Atuagagdliutit - 05.05.1977, Blaðsíða 13

imigagssat sivikitsumik
matugatdlarnigssåt
nakorsat kigsautigåt
Dronning Ingridip nåparsfmaviane Nungmilo nakor-
siartarfingme suiissut ilait kommunalbestyrelsip au-
lajangerneranut nåmagigtaitdliorput
Nungme kommunalbestyrelse ta-
manit tusagagssatut OKauseKaute-
Karnermine imigagssap kigdliler-
nekarnigssånut nåpautipalåtdlo a-
kiorneKarnerånut isumaminut tu-
ngavigissame ilainik sarKumiussi-
vok.
kommunalbestyrelsip erssersipå
perKingnigssamut sulivfeKarfik i-
låtigut imigagssamik matussiving-
nigssamut nangåsårisimassoK. ta-
månale kukussuvoK.
nakorsat mardluk matussi-
vingnigssaK inåssutigisimavåt
kommunalbestyrelse OKauseaauti-
mine agdlagpoK, nakorsat tungå-
nit erssersineKarsimassoK, nåpau-
tip tamatuma akiorniarneranut a-
tatitdlugo imigagssamik kigdliler-
suinigssaK åma pitsåungitsorta-
KartoK.
atautsiminerme erKartorneKar-
tume nakorsat pingasut peKatau-
simåput. tåukunånga mardluk si-
Eskimoerne i Canada fører fort-
sat forhandlinger med den cana-
diske forbundsregering i Ottawa
om en slags hjemmestyreordning.
Eskimoernes organisation, Inuit
Tapirisat of Canada, har fore-
slået at der oprettes et nyt terri-
torium, der skal hedde Nunavat
og omfatte alt land nord for træ-
grænsen. Det er omtrent lige så
meget som Grønland.
Canadiske regeringsembeds-
mænd udtrykker stor respekt for
det arbejde, der ligger bag forsla-
get. Det blev fremsat i en omfat-
tende, gennemarbejdet rapport,
som er underbygget med viden-
skabelige rapporter. Den canadi-
ske regering havde bevilget over
2 millioner dollars — 12—13 mil-
lioner kroner — til udarbejdelsen.
Forhistorien er, at den canadi-
ske regering havde erklæret sig
parat til at forhandle med de ind-
fødtes organisationer, som gjorde
krav på ejendomsretten til det
land, de boede på. Det er blevet
aktuelt i de senere år på grund af
olieeftersøgning og planer om ud-
vinding af olie og gas. Der blev
bevilget penge til både Inuit Ta-
pirisat og til indianernes organi-
sationer, så de kunne forberede
deres landkrav. Eskimoerne kom
først, med forslaget om Nunavut.
Det er kaldt et af de mest overra-
skende dokumenter i Canadas hi-
storie. Dené-indianernes organisa-
tion fremsatte et krav om at få
international anerkendelse som en
nation. De er senere gået med til
at forhandle mere detaljeret om
deres landkrav.
Nunavut-forslaget er blevet
modtaget meget forskelligt af den
hvide befolkning i Canada. Lokal-
regeringen i Nordvest-territoriet
er ret negativ. Nunavut vil om-
visungitsumik imigagssap iner-
terKutauvdluinarnigssånik taper-
sersuivdluinarput. nakorsatdlo pi-
ngasuvdlutik isumaKatigigput, i-
nungnik misigssuineK tamatumu-
nga årKissutigssåungitdluinartoK.
perKingnigssamut sulivfeKarfik
taimatut misigssuinigssamut suli-
ssugssaKångivigpoK, augsiuinerup
saniatigut åma akulågsiuinermik
ilaKarpoK gonorrhoeKarnersoK på-
siniutaussumik. nåpautipiluk nu-
tåK — ulcus molle — augsiuinikut
påsineKarsinåungivigpoK, syfilisi-
le tunitdlåuneKarnerme kingorna-
gut sap. ak. 5—6 Kångiunerisigut
aitsåt påsineKarsinaussardlune.
erKungilaK
kommunalbestyrelsip ama sarKU-
miupå, pingårtumik „isumaKar-
narpoK amigautigineKartoK per-
KutigissagssaK imigagssamik ma-
tussinerup nåpautit akiorniarne-
rånut sukut iluaKutaunigssånik,
fatte to tredjedele af Nordvest-
territoriet. Stemningen er tilsyne-
ladende mere positiv i forbunds-
hovedstaden Ottawa.
Det er blevet indvendt, at Nu-
navut vil være en opdeling efter
afstamning. Eskimoerne, eller
inuit-folket, vil være i flertal.
Dertil sagde en embedsmand i
ministeriet for indfødte anliggen-
der, at man i forvejen har etniske
provinser. Quebec er fransk do-
mineret, Nova Scotia er skotsk, og
de øvrige provinser er mere eller
mindre engelsk dominerede. Der
er også flertal af indianere og
inuit i Nordvest-terristoriet.
John Cotterill, der er afdelings-
chef i ministeriet for indfødte an-
liggender, siger at Nunavut-for-
slaget tages absolut alvorligt af
regeringen. Der er forhandlinger
i gang. Resultatet kan naturligvis
blive anderledes end forslaget.
Men det er almindeligt accepteret
i den canadiske regering, at der
er en fælles ejendomsret til lan-
det i det nordlige Canada, og at
de oprindelige indbyggere har ret
til ikke alene kompensation for,
hvad de har mistet, men også ret
til at diskutere med regeringen,
hvordan de kan sikres en stærk
fremtid som mindretalsgrupper i
Canada.
John Cotterill siger, at Canada
opfatter sig selv som en nordlig
nation, anderledes end De forene-
de Stater, og man finder det vig-
tigt, at de forskellige befolknings-
grupper kan deltage fuldtud i
samfundet. Man ønsker at inte-
grere de forskellige grupper,
men på en måde, så de bevarer
deres baggrund og kultur, til be-
rigelse for det canadiske samfund.
At integrere er ikke det samme
som at opsuge.
tåssame ilånguneKarsimånging-
mat imigagssamik matussineKar-
pat KanoK iliuseKartoKåsanerscK
nåpåumut akiuiniutaussunik".
tamåna ilumungilaK. tåssame
atautsiminerme ersserKigsarne-
KarpoK, kikunik nalinginaK ila-
KartaKåtårneK taimalo tunitdlåu-
ssuineK sivisungitsumik imigag-
ssap matugatdlarneragut angni-
kitdlisineKartugssaungmat. per-
Kingnigssamut sulivfeKarfik tai-
maisivdlune periarfigssaKalisav-
dlune ajornartorsiumik suliaring-
ningnermigut aniguisitsisinåusav-
dlune.
inusugtuarKat ama
imertarput
kommunalbestyrelse OKauseKauti-
mine OKarpoK, encarsautiminut i-
lautisimagine, nåpåumit erKorne-
Karsimassut pingajorarterutåinit
amerdlanerussut tåssaungmata i-
nuit 18 inordlugit ukiugdlit „tå-
ssaussut inuit ilait, imigagssamik
pisisinautineKångitdluinarérsut".
tamatumunga OKausigssauvoK,
Nungme aprilime ulcus molle-mik
nåpauteKalersimassunit 68-iussu-
nit mardluk kisimik 18 inordlugit
ukioKarsimangmata. nåpauteaa-
lersut avdlat mardluk 18-inik u-
kioKarput åmalo nåpauteKalersut
sule avdlat mardluk 19-inik ukio-
Kardlutik. sivnerilo tåssa inusug-
tuaråungitdlat.
nakorsaK Lars Larsen Nungme
nakorsiartarfingmltoK AG-mut o-
KarpoK, perKingnigssamut sulivfe-
Karfiup misiligtagkamigut påsisi-
magå, inuit 18 inordlugit ukiug-
dlit agsorujugssuaK imigagssamik
pigssarsissartut — imaKa ilagi-
ssartagkamingnit angajugdliussu-
nit imalunit imeKatigissartagka-
mingnit. åmalo nalinginaussumik
isumaKarnarpoK, imigagssartor-
tarnerup nåkutiginera Kasunga-
SSUSSOK.
kommunalbestyrelse OKarpoK a-
tautsimlnerme OKautigineKarsi-
massoic, matussinigssap sut imi-
gagssamit akornuserneKarsima-
ssut akornåne dilerium tremens-
eKalernikut kingunipilugisinaune-
rai iluamik nautsorssutigerérneK
ajornartut.
dilerium imigagssamik
katsorsarneKartångilaK
Nungme pigissainilo nakorsaK E.
Frank-Jørgensen atautsiminerme
OKarpoK, taimatut patsiseKarniar-
neK nåmaginångitsutut malung-
nartoK, tåssame dilerium tremen-
silunit naimaorniartarnerdlunit i-
migagssamik katsorsarniarneKar-
neK ajormata.
AG-mut E. Frank-Jørgensen o-
KarpoK, imigagssamik matussi-
vingneK ajungitsumik kinguneKå-
sagunaraluartoK, imigagssamut
nåkåusimassut åtaveKarfigineKå-
sagaluarmata nakorsanitdlo kat-
sorsarneKarnerat autdlarnerne-
Karsinåusagaluardlune — månå-
kutut tunuarsimårdlutik inunerat
atortinarnago.
kommunalbestyrelsip navsuiau-
tine naggaserpå — tigusitdlatsiar-
figinagarput — OKardlune, nåpau-
tipiluit atugaunerat imigagssardlo
erdloKinartorujugssuartut issigi-
gitik, åmalo tamåkununga tunga-
ssut maligtarineKartuåsassut.
kommunalbestyrelsimut
akerdliuneK
Dronning Ingridip nåparsimavia-
ne suiissut ardlalikutåt åmalo
Nungme nakorsiartarfingme suii-
ssut atautsimordlutik Nungme
kommunalbestyrelsimut sågfi-
gingnissuteKarsimåput. sågfiging-
nissutikut akerdlilerneKarpoK
kommunalbestyrelsip inungnik
misigssuisitsinigssamik aulaja-
ngersimanera nåpautipilungmut
ulcus molle-mut atatitdlugo.
tåunåinautitdlugo KanoK iliu-
såusagune misigssuineK taimåitoK
nåpautipiluit atugaunerånik sivi-
kitsuinarmik akugtuisaoK — pi-
ngårtumigdlo ulcus mollep atu-
gaunera sivikitsuinarmik akugtu-
sisavdlugo.
kommunalbestyrelsimut sågfi-
gingnissume åma agdlagsimavoK,
inungnik misigssuinikut inuit tu-
nitdlagtikulanerussut misigssor-
neKarnaviångitsut.
perKingnigssamut sulivfeKar-
fingme suiissut erssenågsarpåt,
nåpautipiluit atugaussut inuiaKa-
tigit ajornartorsiutigigait, avdla-
tutdle ajornartorsiutitut sordlo
såkortumik ånersaissarnerit, i-
nusugtut pinerdlungniartarnerat,
suliartungitsortarnerit, ilaKutarit
avigsårtortarnerat, mérKat påri-
nerdlungneKartarnerat åssigalugit
imigagssamik atuinerdlungnermik
patsiseKartoK.
Sana-mit Nungmilo nakorsiar-
tarfingmit sågfigingnissutip nag-
gatågut inåssutigineKarpoK ernl-
nardluinaK atulersumik sivisu-
ngitsumik imigagssat imiårKatdlo
niorKutaujungnaersineKarnig-
ssåt. — isumaKarpugut taimatut
unigtitsinerup imigagssamik ator-
nerdluinerup inuiaKatigit ajornar-
torsiutåinut KanoK atåssuteKarne-
ra misigssorneKarsinaulersitiga-
lugo periarfigssaKartisagaluarai
sulivfeKarfit tamåkuninga sulia-
Kartut — mingnerungitsumik per-
Kingnigssamut sulivfeKarfik —
pimoruneruvdlugo imigagssamik
atornerdluinerup kingunerissånik
ajcrnartorsiutaulersimassut sulia-
rinigssånut. -den.
Kåumarsainerme
kåtuvfik soKutiginerpiuk?
tauva AG tamatigut
pisiaruk, GOF
nangmineK AG-me
aviseKarpoK
de fbrenede
revisionsfirmaer
SKIBSHAVNSVEJ . 3900 GODTHÅB
BOX 12 . TLF. 215 11
TITTUSVEJ 1 . 3911 HOLSTEINSBORG
BOX 33 . TLF. 1 44 49
statsautoriserede revisorer
dr
& Internationalt revisionssamarbejde med Touche Ross & Co.
De skal ikke betale mere
for overlegen kvalitet.
rlTiTTTITTiB
luft kolede motorer
Benzinmotorer fra 1,5 hk til 10 hk med et righoldigt
udvalg af ekstra tilbehør, der gør motorerne
velegnede til nåesten enhver opgave.
Forlang yderligere oplysninger.
Motortype W18 hk 1.5 omdr /min. 3600 Pris excl moms 940.- Motortype W610A hk omdr /min Pris excl moms 6 3000 1825,-
W318 2 3600 980.- W810 8 3600 1950,-
W1 1 7 bis 3.3 3600 1080,- W112 8 2000 2465,-
W217 4.0 3600 1215,- W1 12TER 10 2000 2830,-
W19 3 3600 1290,- A Fbdershaab
W39 3.5 3600 1300.-
W139 4 3600 1330.-
W239 4.5 3600 1350,-
W1 10 4 2500 1640.- Motorafdelingen - 9700 Brønderslev - tlf. (08) 82 02 55 - telex 69697
W1 10TER 5 2500 1735.-
* Dieselmotorer fra 4 hk til 40 hk - forlang yderligere oplysninger
Canadiske eskimoer
foreslår oprettelse
af nyt territorium
Det skal hedde „Nunavut" og omfatte alt land
nord for trægrænsen i Canada
13