Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.02.1977, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 24.02.1977, Blaðsíða 19
senere beregning i slutningen af 1976. DEN SENESTE VURDERING Den senest foretagne vurdering af de udenskærs rejefelters yde- evne er som nævnt baseret på et langt større materiale end tidlige- re og på nye beregningsmetoder. Den står derfor ikke længere som rådgivning til en præventiv kvo- te, men er biologernes første di- rekte skøn over bestanden og dens sandsynlige bæreevne. Som al an- den biologisk rådgivning er vur- deringen stadig baseret på en række forudsætninger og indbe- fatter usikkerhed om visse fakto- rer, men den er den nuværende bedste. Hovedgrundlaget er en vurde- ring af bestanden i 1976 på de enkelte felter. Hertil er brugt selve fiskeriets resultater, idet man har vurderet, hvor stort et areal der befiskes pr. trawltime. Hvis man antager at alle rejer over dette areal tilbageholdes i trawlen, giver den detaljerede fi- skeristatistik, som de forskellige observatører har indsamlet, grundlag for en vurdering af reje- mængden i de befiskede områder. De kommercielle skibe har natur- ligvis gennemgående opholdt sig på de bedste dele af felterne, men med Sisimiut prøvede man at dække hele området mellem Hol- steinsborgdybet og Disko. Der vi- ste sig ret store forskelle i tæthed af rejer mellem områdets enkelte dele, men tager man dette om- råde alene, så var der mindst 54.000 tons store rejer i juli 1976. Når der siges miindst, så er det fordi det i beregningen antages, at hver eneste større reje over det af trawlen dækkede område fanges. I virkeligheden undslip- per sikkert mange, i hvert fald de, som står højere oppe i vandet. Hvor stor denne fejl er, vides ikke bestemt. I hele det vesigrønlandske, udenskærs område har man på basis af alle de foreliggende op- lysninger vurderet, at der i 1976 fandtes mindst 100.000 tons rejer af de størrelser, som indgår i fi- skeriet. Nogle biologer har fun- det, at det er et yderst forsigtigt skøn, men man var enige om at gå ud fra dette tal i de videre beregninger over den mængde, som man kan fiske af en sådan bestand, der altså ikke medreg- ner smårejer, som endnu ikke indgår i fangsterne. Det vil føre for vidt at gå i de- taljer om de biologiske modeller. Kun skal det anføres, at en af usikkerhedsfaktorerne er den na- turlige dødelighed af de store hun- ner efter den første udklækning af æg. Endvidere skal det næv- nes, at man ved fiskebestande normalt vil tillade en løbende „ud- tynding", så den fiskbare bestand holdes på ca. halvdelen af det niveau den havde, før fiskeriet begyndte. Dette befiskningsniveau kan dog føre til relativt stærkere beskatning af gydebestanden end af den fiskbare bestand som hel- hed. For rejernes vedkommende har man tilstræbt, at gydebestan- den (hunrejerne) ikke reduceres med mere end halvdelen og har da måttet sætte befiskningsgra- den ned til 40 pct. af den årlige gennemsnitsbestand. I 1976 skulle man således have kunnet tillade sig at fange ca. 40.000 tons. VIGTIGE ANTAGELSER For en rådgivning om et kommen- de års fiskeri er det nødvendigt at vide noget om tilgangen til be- standen af opvoksende rejer. Vor viden herom er for øjeblikket meget begrænset. Man kan natur- ligvis antage, at den årlige rekrut- tering er nogenlunde konstant, og så ansætte en fangst på 40.000 tons. GF har ikke været uenig i de biologiske vurderinger men har påpeget, at der med den nævnte antagelse opstår et behov for løbende kontrol med bestands- situationen og om nødvendigt øje- blikkelig regulering af kvoten midt i sæsonen. Under hensynta- gen til det komplicerede heri og til usikkerheden omkring rekrut- teringen samt til, at Grønland er nødt til at føre en forsigtig res- sourcepolitik, fandt man det i den danske delegation nødvendigt at begrænse fangsten yderligere og fik vedtaget de 36.000 tons som totalkvote for det udenskærs reje- fiskeri ved Vestgrønland i 1977. OPDELING AF KVOTEN I ICNAF-forslaget er 29.000 tons rigsdansk kvoteandel, mens 7000 tons er til andre nationer. En række forhandlinger om den nær- mere fordeling forestår endnu, men det er ikke opgaven at om- tale dette nærmere i denne arti- kel. Kontrolproblemerne skal hel- ler ikke omtales nærmere her. iDerimod skal det nævnes, at kvo- ten er opdelt på områder, således at risikoen for en lokal overfisk- ning af enkeltområder er stærkt forringet. Især skal det påpeges, iat der er taget et meget stort hen- syn til området ud for Diskobug- ten, idet der i det store område bestående af dybet nord for Store Hellefiskebanke, skråningerne af Diskobanke og Godhavnrende (området mellem 68°N og 69°30’ N) højst må fanges 3000 tons. Der er herved taget et meget stort hensyn til den grønlandske be- kymring for, at et større fiskeri i dette område måske kan få uhel- dige virkninger på fiskeriet i Di- skobugten. Nord for det nævnte område (dvs. nord for 69°30’N) må der højst fanges 6000 tons og syd Torns Yankie Bar giver energi og godt humør nakussagsaut Kimagsautdlo YANKIE BAR Statsbiolog Sv. Aa. Horsted. for (syd for 68°N og sydpå til 64°15’N) højst 28.000 tons, men til- sammen i de to sidstnævnte om- råder højst 30.000 tons. Hvis der således i det nordlige område fanges 5000 tons, må der i det syd- lige kun fanges 25.000 tons. Ende- lig må der mellem Kap Farvel og 64°15’N højst fanges 3000 tons. Alt sammen kun vedrørende det udenskærs fiskeri og kun i 1977. REGULERING AF MASKEVIDDEN Det skal også nævnes, at maske- vidden i trawl i det udenskærs fiskeri skal være mindst 40 mm strakt maske fra 1. januar 1978. Dette skulle sikre, at smårejer normalt vil undslippe trawlen. I øvrigt er det for øjeblikket et ubesvaret spørgsmål, hvor de små rejer befinder sig — der vil nor- malt være langt flere af dem end af store rejer. Hvis der opdages felter med smårejer, må man si- kre disse mod befiskning. FREMTIDIGE UNDERSØGELSER Vor viden om rejefelterne er stærkt forøget det sidste par år, men mange spørgsmål er endnu uløste, f.eks. forholdet mellem rejebestanden og torskebestanden. Der vil næsten helt sikkert være naturlige svingninger i rejebe- standen, både i dens mængde og t dens udbredelse, og fiskeribiolo- gerne må fremover nøje følge dis- se svingninger, så fiskeriet til en- hver tid står i rimeligt forhold til bestanden. Fiskernes egne oplys- ninger er et yderst nødvendigt led i bestræbelserne på at følge situationen, og oplysninger om fiskeplads, fangst og trawltid vil fremover blive søgt indsamlet fra alle deltagende fartøjer. Biologi- ske vurderinger laves ikke for at genere fiskeriet, men for at sikre en bevaring ikke blot af bestande, men også af fiskerier. I den for- bindelse bør man erindre, at selv om nogle grønlandske fiskere utvivlsomt synes, at rejekvoten er blevet for høj, så er den dog udtryk for en ressource, som kan komme det grønlandske fiskeri og det grønlandske samfund til ud- videt nytte fremover. Det usikre i situationen er for øjeblikket ik- ke så meget vurderingen af den nuværende bestand som spørgs- målet om fremtidige naturlige svingninger i bestanden. Svend Aage Horsted Kujanarssuaid Folketingimut KinersineKarnerane ilagsivdlu- arneKarnerput tatigineKarnerputdlo takutfne- KartoK umåmik pissumik matumuna Kujåssu- tigingårparput. ilagsineKarnerup tatigingning- neruvdlo taimåitup ersserKigsumik takutipåti- gut Atåssut imåinaujungnaerérdlune tåkusi- massoK. sule åmalordluta Atåssutip Kinigag- ssångortitainik taisisimassut åmalo autdlariar- Kåumut taima pitsautigissumik angussaKarniv- tine nunavtine tamarme sulissussivdluarsima- ssut tamaisa Kutsavigingårpavut. ATASSUT Mange tak! Vi vil gerne hermed sige hjertelig tak for den fine modtagelse og tillid, vælgerne har vist os i forbindelse med det overståede valg til fol- ketinget, som har overbevist os om, at Atå- ssut er kommet for at blive. Vi siger endnu en gang mange tak til dem, der har givet Atåssut deres stemme og tak til de mange, der hele landet over har medvirket til det fine resultat. ATASSUT 19

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.