Atuagagdliutit - 05.05.1977, Blaðsíða 20

landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet
landsrådimit nutårsiag
Landsrådsstøtte
til højskolen
Landsrådet har nu reddet Knud
Rasmussens Højskole i Sisimiut
ud af svære økonomiske proble-
mer. Det skete med landsrådets
vedtagelse af at hæve landskas-
sens årlige tilskud til højskolen
fra 108.000 kr. til 234.000 kr. Des-
uden godkendte landsrådet, at
højskolen får et rente- og af-
dragsfrit landskasselån på knap
200.000 kr. — det beløb, der mang-
ler, for at man kan påbegynde
en ny udvidelse af højskolen.
Højskolen havde også søgt om
et årligt tilskud fra landskassen
på 145.000 kr. til varetagelse af
fælles eskimoiske interesser mel-
lem Grønland, Canada og Alaska.
En annonce i
Grønlandsposten
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
FOTO
og
KINO
De køber stadig med største
økonomiske fordel Deres foto-
udstyr hos os! Vi giver fra 20-
50 % rabat på splinternyt foto-
udstyr. — Forlang i egen inter-
esse vort store illustrerede foto-
katalog og lavprisliste, — eller
lad os give Dem et konkret til-
bud. Fotoarbejde: Kun 1. klas-
ses arbejde i sort/hvid eller
farve -4- vor sædvanlige store
rabat. — Gratis forsendelsesma-
teriale!
CHR. RICHARDT A/S
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
.. . eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
Men det sagde landsrådet nej til.
Kun Siumut-gruppens medlem-
mer stemte for.
Siumut-gruppen støttede fuldt
ud de nævnte tilskud til højsko-
len. På gruppens vegne sagde
Hendrik Nielsen bl. a.: — Vi har
i de senere år drøftet kulturelle
anliggender, og vi må betragte
Knud Rasmussen Højskolen som
udgangspunkt for det kulturelle
arbejde.
Hverken Jørgen Olsen eller
Otto Steenholdt kunne gå ind for
tilskud til varetagelse af fælles
eskimoiske interesser. Hans Jo-
hansen mente, man kunne give et
mindre tilskud til dette arbejde.
Han pegede på, at de canadiske
kommuner er villige til at yde
et fast årligt tilskud hertil. Om
baggrunden for hans ønske om at
støtte arbejdet sagde han: De ca-
nadiske eskimoer beskæftiger sig
netop i disse år med ejendoms-
retten til landet og ressourcerne.
Lars Chemnitz mente, at høj-
skolen skulle kunne varetage det
fælles eskimoiske arbejde inden-
for det faste årlige tilskud fra
landskassen, idet han pegede på,
at tilskuddet var hævet væsent-
ligt.
Hendrik Nielsen foreslog på
Siumut-gruppens vegne, at så-
fremt det ikke var muligt at god-
kende det fulde beløb — altså
145.000 kr. — ville man foreslå
f. eks. 100.000 kr. til formålet.
Lars Chemnitz anførte, at et
enigt forretningsudvalg har ind-
stillet, at landsrådet ikke tiltræ-
der ansøgningen om de 145.000
kr.
Otto Steenholdt fandt det mær-
keligt, at Siumut-gruppen gik ind
for støtte, når gruppens repræ-
sentant i forretningsudvalget ikke
gjorde det.
Otto Steenholdt hentydede til
Jonathan Motzfeldt, som ikke var
til stede. Hendrik Nielsen svare-
de: — Jeg håber ikke, jeg bliver
misforstået. Det er selvfølgelig
sådan i Siumut-gruppen, at hvis
der er én, der ikke er enig, så
bestræber vi os på at tilnærme
vore meninger til hinanden og til-
passe dem efter hinanden. Siu-
mut-gruppen støtter ansøgningen
på 145.000 kr. til varetagelse af
fælles eskimoiske interesser. Vi
lægger stor vægt på dette arbej-
de.
Lars Chemnitz sagde derefter:
— Jeg håber heller ikke, at vi
bliver misforstået. Vi mener også,
det er vigtigt med dette arbejde.
Men vi mener, det kan financie-
res indenfor det faste årlige til-
skud.
Afstemningen viste, at kun Siu-
mut-gruppen gik ind for tilskud-
det på de 145.000 kr., mens der
var fuld enighed om forhøjelse
af de årlige tilskud og landskas-
selånet.
SÆLGES
god levevej
Veldrevet købmandsbutik i Godthåb sælges. Omsætning ca.
4.000.000,—, stadig stigende.
Etageareal 378 m2, heraf 140 m2 skøn beboelse.
Af inventaret kan nævnes at frysere og kølemontre er
helt nye.
Kan overtages på rimelige vilkår.
Udbetaling: 100-150.000,—.
Henvendelse:
BOX 196 . 3900 GODTHÅB
Til Fløjre på tegningen den eksisterende højskole. Til venstre den planlagte udvidelse med en elevfløj og en
pædagogisk fløj, som landsrådets tilsagn om et rente- og afdragsfrit landskasselån har gjort muligt at påbe-
gynde.
titartagkap talerpiata tungåne månåkut højskoliussoK. såmerdliuvdlune iliniartut inigssånik agdlissutigssatut å-
malo atuartitsissarfigssatut pilerssårut, landsrådip neriorssutigisså landskassimit erniaKångitsumik taorsersu-
gagssåungitsumigdlo taorsigagssarsisitsinikut autdilartmeKarsinångortugssatut.
Forsøg med fluor
i drikkevandet
i K'aKortOK
Der skal nu gennemføres et for-
søg med fluoridering af drikke-
vandet i K’aKortOK by.
Kommunalbestyrelsen i K’a-
KortOK har selv ansøgt om at få
tilladelse til at køre en forsøgs-
ordning, den grønlandske sund-
hedsstyrelse har anbefalet det, og
nu har landsrådet med 12 stem-
mer for sagt ja.
Landsrådet behandlede på ef-
terårssamlingen sidste år et for-
slag om fluoridering af drikke-
vandet i Grønland. På grund af
en række uafklarede forhold bad
landsrådet sundhedsbestyrelsen
om at undersøge sagen nærmere.
Senere kom ansøgningen fra K’a-
KortoK kommunalbestyrelse, og
spørgsmålet om fluoridering af
drikkevandet andre steder i
Grønland skal altså nu afvente
resultatet af forsøget i K’aKor-
tOK.
Landsrådet betingede sig, at
forsøget i K’aKortOK kun gennem-
føres, hvis det kan påvises, at der
ingen risiko er for spædbørn,
som ernæres med tørmælkspræ-
parater. Landslægen mener ikke,
der er nogen risiko, men lands-
rådet ønsker en bekræftelse her-
på.
Baggrunden for ønsket om til-
sætning af fluor til drikkevandet
er, at fluor medvirker til fore-
byggelse af caries, altså huller i
tænderne.
Fluorindholdet i vandet skal i
forsøgsperioden i K’aKortOK være
1 mg pr. liter. Til sammenligning
kan nævnes, at der i Sydsjælland
naturligt forekommer cirka 3 mg
fluor pr. liter vand.
Forsøgsperioden skal være af
mindst et års varighed. Det er et
ønske fra GTO, som oplyser, at
det er nødvendigt for at opnå
praktisk erfaring med fluordose-
ring i Grønland.
GTO har oplyst, at et fluoride-
ringsanlæg i K’aKortOK i anlægs-
udgifter vil koste cirka 100.000
kr. Driftsudgifterne vil være
mellem 30.000 og 45.000 kr. pr.
år, hvilket svarer til en stigning
på cirka 10 procent I vandprisen.
Heri er ikke medregnet udgifter
til såkaldt overordnet kontrol,
d. s. s. udgifter til forsendelse af
vand til analyse i Danmark.
Under landsrådets behandling
af sagen advarede Otto Steen-
holdt stærkt mod fluoridering af
drikkevandet. Han sagde bl. a.:
— Man skal være forsigtig. Vi
har ingen erfaringer. Vi har fået
oplyst, hvilke risici der kan være.
Han pegede på, at landsrådet har
opfordret tandlægerne til at sæt-
te ind med forebyggende arbej-
der mod huller i tænderne i sko-
lerne og mente, at man skulle
afvente resultatet af dette arbej-
de. Han betegnede K’aKortOK
kommunalbestyrelses beslutning
som modig og sagde, at han hå-
bede, kommunalbestyrelsen hav-
de hele befolkningen bag sig.
Lars Chemnitz pegede på, at
det var væsentligt at have resul-
taterne af forskellige forsøg, når
man skulle tage stilling til, hvor-
vidt der skulle tilsættes fluor i
drikkevandet i hele landet.
Jonathan Motzfeldt sagde, at
man skulle passe på ikke at be-
skrive forsøget i K’aKortOK som
om det var første gang i verdens-
historien, der blev tilsat fluor til
drikkevandet.
Cirka 150 miil. mennesker rundt
mamakujuit sukoKångitsut måna
akikitdlisåput sukulingnit akisu-
nerujungnaerdlutik imaKalunit a-
kikinerulerdlutik.
taimatut landsråde aulajanger-
poK Jonathan Motzfeldt åma
Jørgen Olsenip sujunersutåt tu-
ngavigalugo. sujunersuteKartut
nunavtlne kigutdlungnerssuaK
pivdlugo kigsauteKarput mama-
kujuit sukoKångitsut akikitdlinig-
ssånik.
sujunersutit suliarineKarnerå-
nut atatitdlugo KGH nalunaeru-
teKarpoK mamakujuit sukoKå-
ngitsut akikitdlinigssåt taperser-
sorine tamåko sukulingnit piuma-
neKarnerulerniåsangmata kiguti-
nut aserorsautauvatdlångitsumik.
KGH ilångutdlugo nalunaerpoK
om i verden får drikkevand, der
er justeret med fluor. Det er til-
fældet i bl. a. Belgien, Canada,
Finland, Irland, Japan, Kina,
Storbritanien, USA, Rumænien
og Vesttyskland.
Hans Johansen var betænkelig,
men det var på grund af, hvad
fluortilsætningen kunne komme
til at betyde for afsætningen af
grønlandske produkter. Lars
Chemnitz sagde, at der var intet
at frygte.
Lars Godtfredsen tilsluttede sig
forsøget, og det samme gjorde
Konrad Steenholdt.
Otto Steenholdt opfordrede
landsrådet til at vedtage, at de,
der ikke ønsker fluor i drikke-
vandet, skal have mulighed for
at få ublandet vand.
Hendrik Nielsen kunne ikke gå
ind for fluoridering af drikkevan-
det, i hvert fald ikke så længe,
der ikke var indført fluoridering
af drikkevandet i Danmark.
Ved afstemningen var der stort
flertal for forsøget i K’aKortoK,
idet 12 stemte for.
mamakujuit sukoKångitsut aki-
kitdlinigssåt ajornångitsoK.
Jonathan Motzfeldtip OKautigå
sukut, sukulåtit sodavanditdlo nu-
navtine tunineKartartut angnertu-
siartorsimaKissut 1970-imit 1976-
imut. sukut sukulåtitdlo tunine-
Kartartut 66 procentimik angner-
tuseriarsimåput 284 tonsinit 474
tensinut ukiumut. sodavandit ni-
orKutaussut angnertuseriarsimå-
put 150 procent migssiliordlugo,
tåssa 1970-ime puiaussårKat 6,1
millionit, 1976-ime puiaussårKat
15,3 millionit.
Otto Steenholdtip Niels Carlo
Heilmannivdlo nangånartoKarti-
påt mamakujuit sukoKångitsut a-
kikitdlineKarnigssåt oKautigine-
KarsimangmångåK tamåko tu-
ngusungnitsortåt kræfteKautau-
lersinaussoK.
mamakujuit
sukoKångitsut mana
akitdlismeKåsåput
20