Atuagagdliutit - 29.03.1972, Blaðsíða 17

aulisagkat piaråinik
nussineK Kamtsjatkame
Sibiriap kangiane KeKertaussar-
ssuan Kamtsjatka angissuseKar-
Pok Skandinaviap KeKertaussåta
agfå migssiliordlugo. tamåne kug-
PagssuaKarpoK supissunik, Kor-
dlortoKardlunilo, taseKai’portaoK
Kaersut akornåne, KåKaKardlune
kisalo ilå issigtup nunagalugo ma-
nigsuinaK aussåkut KorsorKigsi-
ssartoK.
KåKarpagssuput portusut ingi-
8'gsutdlo anitsissartunit pingor-
tut. KåKat akornåne kissartunik
PuilassoKarpoK, KorKunilo suju-
fPugagssåuput tigssalugtut kissar-
tut pavungarssuaK tigfutartut.
taimåitunik avdlanik takussag-
ssaKångilaK Asiap nunavigtåne.
ungasigsorssungitsoK tikitdlugo
Kamtsjatkame kugssuit kapisi-
Hngnik ujameriagsimagaluarput
aussåkut ukiåkutdlo. ajoraluartu-
roigdle kapisigdlit ikileriarsima-
Kaut. isumaKartoKarpoK tamatu-
naunga pissutaussoK japanimiut
Maneragssuarme Kagssutinik pi-
Piapilungnerat.
kapisigdlit sule Kamtsjatkap
kugssuinut majortarput suvfiar-
tordlutik, nauk sujornatigutut
amerdlatigiungnaeraluardlutik. —
erKigsisimatitsinigssamik malig-
tarissagssat sukangassut avKuti-
galugit kapisigdlit igdlersorniar-
PeKarput. tamåne nunagdlit kisi-
vingmik kapisilingnik pissaKarsi-
Pautitåuput kugssuarne. tamåne
Punagdlit ukiune untritiligpag-
ssuarne angnerussumik aulisag-
kat inussutigisimavait. Kingmit
tamåne pingitsorneKarsinåungit-
sut åma aulisagkat nerissarait.
Kamtsjatkap kugssuine imer-
miunik aulisagaKångingajagdlui-
ParpoK. KangarssuaK Kamtsjatka
KenertausimagaluarpoK, nuna-
vipgmilo aulisagkat imermiut
angusinausimångilåt. sermerssua-
Karnerata Kångiutilernerane
Kamtsjatka nunavingmut ataler-
poK. nunavingmitdle kugssuarnik
Kamtsjatkamut kugtOKångilaK.
taimåikaluartordle sermerssua-
Karnerata kingornagut nunaving-
mit aulisagkat ilånik Kamtsjat-
kamut pissoKarsimavoK, tåssalo
aulisagaK stallingimik taineKar-
tartOK. aulisagkat avdlat imer-
miut akornutit ajugauvfigineK sa-
persimavait.
Kamtsjatkamile kugssuit tatsit-
dlo aulisagkanut imermiunut
umavigssanugkaluarput, pingår-
tumik kugssuaK Kamtsjatka, Ke-
Kertaussap Koruisa an'gnerssåt
atuardlugo kugtoK. kugssup erv-
nga aussåkut kiangnerussarpoK
sinerissap imartainit. KeKertau-
ssap inuisa amerdlanerssait Kor-
Kume tåssane najugaKarput.
tauvale Maneragssuarme auli-
sarnermut atatitdlugo aulisagka-
nik misigssuivfingmiut aulaja-
ngerput misiligdlugo nunaviup
aulisagainik Kamtsjatkamut nu-
ssiniardlutik, 1930-milo aulisag-
kanik ilisimatoK Ivan Kusnetkov
aulisagkanik imermiunik karpi-
nik 300-nik Vladivostokimit nu-
ssivoK kugssuarmut Kamtsjatka-
mut. taimane aulisagkat piaråi-
nik angatdlåssineK imåinausimå-
ngeKaoK, tåssame Kåumat sivner-
dlugo angalaneK sivisussuseKarsi-
magame, avKutåne umiarssuaK
Japanimut umiarssualivigssisima-
vok. avKutåne silardlugtaningmat
ornitamingnut apigsisimåput au-
lisagkanik ilisimatoK aulisagkat-
dlo toKungujulersutdlo.
Ivan Kusnetkovivdle ilunger-
sornera asulinångilaK. 1940-kut
KerKåne karpit pualaitissut Kamt-
sjatkame aulisartut Kagssutinik
pissarissalerpait, aulisagkatdlo ta-
måko pitsagssuit atornigssåt ta-
månimiut erninaK sungiupåt. kug-
ssuarme nutånik aulisagaKalerne-
ra siarualertorpoK amerdlasorpag-
ssuitdlume pissarineKartalerdlu-
tik. påsinarsivordlo karpit King-
minut neruvkautigssarKigsussut.
karpinik misilineK iluagtitdlu-
armat aulisagkanik avdlanik nu-
ssiniardlune misilinigssaK åma
pileritsåuneKarpoK. sagdliutine-
Karputdlo aulisagkat kapisilingnut
akornutåungitsut åma aussamik
nigdlatårtumik sungiussisinau-
ssut.
piukunarnerpåusangatineKara-
luarpoK aulisagaK heltimik taigu-
tilik kugssuarne avangnarpasing-
nerussune aulisagaussoK. tåussu-
ma ukiume isse aussamilo nigdleK
sapigaringitdlufnarpai. tåussuma-
le piaraisa nerissarpait kapisilér-
Kat nerissartagait, taimaingmat-
dlo kapisilingnut akomutaussug-
ssauvdlutik.
— sivitsortoK misilineKarérmat
aulisagkat pingasut aulajangiune-
Karput, tåssa karpit ilåt „sasan“
kugssuarmit Amurimit pissoK, si-
biriap sterletia, åma sibiriap au-
lisagå suagtoK størimik taineKar-
tartoK.
„sasan“ piukuneKarmat pissu-
tåuput 1930-me karpinik nussine-
Karmat påsissat. aulisagkat tåuko
imeK kisSarnerussoK najorniarne-
russarpåt, kapisigdlitdle taimai-
gatik. taimaingmat aussåkut tat-
sit ikangnerussut ornigtarpait ne-
rissartagaitdlo kapisigdlit neri-
ssartagåinit avdlåuput, taimalo
ingmingnut akornusersornatik.
sterlet åma stør aulisagkat angi-
sujuput piumaneKaKalutigdlo. ne-
rissarait Kaleruagdlit avdlatdlo
imap narKata umassue Kimerdlo-
Kångitsut, kapisigdlit nerisavdlu-
. git sapigait.
— ukiune kingugdlerne 40-ne
Kamtsjatkame pissutsit avdlå-
ngorsimaKaut. „sasan“ åma ster-
let måna Kamtsjatkamut ajorna-
Kolkhos-fiskere på Kamtsjatka gør deres karperuser klar.
Kamtsjatkame aulisartut karpinut putdlatitik ningisavdlugit iluarsartukait.
Karpefangst — karpinik pissaKardluarsimassut.
KuteKångitsumik agssartorneKar-
put umiarssuarmik nutåliaoKissu-
mik. sulile størinik nussissoKå-
ngilaK.
ukiut sujugdlit påsineKarpoK
nussat najugartårtik sungiutdlu-
arsimagåt. måna sterletit meterip
agfånik angissusigdlit pissarine-
Kartalerérput „sasan“-itdlo 3 kg
anguvdlugo OKimaitsigissut.
taimåikaluartordle neriutigissat
erKordluardlugit pissoKarsimå-
ngilaK. „sasan“-it Amurime naju-
gavingminit agdlåt agdliartordlu-
arnerusimåput, ervnguvdle ki-
ssarnera nåmångingmat suait tu-
kersinaunatik. taimaingmat auli-
sagkat tåuko Kamtsjatkame su-
junigssaKångitdlaf.
aulisagkanigdle ilisimatut imåi-
naK malåinartångitdlat. måna pi-
lerssåruteKarput tasilianik kissag-
sagkanik tukertitsiviliorniardlu-
tik. imeK kissartoK pineKartug-
ssauvoK tamåne puilassunit ki-
ssartunit.
suait tukersimalerångata auli-
sagårKat kugssuarmut Kamtsjat-
kamut nuneKartåsåput, tåssångå-
nitdlo kup avaleKutainut tatsi-
nutdlo ingerdlassåsavdlutik ki-
ngornalo agdliartulertortåsavdlu-
tik.
aulisagkanik imermiunik pini-
arneK Kamtsjatkame tapertauv-
dlualersimavoK aulisagkanik
imermiunik piniarnermut.
Igor Kurenkov,
aulisagkanik ilisimatoK.
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
KATALOG OVER ANTIKVARISKE BØGER
Er De bogsamler — eller har De lyst til at begynde en
bogsamling?
Så vil De have stor glæde af at modtage vore kataloger
over antikvariske bøger. De udsendes ca. 1 gang om må-
neden og indeholder et rigt udvalg af nyere og ældre lit-
teratur inden for alle faggrupper på dansk og fremmede
sprog.
Send os nedenstående kupon snarest, så vil De få det
forste katalog med næste post.
J A send mig venligst gratis Deres katalog over antikva-
riske bøger!
NAVN:
STI LLING:
ADRESSE:
ROSENKILDE OG BAGGER
FORLAG - BOGHANDEL - ANTIKVARIAT
KRON PRINSENS-GADE 3
TELEFON (01) 15 70 44 (6 LEDN.)
1114 KØBENHAVN K
17