Atuagagdliutit - 05.05.1977, Blaðsíða 4

Mangler
Espersens
responsum
detaljer?
Narssame børnehaverne „NarssarmiutaK“-me inigssat pilerngunexarput. månåkorpiax 60-inik méraute-
Karpugut, kisiåne 20-t migssåine utarxiput, børnehavep piss'ortå, Uggort Hammeken oKarpoK. taimatut
mérKat „amerdlavatdlålersorput" Narssame børnehavetoKax 1976-ime ukiåkut matungmat. pissortåta sa-
niatigut børnehavertåme 1971-ime atulersume, atorfexarput sivnissOssartoK, assistente, barnemedhjæl-
perit arfinigdlit kivfatdlo tatdlimat. åjuko mérKat sulissutdlo ilait martsime sexlnaringme åssilisfsimassut.
Espersen akfssumine
avdlugaKartarsimava?
En kommentar af Kristian
Professor Ole Espersen: „Der kan
med rimelighed argumenteres for,
at grønlænderne er et folk, men
de har selv bragt deres selvbe-
stemmelsesret i tvivl ved selv at
etablere rigsfællesskab med Dan-
mark".
Efter de foreliggende referater
har professor Ole Espersens svar
på de til ham som professor i
statsret stillede spørgsmål for
mange lidet videnskabelige og li-
det underbyggede påstande af den
ovenfor nævnte art. Spørgsmåle-
ne er jo stillet til professor Ole
Espersen i hans egenskab af vi-
denskabsmand — i hans egen-
skab af én af de to statsretspro-
fessorer i Kongeriget Danmark.
Hvis professor Ole Espersen vi-
denskabeligt underbygget kan
sige, at grønlænderne ikke er et
folk, må han sige det. Men hvis
han i modsat fald ved videnska-
beligt arbejde kommer til det
modsatte standpunkt, må han også
sige det lige så klart.
I modsætning til professor Pe-
ter Germers responsum synes
professor Ole Espersens respon-
sum at være mangelfuld og ude-
taljeret. Det mangler væsentlige
oplysninger og detaljer, man kun
finder i professor Peter Germers
responsum.
Følgende oplysninger kan må-
ske hjælpe professor Ole Esper-
sen i hans bedømmelse af det
grønlandske folk som betroet vi-
denskabsmand:
Grønlænderne er efterkommere
af Thule- og Inugsukkulturer, der
kom til vort land nogenlunde
samtidig med de islandske nord-
boer. Grønlænderne bor på et af-
grænset område, nemlig øen
Grønland. Grønlænderne har en
anden kulturbaggrund end dan-
skerne — idet grønlændernes kul-
turbaggrund er Thule og Inug-
sukkulturen. Disse kulturer har en
anden økonomisk og social orden
end bondekulturen, som er en
moderkultur for den nuværende
danske industrialiserede kultur.
Grønland ligger langt væk fra
Danmark og har ikke haft direkte
forbindelse med Danmark før
1721. Grønlænderne har eget
sprog, der ikke tales af andre
folk. I dag er der ca. 42.000 grøn-
lændere.
Da statsminister Hans Hedtoft
4. august 1948 under landsrådenes
forhandlinger (den gang var der
to grønlandske landsråd) præcise-
rede, hvad det er, Danmark og
Grønland skal samarbejde om,
sagde han bl. a.:
„Danmark ønsker at bevare su-
Poulsen
veræniteten over Grønland, og al
anden Tale har intet med det
danske Folks Vilje og Ønske at
gøre.
Og det er ligeledes det danske
Folks Ønske, at den kommende
Tids Udvikling af Grønlads øko-
nomiske og kulturelle Liv ude-
lukkende skal have til Formål at
højne og forbedre Grønlændernes
Levevilkår.
Dette er det faste Grundlag,
hvorpå vi i Fremtiden ønsker at
samarbejde om Grønlands Udvik-
ling" (De grønlandske landsråds
forhandlinger 1948-50, s. 73).
Mødet med statsministeren blev
hævet kl. 16 den 4. august 1948.
Den 5. august 1948 kl. 16 skulle
landsrådene — de to landsråd var
ved denne lejlighed samlet under
et — give deres svar vedrørende
det fremtidige samarbejde.
Altså: 23 medlemmer af lands-
rådene, fik 24 timer (de grøn-
landske landsråds forhandlinger
1948-50, s. 77) til at tænke i, ned-
skrive deres svar og oversætte det
til dansk. De skulle altså i løbet
af mindre end 24 timer tage stil-
ling til en masse problemstillin-
ger, der angår den fremtidige ud-
vikling af landet. En sådan frem-
gangsmåde minder om et krigsul-
timatum: I får 24 timer til at
forberede jer — så kommer vi og
tager jer!
Svaret på Hans Hedtofts tilbud
var på forhånd kendt. Man vidste,
at grønlænderne ikke længere vil-
le have kolonistatus. De ville ger-
ne være en ligeberettiget del af
riget og anden mulighed fandtes
ikke dengang. Derfor sagde lands-
rådene ja tak til Hans Hedtofts
tilbud.
I 1953 fik Danmark en ny
grundlov. Forud for folkeafstem-
ningen, der alene blev holdt i
Danmark, blev der gjort rede for,
at Grønlands kolonistatus skulle
ophøre. Men selv om det drejede
sig om ændring af grønlændernes
status, blev der ikke afholdt fol-
keafstemning i selve Grønland.
Og så kommer professor Ole Es-
persen her og siger i sit respon-
sum til hjemmestyrekommissio-
nen at grønlænderne selv har
bragt deres selvbestemmelsesret
i tvivl ved selv at etablere rigs-
fællesskab med Danmark.
Alle de i denne kommentar
nævnte oplysninger kan indhentes
af en seriøst arbejdende viden-
skabsmand. Det ser ud til, at pro-
fessor Ole Espersen ikke har ar-
bejdet seriøst nok med denne op-
gave.
Kristian Poulsen,
journalist på AG.
professor Ole Espersen: „nåmagi-
nartumik tungavilersuivdlune o-
KartoKarslnauvoK kalåtdlit inui-
aussut atautsit — kisiånile kalåt-
dlit nangminérdlutik ingmingnut
cKartugssauvfiginertik nalorni-
nartungortisimavåt nangmingnér-
dlutik Danmarkimik nålagauvfe-
KateKalernermikut".
nailisainerit tigusimassavut tu-
ngavigalugit professor Ole Esper-
senip nålagauvfiup oKartugssauv-
fexarneranik professoriussutut
ingminut aperKutigineKartut ili-
simatorpalångipatdlårtumik ku-
lånilo issuarneKartutut itunik tu-
ngavilersugåungipatdlårtunik a-
kissuteKarfigisimavai. aperKuti-
me professor Ole Espersenimut
ilisimatutut issigalugo aperxutigi-
nexarput — tåssa KungeKarfing-
me Danmarkime nålagauvfiup o-
KartugssauvfeKarneranik profes-
soriussup åipatuåtut. professor
Ole Espersen ilisimatutut tunga-
vilersuivdlune OKarsinaugune ka-
låtdlit inuiåungitsut atautsit —
tamåna oKautigissariaxarpå. ilisi-
matututdle sulerérsimavdlune ta-
matuma akerdlianik isumaKaler-
simagune — åma tamåna taima
erssarigtigissumik OKautigissaria-
Karpå.
professor Peter Germerip aki-
ssutånut professor Ole Espersenip
aklssutå sanigdliutlsagåine tåuna
isumaicarnarpoK amigauteKardlu-
nilo agdlagaKartarsimassoK. tå-
ssame professor Ole Espersenip
akissutåne påslssutigssat avdlui-
narneKartarsimassutdlo pingåru-
texartut professor Peter Germerip
akissutåne kisimik nanigssåuput.
påslssutigssat atåne taigorne-
Kartut Imana professor Ole Es-
persen ikiorserslnåusavåt inui-
angnik kalåtdlinik ilisimatutut
tatiginexartutut naliliniarnerane:
kalåtdlit téssåuput sujulivta
Thv.le-kulturimik Inugsuk-kultu-
rimigdlo taineKartartunik kultu-
rigdlit Kavdlunåtsiait islandimiut
nunavtlnut pinerisa migssåne nu-
navtinut pisimassut kinguåve.
kalåtdlit najugaxarput nuname
kigdlenartume — tåssa Kexerta-
me Kalåtdlit-nunåne. kalåtdlit
Kavdlunånit avdlaunerussumik
kulturlkut tungavexarput — tå-
ssame kalåtdlit kulturlkut tunga-
vigissait tåssaungmata Thule-
åma Inugsuk-kulture. kulturit
tåukua pigssarsiat avguåunexar-
tarnerinik inuiaKatigitdlo åritig-
ssuneKarnerinik avdlaussunik i-
maxarput — tåssa naussorigsai-
ssut kulturiånit måna danskit su-
livfigssuartigut napaniutexardlu-
ne inoriausiata sujulerissånit av-
dlaunerussumik tamåkunatigut
ånrigssussivigineKarsimavdlutik.
Kalåtdlit-nunåt Danmarkimit u-
ngasigsorujugssuvoK 1721-vdlo su-
jornatigut Danmarkimik åtave-
Karsimanane. kalåtdlit nangming-
neK OKausexarput inuiangnit av-
dlanit oxauserineKångitsunik. uv-
dlumlkut kalåtdlit 42.000 migssåi-
niput.
statsminister Hans Hedtoftip
augustip 4-åne 1948-me landsrå-
dit mardlussut atautsimordlutik
atautsimineråne (tåssa taimane
nunavtine mardlungnik landsrå-
deKaratdlarmat) Danmarkip Ka-
låtdlit-nunåtalo suna suleKatigi-
ssutigisagåt ersserKigsaramiuk i-
låtigut ima OKarpoK:
„Danmarkip Kalåtdlit-nunanut
oKartugssåussuseKarnerme pigi-
narnigsså kigsautigå, avdlatut o-
KalungneK tamarme inuiait Kav-
dlunåt piumåssuseKarnerånut kig-
sauteKarnerånutdlo agtumåssute-
KångilaK.
åmåtaoK inuiait xavdlunåt kig-
sautigåt uvdlune aggersune Ka-
låtdlit-nunåne aningaussarsiorni-
kut kulturikutdlo inunikut ineri-
artortitsinigssap taimågdlåt suju-
nertarisagå kalåtdlit uvdluinarne
atugaxarnerisa pitsångorsaivigi-
neKardlutigdlo KagfartineKarnig-
ssåt.
tamåna aulajaitsumik tungavi-
galugo sujunigssame Kalåtdlit-
nunåta ineriartortineKarnigssåne
sulenatigingnigssaK kigsautigår-
put“ (kalåtdlit landsrådisa OKalu-
serissait 1948-mit 1950-imut, Kup.
73).
statsministerimik atautsiméxa-
teKarnex augustip 4-åne 1948-me
uvalikut nalunaerKutaK sisama-
nut inerneKarpoK. augustip 5-iåne
1948-me uvalikut nalunaerKutaK
sisamanut landsrådit mardlussut
— pivfigssame tåssane atautsi-
mortitdlugit sulisineKartut — su-
junigssame sulexatigingnigssaK
akissutexarfigisavåt.
imåipoK: landsrådine ilaussor-
tat 23-ussut nalunaerxutap aku-
nerinik 24-nik (kalåtdlit landsrå-
disa oKaluserissait 1948-mit 1950-
imut, Kup. 77) erxarsarnigssa-
mingnut, akissutimik agdlangnig-
ssånut Kavdlunånungortinigsså-
nutdlo pivfigssalernexarput. tåssa
nalunaerxutap akunere 24-t inor-
dlugit pivfigssaKartineKarput er-
Karsautigssarpagssuit perxigsår-
tumik ajornartorsiutausinaussu-
nik nunap sujunigssame ineriar-
tortineKarnigssånut tungassut i-
sumerfigisavdlugit. taima iliuse-
KarneK avdlamut åssersuneKarsi-
nåungilax sordlo sorssulerniardlu-
ne utertitagssåungitsumik piuma-
ssaKartarnerit kingugdlersarissar-
tagånut: nalunaerKutap akunere
24-t piarérsarfigisavase — tauva
aggisaugut tiguardlusilo!
Hans Hedtoftip akissutisiagsså
sulilunit sarKumiuneKartinago ili-
simaneKarérpoK. taimanikume ili-
simaneKarérpoK kalåtdlit nunasi-
aussutut pineKarumajungnaersi-
massut. nålagauvfingme piginau-
titauvfeKaxatigigdlutik ilaorusu-
lersimåput — taimanikutdlo av-
dlamik periarfigssaKångilaK. tai-
måitumik landsrådit Hans Hed-
toftip neKerdrutånut Kujavdlutik
angerput.
1953-ime Danmark nutåmik tu-
ngaviussumik inatsisitårpoK. i-
nungnik taisisitsineK — Danmar-
kinarme ingerdlåneKartoK — su-
jorKutdlugo påsisitsissutiginiarne-
KarpoK Kalåtdlit-nunåt nunasia-
tut issigineKarungnåisassoK. naug-
dle kalåtdlit inigssisimanerånik
avdlångutigssamik sulissoKaralu-
artoK Kalåtdlit-nunåne nangmi-
nerme inungnik taisisitsissoKångi-
laK. tauvalo professor Ole Esper-
sen hjemmestyrekommissionimut
akissumine oKaratårpoK OKar-
dlune kalåtdlit nangminérdlutik
ingmingnut OKartugssauvfiginer-
tik nalorninartungortisimagåt
nangminérdlutik Danmarkimik
nålagauvfeKateKalernermikut.
tikuainerme uvane påsissutig-
ssat taineKartut taimatut ilisima-
tumit pimorutdlugo sulissumit
pigssarsiarineKarsinåuput. imalo
påsinarpoK professor Ole Ger-
mer suliagssissume uvane pimo-
russåungipatdlårtumik sulisima-
ssok. Kristian Poulsen
AG-me avisiliortoK
P. HIRTH& JUL. HANSEN
Ingeniører &. Entreprenører
Godthåbsvej 104 — København F.
Tig. adr.: BYGHANS
4