Atuagagdliutit - 24.02.1977, Blaðsíða 13

såkutorKat atorpai
Bent Oisenip, K’eKertarssuarmiup, åssilisimavå er-
KumTtsuliortoK inusugtoK Otto Kilime suliaisalo ilai
angut inflsugtoK „polkaskjorte" -
lik nutånigdlo avdlanik atortoK,
nerriviup nalinginaussup kigdli-
ngane igsiassoK. erKumitsuliortoK
akuitsunik Kanganitsanik såko-
Kardlune, Kangarssuardle kingor-
nutagkanik.
tåssauna erKumitsuliortoK Otto
Kilime, 27-nik ukiulik, K’eKer-
tarssuarme najugalik.
Otto Kilime Angmagssagdlip
pigissåne Kulusungme (Kap Dan)
imingorsimavoK Katångutigingne
12-ine normo 8-uvdlune. mérauv-
dlunile atåtaminit kigartuineK
ilikarsimavå. 1967-ime K’asigiå-
nguanut pisimavoK rejenik Kali-
paiaissuvdlune, kingornalo Kag-
ssuserinermut ilinialerdlune 1974-
ime inerdlune. Kagssuserissutut-
dle sulisimångilaK, aningaussarsi-
akinarpatdlårmat Kiperuinermut
sanigdliuvdlugo.
aperineKarame sok nutålianik
atortoKånginersoK, Otto Kilime
akivoK:
— oKåtåraluarpara taimaitina-
ravko. sukanerunginame, såku-
torKatdlo atordlugit ingmikut sut-
dliveKartariaKarnanga, sarfator-
nanga il. il. Kiperugkåka sumut-
dlunit suliarisinaugaluarpåka pu-
joralaKångitdlat, fimalo pisiniar-
toKartarsimavunga narrutunik,
Kiperugkane maskinap inikuinik
nuånarissaKéngitsunik.
Otto Kiiimep sapersiméngilå
ukiunut nutånut nalerKUsarnig-
ssane — kinåussutse pigalugo!
Bruger
det gamle
værktøj
En ung mand i „polkaskjorte" og
hvad der ellers hører til tidens
mode, siddende ved et alminde-
ligt spisebord. Han fremstiller ge-
digent kunsthåndværk ved hjælp
af det ældgamle værktøj, som er
gået i arv gennem generationer.
Det er kunstneren Otto Kilime,
27 år, der nu bor i K’eKertarssuaK.
Otto Kilime er født i Angmag-
ssalik-bygden Kulusuk (Kap Dan)
som nummer 8 blandt 12 søsken-
de. At skære figurer lærte han
af sin far allerede som barn. Han
kom til K’asigiånguit i 1967 som
rejepiller, gik senere i lære som
vodbinder og blev udlært i 1974.
Han har imidlertid ikke beskæf-
tiget sig som vodbinder, idet han
fandt, at fortjenesten herved var
for ringe i forhold til, hvad han
kunne tjene på sine figurer.
På spørgsmålet om, hvorfor han
ikke benytter moderne hjælpe-
midler, svarer Otto Kilimie:
— Jeg har prøvet, men opgivet
det igen. Det var ikke hurtigere,
og med de gamle redskaber er
jeg uafhængig af værksted, strøm
og lignende. Jeg kan bogstavelig
talt fremstille mine figurer hvor
som helst. Der er ingen støvpla-
ge, og endelig har jeg været ud-
sat for kræsne kunder, der ikke
brød sig om „maskinspor" i figu-
rerne.
Otto Kilime har formået at til-
passe sig de nye tider — med sin
identitet i behold!
13