Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.10.1972, Síða 6

Atuagagdliutit - 12.10.1972, Síða 6
Den nye afdeling af restaurationen svæver hen over havet, sutorniartarfiup nutårtå fmap KulånTpoK. Fra murersvend til restauratør En murersvend etablerede sig som mester fem år efter ankomsten til Nanortalik og begyndte i det små. Nu har han solgt sin mesterforretning og driver restaurationsvirksomhed Tekst og foto: Hans Janussen En murersvend kom til Nanorta- lik i 1957 fra Danmark for at ar- bejde for GTO. I 1962 begyndte han som privat mester, byggede et lille hus i byen og arbejdede som mester i fire år med lokal ar- bejdskraft. Så byggede han en svendebolig og fik udsendte sven- de. Siden gik det raskt fremad. Svendeboligen blev omdannet til restauration, og udvidelsen der har kostet 380.000 kr. med inven- tar, blev indviet lige før Nanorta- lik fejrede sit 175 års jubilæum. Festmiddagen blev holdt i den nye afdeling af restaurationen. FRA MURERMESTER TIL RESTAURATØR Th. Klamer, der begyndte i det små, fik efterhånden overdraget store arbejder af sin tidligere ar- bejdsgiver, GTO, og havde en overgang op til 20 mand i arbej- de. — Jeg havde mest med murer- og betonarbejde at gøre i byen. Men en skønne dag fik jeg lyst til at starte restaurationsvirksom- hed, fortalte han og fortsatte: — Jeg lavede min private bolig om til svendebolig, og håndværker- boligen blev lavet om til en re- stauration med bar og billard. Da restaurationen kørte i et års tid, fik vi bygget en tilbygning, og nu har vi en restauration med en moderne køkken på 200 m2. Re- staurationsvirksomhederne samt boligen er vurderet til godt 800.000 kr. — Den nye afdeling startede 5. august i år. Vi har 12 lokalt an- satte foruden min hustru, en alt- muligmand på 56 år, og mig selv. Altmuligmanden har arbejdet i knap 10 år som murer. Den første restauration var fak- tisk kun en bar uden køkken. Først ved udvidelsen har vi fået et moderne køkken. Vi havde kun to medhjælpere i de første to år, medens vi drev den første re- stauration. — Jeg har bygget udvidelsen af restaurationen uden lån, og da virksomheden er blevet så stor, har jeg overladt en af mine gam- le svende min murermestervirk- somhed. I den nye afdeling er der plads til 65 spisende gæster. Ved Nanortaliks 175 års byjubilæum var der 82 gæster til festmidda- gen. — Jeg har opført byens nye tankanlæg med 75 procent lokal arbejdskraft og benyttede kun ud- sendte til de rent faglige arbejder. Til nedgravning af telefonkabler har jeg kun benyttet lokal ar- bejdskraft. Th. Klamer havde for tre år si- den planer om at bygge et hotel med tre dobbelt- og fem enkelt- værelser med håndvask og et stort opholdsstue på 1. sal. I stue- etagen skulle der have været en restauration. Bygningen skulle have været på 300 m2 i hver eta- ge. — Jeg var bange for at sætte mig i gæld på 1 miil. kr. Derfor blev planerne ikke ført ud i livet. Det har jeg fortrudt mange gan- ge, sagde han. — Planerne om et hotelbyggeri blev „født“ under en lang vente- tid på vej til Danmark. En entre- prenør i Nanortalik fik planer om at lave turistrejser til Nanortalik. Men luftfartsdirektoratets krav var så strenge, at han opgav pla- nerne. Han havde ellers midler til turistrejserne og kunne bl.a. købe en helikopter i Italien til formålet. Når der er højvande, er der vand under den nye afdeling af Klamers restauration, og der hav- de ligget fiskerbåde ved gavlen af bygningen ved højvande. — Jeg har fanget torsk og skudt sæler, hvor bygningen er opført, sagde Th. Klamer til slut. Ægteparret — åiparit — Klamer. Få gyldne julegaveideer. -på en nem måde! De sparer momsen! — ud fra kataloget kan De bestille alle varer til momsfri levering. Send kuponen allerede i dag! Indsend kuponen og De modtager det flotte farvekatalog, der er fyldt med gyldne julegaveideer til både hende og ham ... gaver der skaber glæde! Julekataloget 1972 fra Deres Gaveguldsmed giver en grundig orientering om de sidste nyheder i guld, sølv, tin m.m. GULDSMED id KNUD PEDERSEN NAVN: ADRESSE: BY: Indsend kuponen allerede i dag til: GULDSMED KNUD PEDERSEN, Søndergade 1 . 8600 SILKEBORG . DANMARK 6

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.