Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 16.12.1976, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 16.12.1976, Blaðsíða 7
heden, så vil den dog altid være en ægte del af byens fungerende legeme! Professor Maadal fra arkitekt- skolen gav sin varme tilslutning til dette synspunkt og kaldte det „en bydende nødvendighed at tage klar stilling til julens narreværk." Selv præsterne værnede ikke om den i året, hvor de ellers ende- lig kunne melde „fuldt hus“. Sandt at sige syntes mange blandt dem, at julehøjtiden var blevet lige så farisæisk som bryllupsce- remonien. Kun pastor Kobe fra Oldkirken kæmpede imod ned- vurderingen. Men han var røsten, der råbte i ørkenen. Alle disse udtalelser, og flere endnu, ja talrige med dem, blev som bekendt registreret af DIO — Direktoratet for Indre Over- blik — denne nyttige instans, der intet overlader til tilfældigheder- ne, og som våger, når borgerne sover. Da sundhedsstyrelsen samtidig afleverede et overvældende bevis- materiale for, at julens spiseva- ner var aldeles destruktive for nutidsminder, var det ikke mær- keligt, at myndighederne følte sig overordentligt tilskyndede til at komme med et totalt forbud mod julen og alt dens væsen. At dette absolut måtte ske i 1987, kan vi forstå nu, hvor vi kender målsætningen for myn- dighedernes indgreb. Vore kloge, forudseende ledere glemte nemlig ikke at tage med i deres betragtninger, at børn ger- ne bliver oprørske i 13-års alde- ren. Sæt nu, at de små rebeller ved hjælp af deres konforme ori- ginalitetsgrupper skulle øve pres- sion, så jul, påske, pinse, dåb, konfirmation, bryllup og begra- velse måtte støves af og fremstå i oprindelige skikkelser, ubelaste- de af fortidige voksnes befamlin- ger? Det var ganske vist en hypo- tese, man måtte langt ud i tovene for at hente, men som sagt: DIO overlod intet til tilfældighederne. Derfor var det, at de jordiske myndighedr indså, at sidste frist for at slette julen af barnesindet måtte være året 1987, nøjagtig 13 år før det, der skulle være så- kaldt „gennemført, menneskekon- trolleret tidsalders begyndelse." Meddelelsen om forbudet kom som en bombe! Trods alle varslerne om den generelle indstilling var der dog ingen, der rigtigt havde troet, at der var nogle, der turde „røre ved min gamle jul." Det føg ind med læserbreve til „Myndighedernes Månedsmaga- sin", som beklagede, at man på grund af pladshensyn kun kunne trykke ganske enkelte. Det var tydeligt, at man anså denne reak- tion fra offentligheden for en storm i et glas vand, der snart ville lægge sig. — Er julen ikke blevet til vrag- gods, det ikke er værd at trans- portere med over i den nye tids- alder, der venter os? udtalte chef- piloten på rumskibet „Ikaros" i et stort opsat interview i M. M.’s decembernummer under over- skriften: „Der er ikke plads til juletræer på Mælkevejen." Der var altså ikke andet at gøre end så småt at indstille sig på en ny levevis allerede i 1987. Der var absolut ingen plads længere til jul og uproduktiv barnlighed. Nu var der jo sket så uendelig meget i de år, som havde vænnet befolkningen til en progressiv tan- kegang! Man må bl. a. erindre, at menneskene for længst havde ind- set det unyttige i at stræbe efter flere penge — det var meget vig- tigere at få tildelt mere tid! Det var derfor muligt for man- ge at se det lyse i situationen, da den første overraskelse over at være blevet berøvet julen havde lagt sig. Forretningsfolk og hus- modre var lettede over at slippe for det ekstra arbejdspres midt i en mørk tid, og fædre glædede sig over ikke at skulle stirre fallitten i øjnene på tælling. Kun børnene blev ved med at protestere høj- lydt over forbudet mod julen, hvilket bestyrkede de voksne i deres opfattelse af, at de jordiske myndigheder havde gjort ret i at tage kampen op mod julen den- gang i stedet for på tærkslen til det 21. århundrede, hvor der ville være så meget andet at se til. Selv om man ikke talte dagene indtil den 24. december — der var jo ikke mere noget særligt at ven- te sig af den dato — forekom måneden mærkværdig lang for alle. — Sikke et forslag der er i tiden, selv om dagene er så korte! sagde vi til hinanden i krampag- tige forsøg på kun at tælle de lyse timer, som foreskrevet af myndighederne. Det blev den 23. december, før- end de første revner i emaljen viste sig. — Ja-h, sidste år ved denne tid, da pyntede vi juletræ ... — Og det var nu egentlig dej- ligt med al denne travlhed dagen før dagen ... — Det er nu, som om man mangler noget... — SSSSh! — Se ikke tilbage!! Rundt omkring i vore hjem blev der udvekslet skjulte tilståel- ser med bortvendte øjne, men DIO havde forudset, at denne før- ste jul uden jul kunne kræve en ekstraordinær årvågenhed af de beredvillige embedsmænd, der da også alle havde meldt sig til fri- villig udrykningstjeneste. Således gik det til, at der allige- vel blev ringet på vore døre om aftenen den 24. december. Ganske vist var det ikke julemanden i tåbelig gammeldags nissedragt, der stod udenfor, men en fornuf- tig gut i funktionel Loden-frakke — og han havde ikke en sæk over skulderen, men en mappe i hån- den. Af mappen fremdrog han ikke gaver, men skemaer til ud- fyldning. — Er De tilfreds med julens af- skaffelse? — Ja — Nej (det ikke ønskede bedes overstreget). — Kan De begrunde svaret? og i hundredvis af andre spørgs- mål og opfordringer, der kunne holde familierne beskæftiget hele juleaften og få dem til at glemme alt om lækkerier, gaver og anden verdslig tidsspilde. Verdslig tidsspilde ... en og an- den af os løftede måske tanke- fuldt ansigtet fra skemaet ved spørgsmålet: „om ikke de jordiske myndigheder havde gjort ret i at forbyde julen, der jo efterhånden ikke var andet end verdslig tids- spilde?" Hvis alt det poppede skulle fjer- nes fra julen — så kunne det måske kun gøres ved at fjerne den helt for en tid? Kun ved at blive juleløse kunne vi blive julebevidste? „Evigt ejes kun det tabte" — men sådanne tanker var der in- gen, der ville finde på at udtale højt. Derimod ved vi nu, at der var mange, der besluttede at tage skæbnen i deres egen hånd, fra det øjeblik julen officielt blev for- budt. Det begyndte i det stille rundt omkring i hjemmene. Af gode grunde kan jeg derfor kun for- tælle, hvad der gik for sig af skjult julemaskepi her i vort hjem. Jeg tror, det hele startede med, at lillebror en dag gjorde et fund bag en stabel brædder i den in- derste kælder, vi så sjældent kommer i. Da han havde fået støvet sagen af, så han, at det måtte være en slags dukkehus. Det var i hvert fald et rum med tag over, og i taget hang meget pudsigt en stjer- ne, der så ud, som var den faldet ned som et stjerneskud. I rum- met sad et par menneskedukker, og nogle husdyr lå rundt om en lille vugge med et nyfødt barn i. — Mor, mor, råbte lillebror, mens han med sit fund i hænder- ne styrtede op ad trappen, — må jeg godt lege med denneher duk- kestue, jeg har fundet i kælde- ren? — Men barn dog ... hvad er det, du har fundet, sagde hans mor. — Det er jo en julekrybbe! Det må være farmor, der har gemt den i kælderen. Vi må vise den til far! Det var ganske rigtigt min barndoms franske julekrybbe. Fra det øjeblik blev den hele vor families julekrybbe. Den blev vores udgangspunkt i oprøret mod juleforbudet. Nu ved vi, at alle familier fandt frem til deres egne former for oprør. Nogle mødtes til hviskende højtlæsning af juleevangeliet, an- dre bagte og brasede for nedrul- lede køkkengardiner og hermetisk tillukkede vinduer, mange flette- de hjerter og lavede uldgarnsnis- ser ... alle tog sig af hinanden i det skjulte, skrev breve, gik på hemmelige besøg hos de ensom- me — ingen stod uden for jule- sammensværgelsen, viste det sig i år, da oprøret brød ud i lys lue — hvor myndighederne måtte bøje sig for den lutrede jul — og de sagtmodige i alle lande endelig fik mod til at få sagt: GLÆDELIG JUL! Her holdt Michel Resier inde. Der var vel egentlig ikke mere at sige? Og dog, mente gamle onkel Val- demar, der med synlig glæde lod sin hånd genfinde vejen til rød- vinsglasset: — SKÅL! Er strømforsyning Deres problem? Lad os være Dem behjælpelig. Vort leveringsprogram omfatter anlæg fra 2 kVA - 5.000 kVA. Forlang yderligere oplysninger og tilbud. rjcxy Rxlmhmb 9700 Brønderslev Frederikssundsvej 123 Tlf. (08) 8202 55 2700 Brønshøj masMnfabrik% Telex 69697 Tlf. (01) 60 8111 Motorafdelingen , .Telex 33365 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.