Atuagagdliutit - 20.03.1975, Side 8

kommunikationsdebatten
tusagagsstssarnermik OKatdlineK
— kommunikationsdebatten
tusagagsstssarnermik OKatdlineK —
tusagagssiuner-
mik AG-p OKatdli-
sitsinera kipivoK
ilångussat 25 erKåine agdlagarinexarput — grøn-
landsrådime imaxalo landsrådime tamåna pivdlugo
oKatdli'nigssamut autdlarnersaut
AG-me tusagagssiuinermut OKat-
dlititsineK kipivoK. sujorna okto-
berime autdlartipoK, taimanernit-
dlo agdlauserissat 25 migssilior-
tut naKisimåput, oKatdlinerme pi-
ngårtumik sangmineKarsimåput
radio, tv åmalo atuagagssiat Ka-
låtdlit-nunåne naKitartut.
suname inernerisimavå?
OKatdlinerme taigorneKarsima-
ssut tugdline pingårnersiusava-
vut:
1. OKatdliseKataussut amerdlane-
rit oKarput, pissariaKalivigsoK
tusagagssiuissarnerup tamarme
Kalåtdlit-nunåne OKatdlisigi-
nigsså.
2. OKatdliseKataussut amerdlane-
rit uparuarsimavåt kigsautigi-
nartoK, Kalåtdlit-nunåne tusa-
gagssiuinermut atortut OKimae-
Kaigigsårnigssait imailivdlugo
radio, tv naKitigkatdlo tamar-
mik atornermikut atorfingmi-
kutdlo iluaKutauvdluarKuvdlu-
git, radio, tv åma atuagagssiat
ingmingnut taperseKatigigtari-
aKartut atautsimutdlo pilersit-
dlugo suniuteKarnerungårnig-
ssaK atausiåkåt kisimik autdlu-
neKarnerånit. (uvdlume nåla-
gauvfiup aningaussalissutigi-
ssartagaisa 90 pct-é sivnerdlu-
git Kalåtdlit-nunåta Radiuanut
atorneKartarput, sivnerilo AG-
mut avisérKanutdlo. årKigss.).
3. OKatdlitut amerdlanerit politi-
kerit inåpait piårnerpåmik tu-
sagagssiuissarneK tamåt OKat-
dlisigilerKuvdlugo — lands-
rådime grønlandsrådimilo. å-
malo AG-me OKatdlinerme sar-
KumerpoK, grønlandsrådip Ka-
låtdlit-nunåne tusagagssiuineK
atautsimut OKatdlisigisimångi-
såinarå, kisiånile ilånériardlu-
ne atausiåkåt OKatdlisigissarsi-
magai — sordlo AG.
4. OKatdlitut ardlagdlit påsisima-
nerarpåt uvdlumikut Kalåt-
dlit-nunåne kalåtdlisut oxausi-
lingnik atuagagssaileKinaKi-
ssok, tamånalo ungasingneru-
ssok issigalugo kalåtdlit OKau-
sinut navianarsinaussoK.
5. OKatdliseKataussut ardlagdlit
ujartorpåt kalåtdlit politikerisa
ilioriauseKarnigssåt, kalåtdlit
„tusagagssiuinermut suleKatau-
ssut“ åmalo kalåtdlit inugtau-
ssut OKatdlisigssait sujunigssa-
me tusagagssiuissarnigssamut.
tåuko tatdlimat pingårnersiug-
kat tåssåuput tusagagssiuissarneK
pivdlugo OKatdliseKataussut pi-
ngårnersiornere sapingisarput
maligdlugo. OKatdliseKataussut i-
låt, landsrådip sujuligtaissua Lars
Chemnitz, AG-p årKigssuissoKar-
fia torKardlugo aperivoK, Kuper-
nerit amerdlanerulerpata tåuko
sumut atorneKåsanersut, aunalo
akissut:
1. atuartartut agdlagait tamaisa
naKi'talernigssait kalåtdlinit i-
nuiaKatigingne pissutsinik o-
KatdliseKataorusugtunit pissut,
kisiånile sap. akunerpagssue u-
tarKissariaKartartut AG-me i-
långutagssiamik takunigssånut.
2. sap. akuneranut nunane avdla-
ne pissutsit pivdlugit atautsi-
mut issigingningnerit kalåtdli-
suinaK agdlagsimassut.
3. sap. akuneranut Danmarkip
nålagauvfiata iluane pissutsit
atautsimut eKigdlugit agdlause-
rinere, kalåtdlisuinaK.
OKatdlitut ardlagdlit taissarsi-
mavåt radio erKaimajuminåipat-
dlårtartoK avisitdle naKitigkat i-
tisilinerussumik perKigsårneru-
ssumigdlo naKitigaKarsinaussut.
tamåna erKorpoK, kisiåne aitsdt
inigssaKartitsineKarpat. sorunalu-
me sulissugssaKarpat. atauseK å-
ssersutigalugo: radioavise atauseK
— naKineKåsagaluarune — AG-
me Kupernernik Kulit migssåne
annoncit pissarnertut akugalugit
naKineKåsagaluarune! „arfini-
ngortorsiut" atauseK radioavisi-
mttoK pissarnermisut takitigissoK
AG-me agdlauserissat pingårner-
ssåitut 4—5-itut takitigissarpoK!
tauva påsineKalerunarpoK AG-p
itisilineruvdlune tamatigorneruv-
dlunilo KanoK inigssardliortitsiti-
gissoK nairitarnermine.
tugdline naitsuaråkutårdlugit tu-
sagagssiuineK pivdlugo OKatdli-
seKataussut ilait issuåsavavut. a-
tuartut erKaimassariaKarpait ata-
Katigingnerånit avigsårtitdlugit
iigusimagivut.
”En anden måde at bygge på”
Her et eksempel
Lad os også løse Deres
byggeproblemer. Vi tilbyder
løsninger på alt fra
udarbejdelse af projekt
til færdig bebyggelse,
baseret på Stran Modul-
byggesystem. Kontakt os
allerede når byggeplanerne
opstår.
Benyt Dem af standardise-
ringens økonomiske fordele
og talrige kombinations-
muligheder.
/ Firma/navn
I-------------
| Adresse
I
De skal have Stran-Systemet ( Telefon
præsenteret, inden De
beslutter Dem for Deres
næste byggeri.
I Jeg ønsker yderligere
I information om
\ Stran byggesystem.
/.//t/tr/RKfstr Cfr#in
ttl ti tt/1 /// // ' Jl I UI I
- Deres garanti for totalprojekt.
H.J. HANSEN

Havnegade 110 , 5000 Odense
Tlf. (09) 11 83 83
"
TV-direktør Steffen Heilmann i AG nr. 8: — Vi bør stile efter en løsning
på TV-spørgsmålet i Grønland, som indebærer både et „nationalt"
og et lokalt TV. — TV-direktøre Steffen Heilmann AG nr. 8-me: —
nunavtine TV-Karnermut aperKutip iluarsineKarnigsså nuna tamåkerdlugo
atortussoK åmalo igdloKarflkårtoK anguniartariaKarparput.
naKiteriviup pissortå Ingv. Fri-
er Rasmussen: AG nr. 45 1974:
— KularutigssåungivigpoK, tu-
sagagssissarneK OKatdlisigssaussoK
kikut akissugssauvdlutik sujuler-
ssugaKartut politikeritdlo perKig-
sårtumik misigssugagssåt.
radioavisime pissortaK, Arne O.
Hansen, AG nr. 46:
— atauseK isumaKatigissutigisi-
nauvarput, tåssa agdlagsimassu-
nik tusagagssiuineK pingitsorne-
KarsinåungivigsoK. uvavtinut u-
nangmigdlersutut pinarane, kisiå-
ne tapertatut pingårtutut.
sujornagut Kalåtdlit-nunånut
ministeriusimassoK Holger Han-
sen — sule ministeriutitdlune —
AG-me nr. 1 1975:
— agsorssuaK pingåruteKarpoK
Kalåtdlit-nunåne piviussumik
angnertumigdlo OKatdlisigineKar-
nigsså inuit pissariaKartitait kig-
sautigissaitdlo tamatuma pingå-
ruteKaKissup tungåtigut.
Kalåtdlit-nunåta Radiuata su-
julerssuissua, radiofonichef Finn
Lynge, AG nr. 2:
KanoK ilivdlutik nålagkersui-
ssut, aningaussanik akuerssissar-
tut avdlatdlo tapersisinaussut au-
lajangerniarsinåupat kalåtdlit
TV-ånut, naKiterivingmut, imaKa-
lo avisinut naKiterivigssamut, avi-
sérKanut kalåtdlisut OKausilingnut
danskisutdlo OKausilingnut, politi-
kerit OKartugssaussut najornutag-
ssaKartingigpatik?
Kalåtdlit-nunånut ministere
Jørgen P. Hansen — sule ministe-
ringortinane — AG nr. 3-me:
— kisiåne erssendgsumik pissa-
riaKartitauvoK Kalåtdlit-nunåne
avisit KanoK iliorfigineKarnigssai-
sa oKatdlisiginigssait, imailivdlu-
gulo kalåtdlit tungånit pissaria-
Kartitaunere nautsorssutigalugit,
tamatumungalo suleKataorusug-
kaluarpunga, grønlandsrådime.
sekretariatschef Ole Berglund,
K’åumarsainerme kåtuvfik, AG-
me nr. 4-me:
— atuagagssiat tusagagssiutit
såkortunerssarait. tåssa pissutiga-
lugo KanoK sivisutigissumik sivi-
kitsigissumigdlunit nangmineK pi-
ssariaKartitaK maligdlugo atuar-
neKarsinaugamik.
folketingimut ilaussortaK Nik.
Rosing, AG-me nr. 5-ime:
Officielt
I henhold til aktieselskabslovens §
158, stk. 1, bekendtgøres det her-
ved, at nedennævnte aktieselskab
har indsendt årsregnskab til Ak-
tieselskabs-registeret :
41.783 „Ulo Sport A/S i likvida-
tion“ (regnskab for tiden 1. januar
1974 til 5. juni 1974 samt afsluttende
regnskab pr. 23. december 1973).
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 5. marts 1975
Siersbæk
fg.
— encaimassåka nåpertordlugit
grønlandsrådip tusagagssiuineK a-
tautsimut OKatdlisigineKarsimå-
ngilaK, taimågdlåt ingmikut tek-
nikimutdlo tungassut tungait sor-
dlo WHF-mik atåssutit il. il. å-
malo TV pivdlugo aperKutit OKat-
dlisigineKarsimåput, ilaussortanut
tusautigssaunerussumik. taimåitu-
mik isusmaKarpunga aperKut ta-
marme OKatdlisigssarKigsussoK i-
tisumik misigssorneKarnigssamut
rådime OKatdlisaulersinago.
grønlandsrådimut ilaussortaK,
Peter Brixtofte, AG-me nr. 8-me:
sordlo grønlandsrådime ilau-
ssortatut Jørgen Peter Hansen o-
icartoK, grønlandsrådime danskit
ilaussortat OKausertaliortugssåu-
ngilåt, sut kigsautigineKartut pi-
ssariaKartitaussutdlo Kalåtdlit-
nunåne tusagagssiuinermut tu-
ngassutigut.
taimåitumik folketingimut ilau-
ssortap Nikolaj Rosingip isumå
ilagsivdluarpara. grønlandsrådime
tusagagssiuissarneK tamåt OKat-
dlisigissariaKaraluarparput.
landsrådip sujuligtaissua Lars
Chemnitz, A Gnr. 9-me:
— Kalåtdlit-nunånut politiki-
mut tungassut pingånissut amer-
dlaxissutdlo pissutigssaKartitsiput
AG pitsaunerulerdlunilo angne-
rulisassoK.
atuagaerniaK Poul Bay, Det
grønlandske Forlag, AG nr. 10-
me:
— sordlo pissortat tapTssutait
imåisi'nåuput:
1. kulturimut tungassut angneru-
ssumik tapivfigalugit.
2. suliat pigingnigtuata tamatu-
malo kingunerissainik iluanå-
rutigssartaisa nåkutigivdluar-
neKarnerulernigssåt — inatsisi-
tigut nakutiginenalersitdlugo.
3. erKumitsuliortunut sarKumer-
sitsivigssat pitsaunerussut.
4. oKalugtit akigssarsiarigsårtiler-
dlugit (amerdlanerussut pitsau-
nerussutdlo nugtigkat — igdlu-
anit igdluanut).
5. bibliotekinut aningaussat ator-
tugssat amerdlivdlugit, taimai-
livdlune akigssaKarniåsangma-
ta inuit påsitiniåsavdlugit bib-
liotek sumut atorsinaunersoK.
folketingimut ilaussortaK Lars
Emil Johansen AG-me nr. 11:
— taimåitumik tamatuma tu-
ngåtigut isumaKarpunga unga-
singnerussoK issigalugo kalåtdli-
sut tusagagssiuineK, naxitanik
autdlakåtitanigdlo kalåtdlisuinaK
OKausilingmik ingerdlåneKåsa-
SSOK.
H.
PS: una agdlagaK atuarKémigkat
Kalåtdlit-nunåta radiuane aut-
dlakåtitaugune sivisussuseKåsaoK
minutit 8.
8