Atuagagdliutit - 16.12.1976, Blaðsíða 17

JULEGAVEN
Min onkel Stefan havde en sparg-
iet fantasi. Han fortalte om sin
soldatertid, så Munchhausen var
det rene vand. Hvis bare halv-
delen havde fundet sted, ville der
være rejst en statue af ham ved
siden af Den lille Hornblæser.
På et eller andet tidspunkt kom
han til historien om, hvordan han
blev forfremmet til husar — men
sd døde hesten.
Når han nu fortalte på den
måde, burde man have været ad-
varet. Alligevel gik det, som det
ofte går med fantasifulde onkler:
han var den eneste, vi nærede
blind tillid til. Hvis jeg havde
anet en smule uråd, ville jeg ikke
have ladet hans beskrivelse af
min julegave ødelægge det meste
af mit livs ottende juleaften.
Perkins.
er forbådejere
af et vist format
I fartøjer på over 25 fod
er Perkins diesel suveræn
PERK1NS MARINE-DIESEL er meget efterspurgt på grund af sin
store driftssikkerhed. Derfor vil det glæde mange,
at vi nu igen er fuldt leveringsdygtige.
PERKINS DIESEL ER KVALITET
FRA FORTIL AGTER.
Der er PERKINS motorer til alle bad-
typer. Udvalget spænder fra 36 SHP
til 235 SHP, og der er vel at mærke
tale om motorer, som er specielt ud-
viklet og konstrueret til maritimt brug.
PRISEN ER FORNUFTIG.
Lad os give bare et eksempel: PER-
KINS MARINE-DIESEL type 4.108M -
47 SHP med BORG WARNER hydrau-
lisk reversgear og reduktion 2.1:1
koster kun kr. 21.695
ANDRE PERKINS FORDELE.
PERKINS DIESEL er okonomisk i drift
og vedligeholdelse. PERKINS DIESEL
er kompakt, og derfor let at ind-
bygge sely om pladsen er trang.
Bag PERKINS navnet står en ver-
densomspændende serviceorganisa-
tion, der sikrer Dem omgående og
sikker hjælp lige meget, hvor De
befinder Dem. Derved skiller PER-
KINS sig ud fra mange andre marine-
diesel motorer.
Vi er specialister - også når det
gælder service.
Send kuponen i dag til:
Importør:
Fred. Rasmussen-
Odense
Pjentedamsgade 21
5100 Odense • Tlf. (09) 11 22 16
(/■j IPOM Forlang yderligere oplysninger om Perkins marine diesel. Send
KUrOI'l. ns tegning over båden, så vil vi fremsende indbygningsskitse og
A r' rn L___I ‘ u
AG 50 forslag til motorvalg
iiidiniB uieacri oeiiu .
ndbygnmgsskitse og
Ja. jeg onsker yderligere oplysninger om Perkins marine diesel
□ 36-58 SHP □72-115 SHP □ 115-145 SHP □ 145-235 SHP
□ ' ndbygnmgsskitse og forslag til motorvalg onskes - tegning vedlagt
Navn
Der var meget faste ritualer
juleaften.
Vi begyndte med at gå hen i
den tætpakkede kirke, hvor folk
var ved at træde hinanden ned,
ganske som i dag. Der var for et
par år siden en uskyldig røst, der
lød en sådan juleaften i en tæt-
pakket kirke. En lille dreng havde
formodentligt været slæbt fra det
ene varelager til det andet — og
da han nu så plastic-juletræer og
lys og meget andet i kirken,
spurgte han sø højt, at det run-
gede: „Mor, er det her et stor-
magasin?"
Og det kunne man nok få ind-
tryk af.
Julen begyndte i den stuvende
fulde kirke med de vante melodier
og en udsmykning, der godt kunne
lede tanken hen på et stormaga-
sin. Der var en lugt af våde frak-
ker — og den vinter, jeg fortæller
om, var der også et tykt lag sne.
Man havde vanter, der hang i
en snor, og man sad og pillede
totter af dem under den lange
tale. Orglet spillede, så man blev
helt beklemt ved det, og vi sang
om den fattige spurv, der skulle
holde julegilde med duen. Jeg tro-
Gu mm i hjuls læssere
Gravemaskiner
Grave-læssemaskiner
Vi klarer
SALG & SERVICE
på Grønland
Hurtig levering
- vi er i daglig forbindelse
med Grønlandshavnen
BECH HANSEN
Over Kæret - Box 919
9100 Aalborg - Tlf. (08) 12 78 33
ede det var dugen, for juleaften
var den hvide dug på bordet og
det kongelige porcelæn og den
store sølv-potage-ske.
Fra kirken gik vi hjem til min
mormor. Der var familien samlet
til middag og gaver — med dugen
til julegilde. Og først sent på af-
tenen, når man var træt og ud-
mattet, gik vi hjem til os selv. Da
var det meget koldt udenfor, og
man vågnede op, mens man gik i
den knasende sne og så op mod
himlens fjerne stjerner.
Det var en mærkelig fornem-
melse at gå der med alle gaverne
i store poser. Dels var spændin-
gen nu udløst — og man var hun-
desultet, for man havde ikke kun-
net få en bid ned af lutter spæn-
ding — og dels tænkte man over
forholdet mellem det, man havde
ønsket sig, og det man havde fået.
Det var ikke altid ønskesedlen var
blevet læst ordentligt igennem.
Men det lignede måske heller ikke
noget at ønske sig en dampma-
skine og et elektrisk tog. Og man
havde da i hvert fald fået en ny-
delig trøje med små fugle på lom-
merne, som mormor selv havde
strikket.
Man var et utaknemligt skarn.
Den jul, jeg fortæller om, ind-
traf der i øvrigt det mirakel, at
jeg fik en dampmaskine. Det
havde jeg ønsket, men jeg havde
bestemt ikke troet, at jeg fik den.
Jeg tror også, far i nogen grad
havde købt den til sig selv. I
hvert fald måtte den kun bruges,
når han var med. Den stod længe
og varmede op, og man vidste ikke
om den ville ryge i luften, selv om
den havde noget så fint som en
sikkerhedsventil. Jeg elskede det
ord. En sikkerhedsventil. Når jeg
kunne komme afsted med det, an-
vendte jeg det.
Hvad har du fået i julegave?
En dampmaskine — med sik-
kerhedsventil . Det var sådan et
langt fint ord. Det var osse et
trygt ord. Der var så lidt i min
barndom, der var forsynet med
sikkerhedsventil.
Når så den havde stået og kogt,
så dampen stod ud i rummet, be-
gyndte stemplet at fungere. Krum-
tappen og hjulet kom i bevægelse,
og snart snurrede den lystigt, hur-
tigere og hurtigere, og til sidst
stod den og hoppede utålmodigt
rundt på bordet.
Vi ønsker Dem
en glædelig jul og
godt nytår
eventyr
Far fortalte om den, han havde
haft, da han var dreng. Den havde
været meget større. Og den havde
ikke haft nogen sikkerhedsventil.
Alt, hvad far havde haft, havde
altid været meget større.
Når jeg alligevel ikke var ude
af mig selv af lykke over den
dampmaskine, var det Stefans
skyld.
Stefan med den spraglede fan-
tasi. Stefan elskede at sætte noget
i gang i os bare for at se vores
nysgerrighed. Han var ekspert i
det.
Det var meget sjovt, når det gik
ud over andre — men den jul gik
det ud over mig. Jeg sad hos mor-
mor en uges tid før jul. Mormor
læste gerne noget for os. Hendes
bøger duftede gammelt og dejligt,
og de var fulde af billeder, man
kunne fortabe sig i. Man så et hus
så livagtigt, at man måtte blade
for at se, hvordan det så ud på
den anden side — men der var
ikke noget hus. Bøger var mærke-
lige. Det begyndte altid med, at
man rejste ind i disse billeder —
og mon ikke man engang vender
tilbage til billederne igen? Var der
noget mere opladende for fanta-
sien?
Mens hun læste, kom Stefan
hjem belæsset med pakker. Og så
kunne man ikke lade være — man
måtte spørge: — Har du også
købt en gave til mig?
Jo, det havde han da.
— Hvad er det?
— Ikke så nysgerrig — du må
vente! Men så meget kunne han
da sige, at det var en ting, som
hverken kunne stå eller gå eller
svømme eller flyve.
Gid han ikke havde sagt det.
Jeg kan huske, hvordan næt-
terne op til juleaften blev. Det var
mit livs første søvnløshed. Jeg
ville gætte det, men hvor var det
svært. Hvad var det, der hverken
kunne stå eller gå eller svømme
eller flyve?
Efterhånden blev gaven og gå-
den omkring den af så store di-
mensioner, at jeg ikke kunne tæn-
ke på andet. Bare jeg dog vidste,
hvad det var. Jeg tænkte på at
bryde skabet op, når jeg var ovre
hos min mormor — for der lå den
jo. Jeg havde set, hvor han havde
lagt den, han havde endda ladet
mig holde pakken et par dage
efter. Den var pakket ind i noget,
der lignede en skotøjsæske. Det
strejfede mig, at det kunne være
dampmaskinen, men det var pak-
ken alligevel for lille til, mente
jeg.
Desuden var en dampmaskine
jo stå — altså var den udelukket.
Hvad var det, der hverken kun-
ne stå eller gå eller svømme eller
flyve?
Jeg havde det som den ulykke-
lige bejler i eventyret, der skulle
gætte prinsessens gåde.
Hvor var det svært. Jeg var
fjern i skolen. Jeg hørte og så
ingen ting, jeg tænkte kun på
Stefans gave.
Hvad kunne han dog have købt?
Dagene sneglede sig af sted. Og
hele tiden prøvede jeg remsen
inde i hovedet: Noget, der hver-
ken kunne stå eller gå eller svøm-
me eller flyve. Hvad kunne det
være?
Juleaften hørte jeg mindre i
kirken, end jeg plejede. Alt stod
hen i tåger for mig. Det havde
været en næsten helt søvnløs nat,
der var fulgt på lillejuleaften.
„Lillejuleaften, det banker
på din dør,
Lillejuleaften er kagen
aldrig tør."
Det var et af de første digte, jeg
hørte i mit liv. Jeg syntes, det var
et meget fint digt. Ordene havde
atmosfære. Det lugtede ligefrem
af bagværk, når man bare sagde
linjerne. Men end ikke lillejule-
aften og verset og pebernødderne
18