Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 05.05.1977, Blaðsíða 30

Atuagagdliutit - 05.05.1977, Blaðsíða 30
I relation til Grønland: Mekanisk forurenings- bekæmpelse dur ikke Den norske regering truet Oppositionspartierne i Norge tru- er med at vælte regeringen efter oliekatastrofen i Nordsøen. Der raser en voldsom diskussion, hvor regeringen beskyldes for at have undervurderet risikoen og givet stortinget et forkert indtryk at træffe beslutninger udfra. Der mindes om den norske regering Gerhardsen, der blev fældet i 1963 efter en kulmineulykke på Svalbard, fordi regeringen ikke havde opfyldt sine informations- mæssige forpligtelser over for stortinget. En lang række norske politi- kere — også i regeringspartiet — har sagt, at oliekatastrofen i Nordsøen må føre til en omvur- dering af den norske olieudvin- dingspolitik. Det gælder især pla- nerne om olieeftersøgning i havet ud for Nordnorge. PLANERNE 1 NORDNORGE Det er besluttet, at der skal sæt- tes i gang nord for den 62. bred- degrad med tre prøveboringer næste sommer. Der har været stor diskussion om det i flere år. Der er store betænkeligheder ved olieboringer så langt mod nord, fordi forholdene er vanskeligere og fiskebestanden mere følsom i det kolde vand. Området svarer geografisk til kyststrækningen fra Påmiut og nordpå, men for- holdene er naturligvis værre i Grønlands arktiske klima. 57 pct. af befolkningen i Nord- norge er imod olievirksomheden. En gruppe, der kalder sig Olie- aktionen i Nord, ønsker at udsæt- te prøveboringerne, til der er skabt klarhed over, hvordan de vil virke på livet i havet. Man vil også have katastrofeberedskab og politiske garantier for, at der ikke sker yderligere befolknings- koncentration og tilbagegang for fiskeriet. FORSØGSRESULTATER AFVISES Under en debat i stortinget tid- ligere på foråret forklarede rege- ringen, at risikoen for en ukon- trolleret olieudblæsning var så lille, at den kunne accepteres, og olieudslippet ville sandsynligvis være rigeligt under rensningsud- styrets kapacitet. Oppositionen henviste til, at forsøg i en skibstankmodel i Trondheim havde vist, at det olieværnsudstyr, der findes i dag ikke kan klare olieforurening fra en stor udblæsning, men miljø- ministeren sagde dengang, at der ikke var grundlag for denne op- fattelse. En af oppositionens alvorligste anklager i dag er, at det tekniske udstyr, der findes, har vist sig uanvendeligt. Man havde regnet med, at olien kunne samles op fra havet med en stor bom, der slæbes efter to skibe. Det skulle Bøger om Grønland Ny antikvarliste sendes gratis mod 1 kr. i frimærker. PILEGAARDS ANTIKVARIAT Algade 65, 9000 Aalborg CHIPS er festmad midt i ugen. Spring kartoflerne over engang imellem og server chips i stedet. Det gor den daglige middag spændende, og børnene er vilde med dem. CHIPS uvdluinarme neriv- dluarumassunut. kartofilituinar- nase ilane chips savssaigdliuti- gissarniarsigit. nerissanut uvdlu- inarsiutinut pisanganarsautit, mérnat mamarivdluagait. AKTIESELSKABET DANISCO 58. FABRIKSPARKEN DK - 2600 GLOSTRUP kunne fungere i to til tre meter høje bølger. Men det viste sig, at den ikke kan fungere i Nord- søen, hvor bølgerne er halvanden meter høje. Og for resten var der en del af tiden seks meter høje bølger i området forleden — og det er slet ikke ualmindeligt på disse kanter. Der findes også kemiske mid- ler til at bekæmpe olien med. Men det har vist sig, at de er endnu mere ødelæggende for fi- skebestanden end selve olien. SÅDAN REAGERER FISKENE På universitetet i Tromsø i Nord- norge har forskerne konstateret, hvad der sker ved olieforurenin- gen i havet. Fiskeæg og larver, der har været udsat for olien i to timer, dør i løbet af 14 dage eller bliver så deformerede, at de ikke kan klare sig. De vil også blive beskadiget af at spise plankton, som har været udsat for olien. Desuden er det en kendt sag, at nedbrydning af olie sker langsommere i koldt vand, og planter og dyr udvikles også langsommere i koldt vand, så et olieudslip vil have langt alvor- ligere følger i arktiske områder. Dette fremgår også af officielle canadiske rapporter. Fortsat fra side 3. Men udviklingen tegnede sig ikke ens for de to grupper, efter at fluorideringen begyndte. Alle- rede et par år efter, var stignin- gen i antallet af kræftdøde mar- kant i den fluoriderede storby- gruppe — og efter 15 år var for- skellen blevet så stor som 180/0 (18 procent). Dette tal er fra 1975, måske er procenten endnu højere om 10 år, hvem ved? Det bør vel også nævnes, at andre tandlæger går imod fluori- dering af drikkevand bl.a. fordi fluoriders virkemekanisme i mundhulen endnu ikke er helt belyst. Der er vel heller ingen garanti for, at man ikke får huller i tæn- derne, fordi man får rigeligt flu- or, ligesom man vel ikke behøver at få huller i tænderne, fordi man får for lidt. Der burde have været udført et repræsentativt antal kostun- dersøgelser i denne by, før man tog den endelige beslutning om fluoridering. Disse kostundersøgelser skulle så gentages, når det fluoriderede spildevand (99 procent af vandet drikkes ikke, men løber ud i ha- vet) har forurenet havet i en vis periode, for hvad der sker med de i forvejen stærkt fluorholdige organismer og dyr samt fisk (fø- dekæden)? Findes der nogen langtidsun- dersøgelse for disse dyr, fisk og planter, der lever i havvand, hvori fluorideret spildevand ud- pumpes? Selv om WHO og nogle tand- læger anbefaler fluoridering af drikkevand visse steder på jor- den — hvor kosten er anderledes sammensat — mener vi, at så længe der fra sundheds- og mil- jøfolks side er skepsis og usik- kerhed, bør alle facts for og imod fluoridering åbent og dokumente- ret lægges frem for borgerne — og ikke kun visse tandlægers be- grundede men udokumenterede oplysninger (- floskler?) Der er da også flere lande, der forbyder fluoridering af drikke- vand. Vi har jo med P-pillen set, hvad der kan ske, når der kom- mer noget på markedet, der ikke VILLE SPARE TID Den norske regering har nedsat en undersøgelseskommission, der skal undersøge årsagen til ulyk- ken, og oppositionspartierne ven- ter spændt på resultatet. Norske oliearbejdere har flere gange klaget til det statslige olie- direktorat over, at sikkerhedsbe- stemmelserne ikke har været overholdt. De amerikanske olie- eksperter er blevet beskyldt for at omgå sikkerhedsbestemmelser- ne for at spare tid og penge. Det norske LO har fået flere klager fra tillidsmændene på bo- replatformene, og oliedirektora- tet har forhandlet med ledelsen af olieselskabet Philips om sagen. En oliemedarbejder siger til det norske Dagbladet, at det er utro- ligt, at ulykken ikke er sket før på grund af det amerikanske hastværksarbejde. NB! I januar 1969 skete der en olie- udstrømning i Santa Barbara i USA. 80.000 liter olie i døgnet sprøjtede ud. Det tog 11 dage at få situationen under kontrol. Der var en oliepøl på 600 kvadrat- kilometer tilbage. Tusindvis af søfugle døde, og fiskebestanden blev helt udryddet. K.N. er langtidsundersøgl i tilstrække- lig grad. Der er meget at tænke på, når man vil ændre ved naturens or- den. Vand-fluoridering er en tilfæl- dig halv løsning på carries-pro- blemerne. Under alle omstændig- heder er det utilfredsstillende i det lange løb. Hvad sker der, når lægerne be- gynder at konstatere C-vitamin mangel eller jernmangel hos en større gruppe? Hvor ender vi henne? Hvorfor ikke sætte mere ind på at give ordentlig og systematisk forbrugeroplysning om, hvordan forældre skal sikre deres børns tænder, gennem bedre spisevaner, bruge fluorpasta, drikke mindst en halv liter mælk om dagen, holde op eller begrænse sukker-/ slikforbruget osv., osv. Det må kunne gøres, såfremt der sættes ind på flere fronter — evt. må en eller flere uortodokse metoder tages i anvendelse (ra- tionering af sukker, afgift på slik — i lighed med afgift på spiritus — tilsætning af fluor til sukker og slik, gratis fluortandpasta, gratis mælkeordning indtil 14 år — den man netop har droppet m. m. m. Eller man blot anvender den løsning, der anvendes i Egedes- minde — nemlig fluortabletten. Herved får de — og kun de — der har behov og mulighed for at udnytte tilsætningen — gavn af fluor. Man mener ikke, at per- soner over 14 år har gavn af fluor påført tænderne. Hermed undgår man også at forurene et af vore aller vigtigste levneds- midler — vandet. De fleste børn må kunne få ta- bletten i skolen, børnehave, vug- gestue eller ved børneundersø- gelse, og de, der ikke nås her, må kunne opsøges af sundheds- eller hjemmesygeplejerske — evt. med hjælpere. Med venlig hilsen p.f.v. Johanne Schou Husholdningslærer og forbruger Birgit Esmark Husholdningslærer og forbruger GULDBARRE - sin vægt værd - OKimåissutsimisutdle nalitutigissoK TotnT SELLIER - BELL0T (Kultimik 1976-ime Montrealime sarKarmiuligaK) tjekkit patruniliåt tåuna pitsaussoK naluneKångitsoK månå- kut åma kalåtdlit autdlainiartuninit pitsaussunik pingårtitsi- ssunit pineKarsinångorpoK. Danmarkime ukioK alutorssarfiuvdluarérmat tamaviårdlu- ne sanaortornerup angnertusitiniarneragut tunissavut amer- dlisinaulersimavavut. pitsivigissartagkangnut aperKutigisavat patrune pitsaussoK S & B piginerå, akialo tupingnåinartoK nuånårutigalugo. IMPORT & ENGROS HAAHR & CO. ISENKRAM A/S 6700 Esbjerg . Telefon (05) 12 80 00 SELLIER - BELL0T (Guldmedalje i Montrea] 1976) Denne kendte tjekkiske kvalitets patron kan nu også leveres til grønlandske kvalitetsbevidste jægere. Efter succerige år i det sydlige Danmark har intensive pro- duktionsudvidelser bevirket, at vi kan udvide vore leve- rancer. Spørg efter S & B kvalitetspatroner hos Deres sædvanlige leverandør, og glæd Dem over den fantastiske pris. IMPORT & ENGROS HAAHR & CO. ISENKRAM A/S 6700 Esbjerg . Telefon (05) 12 80 00 Spørgsmål om fluoridering... 30

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.