Atuagagdliutit - 16.12.1976, Qupperneq 7
heden, så vil den dog altid være
en ægte del af byens fungerende
legeme!
Professor Maadal fra arkitekt-
skolen gav sin varme tilslutning
til dette synspunkt og kaldte det
„en bydende nødvendighed at tage
klar stilling til julens narreværk."
Selv præsterne værnede ikke
om den i året, hvor de ellers ende-
lig kunne melde „fuldt hus“.
Sandt at sige syntes mange blandt
dem, at julehøjtiden var blevet
lige så farisæisk som bryllupsce-
remonien. Kun pastor Kobe fra
Oldkirken kæmpede imod ned-
vurderingen. Men han var røsten,
der råbte i ørkenen.
Alle disse udtalelser, og flere
endnu, ja talrige med dem, blev
som bekendt registreret af DIO
— Direktoratet for Indre Over-
blik — denne nyttige instans, der
intet overlader til tilfældigheder-
ne, og som våger, når borgerne
sover.
Da sundhedsstyrelsen samtidig
afleverede et overvældende bevis-
materiale for, at julens spiseva-
ner var aldeles destruktive for
nutidsminder, var det ikke mær-
keligt, at myndighederne følte sig
overordentligt tilskyndede til at
komme med et totalt forbud mod
julen og alt dens væsen.
At dette absolut måtte ske i
1987, kan vi forstå nu, hvor vi
kender målsætningen for myn-
dighedernes indgreb.
Vore kloge, forudseende ledere
glemte nemlig ikke at tage med
i deres betragtninger, at børn ger-
ne bliver oprørske i 13-års alde-
ren. Sæt nu, at de små rebeller
ved hjælp af deres konforme ori-
ginalitetsgrupper skulle øve pres-
sion, så jul, påske, pinse, dåb,
konfirmation, bryllup og begra-
velse måtte støves af og fremstå
i oprindelige skikkelser, ubelaste-
de af fortidige voksnes befamlin-
ger? Det var ganske vist en hypo-
tese, man måtte langt ud i tovene
for at hente, men som sagt: DIO
overlod intet til tilfældighederne.
Derfor var det, at de jordiske
myndighedr indså, at sidste frist
for at slette julen af barnesindet
måtte være året 1987, nøjagtig 13
år før det, der skulle være så-
kaldt „gennemført, menneskekon-
trolleret tidsalders begyndelse."
Meddelelsen om forbudet kom
som en bombe!
Trods alle varslerne om den
generelle indstilling var der dog
ingen, der rigtigt havde troet, at
der var nogle, der turde „røre
ved min gamle jul."
Det føg ind med læserbreve til
„Myndighedernes Månedsmaga-
sin", som beklagede, at man på
grund af pladshensyn kun kunne
trykke ganske enkelte. Det var
tydeligt, at man anså denne reak-
tion fra offentligheden for en
storm i et glas vand, der snart
ville lægge sig.
— Er julen ikke blevet til vrag-
gods, det ikke er værd at trans-
portere med over i den nye tids-
alder, der venter os? udtalte chef-
piloten på rumskibet „Ikaros" i et
stort opsat interview i M. M.’s
decembernummer under over-
skriften: „Der er ikke plads til
juletræer på Mælkevejen."
Der var altså ikke andet at gøre
end så småt at indstille sig på en
ny levevis allerede i 1987. Der var
absolut ingen plads længere til
jul og uproduktiv barnlighed.
Nu var der jo sket så uendelig
meget i de år, som havde vænnet
befolkningen til en progressiv tan-
kegang! Man må bl. a. erindre, at
menneskene for længst havde ind-
set det unyttige i at stræbe efter
flere penge — det var meget vig-
tigere at få tildelt mere tid!
Det var derfor muligt for man-
ge at se det lyse i situationen, da
den første overraskelse over at
være blevet berøvet julen havde
lagt sig. Forretningsfolk og hus-
modre var lettede over at slippe
for det ekstra arbejdspres midt i
en mørk tid, og fædre glædede sig
over ikke at skulle stirre fallitten
i øjnene på tælling. Kun børnene
blev ved med at protestere høj-
lydt over forbudet mod julen,
hvilket bestyrkede de voksne i
deres opfattelse af, at de jordiske
myndigheder havde gjort ret i at
tage kampen op mod julen den-
gang i stedet for på tærkslen til
det 21. århundrede, hvor der ville
være så meget andet at se til.
Selv om man ikke talte dagene
indtil den 24. december — der var
jo ikke mere noget særligt at ven-
te sig af den dato — forekom
måneden mærkværdig lang for
alle. — Sikke et forslag der er i
tiden, selv om dagene er så korte!
sagde vi til hinanden i krampag-
tige forsøg på kun at tælle de
lyse timer, som foreskrevet af
myndighederne.
Det blev den 23. december, før-
end de første revner i emaljen
viste sig.
— Ja-h, sidste år ved denne tid,
da pyntede vi juletræ ...
— Og det var nu egentlig dej-
ligt med al denne travlhed dagen
før dagen ...
— Det er nu, som om man
mangler noget...
— SSSSh! — Se ikke tilbage!!
Rundt omkring i vore hjem
blev der udvekslet skjulte tilståel-
ser med bortvendte øjne, men
DIO havde forudset, at denne før-
ste jul uden jul kunne kræve en
ekstraordinær årvågenhed af de
beredvillige embedsmænd, der da
også alle havde meldt sig til fri-
villig udrykningstjeneste.
Således gik det til, at der allige-
vel blev ringet på vore døre om
aftenen den 24. december. Ganske
vist var det ikke julemanden i
tåbelig gammeldags nissedragt,
der stod udenfor, men en fornuf-
tig gut i funktionel Loden-frakke
— og han havde ikke en sæk over
skulderen, men en mappe i hån-
den. Af mappen fremdrog han
ikke gaver, men skemaer til ud-
fyldning.
— Er De tilfreds med julens af-
skaffelse? — Ja — Nej (det ikke
ønskede bedes overstreget).
— Kan De begrunde svaret?
og i hundredvis af andre spørgs-
mål og opfordringer, der kunne
holde familierne beskæftiget hele
juleaften og få dem til at glemme
alt om lækkerier, gaver og anden
verdslig tidsspilde.
Verdslig tidsspilde ... en og an-
den af os løftede måske tanke-
fuldt ansigtet fra skemaet ved
spørgsmålet: „om ikke de jordiske
myndigheder havde gjort ret i at
forbyde julen, der jo efterhånden
ikke var andet end verdslig tids-
spilde?"
Hvis alt det poppede skulle fjer-
nes fra julen — så kunne det
måske kun gøres ved at fjerne den
helt for en tid?
Kun ved at blive juleløse kunne
vi blive julebevidste?
„Evigt ejes kun det tabte" —
men sådanne tanker var der in-
gen, der ville finde på at udtale
højt.
Derimod ved vi nu, at der var
mange, der besluttede at tage
skæbnen i deres egen hånd, fra
det øjeblik julen officielt blev for-
budt.
Det begyndte i det stille rundt
omkring i hjemmene. Af gode
grunde kan jeg derfor kun for-
tælle, hvad der gik for sig af
skjult julemaskepi her i vort
hjem.
Jeg tror, det hele startede med,
at lillebror en dag gjorde et fund
bag en stabel brædder i den in-
derste kælder, vi så sjældent
kommer i.
Da han havde fået støvet sagen
af, så han, at det måtte være en
slags dukkehus. Det var i hvert
fald et rum med tag over, og i
taget hang meget pudsigt en stjer-
ne, der så ud, som var den faldet
ned som et stjerneskud. I rum-
met sad et par menneskedukker,
og nogle husdyr lå rundt om en
lille vugge med et nyfødt barn i.
— Mor, mor, råbte lillebror,
mens han med sit fund i hænder-
ne styrtede op ad trappen, — må
jeg godt lege med denneher duk-
kestue, jeg har fundet i kælde-
ren?
— Men barn dog ... hvad er
det, du har fundet, sagde hans
mor. — Det er jo en julekrybbe!
Det må være farmor, der har gemt
den i kælderen. Vi må vise den
til far!
Det var ganske rigtigt min
barndoms franske julekrybbe.
Fra det øjeblik blev den hele
vor families julekrybbe.
Den blev vores udgangspunkt i
oprøret mod juleforbudet.
Nu ved vi, at alle familier fandt
frem til deres egne former for
oprør. Nogle mødtes til hviskende
højtlæsning af juleevangeliet, an-
dre bagte og brasede for nedrul-
lede køkkengardiner og hermetisk
tillukkede vinduer, mange flette-
de hjerter og lavede uldgarnsnis-
ser ... alle tog sig af hinanden i
det skjulte, skrev breve, gik på
hemmelige besøg hos de ensom-
me — ingen stod uden for jule-
sammensværgelsen, viste det sig
i år, da oprøret brød ud i lys lue
— hvor myndighederne måtte
bøje sig for den lutrede jul — og
de sagtmodige i alle lande endelig
fik mod til at få sagt:
GLÆDELIG JUL!
Her holdt Michel Resier inde. Der
var vel egentlig ikke mere at sige?
Og dog, mente gamle onkel Val-
demar, der med synlig glæde lod
sin hånd genfinde vejen til rød-
vinsglasset:
— SKÅL!
Er strømforsyning Deres problem?
Lad os være Dem behjælpelig. Vort
leveringsprogram omfatter anlæg fra
2 kVA - 5.000 kVA.
Forlang yderligere oplysninger og tilbud.
rjcxy
Rxlmhmb
9700 Brønderslev Frederikssundsvej 123
Tlf. (08) 8202 55 2700 Brønshøj
masMnfabrik% Telex 69697 Tlf. (01) 60 8111
Motorafdelingen , .Telex 33365
7