Atuagagdliutit - 16.12.1976, Blaðsíða 18

Novelle af Johannes Møllehave. 111.: Gerda Nystad
Hvad er der indeni? Det er det brændende spørgsmål
for alle børn vod synet af julegaverne, der skjuler sig
bag smukt papir og bånd med knude og sløjfe.
Forfatteren Johannes Møllehave genopfrisker her den
ulidelige spænding, han som barn oplevede i forbindelse
med en ganske bestemt julegave — en julegave, hvis
kraft han har udnyttet siden . . .
havde bragt ro til mit ophidsede
sipd. Hvad kunne det være, som
hverken kunne stå eller gå eller
svømme eller flyve? Det måtte
være noget helt ufatteligt spæn-
dende — min fantasi slog ikke til.
Det kunne ikke være en mekanisk
figur. Det var ellers det bedste jeg
vidste, men den kunne jo gå, når
man trak den op med en nøgle i
ryggen. Man kunne dengang få
små aber, der var klædt på i det
fineste kulørte stof, og bjørne, der
kunne rejse sig og danse på to
ben. Men de kunne jo både stå og
gå, så dem kunne det heller ikke
være.
Jeg hørte kun orglet fjernt,
fjernt fra min opmærksomhed. Så
fuldstændigt koncentrerede jeg
mig om Stefans gådefulde gave.
Jeg tror aldrig, jeg før eller se-
nere har været så spændt på no-
get. Måske har jeg lært at resig-
nere af den gave.
Vi kom hjem til mormor. Vi fik
kødsuppe, men jeg rørte den ikke.
Vi fik steg, men end ikke den
sprøde svær kunne jeg tage en bid
af. Det dansede som små lysplet-
ter for mine øjne. Og så oven på
alt det andet — risengrød — og
der var en mandel i. Men jeg
fandt ikke mandelen, for jeg spi-
ste ingenting.
Så blev træet tændt. Det varede
en evighed. Så sang vi igen om
dugen til julegilde. Og så endelig
måtte vi få vores gaver. Forløs-
ningens time! Jeg fik først min
dampmaskine. Med sikkerheds-
ventil. Men hvor var sikkerheds-
ventilen på den oplagrede spæn-
ding, jeg havde i kroppen, hvor-
når fik jeg Stefans gave? Hvad
kunne det være, hvad kunne det
dog være?
Endelig, endelig kom Stefan
med den. Den føltes så let i hån-
den, skønt den var på størrelse
med en skotøjsæske. Det havde
jeg jo set. Jeg rystede den, men
kunne ikke høre noget.
Jeg rev papiret af.
Det VAR en skotøjsæske.
Med rystende fingre åbnede
jeg låget. Der var masser af papir
i æsken. Jeg trak det ene lag ud
efter det andet. Der var stadig
mere tilbage, og så til sidst i bun-
den lå gaven: Det var en blyant!
En rød Viking!
Jeg kan slet ikke beskrive min
følelse. Jeg havde brugt al min
fantasi. Jeg havde tænkt på alle
de ting, jeg havde set mellem år
og dag — og så var det en blyant.
— Hvad sagde jeg, sagde Stefan
— den kan da hverken stå eller gå
eller svømme eller flyve.
Nej, det kunne den jo ganske
vist ikke.
Vi fik pakket gaverne sammen
og kom hjem. Som jeg gik der i
sneen med mine våde vanter og
min dampmaskine med sikker-
hedsventil, følte jeg mig som en
stor ballon, man har lukket luf-
ten ud af. Nej, hvor havde jeg
været spændt — og så var det en
blyant. Skuffelsen var så stor, at
jeg slet ikke havde fået vist min
jubel over dampmaskinen. Og den
var jeg da ellers svært glad for.
Det mærkelige er bare, at da vi
var kommet hjem, og der var gået
en måneds tid, og dampmaskinen
havde stået og futtet og sendt sin
damp ud i store portioner og dre-
jet rundt om sig selv og hoppet og
hvæset, blev jeg underlig mæt og
træt af den. Og så kom blyanten
frem. Jeg opdagede dens mærke-
lige kraft. Jeg skrev små vers bag
på brunt indpakningspapir. Der
var en utrolig kraft i den blyant.
Den kunne stave til Rocky Moun-
tains og Bolivia. Den kunne rime
smil på sikkerhedsventil. Den
kunne skrive ord så sørgelige, at
jeg selv kom til at græde ved
dem. Den kunne skrive fremmed-
ord og sjældne gloser som yper-
lig, plagsom og hartad. Det var
slet ikke nogen tosset gave. Som
tiden gik, blev den mig kærere
end dampmaskinen — og jeg op-
dagede, at der boede en lille cigar-
handler i nærheden, som solgte
fint hvidt papir. På det tog ordene
sig endnu finere ud end på det
brune indpakningspapir, og med
en fantasi som den, jeg havde ar-
vet fra Stefan, fandt jeg hurtigt
på ord, der både kunne stå og gå
og svømme og flyve.
— Limen er sporløst forsvundet. . . !
Den indholdsrige
gave...
Anihon Berg’s gaveæsker
med de fineste fyldte
og rene chokolader
fås i mange størrelser
og til alle priser.
tunissut
imarigdluartoK. . .
Anton Bergip tunissu-
tigssiai sukulåtinik ima-
lingnik minguitsunik å-
ssigingitsunik angissutsit
akitdlo åssigingitsut pi-
neKarsinåuput.
LEVERANDØR TIL DET

KONGELIGE DANSKE M O E
19