Atuagagdliutit - 12.10.1972, Qupperneq 14

Afrika fortæller (1)
MENNESKERS FÆLLESSKAB
Det er over 2000 år siden, fysike-
ren og matematikeren Arkimedes
fortalte, at jorden var en kugle.
Der gik dog 1500 år, før menig-
mand fik rokket ved sin opfattel-
se af jorden som en pandekage
omgivet af verdenshavet og umå-
delige afgrunde.
Der skulle synlige beviser til
for at rokke ved folks vante fore-
stillinger, og det fik man først
ved de store opdagelsesrejser om-
kring 1500-tallet. Først i vort eget
århundrede er alle blevet endelig
overbeviste om, at jorden er en
kugle, en klode blandt utallige
andre i et verdensrum af umåde-
lige dimensioner.
Vi kan rejse ud og finde men-
nesker og hjem over alt på klo-
den. Vi behøver ikke som Colom-
bus’ søfolk at ængstes for uhyr-
lige væsener og en afgrund ved
verdens ende. Vi kan samle hele
jorden i vore tanker, men se, om
vi gør det.
Det blev ikke til lovprisning af
vor klode, for alle har tænkt på
mit. Her bor jeg, det er mig, der
har skabt dette hjem og disse
ting, det er mit. Denne selvbevid-
ste holdning har bevirket, at mø-
det mellem nationer og kulturer
sjældent bliver en givende pro-
ces, men tværtimid kom til at be-
tyde splittede og hjemløse men-
nesker. Alt det nye var fremmed,
for vi kendte kun vort eget lands
historie. Bøger med titlen ver-
denshistorie var reelt Europas hi-
storie.
Først i den nyeste tid har vi for
alvor begyndt at se på jorden
som en helhed og tillige som en
mangfoldighed af selvstændige
kulturer, idet vi først nu begynder
at erkende og respektere det, der
er anderledes end vort eget. En
voksende respekt og nyvurdering
af folk og levevis fører til, at vi
endelig kan opfatte jorden som
en helhed, hjemsted for alle men-
nesker.
„Det forholder sig sådant med
det at være menneske, at det ene
menneske ikke kan undvære det
andet. Gud har villet det sådan.
Selvom vi er meget forskellige,
skal vi kalde hinanden for bro-
der og søster. Hvis Gud ikke har
villet det sådan, havde han lavet
to kloder. Nu er der bare een, så
der er ikke noget at gøre ved det
— ikke andet end at være glad
for det. Ordene er færdige.
Amen."
Det er slutningen af en stil
„Menneskets fællesskab med men-
nesket", som er skrevet af en a-
frikansk skoledreng. Det burde
stå over ethvert hjem og enhver
skole, siger Gurli Vibe Jensen,
som har gengivet det. Hun har i
10 år været skoleleder og -konsu-
lent i Nigeria og har skrevet man-
ge gode bøger om Afrika.
AFRIKA, NORDEN, GRØNLAND
Afrika er en verdensdel, mange
lande og kulturer, som vi kender
forsvindende lidt til. Man anslår,
der er mellem 700 og 1000 sær-
skilte sprog, som tales af grupper
eller stammer, der i fortiden var
kulturelle enheder. Afrika står
dog for de unge intellektuelle i
denne verdensdel som en helhed,
som er fællesnævner for deres
kulturelle og politiske tanker.
Vi kan ikke sætte lighedstegn
mellem Afrika og Norden eller
mellem Afrika og Grønland. Men
kulturelt set er der lighedspunk-
ter, som er værd at fremhæve.
Den franske professor Erica Si-
mon, som gennem en årrække har
studeret i de nordiske lande, har
flere gange fremhævet, at Afrika
kan lære af den kulturelle udvik-
Det transportable el-værk

Ingnatdla-
gialiorfik
angatdlåta
gaK
MWHHDHM
SarfagssaileKivit-
HONDAgssailexivit
Er De i strømnød -
er De i HONDA nød.
Generalagent:
Tingleff & Mathiassen A/s
STRANDGADE 44 . 1401 KØBENHAVN K . TELEFON (01 27) ASTA 765
Autoriseret lagerførende forhandler af HONDA el-værker, stationære motorer og påhængsmotorer.
TAGE SCHJØTT ■ NARSSAK
NOTA-BENE ■ GODTHÅB.
Type ED 250 Jævnstrøm E 300 E 800 Veksel-jævnstrøm ED 1000 Jævnstrøm EG 1500 E Vekselstrøm E 2500 E 4000 Vekselstrøm - Jævnstrøm
Spænding 6 V 12 V 24 V 220 V 12 V 220 V 12 V 12 V 24 V 220 V 220 V 220 V
12V 24V 12V 24V
Ydelse 9 AMP 14,5 AMP 9 AMP 300 W 8 AMP 800 W 8 AMP 40 AMP 1500 W 2500 W 4000 W
4,2 AMP 8,3 AMP
Frequenz 50 Hz ±1,5% 50 Hz ±1,5% 50 Hz ± 1,5 % 50 Hz ± 1,5 % 50 Hz ± 1,5 %
Tankindhold 2 Itr. 2 Itr. 2 Itr. 3 Itr. 3 Itr. 9 Itr. 13 Itr.
Benzinforbrug 0,4 Itr./time 0,4 Itr./time 0,6 Itr./time 1,2 Itr./time 1,2 Itr./tme 1,8 Itr./time Dieselolie ca. 2 Itr. pr. time
Vægt 18,5 kg 18,5 kg 35 kg 45 kg 40 kg 79 kg 187 kg
ling i Norden, og vi har særlige
forudsætninger for at forstå for-
holdene i Afrika, og bidrage til
en løsning af konflikterne. De
nordiske lande har ikke som de
øvrige vesteuropæiske lande en
mørk fortid som kolonimagter. De
har en ubesmittet fortid i forhol-
det til u-landene, og de har fri-
hedstraditioner, som er værd at
fremhæve.
Erica Simon har især beskæfti-
gte sig med Grundtvig, højskole-
bevægelsen og den folkelige rejs-
ning i Danmark i forrige århund-
rede. Folkehøjskolen, som frem-
stod i Danmark, betød en folkelig
rejsning, folkets deltagelse i det
politiske liv. Norden fik åndelige
ledere, som kunne samle sprog,
politik og kultur til en enhed
for at fremme demokratiet på
folkets egne vilkår. I Norden har
der aldrig været en kulturkløft,
som vi kan se det i andre vesteu-
ropæiske lande, en kløft mellem
dannede og udannede, mellem de
højere klasser og arbejder- og
bondeklassen.
De nordiske lande var ude for
en fremmed kulturpåvirkning,
som Afrika nu er det, da kristen-
dommen kom til landene. Det
samme var tilfældet her i Grøn-
land, da Hans Egede og andre
missionærer kom til landet. Det
blev antydet ved 250 års jubilæ-
et for Hans Egede, men nogen
egentlig vurdering eller besindel-
se blev det ikke til. Der lyder
kritik mod fremmed (dansk) ind-
flydelse, og man kan sikkert få
fremmedelementerne fjernet, men
hvad skal bevares? Er der vær-
dier at værne, må det frem i ord
og gerning.
Danmark var næsten opslugt af
Europa, da Grundtvig på genial
vis forenede den gamle nordiske
kultur med kristendommen, og
nederlag, åndelig såvel som øko-
nomisk, på flere fronter blev til
folkelig rejsning. Grundtvig var
ikke ude på at kritisere tysk el-
ler europæisk indflydelse (det har
andre gjort i hans navn), tvær-
imod, han sugede til sig af tysk
romantisk digtning og skabte no-
get genialt på dansk. Han fandt
styrke i Nordens oldtid i sagn og
sagaer, men romantikken og kri-
stendommen sydfra bevægede
hans hjerte, så han kunne digte
både for dagen og fremtiden.
Det er ikke sært, at afrikanere
er meget interesseret i folkehøj-
skolen, og det er spændende at
se, hvad de nu selv arrangerer af
voksenoplysning. Kristendommen
er blevet til en virkelig afrikansk
kirke, endda så levende og over-
bevisende, at det er sandsynligt,
de vil sende missionærer til min-
dre troende folk i Europa.
AFRIKANSKE PROBLEMER
Det mest påtrængende problem i
Afrika i dag er forholdet mellem
folket og eliten, den kulturelle
kløft. Afrika er et bondeland, de
fleste afrikanere er bønder, 70-
90 pct. af befolkningen arbejder
ved jorden. De få, der har fået en
uddannelse, nærmer sig vestens
HlkTI
DX 350 DX 400 DX6O0
Repræsentant for Grønland:
IB WOLFF
Postboks 197 . 3900 Godthåb
telefon 1597
livsmønster og tankegange-
Spørgsmålet er, om man skal af-
skrive det gamle og på alle måder
overtage den vestlige kultur for at
følge med i udviklingen, for at
overvinde „underudviklingen", el-
ler man kan skabe et nyt moderne
Afrika — på afrikanske vilkår.
De kan faktisk ikke værge sig
over for den vestlige kulturakti-
vitet, der vælter ind over dem-
Coca-cola, TV, amerikanske teg-
neserier og billige publikationer
om amerikansk historie, viden-
skab og demokrati vælter ind over
de nye lande i et virvar, og det
forekommer så spændende, at de
let glemmer deres egen historie
og kunst.
Det er en meget læseværdig ar-
tikel „Det sproglige problem og
den afrikanske personlighed" i en
lille bog „Afrikansk fortæller-
kunst". Det er bemærkelsesvær-
digt, at så godt som al afrikansk
litteratur skrives på fransk eller
engelsk. Det er de intellektuelles
sprog, for de er opdraget i vester-
landsk kultur. „Jeg føler i Afrika,
men tænker i Europa", siger en
afrikansk forfatter. Den splittet-
hed afspejles i litteraturen. Det
hyppigste tema i afrikanske ro-
maner er mennesket mellem to
verdener. Typiske kapitalistover-
skrifter er „Jeg møder penge" og
„Jeg møder en amerikaner". Man-
ge træk er så kendt her, man skul-
le tro, det var skrevet i Grøn-
land.
Den kulturelle elite i Afrika,
som forsøger at få folk i tale og
vække dem til politisk og kultu-
rel bevidsthed, står over for en
række problemer. Der er racepro-
blemerne, frigørelseskampen,
kampen for uddannelse og eksi-
stens. I bogen „Afrika fortæller“
er det fremhævet, at der faktisk
ikke findes egentlige forfattere i
Afrika. Der er mange, som skri-
ver, fordi de har trang til det,
men de kan ikke leve af det. De
folk, de henvender sig til, har så
mange kontante behov, så de ik-
ke får tid tilovers til at beskæfti-
ge sig med litteratur. Grunden er
så langt fra, at de ikke gider læse,
der er tværtimod stor læseiver.
„Overalt i Afrika, ved vejkan-
terne, under mangotræerne, på
lokum med dørene vidt åbne, ser
man læsende mennesker. Ser man
nøjere efter, viser det sig at være
bøger om nationaløkonomi og
statsvidenskab, teologi, astronomi
og geometri." — „Hvorfor skal
man læse romaner, når der findes
værker om atomfysik, værktøjs-
lære og jordbrugskemi? Hvad skal
man udrette med en digtsamling-
Hvis man læser en bog om diesel-
motorer, kan man reparere sin
lastbil, når den er kørt fast i regn-
tiden."
I Sydafrika er de desperate el-
ler lammede af konfliktsituatio-
nen. En forfatter derfra, som nu
er lærer i Nigeria, siger: „Jeg hå-
ber stadig på, at fuldstændig in-
tegration mellem sorte og hvide
er mulig, hvis den hvide politiker
og hans vælgere er villige til at
arbejde for den. Kun når vi er
forenede på en sådan måde, at al
tale om mindretal bliver uved-
kommende, kan begge parter for-
tælle hele historien om Afrika.
Ellers må vi være forberedte Pa
at gå en periode af litterært lap-
peri i møde, en stivnet, ufrugtbai
og utilfredsstillende tid".
Herved er antydet den egentlige
problemstilling. Hvad gælder den
politiske og kulturelle bevidst-
hedsgørelse? Gælder det først og
fremmest negerproblemet, racis-
men og det nationale- — Skal de
afrikanske lande gennem de na-
tionale bevægelser, som har rys-
tet Europa gennem århundreder.
— Nogle mener ubetinget ja, men
der lyder lige så overbevisende
røster, som klart siger nej.
(Fortsættes)
Ina Jensen
14