Atuagagdliutit - 24.02.1977, Blaðsíða 19

senere beregning i slutningen af
1976.
DEN SENESTE VURDERING
Den senest foretagne vurdering
af de udenskærs rejefelters yde-
evne er som nævnt baseret på et
langt større materiale end tidlige-
re og på nye beregningsmetoder.
Den står derfor ikke længere som
rådgivning til en præventiv kvo-
te, men er biologernes første di-
rekte skøn over bestanden og dens
sandsynlige bæreevne. Som al an-
den biologisk rådgivning er vur-
deringen stadig baseret på en
række forudsætninger og indbe-
fatter usikkerhed om visse fakto-
rer, men den er den nuværende
bedste.
Hovedgrundlaget er en vurde-
ring af bestanden i 1976 på de
enkelte felter. Hertil er brugt
selve fiskeriets resultater, idet
man har vurderet, hvor stort et
areal der befiskes pr. trawltime.
Hvis man antager at alle rejer
over dette areal tilbageholdes i
trawlen, giver den detaljerede fi-
skeristatistik, som de forskellige
observatører har indsamlet,
grundlag for en vurdering af reje-
mængden i de befiskede områder.
De kommercielle skibe har natur-
ligvis gennemgående opholdt sig
på de bedste dele af felterne, men
med Sisimiut prøvede man at
dække hele området mellem Hol-
steinsborgdybet og Disko. Der vi-
ste sig ret store forskelle i tæthed
af rejer mellem områdets enkelte
dele, men tager man dette om-
råde alene, så var der mindst
54.000 tons store rejer i juli 1976.
Når der siges miindst, så er det
fordi det i beregningen antages,
at hver eneste større reje over
det af trawlen dækkede område
fanges. I virkeligheden undslip-
per sikkert mange, i hvert fald
de, som står højere oppe i vandet.
Hvor stor denne fejl er, vides
ikke bestemt.
I hele det vesigrønlandske,
udenskærs område har man på
basis af alle de foreliggende op-
lysninger vurderet, at der i 1976
fandtes mindst 100.000 tons rejer
af de størrelser, som indgår i fi-
skeriet. Nogle biologer har fun-
det, at det er et yderst forsigtigt
skøn, men man var enige om at
gå ud fra dette tal i de videre
beregninger over den mængde,
som man kan fiske af en sådan
bestand, der altså ikke medreg-
ner smårejer, som endnu ikke
indgår i fangsterne.
Det vil føre for vidt at gå i de-
taljer om de biologiske modeller.
Kun skal det anføres, at en af
usikkerhedsfaktorerne er den na-
turlige dødelighed af de store hun-
ner efter den første udklækning
af æg. Endvidere skal det næv-
nes, at man ved fiskebestande
normalt vil tillade en løbende „ud-
tynding", så den fiskbare bestand
holdes på ca. halvdelen af det
niveau den havde, før fiskeriet
begyndte. Dette befiskningsniveau
kan dog føre til relativt stærkere
beskatning af gydebestanden end
af den fiskbare bestand som hel-
hed. For rejernes vedkommende
har man tilstræbt, at gydebestan-
den (hunrejerne) ikke reduceres
med mere end halvdelen og har
da måttet sætte befiskningsgra-
den ned til 40 pct. af den årlige
gennemsnitsbestand. I 1976 skulle
man således have kunnet tillade
sig at fange ca. 40.000 tons.
VIGTIGE ANTAGELSER
For en rådgivning om et kommen-
de års fiskeri er det nødvendigt
at vide noget om tilgangen til be-
standen af opvoksende rejer. Vor
viden herom er for øjeblikket
meget begrænset. Man kan natur-
ligvis antage, at den årlige rekrut-
tering er nogenlunde konstant, og
så ansætte en fangst på 40.000
tons. GF har ikke været uenig i
de biologiske vurderinger men
har påpeget, at der med den
nævnte antagelse opstår et behov
for løbende kontrol med bestands-
situationen og om nødvendigt øje-
blikkelig regulering af kvoten
midt i sæsonen. Under hensynta-
gen til det komplicerede heri og
til usikkerheden omkring rekrut-
teringen samt til, at Grønland er
nødt til at føre en forsigtig res-
sourcepolitik, fandt man det i den
danske delegation nødvendigt at
begrænse fangsten yderligere og
fik vedtaget de 36.000 tons som
totalkvote for det udenskærs reje-
fiskeri ved Vestgrønland i 1977.
OPDELING AF KVOTEN
I ICNAF-forslaget er 29.000 tons
rigsdansk kvoteandel, mens 7000
tons er til andre nationer. En
række forhandlinger om den nær-
mere fordeling forestår endnu,
men det er ikke opgaven at om-
tale dette nærmere i denne arti-
kel. Kontrolproblemerne skal hel-
ler ikke omtales nærmere her.
iDerimod skal det nævnes, at kvo-
ten er opdelt på områder, således
at risikoen for en lokal overfisk-
ning af enkeltområder er stærkt
forringet. Især skal det påpeges,
iat der er taget et meget stort hen-
syn til området ud for Diskobug-
ten, idet der i det store område
bestående af dybet nord for Store
Hellefiskebanke, skråningerne af
Diskobanke og Godhavnrende
(området mellem 68°N og 69°30’
N) højst må fanges 3000 tons. Der
er herved taget et meget stort
hensyn til den grønlandske be-
kymring for, at et større fiskeri
i dette område måske kan få uhel-
dige virkninger på fiskeriet i Di-
skobugten. Nord for det nævnte
område (dvs. nord for 69°30’N) må
der højst fanges 6000 tons og syd
Torns Yankie Bar giver energi og godt humør
nakussagsaut Kimagsautdlo
YANKIE BAR
Statsbiolog Sv. Aa. Horsted.
for (syd for 68°N og sydpå til
64°15’N) højst 28.000 tons, men til-
sammen i de to sidstnævnte om-
råder højst 30.000 tons. Hvis der
således i det nordlige område
fanges 5000 tons, må der i det syd-
lige kun fanges 25.000 tons. Ende-
lig må der mellem Kap Farvel og
64°15’N højst fanges 3000 tons. Alt
sammen kun vedrørende det
udenskærs fiskeri og kun i 1977.
REGULERING AF MASKEVIDDEN
Det skal også nævnes, at maske-
vidden i trawl i det udenskærs
fiskeri skal være mindst 40 mm
strakt maske fra 1. januar 1978.
Dette skulle sikre, at smårejer
normalt vil undslippe trawlen. I
øvrigt er det for øjeblikket et
ubesvaret spørgsmål, hvor de små
rejer befinder sig — der vil nor-
malt være langt flere af dem end
af store rejer. Hvis der opdages
felter med smårejer, må man si-
kre disse mod befiskning.
FREMTIDIGE UNDERSØGELSER
Vor viden om rejefelterne er
stærkt forøget det sidste par år,
men mange spørgsmål er endnu
uløste, f.eks. forholdet mellem
rejebestanden og torskebestanden.
Der vil næsten helt sikkert være
naturlige svingninger i rejebe-
standen, både i dens mængde og
t dens udbredelse, og fiskeribiolo-
gerne må fremover nøje følge dis-
se svingninger, så fiskeriet til en-
hver tid står i rimeligt forhold til
bestanden. Fiskernes egne oplys-
ninger er et yderst nødvendigt
led i bestræbelserne på at følge
situationen, og oplysninger om
fiskeplads, fangst og trawltid vil
fremover blive søgt indsamlet fra
alle deltagende fartøjer. Biologi-
ske vurderinger laves ikke for at
genere fiskeriet, men for at sikre
en bevaring ikke blot af bestande,
men også af fiskerier. I den for-
bindelse bør man erindre, at selv
om nogle grønlandske fiskere
utvivlsomt synes, at rejekvoten
er blevet for høj, så er den dog
udtryk for en ressource, som kan
komme det grønlandske fiskeri og
det grønlandske samfund til ud-
videt nytte fremover. Det usikre
i situationen er for øjeblikket ik-
ke så meget vurderingen af den
nuværende bestand som spørgs-
målet om fremtidige naturlige
svingninger i bestanden.
Svend Aage Horsted
Kujanarssuaid
Folketingimut KinersineKarnerane ilagsivdlu-
arneKarnerput tatigineKarnerputdlo takutfne-
KartoK umåmik pissumik matumuna Kujåssu-
tigingårparput. ilagsineKarnerup tatigingning-
neruvdlo taimåitup ersserKigsumik takutipåti-
gut Atåssut imåinaujungnaerérdlune tåkusi-
massoK. sule åmalordluta Atåssutip Kinigag-
ssångortitainik taisisimassut åmalo autdlariar-
Kåumut taima pitsautigissumik angussaKarniv-
tine nunavtine tamarme sulissussivdluarsima-
ssut tamaisa Kutsavigingårpavut.
ATASSUT
Mange tak!
Vi vil gerne hermed sige hjertelig tak for den
fine modtagelse og tillid, vælgerne har vist os
i forbindelse med det overståede valg til fol-
ketinget, som har overbevist os om, at Atå-
ssut er kommet for at blive. Vi siger endnu en
gang mange tak til dem, der har givet Atåssut
deres stemme og tak til de mange, der hele
landet over har medvirket til det fine resultat.
ATASSUT
19