Atuagagdliutit - 16.12.1976, Blaðsíða 6

EN JULETALE
Novelle af Birgit Cornelius Illustration: Cosper
Julen bliver officielt forbudt. Julegaverne eksi-
sterer ikke, julesangene må ikke synges, og i det
hele taget gøres alt for at slette julen af folks
bevidsthed. Det er situationen i denne fortæl-
ling, der foregår i 1999 ...
Sprogcentrets fransklærer Michel
Resier holdt af at høre sig selv
tale. Desuden elskede han at hol-
de styr på alt, hvad der skete om-
kring ham, ved hjælp af ord. Der
var da heller ingen i hans familie,
der undrede sig, da han rejste sig
under julemiddagen og slog på sit
glas.
— Mes enfants! begyndte han
faderligt og altfavnende, — først
nu i 1999 ... (han lod betydnings-
fuldt årstallet stå 'alene i luften i
nogle sekunder)... ja, først nu
kan vi genoptage den gamle skik
med at holde jul, der ellers har
været forbudt siden 1987.
Dengang kunne vi ikke rigtigt
se, hvilken fare noget så uskyl-
digt som julen kunne repræsen-
tere for os selv eller samfundet;
men nu ved vi, hvad der lå bag
forbudet.
Det drejede sig ganske enkelt
for myndighederne om at sikre
sig, at intet barn kom ind i det
nye årtusind med erindringer om
sin barndoms jul.
Hvorfor var det nu så vigtigt,
har mange spurgt, efter at dette
motiv for forbudet er blevet
kendt.
Jo, det var en meget vigtig sag.
Eksperterne havde nemlig opda-
get, at BARNET i mennesket væl-
dede op som på kommando hvert
år ved juletid! 'Og det var en
streg i regningen f(jr de forenede
sociopædagoger, der efter dyrk-
ningen af det umiddelbare og det
barnlige, for ikke at sige det
barnagtige i 70’erne, havde kastet
sig over arbejdet med at gøre
mennesket voksent igen.
Der var skam mange tegn i sol
og måne på, at julens dage kunne
være talte i årene op mod 1987,
og aktivisterne i bevægelsen mod
julen fandtes overalt.
Det var f. eks. den hollandske
nationaløkonom Peter Suilenrock,
der som den første påpegede det
skadelige i, at der investeredes så
meget i julen rent økonomisk,
selv om det tilsyneladende så ud
til at være til alle industriers for-
del, at hele den vestlige verden
simpelt hen gik amok og forkøbte
sig i løbet af en måned hvert år.
— Julegaveindkøbene bør for-
lægges til januar, når udsalgene
begynder! dekreterede han og
vandt dermed alle ægtemænd for
sin tanke. Forretningsfolkene tog
dog hans udspil med ro. Så længe
julen officielt ikke var afskaffet,
vidste de, at ingen holdt sig i
skindet længere end til engang i
sidste halvdel af december, hvor
selv de mest stålsatte januar-kø-
bere begyndte at brydes ned ved
at se de barnlige menneskers
harmløse trafik med pakker i
prangende julepapir.
— Salmer og julesange virker
forstyrrende i den abstrakte mu-
siks rolige udvikling hen imod
den lydløse lyd! tordnede fra
Matterhorns Rumlydscentral den
geniale skaber af antisonoriteten,
Nisse Sleinssoff. — De er farlige
at lytte til, især under opvæksten,
hvor de fine hørenerver bliver
nænsomt og gradvist skolede til
at elske f. eks. lyden af en star-
tende lastbil.
Den store svenske sangerinde
Ulla Finsen gav ham så evig ret.
— Det har taget mig et helt liv
at træne mine stemmebånd ned
til den perfekte hvisken, der el-
lers kun kan frembringes i vene-
tiansk februartåge, klagede hun,
— og hvis jeg endnu et år skal
synge julesalmer i TV’s julestue,
betyder det en alvorlig hindring
for min fortsatte tekniske udvik-
ling, samtidig med at det stiller
mig i et falsk lys hos tilhørerne!
Lederen af „De musiske Kunst-
væksthuse", malerinden Berthe
Buffa, anklagede julen for at stille
Potemkin-kulisser op.
— Julens former og farver gri-
ber årligt ind i den kosmiske or-
den, vi bør bestræbe os for at
leve kontinuerligt i... kravlenis-
ser og juledekorationer hører sim-
pelt hen ikke hjemme i universet,
udtalte hun ved en rundbordssam-
tale i radioens program 9. — Vore
mikro-omgivelser skal til enhver
tid afspejle mennesket, som det
er. De må ikke maskere virkelig-
heden! Hvis julen bringer uorden
i dette sande billede — ja, så må
den fjernes!
Det var i løbet af samme radio-
udsendelse, at den amerikanske
liggestolestoftrykker Sal Nomo-
las, der var bosat i København i
80’erne, egenhændigt tilbød at
male rådhuset grønt som erstat-
ning for det traditionelle juletræ
på Rådhuspladsen.
— Et træ uden rod, midt på en
cementeret plads, er et levn fra en
dekadent overflodstid, hvor man
endnu ikke havde lært at skelne
uvæsentligt fra væsentligt! ud-
talte han med vægt og fortsatte
som forsvar for sin idé, der dog
kun var tænkt som en hjælp i
overgangstiden: — Om man så
maler en bygning grøn til lejlig-

Kåumatisiutit
grønlands
kunstkalender
BESTILLINGSKUPON
— KinuteKarfigssamut agdlagartaK
Herved bestilles — matumuna piumaneKarput
.... ex. Grønlands Kunstkalender 1977 ............ kr. 48,50
.... ex. Kalåtdlit-nunane erKumitsuliortut Kåumati-
siusiait 1977 ............................... kr. 48,50
Bedes sendt Q skibspost □ luftpost
nagsiuterKunexarput □ umiarssuartigut □ tingmissartukut
Navn/atex..............■................................
Postadresse/agdlagtup sumivfia .............................
By/igdlonarfik .............................................
BOX 609 . TELF. 213 37
3900 GODTHAB/NUUK
Grønlands
Kunstkalender
1977
Grønlands kunstkalender 1977 indeholder 6 farveillustrationer af
Kristoffer Rreutzmann og 6 farveillustrationer af Gert Lyberth.
Format 44X28 cm trykt i 4 farvetryk på hvidt papir. Tekst grøn-
landsk og dansk, samt på sidste blad de 12 kalenderblades tekst på
tysk/engelsk og fransk.
Leveres i forsendelsesemballage lige klar til at adressere og poste.
Vægt m/kartonnage 450 gr.
Vi sender gerne til 3. person, send blot adressen til os, og vi ordner
det fornødne, og sender Dem regningen.
akia/pris kr. 48,50
Kalåtdlit-nunane erKumitsuliortut xåumatisiutåt 1977 imanarpoK
åssilissanik xalipautilingnik arfinilingnik Kristoffer Kreutzmannimit
suliaussunik amalo åssilissat Kalipautigdlit arfinigdlit Gert Ly-
berthimit suliaussunik.
angissusia 44X28 cm-iuvoK påpiaramut KaKortumut sisamanik xali-
pausigauvdlune. oxausertai kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo agdlagauvoK
Kuperneritdlo kingugdlersait Kåumatisiutit 12-iussut tyskisujuput/
tulugtuj uvdlutik fransklsujuvdlutigdlo.
tuniuneKarsimåput portorérsimåsavdlutik agdlagartaleriåinauvdlutik
akileriåinauvdlutigdlo. portutå ilångutdlugo OKimåissusia 450 gr.
inuit piumassaKartut pingajuånut nagsiutisavavut, sumivfit uvavtl-
nut nagsiutinaruk, pissariaKartitat årxigssutåsavavut, akiligagssatdlo
agdlagartanik nagsisavavtigit.
6