Atuagagdliutit - 12.10.1972, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 112-iat sisamångorneK 12. oktober 1972 Nr. 21
nunarput EF-imut ilångupoK
ersserKigsumik någgårdlune
storsinaussumik taisissut tamarmik 70,2 pct.-é någgårput
rtimagineKartutut pissouarpoK. Danmark EF-imut akuerssivoK, anger-
lut amerdlanerotcalutik, nunarputdle akuerssingilaK, någgårtut amer-
dlaneroKalutik. nunavtine taisisinautitaussut 39,3 pct.-é EF-imut någ-
Qårput oktoberip 2-dne 1972. nunarput niuveKatigingnut iserpoK, Dan-
’markip nålagauvfianut ilaussunine pissutiginardlugo.
Nunarput tamåkerdlugo atorsi-
naussunik 13.656-nik taisissoKar-
simavoK, taisisinautitaussunit
24.373-iussunit. angertut 4062-uput
någgårtutdle 9594-iuvdlutik. tai-
sinerme peKatauneK 56,0 pct-
iuvoK. tamåna ukiune kingugdler-
ne 15-ine Kinersissarnerit ineme-
rissartaganit åpasingnerunanilu-
nit KutsingnerungilaK.
någgårtut Avangnåne
amerdlanerussut
Kinersivingne mardlussune anger-
tut någgårtutdlo amerdlåssutsi-
tnikut naligéKaut, tamånalo er-
sserKigsumik takutitsivoK nunav-
tine EF-imik isumaKarfigingning-
herånik. taimåitordle Kinersissut
Kavsiussusiénut nalerKiutdlugo
någgårtut amerdlaneruput Kiner-
sivingme avangnardlerme. tåssa-
ne Kinersisinautitaussunit 9517-
ssunit 5119 atorsinaussunik tai-
slPut. angertut 1410-uput någgår-
tutdlo 3709-uvdlutik. taimatut Ki-
nersivingme avangnardlerme tai-
sissut 72,4 pct-é någgårput. Ki-
nersivingme avangnardlerme tai-
seKatauneK 53,7 pct-iuvoK.
Kinersivingme kujatdlerme Ki-
nersisinautitaussunit 14.856-iussu-
nit 8537 atorsinaussunik taisiput.
angertut 2652-iuput någgårtutdlo
5885-iuvdlutik. Kinersivingme ku-
Jatdlerme atorsinaussunik taisi-
ssut 68,9 pct-é någgårput. Kiner-
sivingme tåssane taisinerme pe-
K3tauneK 57,5 pct-iuvoK.
nunavtine Kinersisinautitaussut
•®9>3 pct-é någgårmata tamåna i-
naa påsissariaKarpoK nunarput
EF-imut någgårsimåsagaluartoK,
nunavtinut suniuteKartugssamik
ingmikut taisineKarsimagaluar-
pat.
misigissusersiortumik
iligssarsiorneK
nunavta EF-imut någgårnera ka-
låtdlinit politikerinit navsuiaute-
KarfigineKarpoK. landsrådip suju-
ligtaissua Lars Chemnitz lands-
rådime OKauseKarpoK mardlu-
ngornerme oktoberip 3-åne uv-
dlåkut:
— måna nalunarungnaerpoK
Danmark Kalåtdlit-nunåtdlo niu-
veKatigingnut ilångutugssångor-
tut januarip 1-iånit 1973. påsivar-
put taisinerup inernere åssigi-
ngitsut Danmarkime Kalåtdlit-
nunånilo. taimåitordle taisinerup
atautsimut inernera atortugssau-
VOK.
tamåna sanerKuneKarsinåungi-
laK. agssorutariaKarpugut isuma-
KatigigkungnaernigssaK pingitsor-
tiniardlugo. taimaingmat agssor-
tusimagaluarneK puigorniartigo
suleKatigingnerdlo nukigtorsar-
dlugulo angnertusarniartigo nu-
nap matuma inuinut iluaKutau-
nerpaussugssamik.
tusagagssiorfik Ritzau avKuti-
galugo navsuiautigissamine nu-
navtinut ministere Knud Hertling
oKarpoK:
— Kalåtdlit-nunåne taisinerup
angnikitsuinarmik peKatauvfigi-
neKarnera takutitsivoK EF-imik
aperKutip Danmarkimisut inung-
nik tiguaisimatigingineranik. tai-
matut inemeKarmat uivssumi-
ngilanga, Kalåtdlit-nunånime EF-
imut akerdliussumik misigissut-
sinut tungassorujugssuarmik ilig-
ssarsiortoKarsimavoK, kalåliussu-
^r°ds snestorm nåede stemmeprocenten 57,1 i Godthåb by. Uden for
afstemningslokalet var der kun nej-plakater.
aPivdlune anordleraluartoK Nup igdloKarfiane taisissut 57,1 pct. anguvåt.
taisiviup silatåne agdlagartat någgårKussissulnaviåput.
seK tamatumane angnermik pi-
ngårtineKarsimavdlune.
inungnik taisisitsineKångikat-
dlarnerane Kåumatit mardluk
Kalåtdlit-nunåne angalaortug-
ssausimagaluarpunga, ministere
nangigpoK, nåparsimanerdle pi-
ssutigalugo pisinausimananga. Ki-
nersissut OKaloKatigisinausimaga-
luaruvkit isumaKarpunga, niuve-
Katigingnut ilaussortångornigssa-
mik påsingningneK angnerusimå-
sagaluartoK.
Danmarkime Kalåtdlit-nunåni-
lo taisinerup inernerisa åssigingi-
ssuterujugssuat pivdlugo kingu-
mut erKarsalerpunga tåukunane
mardlungne taisissarneK avdlatut
årKigssutariaKalinginersoK. imåi-
ngitsoK isumaKarama EF-imut i-
långunigssaK kalåtdlit taisissuti-
(nangisaoK Kup. 3-me)
Mange skolebørn anført af deres klasselærere overværede afstemningen
i Godthåb.
mérarpagssuit iliniartitsissutik ilagalugit NQngme taisivingmut issiging-
nåriarput.
Grønland i EF
med et klart nej
Nej-stemmerne udgjorde 70,2 pct. af samtlige gyldige stemmer
Det giksom ventet. Danmark sagde ja til EF med et stort flertal. Grøn-
land sagde nej med et lige så stort flertal. 39,3 pct. af samtlige stemme-
berettigede i Grønland sagde nej til EF 2. oktober. Grønland kom ind
i fællesmarkedet udelukkende i kraft af sin status som en del af det
danske rige.
Der blev afgivet 13.656 gyldige
stemmer i hele Grønland ud af et
vælgertal på 24.373. Der var 4062
ja-stemmer og 9594 nej-stemmer.
Stemmeprocenten blev 56,0. Det
var hverken lavere eller højere i
forhold til de sidste 15 års valg-
resultater.
NEJ-SIGERE FLEST
I NORDKREDSEN
Stemmefordelingen i de to valg-
kredse var meget jævnbyrdig,
hvilket klart viser Grønlands
holdning til EF-spørgsmålet. Nej-
stemmerne — i forhold til væl-
gerantallet — var dog flest i nord-
kredsen. I denne kreds med i alt
9517 vælgere blev der afgivet 5119
gyldige stemmer. Der var 1410 ja-
stemmer og 3709 nej-stemmer. 72,4
pct. af afgivne gyldige stemmer
i nordkredsen var således nej-
stemmer. Stemmeprocenten i
nordkredsen var 53,8.
I sydkredsen var der afgivet
8537 gyldige stemmer ud af 14.856
vælgere. Der var 2652 ja-stemmer
og 5885 nej-stemmer. 68,9 pct. af
afgivne gyldige stemmer i syd-
kredsen var nej-stemmer. Stem-
meprocenten var 57,5.
De 39,3 pct. nej-stemmer af det
samlede vælgertal i Grønland be-
tød, at Grønlands nej havde væ-
ret gyldigt, hvis der var separat
afstemning med afgørende konse-
kvens for landsdelen.
FØLELSESBETONET
PROPAGANDA
Grønlands nej til EF blev kom-
menteret fra de grønlandske poli-
tikeres side. Landsrådsformand
Lars Chemnitz udtalte i landsrå-
det, tirsdag morgen, 3. oktober:
— Det er nu en kendsgerning, at
Danmark og Grønland indtræder
i fællesmarkedet fra den 1. janu-
ar 1973. Vi konstaterer, at afstem-
ningsresultatet i Danmark og
Grønland blev forskelligt. Det er
dog det samlede resultat, der er
det afgørende.
Det må vi se i øjnene. Vi må
kæmpe for at undgå splittelse.
Lad derfor fortids uenighed være
glemt og samarbejdet udvidet og
styrket bedst muligt til gavn for
dette lands folk.
I sin kommentar sagde grøn-
landsminister Knud Hertling til
Ritzau:
— Den ringe stemmeprocent i
Grønland viser, at spørgsmålet
om EF ikke har fanget folk som
i Danmark. At resultatet blev,
som det blev, overrasker mig ikke.
Der har været ført en meget fø-
lelsesbetonet propaganda. Det har
drejet sig om hele spørgsmålet
om at være grønlænder.
— Jeg ville have været på en
to måneders turne i Grønland in-
den folkeafstemningen, fortsatte
grønlandsministeren, — men blev
forhindret på grund af sygdom.
Havde jeg haft lejlighed til at
tale med vælgerne, tror jeg, at
forståelsen for medlemskab af
fællesmarkedet havde været stør-
re.
Den markante forskel på af-
stemningsresultatet i Danmark
og Grønland får mig atter til at
overveje, om der ikke findes et
andet system med hensyn til af-
stemning for de to områder. Ikke
at grønlænderne ikke skulle stem-
me om tilslutning til EF — Grøn-
land og Danmark hører sammen
i den situation — men udfra den
betragtning kunne det i visse si-
tuationer være rigtigt, at Dan-
mark og Grønland stemte hver
for sig. Det glæder mig, at de
grønlandske stemmer ikke blev
afgørende for dansk tilslutning til
EF, hvad man en overgang kun-
ne tro. Havde de grønlandske
stemmer betydet et dansk nej,
kunne det have medført animosi-
tet mod Grønland.
FÅR POLITISKE
KONSEKVENSER
At Grønland så at sige blev tvun-
get ind i EF medførte reaktioner
fra modstandernes side. Der kom-
mer uden tvivl et udspil fra den
kant. En af de mest markante
modstandere, landsrådets næst-
formand Jonathan Motzfeldt, be-
budede således en snarlig dannel-
se af et grønlandsk parti. Hans
suppleant, folketingsmand Moses
Olsen, udtalte sig til Radioavisen:
— Jeg er selvsagt meget skuffet
over resultatet i Danmark, men
er naturligvis yderst tilfreds med
det overvældende nej i Grøn-
land. Gennem vort kompakte og
utvetydige nej har vi udtrykt vor
vilje til at beskytte vore fiskeri-
interesser, at bane vejen for, at
landets rigdomme udnyttes til vor
fordel, at landets befolkning pri-
oriteres højere end bl. a. med
hensyn til beskæftigelse, at ud-
viklingen udformes af landets be-
folkning på grundlag af de natur-
givne forudsætninger, og at vi til
stadighed har vor skæbne i egne
hænder.
Grønlandsministeren har of-
fentlig beskyldt os modstandere
for at udsprede løgne over for
vælgerne. Vi melder hus forbi og
ønsker ikke at diskutere på så
usselt og lavt et plan. Jeg kæmpe-
de for separat afstemning i Grøn-
land, men ministeren var imod.
Nu begynder han at tale om, at
vi måske burde have haft en se-
(Fortsættes side 3)