Atuagagdliutit - 29.03.1972, Blaðsíða 16

Udsætning af fiskeyngel
på Kamtsjatka
Lakserogn — kapisigdlit suait.
Kamtsjatka er ca. halvt så stor
som den Skandinaviske halvø.
Der findes mange strømmende
floder og fossende vandfald, blå
søer mellem klipper og bjerge og
på den flade, grønne tundra.
Der findes mange høje og spid-
se bjerge af vulkansk oprindelse.
Mellem fjeldene er der varme og
mineralske kilder, og i en dyb
dal sprøjter gejserne himmelhøjt.
Gejsere forekommer ikke andre
steder på det asiatiske fastland.
For ikke så længe siden var
floderne og søerne på Kamtsjatka
fulde af laks om sommeren og
om efteråret. Mængden af laks
er desværre aftaget meget. Man
mener, at det skyldes japanernes
intensive laksefisken med garn
i Stillehavet.
Laksen går endnu op i floderne
på Kamtsjatka for at gyde, blot
ikke i de samme mængder som
tidligere. Bestanden søges be-
skyttet ved strenge fredningsbe-
stemmelser. Det er udelukkende
den lokale befolkning, der må
fange laks i floderne. Disse men-
nesker har i århundreder ernæ-
ret sig hovedsagelig af fisk. Hun-
dene, som i disse egne er uund-
værlige husdyr, skal også have
fiskefoder.
Der findes næsten ingen fersk-
vandsfisk i floderne på Kamt-
sjatka. Engang for længe siden
var Kamtsjatka en ø, og det var
umuligt for ferskvandsfiskearter-
ne på fastlandet at indvandre.
I slutningen af istiden blev Kamt-
sjatka landfast med Tsjukotka.
Men der løber ingen floder fra
fastlandet og ud på Kamtsjatka.
Alligevel, efter istiden er der
indvandret en enkelt fiskeart fra
fastlandet, nemlig stalling. Andre
arter som for eksempel gedde,
ferskvandskvabbe, helt og
„bytsjok“ har næppe været
i stand til at overvinde forhin-
dringerne.
Kamtsjatkas floder og søer ville
ellers kunne byde ferskvandsfisk
meget fine leveforhold, det gæl-
der særlig for floden Kamtsjatka,
der løber i halvøens største dal.
Om sommeren er flodvandet her
varmere end havvandet ved ky-
sterne. I dalen her bor største-
delen af halvøens befolkning.
Så tog man ved Stillehavs-
fiskeriinstituttet beslutning om
at indlede akklimatiseringsforsøg
med fastlandsfisk på Kamtsjatka,
og i 1930 bragte fiskeribiologen
Ivan Kusnetsov 300 karper fra
Vladivostok og udsatte dem i flo-
den Kamtsjatka. Transporten var
ingen let sag dengang, og rejsen
tog mere end en måned. Under-
vejs gik skibet i havn i Japan.
Vejret var meget dårligt, og da
man omsider nåede til vejs ende,
var både karperne og fiskeribio-
logen mere end halvdøde.
Men Ivan Kusnetsovs anstren-
gelser var ikke forgæves. Midt i
40rne begyndte der at vise sig
fede karper i fiskernes garn, og
befolkningen vænnede sig hur-
tigt til at anvende denne kvali-
tetsfisk. Fangsterne rygtedes
snart over hele halvøen, og efter-
hånden fangedes der ganske store
mængder. Også som hundefoder
viste karperne sig fortrinlige.
Det vellykkede eksperiment
med karperne gav blod på tanden
til at forsøge sig med andre fiske-
arter. Det gjaldt om blandt de
mange mulige at udvælge sådan-
ne arter, som ikke skadede lak-
sen, og som kunne tåle den kølige
sommer.
Den mest velegnede art ville
have været helt, der lever i de
nordlige floder. Helten generes
ikke af frost og sommerkulde.
Men heltens yngel lever af den
samme føde som lakseyngelen,
som derved kunne komme til at
blive udsultet. Aborrer, gedder og
andre rovfisk kunne ikke komme
på tale — de ville simpelt hen
have opædt lakseyngelen.
Efter langvarige forsøg udvalg-
te man tre arter: en slags karpe
(,,sasan“) fra Amur-floden, sibi-
risk sterlet og sibirisk stør.
Ved udvælgelsen af „sasan“
drog man nytte af de erfaringer,
man havde med karperne fra
1930. Begge disse fisk befinder sig
i modsætning til laksen bedst der,
hvor vandet har en forholdsvis
høj temperatur. Derfor trækker
de til lavvandede søer. Deres føde
er forskellig fra laksens, som de
således ikke generer.
Sterlet og stør er store og efter-
spurgte arter. De æder skaldyr
og andre hvilvelløse bunddyr,
som laksen ikke kan klare.
Meget har ændret sig på Kamt-
sjatka i de sidste 40 år. „Sasan“
og sterlet blev uden besvær frag-
tet til Kamtsjatka på et moderne
skib med turboladet motor. Stø-
ren har man endnu ikke nået at
flytte.
De første år har vist, at „ind-
vandrerne" har vænnet sig ud-
mærket godt til de nye betingel-
ser. Det forekommer allerede nu,
at der fanges sterletter på indtil
en halv meter og „sasan“er på
indtil tre kilo.
Alligevel er ikke alt gået helt,
som man havde håbet. “Sasan",
f. eks., vokser udmærket — endog
bedre end „familien" hjemme i
Amur-floden — men temperatu-
ren er ikke høj nok til, at dens
rogn kan blive udklækket. Denne
fisk skulle derfor være dømt til
undergang på Kamtsjatka.
Men biologerne opgiver ikke så
let. De har nu planer om opdræt
af „sasan" i særlige opvarmede
damme. Den nødvendige varme
vil man skaffe sig fra de lokale
varme kilder. Et mindre antal
voksne „sasan“er vil her under
ideele forhold kunne give store
mængder yngel.
Yngelen udsættes i floden
Kamtsjatka. Derfra vil den selv
finde vej til vandløb og søer,
hvor den siden hurtigt vil vokse.
Ferskvandsfiskeriet på Kamt-
sjatka er blevet et værdifuldt
supplement til havfiskeriet.
IGOR KURENKOV
biologisk kandidat
(APN)
Fiskere fra kolkhosen „Put lljitsja" på karpefiskeri.
nunaKarfingme ingerdlatseKatigtgfiussume aulisartut karpinik pissaKarsimassut.
N>eV«'a

>9

\a\°$

V\»'t

tot'

d oVjeLc^ °/L«o\\e<eX

QVi?de tf
QV3t>-' ^e'
^e^S6
a^e - pt\s
-xoie
----------OO1
o. .
o«S,ea'9' - •
»*5«9S9«»,S'
^eS“eH°6'
S^sV?dteV^a
P°sV°0 pvd'*' .
Ves^-'’
5 studenter
søger arbejde på Grønland i sommerperioden 1972. De 2 er
piger, som har tidligere erfaringer i hotellivet i sommeren
1971 i Sydgrønland. De resterende 3 er drenge uden tidligere
erfaringer fra Grønland. Alt har interesse!
Henvendelse til:
ANNE ØSTERGAARD
Bulowsgade 52,4. . 8000 Arhus, C.
16