Atuagagdliutit - 06.01.1977, Blaðsíða 7

nåpautipiluit akiornerat
peKatiglngnermik
tungaveKartariaKarpoK
kinguågssiutitigut nåpautit akiorneKarneråne Kalåtdlit-nunåt Kina-mit ill-
niarsmauvoK, Gunnar Aagaard Olsen oKarpoK.
I bekæmpelsen af kønssygdomme kan Grønland lære af Kina, siger Gun-
nar Aagaard Olsen.
Bekæmpelsen af
kønssygdomme må
bygge på solidaritet
Gunnar Aagaard Olsen, Kujatåne
1964-imit 68-imut nakorsausima-
ssck, Kanigtukut Københavnime
doktcrlngorpoK agdlauserisimaga-
migil Kalåtdlit-nunåne kinguåg-
ssiutitigut nåpautit misigssorne-
Kartarnere. agdlauserissamine su-
iunersutigå Kalåtdlit-nunåne ki-
hguågssiutitigut nåpautit akiorni-
arneKarnerat tamaviat avdlångor-
terKuvdlugo.
— navsuerutigissarianarpoK, i-
sumagineKarnerat ajornartorsiu-
tip angissusianut nalerKutingit-
sok, Aagaard Olsen oKarpoK. —
nukigparujugssuit atorneKarsimå-
Put nåpautit nungutinagit. Dan-
markime periausiussutut iliusa-
gåine, ingmikut påsisimassagdlit
kinguågssiutitigut nåpautileri-
ssartut 50—it imalunit 60-it Ka-
låtdlit -nunåne atorfinigtitariaKå-
såput, tamånalo pinaviångivigpoK.
kisiånile angussaKarnåsagalua-
KaoK ingmikut påsisimassalingmik
atausinarmigdlunit atorfinigtitsi-
neK. tåussuma pingårtumik ka-
låtdlit suleKataussut akiuinermik
iliniartisagaluarpai. tåuko sivi-
kitsumik, pimorussamik iliniåså-
Put népautinik påsingningnigssa-
mut kinguågssiutitigut nåpautit
akicrnerånut.
sulissorissat, kalåliussariaKame-
rånut pissutåuput akigssaK inui-
agtutdlo pissutsit. kalåtdlimut ni-
viarsissamut pitsaunerusaoK ka-
låtdlimut jumumut sundheds-
fPedh.iælperimutdlunit. orniguti-
savdlune Kavdlunåmut nakorsiar-
nermit. åma kalåtdlimut najuga-
Kavigsumut ajornånginerusaoK
tunitdlatat naniniarnigssåt. åma-
me politikikut månåkut inger-
dlaornermut nalerKupoK, kalåt-
dlit nansminérdlutik ajomartor-
siutitik anigorniåsagåt.
Aagaard Olsen OKarpoK, Kalåt-
dlit-nunåt Kinamit iliniarsinau-
®sok. sujornatigut Kiname kingu-
agssiutitigut nåpautit siaruarsi-
a^asimagaluaKaut. mumisitsinerup
k'ngorna inuiaKatigitorKanérsutut
'ssigineKalerput. tunitdlagtineK
kångunångilaK, peicataorusungi-
Pertutdle issiginenardlune tunit-
dlaisimasåine. penatigititdlugo
Ir>uit tamane tamånitut iliniarti-
PeKarput, kinguågssiutitigut nå-
PPutit misigssornigssånut suliari-
Pigssånutdlo. periautsip tåussuma
åssinga Kalåtdlit-nunåne atorne-
KarsinåusaoK, peKatigingnerme
kalåtdlit Kangarssuardlo kultu-
rne pinaårtutoKausimavoK.
PiviussungortineKarsinaunera-
nut såruname aperKutåusaoK, isu-
ma pigiliuneKarsinaunersoK. pi-
ssugssauvfigtut misigssortinigssaK
PerKussissutaussariaKångilaK. i-
•Painidsagaluarmat, piumåssutsi-
kut pissartoK, Kalåtdlit-nunåt ki-
P^uågssiutitigut nåpautaerutitini-
ardlugo.
Gunnar Aagaard Olsen oKar-
P0K> kinguågssiutitigut nåpautit
siaruarsimanerat inuiaKatigit ine-
■'■artornerånut atassoK. Kanga Ka-
'atdlit-nunåne uverssagaKarneK
a.iupgajavigkaluarpoK. ilimanar-
Kalåtdlit-nunåne akilerårtitsiner-
Paut inspektorate nalunaerpoK,
kalåtdlit kommunisa 1977-ime a-
kilerårutigssat ima angissusilersi-
mavåt:
Nanortalik 18, NarssaK 18, K’a-
K°ftoK 19, Påmiut 18, Ivigtut 15,
kuk 15, ManltsoK 15, Sisimiut 16,
kangåtsiaK 18, Ausiait 19, K’e-
KertarssuaK 17, K’asigiånguit 17,
kulissat 15, OmånaK 15, Upema-
v'k 17, Thule 17, Angmagssalik
18, IgdlorKortut 17.
dlune, nalinginausimångitsoK, i-
nusugtut åipaKångitsut atoKati-
gigtarnerat. tamånale Danmarki-
me nalinginausimavoK, åma itsaK.
inuiaKatigingnik misigssuissar-
tut isumaKatigigput, atugarissati-
gut tarnikutdlo ajornartorsiutit
ukiune kingugdliunerussune pi-
larsimanerånut pissutaussut ang-
nerpåt ilagigåt, inuit eiritertme-
Karnerat, nunarnatigit ikigtungu-
åkutåt aserordlugit. eskimut kul-
turiata autdlåvigisimavai nunar-
natigit ikigtukutåt, nangmingner-
piaK penatauvdlutik, ikioKatigl-
kutårsimåput, piviussumik peKa-
tigingneK ingmingnutdlo nautsor-
ssutigeKatigigtarneK tungaviusi-
mavdlutik, inuit issigtorssuarme
inuinarsinaunerånut. nunaKarfér-
Kane najugaKartiternerup åma
inugtut erKigsisinauneK pilersisi-
mavå, agdlauserissaK navsuiai-
VOK.
tamåna igdlonarfingne atåinar-
sinausimångilaK. inuit måtusima-
lerput, peKatigititdlugulo kalåtdlit
ilatsinaleriartortineKarput Kav-
dlunåt oKartugssaunerujartorne-
rånit.
— inusugtut ilåt sujunigssa-
mingnik tutsuvigingnigkungnaer-
put, Kimagaussutut misigalutik.
sulivfit nikerarnerånik erssiute-
Kartumik, sulivfigssaerunerujug-
ssuarmigdlo. tåukununga imigag-
ssaK atoKatigigtarnerdlo uvdlui-
Gunnar Aagaard Olsen, der var
læge i Sydgrønland 1964—68, fik
fornylig doktorgraden i Køben-
havn på en afhandling om en
række undersøgelser af kønssyg-
dommene i Grønland. I afhand-
lingen foreslår han en omlægning
af hele kønssygdomsbekæmpelsen
i Grønland.
— Man må erkende, at behand-
lingen ikke har svaret til proble-
mets omfang, siger Aagaard Ol-
sen. — Man har brugt mange
kræfter på bekæmpelsen uden at
få bugt med sygdommen. Hvis
man skulle gå frem ligesom i
Danmark, skulle der ansættes 50
eller 60 specialister i kønssygdom-
me i Grønland, og det er helt
urealistisk. Derimod kunne man
nå langt ved at ansætte bare een
specialist. Han kunne især uddan-
ne grønlandske medarbejdere til
bekæmpelsen. De skulle have en
kortvarig, intensiv uddannelse i at
stille diagnoser og behandle køns-
sygdomme.
Når personalet skal være grøn-
landsk, er det både af økonomiske
og etniske grunde. Det må være
bedre for en grønlandsk pige at
komme til en grønlandsk jorde-
moder eller sundhedsmedhjælper
end til en dansk læge. Det må og-
så være lettere for en fastboende
grønlænder at opspore smittekon-
takter. Det er også i overensstem-
melse med de aktuelle politiske
strømninger. at grønlænderne
narne angnertusiartorput. piviu-
ssunik Kimarratigingningnermut
erKainarsinauvoK, kisiånile peri-
arfigssatuaråt, ingmingnut ator-
niåsagunik.
inuiaKatigit avdlångomerånut
atavoK. mérKat ilernunik malig-
tarissanigdlo piniartutut inussut
atcrtagånik iliniartineKéngitdlat.
angajcrKåt sungiusimavåt peKati-
gigdlune inuneK, mérKatdle atu-
arfingnut piput, iliniardlutigdlo
Kavdlunåt unangmigdleKatigig-
dlutik inuneråne peKatausinau-
nigssamut. angajorKåt Kanganit-
sat pingårutåinik iliniartiniaralu-
arångatik, mérKat isumagssaKar-
tineK ajorpåt. angajorKårpagssuit
åma malugisimalerput tondgsisi-
majungnaerdlutik. inuiaKatigit
avdlångornerat takuvåt, méntat-
dlo atuarfingnit angerdlartartut
takussardlugit avdlauvdlutik,
Kavdlunåtut issikoKardlutik ka-
låtdlisut. erKarsartauseKardlutik.
inuiaKatigit sujunigssame av-
dlångusagaluarpatalunit inugpa-
lårnerulerdlutik, atoKatigigtarne-
rup pissusia, inusugtut amerdla-
Kissunik åssigingitsunik atoKate-
Kartarnerat, taimatut ingerdlåi-
naratdlartugssaugatdlarpoK uki-
orpagssuarne, taimåitumigdlo
perKutigssaKarpoK kinguågssiuti-
tigut nåpautit pimorussauneru-
ssumik akiorniåsavdlugit.
K. N.
skal være i stand til at løse deres
egne problemer.
Aagaard Olsen siger, at Grøn-
land kan lære af Kina. Tidligere
var kønssygdomme stærkt ud-
bredte i Kina. Efter revolutionen
blev de betragtet som et levn fra
det gamle samfund. Det var ingen
skam at være smittet, men det
blev betragtet som usolidarisk at
bringe smitten videre. Samtidig
blev mennesker i lokalsamfunde-
ne uddannet til at undersøge og
behandle kønssygdommene. Det
samme system må kunne bruges
i Grønland, fordi solidaritet var
et vigtigt træk ved den gamle
grønlandske kultur.
Om det kan gennemføres, af-
hænger naturligvis af, om tanken
kan slå igennem. Det bør ikke
pålægges som en pligt at lade sig
undersøge. Det skulle gerne være
noget, man gør frivilligt, for at
gøre Grønland fri for kønssyg-
domme.
Gunnar Aagaard Olsen siger, at
udbredelsen af kønssygdomme
hænger sammen med samfundets
udvikling. I det gamle Grønland
var der meget få børn udenfor
ægteskab. Det tyder på, at det
ikke var almindeligt, at de unge
ugifte havde seksuelle forbindel-
ser. Det var derimod almindeligt
i Danmark, også i gamle dage.
Samfundsforskerne er enige om,
at en af de vigtigste grunde til
de sociale og psykiske problemer,
der er opstået i de sidste årtier,
er befolkningskoncentrationen,
som opløste de små samfund. Den
eskimoiske kultur hvilede på de
små samfund. De var nærdemo-
kratiske, kollektive enheder, hvor
gennemført solidaritet og gensi-
dig hensyntagen var forudsætnin-
gen for, at mennesket kunne over-
leve i det arktiske klima. Boplads-
samfundet gav også store mulig-
heder for menneskelig tryghed,
forklares det i afhandlingen.
Det kunne ikke opretholdes i
byerne. Mennesket blev isoleret og
samtidig blev grønlænderne gjort
mere og mere passive ved den
voksende danske dominans.
— En gruppe af unge føler sig
usikre på fremtidsmulighederne,
sat ud af spillet. Den er præget
af skiftende arbejdspladser, stor
arbejdsløshed. For dem bliver spi-
ritus og seksualitet noget domi-
nerende i hverdagen. Det kan lig-
ne flugt fra virkeligheden, men
det er den eneste mulighed, de
har tilbage for at realisere sig
selv.
Det hænger sammen med æn-
dringen af samfundet. Børnene
lærte ,ikke de normer og regler,
der gjaldt i fangersamfundet.
Forældrene var vant til en soli-
darisk livsform, men børnene kom
i skoler, hvor de lærte at klare
sig i det danske konkurrencesam-
fund. Når forældrene prøvede at
lære dem de gamle værdier, sag-
de det ikke børnene noget. Mange
forældre kommer også til at føle
sig usikre. De ser samfundet æn-
dre sig, og de ser børnene komme
hjem fra skole og være anderle-
des, med en dansk facade og et
grønlandsk sind.
Selvom samfundet i fremtiden
skulle blive ændret i en mere
menneskevenlig retning, så vil
seksualmønstret, med det store
antal løse forbindelser hos en
gruppe af unge, fortsætte på sam-
me måde i årtier, og derfor er der
grund til at finde en mere effek-
tiv bekæmpelse af kønssygdom-
mene.
K. N.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
GRØNLANDSPOSTEN
HANDELSKOSTSKOLE
Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser
7