Atuagagdliutit - 06.01.1977, Blaðsíða 22

Der er forskel på
tolerance og frisind
Redaktør Poul Erik Søe, medlem af Det radikale
Venstre og Danmarks Radios udenrigspolitiske med-
arbejder, islændingen Haldur Sigurdsson, talte i
radioudsendelsen „Ugen, der gik“ den 27. november
1976 om forholdet mellem Danmark og Grønland.
Senere er deres udtalelser blevet fulgt op af Moses
Olsen i en leder i det politiske blad Sujumut nr. 41.
folketingimut ilaussortausimassoK, OKalugte Moses Olsen. — Fhv. folke
tingsmand, translatør Moses Olsen.
Poul Erik Søe:
— Hvis Danmark vil lære, hvad
vi ikke skal gøre overfor Grøn-
land, så skal vi gøre det mod-
satte af, hvad vi gjorde i Island
og på Færøerne. Jeg uddrager
den lære, at udviklingen til folke-
lig selvstændighed kan mødes
med to holdninger:
Den ene hedder tolerance, og
det lyder jo flot og godt. Men
tolerance fører til modsætninger
og aflejrer hadlag i begge folk.
Den anden holdning er frisind.
Den eneste mulighed mellem to
folk, der vil værne agtelsen for
hinanden.
Ja, men er der da forskel på
tolerance og frisind?
Tolerance
Ja. Tolerancen giver kun frihed
til det, der er fælles. Tolerancen
er et gummibånd omkring det,
der er fælles. Gummibåndet kan
strækkes vidt for at få plads til
modsætningerne, men gummi-
båndet vil uundgåeligt gå i styk-
ker, når de egentlige forskelle
dukker op. Tolerancen går ud fra,
at danskere og grønlændere dy-
best set er ens. Og når tolerancen
giver frihed, så er det altså en
frihed, der ikke tror på forskel-
lighed.
Frisind
Her overfor står frisindet. Det er
en frihed der er født af det syn,
at hovedsagen når det gælder
frihed ikke er det fælles, men at
mennesker, folk, nationer og sta-
ter virkelig er forskellige. Det
vigtigste for frisindet er derfor
frihed til forskellighed.
Hvis Danmark og Grønland
ikke skal ende i samme modsæt-
ninger, som sprang af Islands og
Færøernes frigørelse, så må vi
forkaste tolerancen, fordi den
sylter os ind i en ensretning, der
ikke har hjemsted i de to folks
historie og kultur. I stedet må vi
vælge frisindet, som respekterer
forskellighederne, ja, i virkelig-
heden er det eneste redelige for-
hold mellem mennesker, fordi ud-
Annoncér
i
GRØN LAN DSPOSTEN
gangspunktet netop er, at frihed
i et fællesskab alene kan springe
af retten til forskellighed.
Den uskrevne lov
Nedslidningen af samhørigheden
mellem de to kulturer, grøn-
landsk og dansk, har ikke nået sit
højdepunkt endnu. De næste ti
år vil afgøre, om der stadig skal
være en mellemfolkelig samhø-
righed, eller om vi til den ende-
lige adskillelse skal følges ad i
en politisk afgrænset hakkeorden.
For mig må det være rimeligt
at spørge, om Grønlands selv-
råderet skal vindes på samme
måde som islænderne har fået
deres, og som færingerne delvis
har opnået? Altså gennem ved-
varende politisk tovtrækning,
hvor Grønlands selvstyre eller
løsrivelse fra dansk side forhales
længst muligt.
Jeg tror, der er en regelbun-
den lov for en sådan udvikling
mellem to lande, når udviklin-
gen alligevel skal komme. Vi
kunne gennem politik komme til
at gøre hinanden ondt i et slægt-
led, hvis vi ikke er villige til at
lytte os ind til denne uskrevne
lov.
Plaster på såret
Nu får Grønland omsider sin
hjemmestyrelov — alt for sent,
og ikke givet ud af pludselig
dansk vilje til at sikre grønlæn-
derne selvstændighed, men klart
sprunget ud af det grønlandske
nej til EF.
Da Danmark med sit ja tvang
Grønland ind i et europæisk fæl-
lesskab, blev en hjemmestyrelov
sat som plaster på såret. Men
hjemmestyreloven vil sætte sin
egen bølge af nye krav og hold-
ninger i gang. Med hjemmestyre-
loven anerkendes, at Grønland er
en selvstændig nation, hvad
Grønland hele tiden har været
uanset fraværet af en politisk
lov — nemlig alene gennem
sprog, kultur og selvstændig hi-
storie.
Positiv nationalisme
Men hjemmestyreloven vil hurtigt
rejse det spørgsmål, om Grøn-
land også kan kaldes en selvstæn-
dig stat. Det er her værd at min-
de om, at færingernes afdøde lag-
mand, socialdemokraten Peter
Mohr-Dam, havde det synspunkt,
at Færøerne med sin hjemme-
styrelov var en selvstændig stat.
Det var han nået frem til ved at
sammenligne Færøernes stilling
med små stater, som har opnået
optagelse i FN.
Men stat eller ikke stat — så
er hjemmestyreloven adgangskort
til en øget national-kulturel ud-
vikling i Grønland. Sikkert ikke
nationalisme i europæisk forstand,
men den nationalisme, der i nu-
tiden binder en så spredt folke-
mængde som indbyggerne i Tan-
zania sammen til en nation, og
som gjorde det samme i Norge
efter ophøret af unionen med
Sverige. Nationalisme eller fæd-
relandssamhørighed som et nød-
vendigt kit for at genskabe et
selvstændigt folk.
Grønland og EF
Så længe der er et rigsfælles-
skab, vil det være et spørgsmål
for enhver dansker, hvordan et
flertal i fællesskabet skal møde
et mindretal, som i det mindste
er et selvstændigt folk, en na-
tion, men også hvad i hvert fald
en færing som Mohr-Dam kaldte
en stat. Det er et spørgsmål i
dagligdagen og i ethvert politisk
møde. Det dukker naturligt op
første gang, når grønlænderne
skal afgøre deres tilknytning til
EF.
For mig må svaret være, at
grønlænderne ikke alene selv skal
afgøre, om de vil være med i EF,
men også selv bestemme formen.
— altså om de vil høre til eller
ej, og hvor det skal ske: Om det
skal være ved en folkeafstemning,
eller om beslutningen kan place-
res andre steder. Det vil sige, at
mange danskeres forestilling om
en ny folkeafstemning i Grønland
ikke er eneste løsning.
Landsrådet alene kan melde
Grønland ud af EF uden folke-
afstemning, hvis der er flertal i
landsrådet. Sådan gjorde færin-
gerne, og det gjorde de, uanset
at deres hjemmestyrelov siger, at
de har fælles udenrigspolitik med
Danmark. Og grønlænderne må
have samme ret, når de får en
h j emmestyrelov.
Holdningsspørgsmålet
Holdningsspørgsmålet mellem de
to folk, de to nationer — og må-
ske to stater, vil være der fra
første færd og i et helt slægtled
kunne sidde på mellemfolkelig-
heden i de to folk, skønt det
mellemfolkelige jo gerne skulle
overleve de stridigheder, vi helt
oplagt kommer til at stå overfor
i et ti-år eller to.
Derfor hævder jeg, at der i hi-
storien i Danmarks forhold til Is-
land og Færøerne ligger gemt en
uskreven lov, som vil være nyt-
tig for både grønlændere og dan-
skere i de næste ti år.
Kolonialt herredømme
I samme udsendelse sagde Dan-
marks Radios udenrigspolitiske
medarbejder, islændingen Haldur
Sigurdsson blandt andet om for-
holdet mellem Danmark og Grøn-
land:
— Det, som gør det meget van-
skeligt at generalisere om både
Grønland nu og Grønland i frem-
tiden, er, at vi først og fremmest
har at gøre med et kolonialt her-
redømme, som tegnes af dansker-
ne. Danskerne har i hvert fald i
den sidste del af den tid, Dan-
mark har været kolonimagt, væ-
ret nogle ret bløde mennesker.
Når man slog på en dansker, så
blev man ikke rigtig slået igen.
Det har man set i den islandske
frigørelseskamp, hvor det lykke-
des Island at blive selvstændig
på grundlag af, at man pegede
på visse historiske og juridiske
omstændigheder rækkende helt
tilbage til 1300-tallet, hvor dan-
skerne var modtagelige for et lo-
gisk ret-resonnement. Naturligvis
spillede det en vital rolle, at dan-
skerne skulle have Sønderjylland
tilbage i 1918. Så danskerne kun-
ne ikke nægte Island selvstæn-
dighed.
Det korte og det lange er, at
danskerne ikke er hårde kolo-
nialister. Danskerne er ikke lede
sataner, og det er måske derfor,
det er svært for grønlænderne at
finde en effektiv begrundelse for
at slutte op massivt bag en selv-
stændighedsbevægelse eller en
bevægelse, som sigter på selv-
stændighed, selvstyre for Grøn-
land.
Et økonomisk spørgsmål
Jeg tror, at det er meget proble-
matisk med en selvstændighed
for Færøerne. Øerne har faktisk
kun én ressource,, og det er denne
masse fisk, der findes i havet lige
omkring Færøerne. Vi må se i
øjnene, at Færøerne ikke får lov
til at fiske andre steder i verden.
Det vil sige, at Færøerne ikke ud
fra nuværende forudsætninger
har nogen mulighed for at blive
økonomisk selvstændig. Det må
være grundlaget for enhver be-
dømmelse af grønlandske ønsker,
nemlig at Grønland en dag bliver
økonomisk uafhængig af resten
af verden og af Danmark også.
Det må man nok tro, at Grønland
vil kunne blive, og i det øjeblik
det er et faktum, så tror jeg, at
Grønland vil erklære sig selv-
stændig og uafhængig af Dan-
mark.
Fællesskab på lige vilkår
På baggrund af disse udtalelser
skrev Moses Olsen i lederen af
Sujumut nr. 41:
„At tale for åbent og klart om,
at vi grønlændere er et folk og
ikke en befolkningsgruppe, at de
grønlandske realiteter ikke er
identiske med de danske, at dette
land tilhører landets befolkning,
det er noget, der nedbryder det
gode dansk-grønlandske forhold.
Taler man i hjemmestyrekommis-
sionen helhjertet og klart til for-
svar for sit lands og sine lands-
mændt interesser og naturlige
rettigheder, så er man straks en
af dem, der ødelægger forholdet
mellem Grønlai 4 og Danmark på
grund af for mt^en nysgerrighed.
Gør man som grønlænder sin stil-
ling lige så klar som statsmini-
steren, hedder det sig straks, at
man er gået for vidt, at man le-
ger med ilden.
De beskrevne holdninger er
meget karakteristiske for de så-
kaldte „moderate" politikere her
til lands. Omvandrende advar-
selsskilte er nok mere rammende
betegnelse for disse politikere.
Men hvorom alting er, så er de
fortalere for „tolerancen", sådan
som Poul Erik Søe definerer
den. De siger, at Grønland og
Danmark er et rige, at vi er lige-
stillede borgere i samme rige. Så
at sige fællesskab for enhver pris.
Værsågod, vort land er dit, An-
ker Jørgensen, ned med vores
kulturelle arv, vort sprog, vor
identitet som et folk, hvis det er
nødvendigt for at bevare fælles-
skabet. Det er den yderste kon-
sekvens af „de moderates" grund-
holdning. Dette afslører, at „de
moderate" kun er moderate i for-
holdet til flertallet i rigsfælles-
skabet, nemlig i deres kasten sig
for fødderne af flertallet.
Vi ønsker ikke et fællesskab på
sådanne betingelser. Vi ønsker et
fællesskab, hvor begge parter ac-
cepterer hinanden som lige part-
nere. Derfor går vi ind for „fri-
sindet".
Vi arbejder ikke imod fælles-
skabet. Men vi arbejder for et
fællesskab på lige vilkår. Og lige
vilkår betyder her, at Danmark
accepterer, at grønlændere er et
folk, at man ikke skal bygge
Grønland op på danske præmis-
ser alene, men med udgangs-
punkt i grønlandske realiteter, at
dette land er vort land o.s.v.
Bygger fællesskabet ikke på så-
danne realiteter, brister gummi-
båndet før eller senere.
Enhver politiker, som ikke er-
kender dette, ja, det er i virkelig-
heden ham, der er yderligtgående
og leger med ilden."
Sommerhuse
Formidling af køb og salg af sommerhuse og grunde. Man
sikrer bedst sine penge mod inflation ved at anbringe dem
i fritidshuse og grunde. Skriv til mig, hvad De ønsker, og
jeg finder det rette. Fritidsområdet i Sydfalsters plantager,
med Danmarks fineste badestrand, omfatter ca. 6000 sommer-
huse og grunde. Sikrer udlejningsmuligheder.
SYDFALSTER EJENDOMSKONTOR
C. C. TOMMMERUP
Nellikevej 3, Marielyst,
4873 Væggerløse
Tlf. 03-87 60 64
22