Atuagagdliutit - 21.06.1973, Qupperneq 20

Fra Kongespejlet
Det meste af middelalderen hav-
de man i det øvrige Norden et
nogenlunde godt kendskab til for-
holdene i Grønland, selv om der
med hensyn til dette sted som så
mange andre kunne være knyt-
tet misforståelser og overtroiske
forestillinger. Man troede for ek-
sempel på „Enhjørninger" — he-
stelignende dyr med et snoet horn
midt i panden (narhvalens tand).
— Eller man talte om forfærde-
lige havuhyrer — f. eks. „mar-
gyger" og „havstramber", som
kunne æde søfarende samt øde-
lægge skibe med deres besæt-
ninger.
I den gamle nordiske bog,
„Kongespejlet" fra midten af mid-
delalderen findes følgende geo-
grafiske samtale mellem en far
Ruin ved gården B 177 i EKalorut-
sit kitdlit.
EKalorutsine kigdleme igdlukoK
B 177
og en søn om Grønland „ved ver-
dens ende". Oplysningerne er kor-
rekte, selv om der er enkelte mis-
forståelser.
Faderen: „Da du er begærlig efter
at vide, hvad man søger i det
Land, eller hvorfor man drager
derhen med saa megen Livsfare,
saa bevæges man dertil af Men-
neskenaturens trefoldige Egen-
skab. En er Kappelyst og Higen
efter Berømmelse, thi mange
Menneskers Natur driver dem til
at drage derhen, hvor stor Fare
kan ventes, for at de kan gøre
sig berømte derved. Den anden
er Videbegærlighed, thi den Til-
højelighed ligger i Menneskets
Natur, at efterforske og se de
Ting, om hvilke man før havde
fortalt ham, for at vide om det
forholder sig saaledes dermed,
som man havde sagt, eller ikke.
Den tredje er Penge-Erhverv, thi
efter Rigdom søger Mennesker
Min medhjælper Gerhardt Hansen
fra Sydprøven og fåreholder Adolf
Egedes søn Ferdinand ved ruin af
forrådshus ved nordboruin B 177 i
EKaloruts'it kitdlit.
ikiortiga Gerhardt Hansen Agdluit-
sup-påmioK savautigdlivdlo Adolf
Egedep ernera Ferdinand Kavdlu-
nåtsiait Kuikuåne B 177-ime EKalo-
rutsit kitdlerne.
alle Vegne, hvor de opspørger, al
Fordel kan ventes, endskønt store
Farer truer dem. Men det gaar
saaledes til i Grønland, som du
vel kan formode, at alt det, som
føres dertil fra andre Lande, er
der dyrt, fordi det Land ligger
saa langt fra andre Lande, at
Folk kun sjælden farer derpaa,
men enhver Ting, hvormed de
skal hjælpe Landet, maa de købe
fra andre Lande, (saasom) baade
Jærn og alt det Tømmer, hvoraf
de skal opføre Huse. Derfra fører
man ellers, for sine Varer, føl-
gende Gods: Bukkeskind, Okse-
skind, Sælskind og de Reb, som
vi før talte om, hvilke man ud-
skærer af de Fisk, som kaldes
Hvalros, og som kaldes Sværreb,
samt deres Tænder.
Angaaende det som du talte
om, om man havde der nogen
Korn eller ikke, da mener jeg at
Landet ernærer sig kun lidet der-
ved. Dog er der de Mænd, der
udgives for de ypperste og mæg-
tigste, som for en Prøves Skyld
forsøger at saa, men den største
Mængde i det Land ved dog ikke,
hvad Brød er, og har endnu aldrig
set Brød. — —
Der er mange Harer og Ulve
og en stor Mængde Rensdyr. Folk
tror at vide, at disse Dyr ikke
fødes paa Øer, med mindre man
har ført dem dertil. Saaledes tror
man og at vide med Vished, at
intet Menneske har ført dem til
Grønland, men at de selv er løbne
dertil fra andre Fastlandsegne.
Der findes ogsaa Bjørne i det
Land; de er hvide, og man me-
ner, at den er hjemme der, thi
de har en ganske anden Natur
end sorte Bjørne, som gaar i Sko-
vene; disse fanger sig til Forraa'd
Heste, Okser og andre Husdyr,
og fødes ved sligt, men den hvide
Bjørn, som er paa Grønland, fær-
des mest paa Havet, paa Isen, og
fanger der baade Sæl og Hval,
hvorved den lever. Den er lige-
saa dygtig til at svømme som
Sælhunde eller Hvalfisk.
Men da du spurgte, om Landet
var frit for Is eller ikke, eller det
var bedækket med Is ligesom Ha-
vet, da skal du vide det forvist,
at det er en ringe Del af Landet,
hvor der er bart for Is, men alt
det øvrige er bedækket med den,
og Folk ved ikke, om Landet er
stort eller lidet, fordi alle Fjæld-
strækningerne og ligeledes alle
Dale er skjulte af Isen, saa at
man ingensteds finder Aabning
derpaa---------Folk har forsøgt
at gaa op paa Landet, paa de
Fjælde som er de højeste paa for-
skellige Steder, for at se sig om,
cg for at prøve om de fandt no-
gen Del af Landet, som var fri
for Is og beboelig, men man har
ingensteds kunnet opdage sligt,
foruden de nu beboede Egne, som
kun udstrække sig kort, langs
med selve Kysten. Der i Landet,
hvor det er beboet, gives megen
Marmor af forskellig Farve, baade
rød og blaa og grøn. Der er og
i dette Land en Mængde Falke,
som i andre Lande vilde holdes
for en stor Kostbarhed, nemlig
hvide Falke, og de gives der i
større Overflod end i noget andet
Land, endskønt Landets Indbyg-
gere ikke forstaar at benytte sig
selv af dem.
Sønnen: I sagde før i jeres Tale,
at der ikke findes nogen Korn-
avl i det Land, og derfor vil jeg
nu spørge, hvoraf det Folk lever,
scm bor i Landet, eller hvor tal-
rigt Folket er, eller hvad Slags
Fødemidler det har, eller om det
har antaget Kristendommen eller
ikke.
Faderen: Der er kun faa Folk
der i Landet, thi kun lidet af det
er saa frit for Is, at det kan be-
bos, men det Folk er dog kristent,
samt har baade Kirker og Præ-
ster, men dersom det laa i Nær-
heden af andre Lande, vilde man
have kaldt det en tredje Del af
et Bispedømme; dog har de nu
en Biskop for sig selv, thi andet
kan ikke gaa an, formedelst den
store Afstands Skyld som de er
i fra andre Mennesker. .
Men der du ønsker at vide
hvorved Folk lever i det Land,
efterdi de ingen Kornavl har, saa
lever Mennesket ikke af Brød
alene; man fortæller, at der i
Grønland gives gode Græsgange;
og der er gode og store Avls-
gaarde, thi Folk har der en Mæng-
de af Hornkvæg og Faar, saa at
der laves meget af Smør og Ost;
deraf lever Menneskene for en
stor Del, samt ogsaa af Kød og
al Slags Fangst, som Kødet af
Rensdyr, Hval, Sælhund og Bjør-
ne; herved nærer Folk sig der
paa Landet.-------“
„Da du ellers talte om Landets
Vejrlig, at du ikke ret kunde
fatte, hvorfor det Land kunde
kaldes vejrgodt, da vil jeg sige
dig, hvorledes dette Land er be-
skaffent. De Gange som Uvejr
kan indtræffe der, sker det med
større Strænghed end paa de fle-
ste andre Steder, baade ved Stor-
menes Voldsomhed og Heftighe-
den af Frost og Sne, men det onde
Vejr varer der som oftest kun
en kort Tid, og der gives lange
Mellemrum, inden det kommer
igen, endskønt Landet er koldt.
Dette foraarsages af Isbjærgets
Natur, da det idelig kaster fra
sig en kold Luftning, som driver
alle Uvejrsskyer bort fra dets
Aasyn, og som oftest holder det
Luften klar over sit Hoved. Dog
maa dets nærmeste Naboer tidt
undgælde dette, thi alle andre
Lande, som ligger i dets Nær-
hed, modtager derfra stærke
Uvejr.---------“.
Korvinduet i Hvalsø kirke ved
Julianehåb.
OKalugfiup Hvalsøp K’axortup sa-
nianTtup igalåva.
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et fint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 134,—
Samme ur i gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtæt, stødsikkert,
med dato. stål eller guld-
double kasse ........... kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og nydeligt ur ......... kr. 142,—
Samme ur med guld-
doubletænke i murstens-
mønster ................ kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
Ørneunge et sted i Vatnahverfi ved Igaliko Fjord. Ørnefamilien er gen-
nem mange år blevet beskyttet af den ansete fåreholder Henning Lund
og hans søn Niels.
Igalikup kangerdluane Vatnahverfi-p erkåne nagtoragdlip piarå. nagto-
ragdlit tåssanTtut ukiorpagssuarne savautigdlip Henning Lundip erneratalo
Nielsip igdlersugarisimavait.
Til Grønland
UNGBO Freedrikshåb søger socialpædagog. Arbejdet vil
fortringsvis være med 24 unge skolesøgende af begge køn
i alderen 15—17 år. Der vil derfor i arbejdet indgå lektie-
hjælp til realeksamensniveau. Stillingen er for tiden ind-
placeret i 5 lkl., men forventes snarest indplaceret i løn-
ramme. Rejse for den ansatte samt evt. familie betales efter
de i tjenestemandslovens fastsatte regler. Ansøgere bosat
i Danmark kan indhente yderligere oplysninger ved Lands-
foreningen UNGBO Hjulmagerstien 18 København.
Ansøgningen stiles til bestyrelsen. For ansøgere boende
i Danmark sendes den til Landsforeningen UNGBO. For an-
søgere boende i Grønland til UNGBO 3940 Frederikshåb.
Stillingen ønskes besat 1. august. Ansøgningsfristen ud-
løber 1. juli.
Indkaldelse af anmeldelser
af danske tilgodehavender i Den tyske demokratisk Republik
— DDR.
For at varetage de pågældende interesser ønsker Handels-
ministeriet at registrere danske kapitalinteresser i DDR i de
tilfælde, hvor ønsttyske myndigheder har underkastet aktiver-
ne tvungen forvaltning eller andre indgreb i ejendomsretten,
uden at der er ydet erstatning herfor.
Det kan være indestående i pengeinstitutter, kapitalinveste-
ringer i selskaber, værdipapirer, fast ejendom, løsøre, arve-
beløb m. m.
Danske statsborgere, virksomheder og juridiske personer,
scm har sådanne fordringer i eller over for DDR, og scm øn-
sker deres interesse varetaget af den danske stat, bedes
skriftlig underrette nedennævnte sekretariat senest 30. juni
1973, uanset om tidligere anmeldelse har fundet sted.
Undtaget fra anmeldelse nu er alene sådanne fordrings-
havere, som siden anmarks anerkendelse af DDR har hen-
vendt sig skriftligt om deres krav til Udenrigsministeriet eller
Handelsministeriet, og scm har modtaget skriftlig kvittering
for deres henvendelse efter 1. marts 1973.
Manglende anmeldelse kan medføre, at staten ikke senere
kan varetage den pågældende interesse.
Anmeldelsen skal indeholde oplysning om alle forhold, der
skønnes af betydning, herunder navnlig:
1. Kravets art og størrelse;
2. Tidspunkt for dets opståen;
3. Debitors, kreditors og anmelders navne, adresser og tele-
fonnumre;
4. For værdipapirer oplyses, hver de befinder sig; ;
5. For fast ejendom oplyses ejendommens adresse og even-
tuelle registreringsnumre, samt ejendommens værdi og
eventuelle prioriteter.
Originale dokumenter og værdipapirer bedes ikke medsendt,
men gerne kopier (fotokopier).
Hvis anmeldelse tidligere har fundet sted, bedes det oplyst
med angivelse af journalnummer.
SEKRETARIATET FOR DANSKE TILGODEHAVENDER I DDR.
Adresse; Handelsmnisteriet Licenskontor,
Møntergade 21, 1116 København K. Tlf.: (01) 12 08 06
21