Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 04.09.1975, Page 13

Atuagagdliutit - 04.09.1975, Page 13
Grønland får nu en kunstkalender For første gang udkommer der nu en grønlandsk kunstkalender. Det er Det grønlandske Forlag, som udgiver en 1976-kalender, og det er meningen, at forlaget frem- over vil udgive en kunstkalender hvert år. — Jeg fik ideen til en grøn- landsk kunstkalender, da jeg så Grafisk Værksteds udstilling på Ukaliussak-skolen i Godthåb i december sidste år, oplyser Poul Bay, Det grønlandske Forlag. Jeg syntes, det var en skam, at mange af de arbejder, der blev vist der, Ikke ville komme videre, men kun blev set af et begrænset publi- kum. Poul Bay siger videre, at der bag ideen om en grønlandsk kunstkalender også ligger et øn- ske om at lave et grønlandsk modstykke til den Grønlands-ka- lender med farvebilleder, der ud- kommer i forvejen. Desuden vil man gerne vise de canadiske es- kimoer, som udgiver smukke kunstkalendere, at Grønland også kan være med. Det er lederen af Grafisk Værk- sted, kunstneren Emil Rosing, der har været redaktør af kalenderen. 12 forskellige grønlandske kunstnere bliver præsenteret i ka- lenderen med linoliumssnit, lito- grafi eller tuschtegning i sort/ hvid. — Til kalenderen er valgt ar- bejder af kunstnere, der er min- dre kendt, oplyser Poul Bay. — Vi syntes, det kunne være godt at hjælpe de mennesker til at blive mere kendte, at opmuntre dem lidt samt at vise folk ude omkring, hvad grønlandske kunst- nere formår. Jeg har vist kalen- deren til forskellige mennesker i Danmark, og de var meget be- gejstrede for den. Kalenderen er trykt i 3500 ek- semplarer. Den kommer i hande- len i begyndelsen af oktober og skal først og fremmest sælges i Grønland, men vil også blive solgt i Danmark. I kalenderen er der data for de enkelte kunstnere på grønlandsk og dansk. Det sidste blad i kalen- deren bringer disse data på tysk, fransk og engelsk. Poul Bay oplyser, at forlaget allerede er gået i gang med at planlægge 1977-kanlenderen, som man forventer udkommer med stentryk og litografier i farver. b. Kistat Motzfeldt: Tupingnartorsilersut — Forundrende tilskuere, Anne Birthe Hove: imerniartarfik Naja — Værtshuset Naja. \ ^nok Absalonsen: Kågssagssuk. Karl Kruse: plngortitaK igdluliatdlo — Natur og arkitektur. 13

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.