkring begrebet, akkul-
turation, behandles og danner
grundlag for den diskussion, som
vil kunne give værdibegrebet den
efterlyste fornyelse. Midlerne til
denne form for „engageret" un-
dervisning er mange, og som
hjælpekilder tjener en omfangs-
rig litteratur, de fremspirende lo-
kalmuseer rundt om på kysten i
snart alle byer og de mange in-
stitutioner, som arbejder med
disse emner: Grønlandsministe-
riet, der har lysbilledserier til
skolebrug og hurtigt vil udvide
arbejdet med denne formidlings-
form, hvis efterspørgslen vokser;
°et grønlandske Landsmuseum i
Godthåb, der fra 1. april 1972 vil
komme til at virke som et arbej-
dende Landsdelsmuseum; den
canadiske ambassades filmafde-
ling i København, der har et stort
og alsidigt repertoire at tilbyde
ved henvendelse: Eskimologisk
Institut ved Københavns Univer-
sitet, der som en videnskabelig
institution vil kunne rådgive på
alle tænkelige måder; og Natio-
nalmuseet i København, som gen-
nem mange år har været „oplys-
ningskonsulent" for danske sko-
ler. Men ved den pædagogiske
fremstilling lægges der i aller-
højeste grad an på lærernes med-
leven, og dette vil også sige de
danske læreres. Nødvendigheden
af dette har ofte været debatteret
i dagbladene, i tidsskrifter
(„Grønland") og i Folketinget;
men alvoren i dette arbejde er
endnu ikke kommet til udtryk,
eller er det total mangel på fan-
tasi, eller er alle tings målestok
blevet penge? Måske ligger der
ikke så megen filantropi i dette,
som der ligger altruisme.
Ved at gøre minoriteten i det
danske samfund, grønlænderne,
til det centrale i skolen på Grøn-
land har man skabt mulighed for,
at majoriteten på Grønland, grøn-
lænderne, for første gang i 250
år kan dominere undervisningen.
Og i behandlingen af grønlandsk
sprog og kultur overfor den
grønlandske „udkantposition" i
det danske samfund skabes de
nye værdier, som totalt mangler
i det moderniserede og akkulture-
rede samfund på Grønland.
De midler, der ovenfor er skit-
seret som ganske konkrete for-
slag, må naturligvis sættes i rela-
tion til skolens arbejdsramme, f.
eks. fagene. I børneskolen må det
naturlige udgangspunkt blive fa-
gene grønlandsk, religion, historie
(bestående af en kulturhistorie og
en meget skematiseret „samfunds-
lære") og orienteringsfagene, hvor
arktis og Grønland sættes natur-
ligt i centrum. Man kan med dis-
se forslag lige så godt erkende,
at langt de fleste børn efter endt
skolegang kommer til at virke i
de grønlandske samfund, og at
det derfor er relevant at blive
orienteret om det miljø, man skal
virke i, hvad enten denne orien-
tering er på det økologiske,
ressoursmæssige, kommunal- og
landspolitiske, erhvervsmæssige
og boligmæssige plan, eller i for-
holdet til og forståelsen for folke-
oplysningen (GOF). Det indebærer,
altid en fare for de etablerede
meninger og påduttede normer
og værdier, at skolen skal opøve
børnenes evner til konstruktiv
kritik og selvvirksomhed (det står
forresten i skolelovens formåls-
paragraf), men det er nødvendigt.
Der ligger ikke heri nogen indok-
trinering, det gør der derimod i
skoleloven af 1967, og dette kun-
ne undgås ved i formålsparagraf-
fen at tilføje „udfra grønlandske
forudsætninger".
Realskolen er stedet, hvor den
egentlige konstruktive undervis-
ning virkelig vil kunne manifeste-
re sig, hvor forholdet til Danmark
og den øvrige verden med fordel
kunne inddrages, men rigtignok
med baggrund i børneskolens un-
dervisning. Faget, religion, er et
udmærket eksempel på det para-
doks og den intolerance, der her-
sker, når skolen på Grønland be-
tegnes grønlandsk. Betegnelsen,
religion, dækker, hvad man for-
står ved orientering i religioner,
hvoraf Kristendommen er et eks-
empel; men dette er blot ikke
tilfældet ifølge skolelovens § 32
stk. 3, hvori det hedder: „Elever
i realafdelingen, der ikke tilhører
folkekirken, og som ikke er fyldt
18 år, skal helt eller delvis fritages
for undervisning i religion, når
forældremyndighedens indehaver
fremsætter forlangende herom. I
tilfælde af, at sådanne elever er
fyldt 18 år, skal de helt eller del-
vis fritages for undervisning i re-
ligion, når de selv fremsætter
forlangende herom". Hvis kristen-
domsundervisningen ikke domine-
rer faget, religion, og dermed ikke
sætter en begrænsning for under-
visning og diskussion af andre
religioner og ikke mindst eskimo-
isk mytologi, hvor intet er priori-
teret fremfor noget andet, så er
det vel helt irrelevant at indsætte
en undtagelsesregel i denne para-
graf.
Udenfor folkeskolen må aften-
og ungdomsskolen spille en væg-
tig rolle som suppleant til skole-
fagenes mere fastlagte emner. Det
er her muligt at skabe tilbud om
dyberegående kurser om proble-
matikken i den moderniserings-
proces, som folkeskolen gennem
sprog- og kulturundervisningen
har sat i centrum. En stigende
interesse for det Grønland, der
ligger udenfor byernes asfaltfri-
mærker, vil være medvirkende til
at øge det kommende Landsdels-
museums arbejdsmuligheder og
arbejdet i de fremspirende lokal-
museer. Det er kontante krav,
der især stilles til de danske læ-
rere på Grønland (næsten 75 pct.
af den samlede lærerstab), men
det er også et af midlerne til en
realistisk kulturpolitik for Grøn-
land. Måske ligger der en anden
verden udenfor byernes pølsevog-
ne, som det med den øjeblikke-
lige skolelov bare ikke er muligt
at få øje på.
Men det må være et stiltiende
krav til „lærerkollegiet" på Grøn-
land, at de selv gør deres situa-
tion op. Kom ud af busken. Hvis
I tror, at skolelovens desperate
forsøg på fordanskning af børne-
ne og nu perspektivplanens
manglende plan i sine perspek-
tiver er grundlaget for den grøn-
landske skole, har I ladet jer for-
blinde og fører således jeres med-
mennesker ud i løsslupne eksperi-
menter, hvis konsekvenser ingen
kan eller tør overskue!
Dette må ikke stå uimodsagt.
Jeg kræver et engament og en
stillingtagen, nu!
EPOKEGJØRENDE NYHET-
SOM H0BBYVERSJ0N
DEN FØRSTE FAMILIEBAT GJENNOM BÅTPRISMUREN
Alt. I. «Hobby»
Overdel/skrog komplett med alle profiler og luker i cockpitdørk,
ferdig sammenstøpt med plastinnredning, benker, pantryskap, vask.
Båten er beregnet for 5 køyplasser, hvorav 3 forut og 2 akterut,
den har rommelig cockpit med 6 sitteplasser og ståhøyde i hoved-
cabin. Båten er utstyrt med 2 integrale glassfibertanker, vanntank
ca. 100 I, brennstofftank ca. 130 I. Komplett tankfittings for vanntank
og brennstofftank.
Alt. II. Selvbyggersett til hobby-versjonen (Buyable 24’)
1. Ror og flyndre komplett montert.
2. Fenderlist montert.
3. Teleflexstyring m/ratt montert på cockpitskott.
4. 3 stk. pålerter montert.
MKSunn
BUYABLE 24'
DE LUXE VERSJON (BUYABLE 24 )
Som alt. I og II med følgende
utstyr montert:
1. Puter trukket med tekstiler på alle
benker i cabiner.
2. Polstring i sider og tak i cabiner.
3. Vinduer komplett.
4. Gardiner m/skinner for alle vinduer
5. Dør, hovedcabin.
6. Dør, aktercabin.
7. Klekott helt forut.
8. Bord m/stativ.
9. Sep. toalettrom m/kjemitoalett.
10. Pantryseksjon m/skuffer og skap.
11. Matte på cabindørk.
12. Luke over nedgang aktercabin.
13. Luke fordekk.
14. Dørk i stuvingsrom mellom motorrom
og aktercabin.
15. Innvendig belysning, 5 stk. lamper.
16. 4 stk. lanterner komplett.
17. Lysmast m/sokkel.
18. Vindusvisker.
19. Lensepumpe.
20. 2 stk. halegatter.
21. Pulpit (Bauggelender).
22. Bunnsmøring.
23. Kokeapparat.
Ekstra utstyr montert
Dobbel styreposisjon inne i cabin.
Motoralternativer
1. 8 Hk Sabb Diesel, type H, m/dynamo,
batteri og fjernkontroll av gear og
gass (1 pkt.) alt. inne/ute, komplett
montert med oljetanker, griskopper, i
kjørklar stand. Fart: 6/7 knop.
2. 18 Hk Sabb Diesel type 2H, eller 20 Hk
Volvo Penta Diesel type MD 2B, m/
starter, dynamo, batteri, oljetank, fjern-
kontroll (1 pkt.), alt. inne/ute, komplett
montert i kjørklar stand.
Fart: 8/9 knop.
3. Volvo Penta MD 3, med spesifikasjo-
ner som i alt. I, 36 Hk, 3-sylindret.
Fart: 11/12 knop.
4. Perkins Diesel 4107, ferskvannskjø-
ling, 56 Hk, med spesifikasjoner som
alt. I. Fart: 12/14 knop.
Brug annoncen som bestillingsseddel
2-3 måneders leveringtid
1 stk. Buyable 24’ efter alt. 3, og med
Volvo Penta MD 3 — 36 HK på lager
i Godthåb. Kr. 57.780,—.
DENNE BÅD VIL DE KOMME TIL AT SE MANGE, MANGE GANGE, DET FREM-
GÅR AF VOR BESTILLINGSLISTE.
MANGE FABRIKANTER HAR FORSØGT AT LAVE EN SØENS FOLKEVOGN, MEN
HIDTIL HAR DER VÆRET SKUDT FORBI, MEN HER ER DEN, DET SIGER VORES
KUNDER.
VIKSUND BÅDIMPORT
IMPORTØR: Asger Laursen . Postboks 153 . Tlf. 1342 . 3900 Godthåb
SALGSAFD.: Villy Andersen . Postboks 193 . 3900 Godthåb
9