Atuagagdliutit - 18.11.1976, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
flrxigssuissoxarfik annonceltssarfigdlo (Kalfltdlit-nunSne): Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup angmassarffi atauslngornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9-12 8ma 13-17. igdloKarfingmit annonceltnermut tuniussivigssax kingug-
dlex: kingusingnerpfimik mardlungornex sarxumerfigssax sapåtip akunera aujorxut-
dlugo. akissugssauvdlune årxigssuissox: Jørgen Fleischer. naxltarfia: KujatSta naxifarivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Briiel. Redaktion og annonceafdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NQk. Tlf. 2 10 83.
Postgiro 6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl.
9-12 og 13-17. Indleveringsfrist for lokalannonce:: Senest tirsdag ugen før udgivelse.
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Tryggere fremtid
J. F. Grønland får nu et af sine
varmeste ønsker opfyldt. Regerin-
gen anbefaler, at søterritoriet ud-
vides til 200 sømil fra det ny år.
Det er en begivenhed, som på
længere sigt vil få den allerstørste
betydning for erhvervslivet og der-
med for hele Grønlands økonomi.
Det er i sidste øjeblik, det sker.
Havets ressourcer ved Grønland
har i mange år været genstand for
rovdrift fra andre nationers side.
Det er ikke alene den koldere hav-
temperatur, der er skyld i decime-
ring af fiskebestanden. Vi har gen-
nem årene oplevet, hvordan for-
skellige fiskearter forsvandt som
følge af overfiskning. Det startede
med helleflynderen i 20’erne, så
fulgte torsken og nu er diet rejens
tur.
Den udvikling er en katastrofe
for et land som Grønland, hvis
skæbne er uløselig knyttet til ha-
vet. Grønlænderen har i årtusinder
hentet alt sit behov til livets opret-
holdelse fra havet. Situationen er
den samme i dag. Fangst og fiskeri
er de erhverv, som grønlænderen
er helt fortrolig med. Vi har en lang
tradition for havet som den store
arbejdsplads. Det er vor mark. Vi
vil til enhver tid være afhængige af
havets afgrøde.
Den udvidede grænse vil kræve
øget indsats til inspektionen. Uden
grundig overvågning vil udvidelsen
ikke have den effekt, som vi alle
drømmer om. Det kan kun gøres
inden for rigsfællesskabets ram-
mer, og vi tvivler ikke på, at Dan-
mark ikke løber fra sit ansvar på
det område.
Vi må ønske hinanden til lykke
med de 200 søm'l. Herefter kan vi
gå fremtiden mere trygt i møde.
torKigsisimanarneK
J. F. nunavtine kigsautigissat ang-
nerit ilåt måna piviussungortugsså-
ngorpoK. nålagkersuissut akuer-
ssorpåt imåkut kigdlexarfik 200 sø-
mflinut avasigdlisineKåsassoK uki-
ortåmit. tamåna ungatå issigalugo
pingåruteKangålersugssauvoK nu-
navtine inutigssarsiornermut taima-
tutdlo aningaussarsiornermut ta-
marmut.
kigdlerarKavigdlugo avasigdlfne-
KartugssauvoK. imavta pisussutai
ukiorpagssuarne piniapilungneKar-
simåput avdlamiut tungånit. imap
nigdlertinerunera pissutauginångi-
laK aulisagkat ikiliartornerånut. u-
kiut ingerdlaneråne aulisagkat åssi-
glngitsut tåmartarsimåput piniapi-
lungneKarnermit. natårnat autdlar-
Kautåuput 1920-kune, tugdliutdlutik
nungutåuput sårugdlit månalo rejet
navianartorsiortitaulerput.
taimatut pissoxarnera ajunårner-
mik angnertQmik naosataKarpoK
nunavtinut, atugagssamigut avig-
sårtitagssåungitsumik imånut Kiler-
ssugaussumutdlusdK. kalåtdlit ukiu-
ne tQsintiligpagssuarne pissaria-
Kartitatik tamaisa imånit pissarsi-
mavait. sule uvdlumikut taimåipoK.
ukiorpagssuarne imaK sulivfigssua-
risimavarput. tåssauvorme nunau-
terputdlusoK. imap inerititai KaKU-
gulunit isumavdlQtigiuåsavavut.
kigdleKarfiup avasigdlinigsså piu-
massaxartugssauvoK nåkutigdlfne-
rup angnertusineranik. sukumtssu-
mik alapernaerssuinexångigpat a-
vasigdlineK suniuteKåsångilaK ta-
kordlorsimassavtitut. nåkutigdlineK
aitsåt pisinauvoK nålagauvfeKati-
gingnerup iluane, Kularingilarputdlo
Danmarkip tamatumOna akissug-
ssaunine Kimarratigisångikå.
ingmivtinut pivdluarKussariaKar-
pugut 200 sømtlinik kigdleKarfigtår-
nermik. matuma kingorna torKigsi-
simaneruvdluta sujunigssaK nåpisi-
nångorparput.
Undergrunden i
danske aviser
Danske aviser har i den senere
tid beskæftiget sig en del med
ejendomsretten til Grønlands un-
der grund. Kristeligt Dagblad
skriver i en leder:
— De fleste fastboende i Grøn-
land vil forstå, at udnyttelse af
undergrundens rigdomme kræver
en kapital og teknisk ekspertise,
som ikke vil være til stede i
Grønland de næste mange år.
Hvis man ikke inden for det
dansk-grønlandske rigsfællesskab
går i samarbejde om udnyttelse
af den fællesejede undergrund,
vil andre stærke økonomiske
kræfter fylde tomrummet på en
måde, som ingen inden for rigs-
fællesskabet ønsker det.
Ingen grønlandsk politiker be-
høver at tabe ansigt ved at er-
kende, at Grønland bedst kan
støttes ved at være i fællesskab
med en lille nation fremfor at
blive udnyttet og druknet af en
større nation eller af multinatio-
nale selskaber.
Politiken: — Diskussionen om
undergrunden må ikke udvikle sig
til et slagsmål, hvor grønlænder-
ne trues til at acceptere, at ejen-
domsretten er fælles.
Derfor finder vi det uheldigt,
at statsminister Anker Jørgensen
så kategorisk fastslår, at enten
respekterer grønlænderne, at
ejendomsretten er fælles eller må
de tage konsekvensen og kappe
alle bånd til Danmark.
Politiken advarer imod, at den
grønlandske befolknings fremtid
økonomisk gøres afhængig af rå-
stofudnyttelse og fortsætter:
— Skulle det gå så galt, kunne
nunavta pisussutai
danskit avTsrne
danskit avisine Kanigtukut ag-
dlautigineKangåtsiarput nunavti-
ne pisussutinik pigingnigtugssau-
titaunermut tungassut. Kristeligt
Dagblad-ime pingårnerutitatut
agdlautigissaKarpoK:
— Kalåtdlit-nunåne aulaja-
ngersumik najugaaartut amerdla-
nerit påsisinåusavåt pisussutit
iluaKutigineKåsagpata aningau-
ssagssaKartariaKarmat påsisi-
mangnigtunigdlo sulissoKartaria-
Kardlune ukiorpagssuarne tug-
dliutune Kalåtdlit-nunåne pine-
Karsinåusångitsunik. pisussutit a-
tautsimut pigissat iluaKutiginiar-
neKångigpata nålagauvfeKatiging-
nerup iluane, aningaussautilig-
ssuit avdlat savssåsåput nåla-
gauvfeicatigigsugut ardlåinavtalu-
nit kigsautigingisånik.
kalåleK politikere kinalunit kå-
ngutsitariaKångilaK OKarune Ka-
låtdlit-nunånut ajunginerusassoK
nålagauvfinguaK peitatiginiaru-
niuk nålagauvfingmit angnerussu-
mit iluaKutiginiapilungneKarner-
mit imalunit nunat tamalåt peita-
tigigssuit taimailiornerånit.
Politiken: — pisussutinik oKat-
dlineK piginåussutaulisångilaK
kalåtdlit sujorasårneKardlutik a-
kuerinåsagåt nålagauvfeiratigit
pigingnigtugssaunerat.
taimaingmat iluångitsorårput
statsminister Anker Jørgensen
ima såkortutigissumik ersserKig-
saingmat nålagauvfeKatigit pi-
gingnigtugssaunerat kalåtdlit a-
kuerisagåt imalunit taimailioru-
méngikunik Danmarkimut atå-
ssutit kipissariaKåsagait.
Politiken-ime mianerssorKiissu-
tigineKarpoK kalåtdlit aningau-
ssarsiornikut sujunigssåne augti-
tagssat kisimik isumavdlusiune-
Karnigssåt, agdlautigissardlo na-
ngigpoK:
— avdlatut ajornåsagpat kalåt-
dlit pingitsailineKarsinåuput mi-
ngugtitsinigssamut tungassut ing-
mikukajårdlo pissutsimik aseror-
neKarnigsså soKutigiungnaerdlu-
git augtitagssat iluaKutiginiarnia-
lisavdlugit aningaussagssairaru-
mavdlutik. Kalåtdlit-nunånut mi-
nistereKarfik Kanordlunit isuma-
KarfigineKarsinauvoK, augtitag-
ssarsiornikutdle avdlamiut tunår-
tarilisagaluarunikik kalåtdlit nå-
låukumågåinut naleridutdlugit
ministeria ingilissåinaviuvoK.
B.T.: — Kalåtdlit-nunåne pisu-
ssutit kalåtdlit inuiait pigait. sor-
dlo silarssuarmiut Kangale påse-
réråt portugalimiut Afrikame nå-
lagauniarnerat nunasiaKarniarne-
russoK, taimatut silarssuarmiut
påsiumårpait Danmarkip Nord-
pol-imut ataneranik Anker Jør-
gensen-ip oKauserissai nunasia-
Karniarnerussut.
Morgenposten: — aningaussati-
gut Danmarkip Kalåtdlit-nunånik
iluaKuteKarniagauneranik OKau-
Siussartut danskit politikerit Ki-
suariarnatik tusåsinauvait, tåssa-
me ukiut tamaisa krunit milliar-
dit Kalåtdlit-nunånik ministere-
Karfingmut aningaussaliuneKar-
tarmata. soruname aningaussat
ilait utertaraluarput, taimåitordle
OKartOKarsinåungilaK danskit
iluaKutiginiapilugkait kalåtdlit
sulinerat pisussutaitdlunit.
åmame taimailiortoKarnaviångi-
laK Kalåtdlit-nunåta pisussutai-
nik pigingnigtuneranik agdlagsi-
massoK avdlångortineKångikalu-
arpatdlunit, kungeitarfiuvme pi-
sussutai tamaisa nålagauvfiup pi-
gai.
Negativ
og destruktiv
Formanden for den politiske
gruppe sujumut, fhv. folketings-
mand Moses Olsen, kommenterer
statsministerens erklæring om
ejendomsretten til Grønlands un-
dergrund :
— Det er noget af det mest ne-
gative og destruktive i forholdet
mellem Danmark og Grønland,
man har hørt fra officiel dansk
side i lang tid. Fra ansvarlig po-
litisk side i Grønland har man
holdt fast ved sameksistensen
med Danmark og danskerne på
lige vilkår.
Moses Olsen tilføjer:
— Nu afsløres det, at den meget
negative holdning, som vi hidtil
kun har forbundet med nogle få
uansvarlige danskere, i virkelig-
heden er den officielle danske
grønlandspolitik, nemlig en poli-
tik, der går ud på, at Grønland
blot kan sejle sin egen sø, hvis
landets befolkning kræver sin na-
turlige ret til sit eget land.
Statsministerens kategoriske ud-
talelser synes at vise, at Danmark
er og betragter sig selv som en
regulær kolonimagt, slutter Moses
Olsen på sujumutgruppens vegne.
grønlænderne blive tvunget til at
se helt bort fra rimelige hensyn
til miljø og egenart blot for at
sikre økonomien. Man kan mene,
hvad man vil om grønlandsmini-
steriet, men sammenlignet med de
magter, grønlænderne ellers vil
komme i kløerne på, er det en
ren engel.
B.T.: — Grønlands undergrund
tilhører det grønlandske folk. Li-
gesom verden for længe siden op-
dagede, at Portugals herredømme
i Afrika var renlivet kolonialis-
me, vil verden også vide at stem-
ple Anker Jørgensens udtalelser
om Danmark til Nordpolen som
simpel kolonialisme.
Morgenposten: — Af gode grun-
de har danske politikere og of-
fentligheden kunnet tage roligt på
påstande om økonomisk udbyt-
ning, al den stund der går en lille
milliard til grønlandsministeriets
budget om året. Selv om nogle
af midlerne naturligvis vender
tilbage, kan ingen med rimelig-
hed påstå, at vi i moderlandet
lukrerer på grønlændernes ar-
bejdsindsats eller naturforekom-
ster.
Det vil heller ikke komme til,
selv om man beholder den hidtil
knæsatte formulering, at det er
staten, der ejer den grønlandske
undergrund — som hele rigets i
øvrigt.
Julegaven i år er fra -
ukiox måna jutdlimut tunississuvox:
mo
PELS
NARSSAK
Tage Schjøtt Import Grønland A/S
GMK
TLF. 2 13 52 . Postbox 201
ngersoll-Rand
GHB. Motor og Karosserivæksted
3900 Godthåb - Grønland
aut. Forhandler.
Alt i mobile kompr. anlæg - betonhamre -bjergboremaskiner -
borestænger - mejsler - spader - slanger - smøreæg - m. m.
Nye anlæg haves på Lager.
Hør vores fordelagtige køb/leje betingelser uden forbindende.
Volvo 240 serien
Volvo 245 L/245 DL
En herregårdsvogn med personvognskomfort. Samme smidighed i
trafikken og ikke en millimeter længere end Volvo 242/244. Et last-
volumen med 1,5 m3 selv når der er fem personer i bilen, og på 2,0 m3,
når bagsædet er sænket.
Vendediameteren er kun 9,8 meter. Store .glasflader og lamineret
forrude (high impact), halogenlamper og elopvarmet bagrude med
visker og vasker giver godt udsyn i al slags vejr dag og nat.
GODTHÅB AUTO SERVICE
Box 24 . Tlf. 21263
3