Atuagagdliutit - 21.06.1973, Side 17

Nordboundersøgelser
i Østerbygden 1972
I begyndelsen af juli 1972 fort-
satte jeg med nogen forsinkelse
på grund af den usædvanligt
langtrukne vinter mine nordbo-
undersøgelser i Julianehåb di-
strikt.
Abraham Hansen i Sydprøven,
der med stor hjælpsomhed passer
min båd, havde sat den i vandet,
mens jeg opholdt mig en tid i
Godthåb. Et par dage efter min
ankomst til Sydprøven begyndte
jeg sommerens sejlture. Først var
jeg inde i Lichtenau Fjord, hvor
jeg skulle færdigundersøge nogle
enkelte ruiner. Derefter sejlede
jeg mod nord med Gerhardt Han-
sen som en dygtig og flink med-
hjælper. Kyststrækninger og land-
områder, som jeg ikke tidligere
havde undersøgt de foregående
år, ville jeg nærmere se på.
På øen Akia så jeg en meget
interessant nordbogård (nr. B
146). Herfra sejlede jeg til bugten
EasiussaK nær fåreholder Han-
ning Høeghs gård. Her havde jeg
lejr i ca. 14 dage. Hele landet ved
bugten blev gennemvandret, og
jeg fandt en del ukendte ruiner.
Efter oplysning fra fåreholder
Job Egede i Igaliko besøgte jeg
en mærkelig, lille nordbogård
(N 151), der ligger' på en lille
flade højt over Igaliko Fjord. Fra
gårdens bygninger har der været
en vidunderlig smuk udsigt over
fjorden fra Søndre Igaliko og
næsten til Julianehåb. Man kan
også se langt ind i landet på mod-
satte fjordbred.
Vi så usædvanlig mange ræve-
unger i fjeldet. Det så vi iøvrigt
alle steder. Der bliver nok alt
for mange ræve den kommende
tid, og man må håbe, at de ikke
angriber fårene — eller hvad
værre er: får hundegalskab!
Vi flyttede derefter til Igaliko,
hvor vi satte lejr lidt syd for byg-
den. Her tilbragte vi nogle dejlige
men somme tider næsten for var-
me dage. Vi svedte slemt, når vi
gik i fjeldet. Jeg besøgte nordbo-
ruinerne i dette område og fik
deres nøjagtige beliggenhed ind-
tegnet på kort. Bl. a. så jeg et par
småhuse på toppen af det 1752
meter høje fjeld Igdlerfigssalik.
Fra toppen kan man se fjeldene
i Østgrønland! Her ved Igaliko
mødte vi enestående gæstfrihed
og fik hjælp på forskellig måde.
Vi fik båden kørt over til Tu-
nugdliarfik Fjord. Denne fjord
blev undersøgt, og derefter sejle-
de vi til den forladte boplads Tug-
dlerunat ved Bredefjord. Her
havde vi lejr næsten 3 uger. Lan-
det fra Bredefjords indsejling og
til langt ind i Nordre Sermilik
blev undersøgt. På grund af hel-
dige isforhold lykkedes det os to
gange at komme ind til Adolf
Egede i Eicaluitiluat, det mest af-
sidesliggende fåreholdersted i
Østerbygden. Adolf og hans fa-
milie er en stor del af året af-
skåret fra omverdenen af tæt
bræis. Det er et meget smukt
sted, men afsavn og ulemper er
store, og jeg beundrer denne dyg-
tige familie, som har valgt at leve
her.
Nogle kilometer nord for Adolf
Egedes fåreholdersted ligger ved
en helt islukket bugt meget store
gårdruiner. Det er den nordvest-
ligste nordbobebyggelse i Øster-
bygden.
Lige før 1. september sejlede
jeg tilbage til Sydprøven. På
grund af andet arbejde kunne jeg
ikke foretage undersøgelser til 1.
november som sidste år. I 1971
boede jeg i telt til 27. oktober,
men i efteråret 1972 havde det
også været umuligt på grund af
vejret.
Sommeren 1972 lokaliserede jeg
17 gårde og 19 andre anlæg — en
del af disse på grundlag af op-
lysninger fra egnens beboere.
Med udgangen af 1971 havde
jeg lokaliseret 49 gårde og 93
andre hidtil uregistrerede anlæg.
Det samlede tal er nu på 66 gårde
og 112 andre bygningsanlæg — i
alt 178 nye numre.
Blandt de ruiner, der er regi-
streret sommeren 1972, findes
flere meget store gårde, og jeg
har konstateret en forbavsende
tæt bebyggelse ved Bredefjord og
Nordre Sermilik.
Som ofte nævnt ved man egent-
lig forfærdende lidt om nordboer-
nes liv i de næsten 500 år, de le-
vede i Grønland. I de islandske
sagaer findes en del beretninger
om Grønland og øens beboere,
hvoraf nogle er ret pålidelige,
mens andre må betragtes som
værende meget frie historiske
fortællinger. Beretningen om f.
eks. Erik den Rødes bosættelse
er fortalt fra mund til mund gen-
nem generationer, før den er ned-
Birketræ ved Ulvesø.
taserssQp (Ulvesø) sinåne orpik.
skrevet. Den anser man for nogen-
lunde korrekt.
Her følger „Historien om Tor-
bjørn", der foregår i tiden efter
Erik den Rødes bosættelse på
Brattahlid ved Eriksfjorden i den
grønlandske Østerbygd. Det er
meget usikkert, om det, der for-
tælles, er en historisk korrekt
beretning — men det kunne være
sket sådan. Der fortælles bl. a.
om en spåkone, en vølve, der i
den hedenske tid havde stor magt.
Det vil ikke være helt forkert her
at sammenligne hende med den
gamle eskimoiske angakoK — hvis
man endelig skal finde ligheder
mellem ting i to vidt forskellige
kulturer.
Vølven er en klog kone, der
rejser fra bygd til bygd og på
grund af overnaturlige evner kan
spå om folks skæbne, om vejret,
om hvordan en skibsrejse på At-
lanterhavet vil forløbe osv. osv.,
Men nu historien om — TOR-
BJØRN.
(Beretningen begynder på Island).
Om Torbjørn.
„Torgejr Vifilssøn giftede sig med
Arnora, en Datter af Ejnar Sig-
mundssøn fra Laugarbrekka. Ej-
nar havde en anden Datter Hal-
vejg; hende ægtede Torbjørn og
fik med hende Laugarbrekkaland
paa Hellisvellir. Derhen flyttede
Torbjørn og blev en meget anset
Mand. Han var en god Bonde og
førte et stateligt Hus. Hans Dat-
ter hed Gudrid; hun var den
fagreste Kvinde, man kunde se,
og rask i al sin Færd. Hun op-
droges længe hos Orm paa Gaar-
den Arnarstape, en brav Bonde
og en god Ven af Torbjørn. Hans
Kone hed Halldis . .
En Vaar indbød Torbjørn sine
Venner til sig; der kom mange
Mennesker, og Gildet var præg-
tigt. Under det bød Torbjørn
Tavshed og sagde: „Her har jeg
boet i lang Tid, og set Prøver paa
Folks Godhed og Venlighed imod
mig; og det forekommer mig, at
Grammofonplader, MusiCaset-
ter, 8-spor stereo. — Forlang
kataloger — opgiv genre.
-^cta-Benc,
Box 105 . 3900 Godthåb . Tlf. 109
BÅNDOPTAGERE &
LYDBÅND
Vi sender Dem ger-
ne gratis FHC-KON-
TAKT med nyt om
båndoptagere, lyd-
bånd og tilbehør.
ASSETTER
Vi har Europas
storste udvalg af
Musi-Cassetter. Er
De interesseret,
sender vi Dem ger-
ne vore Musi-Cas-
sette kataloger mod
indsendelse af kr
2,50 til dækning af
forsendelsesomkost-
ningerne.
FHC-KUNDESERVICE
Industrihuset
Landgreven 7, 1301 K
vi har levet i god Forstaaelse med
hverandre; men nu begynder det
at gaa tilbage for mig, og i Ste-
det for at jeg har været anset for
en formuende Mand, begynder det
nu at knibe for mig. Jeg vil da nu
hellere bryde op herfra og flytte
bort end miste min Anseelse, og
for ikke at gøre min Slægt til
Skamme vil jeg forlade Landet og
stole paa det Løfte, som min Ven
Erik den Røde gav mig, da vi
skiltes i Bredefjord. Om alt gaar
vel, agter jeg mig til Grønland
til Sommer."
Torbjørns Tale gjorde et dybt
Indtryk paa Folk, thi han var
meget afholdt — og da det var
kommet dertil, at han nu havde
bekendtgjort sin daarlige Stilling,
holdt de sig for overbevist om,
at det ikke kunde nytte at raade
ham fra.
Torbjørn gav Folk Gaver, og
Gildet blev sluttet, hvorefter en-
hver drog hjem. Han solgte nu
sin Jord og købte sig et Skib,
som stod optrukket i Mundingen
af Hraunhavn. 30 Mennesker
skulde med paa Rejsen, deriblandt
Orm fra Arnarstape og dennes
Hustru samt flere af Torbjørns
Venner, som ikke ville skilles fra
ham.
De stod nu til Søs, og da de var
kommet ud i rum Sø, løjede Vin-
den af, og de for vild paa Havet
og havde mange Vanskeligheder
(Fortsættes side 20).
GRØNLANDSBANKENS
Boligopsparing
Anskaffelse, indretning og vedligeholdelse af egen bolig
stiller stadig større krav til den personlige økonomi.
GRØNLANDSBANKENS
TILBUD:
De kan låne ved at spare
Henvend Dem i banken eller udenfor Godthåb hos
Den kongelige grønlandske Handel for at få oprettet
en boligopsparingskonto.
Sparer De efter aftale med banken regelmæssigt op
i 1-4 år, og har De orden i Deres økonomi, kan De
låne op til det dobbelte af Deres opsparing.
De kan som hovedregel låne indtil kr. 15.000,00 uden
at stille sikkerhed og indtil kr. 40.000,00 mod pant ;
det anskaffede hus.
Lån indtil 15.000 kroner
De kan låne ved at spare lånet afvikles
1 Xegen opsparing
U/iXegen opsparing
2 xegen opsparing
1 år over 12 mdr.
1’/j år over 30 mdr.
2 år over 50 mdr.
Lån indtil 40.000 kroner
De kan låne ved at spare lånet afvikles
1 Xegen opsparing i 1 år
P/j Xegen opsparing i P/2 år over 10 år
2 x egen opsparing i 2-4 år
Der gives højst mulig indlånsrente åf det opsparede
beløb.

17