Atuagagdliutit - 05.05.1977, Blaðsíða 26

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Jeg blev spurgt
som Atåssut-mand
I A/G nr. 12 giver Magnus Lar-
sen landsrådsformanden en næse
for hans udtalelse over valget i
et interview i radioavisen.
Jeg må gøre opmærksom på, at
jeg ikke blev interviewet som
landsrådsformand ved den lejlig-
hed, men blev spurgt om min vur-
dering af valget som Atdssut-
mand og besvarede spørgsmålene
herudfra.
Som landsrådsformand respek-
terer jeg valget og valgets resul-
tat, som Magnus Larsen mener,
jeg skal, og bemærkede det ved
min første optræden som lands-
rådsformand efter valget, nemlig
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
under landsrådets åbning af for-
årssamlingen.
Magnus Larsen påstår, at man
ved flere lejligheder (på grøn-
landsk) har oplevet landsrådsfor-
mandens ensidighed.
Her må jeg spørge Magnus Lar-
sen om, hvornår jeg som lands-
rådsformand har været ensidig,
hvis hans påstand ikke blot skal
være insinuation.
Magnus Larsen skrev: „Hvis
landsrådsformanden fortsætter
sin snak om flertallet, kan det
være rart at vide, hvor mange
landsrådsmedlemmer, der står
bag Lars Chemnitz". Jeg vil gerne
høre, hvad Magnus Larsen mener
med ordet „fortsætter". løvrigt vil
jeg bemærke, at jeg ikke er in-
teresseret i at vide, hvor mange
medlemmer der står bag mig i
den forbindelse. Jeg er ikke med-
lem af Atåssut som landsrådsfor-
mand men som en person med
TRYKSAGER
Vi udfører alt indenfor moderne bogtryk f. eks.
FAKTURA, BREVPAPIR, KUVERTER
KARTOTEKSKORT m. m.
Tilbud gives gerne uden forbindende.
ALKEN TRYK
Alkenvej 81, Alken . 8660 Skanderborg
Telefon (06) 57 72 26
Danmark
assistente
Nuummi observationsbørnehjemi „MEEQQAT ILLUAT" as-
sistentissarsiorpoq. Meeqqat 4-nit 14-inut ukiullit tiguneqar-
tarput. Atorfinittussap meeqqat 4-11 ukiullit sulissunerussa-
vai.
Atcrfimmik qinnuteqarusuttut socialpædagogitut ilinniar-
nertik naammassereersimassavaat.
Sccialpædagcgip maani nunaveqartup qaammammut akis-
sarsiarissavai kr. 4353,72 immikkut taperisaq ilanngutereer-
lugu. Aggersitap immikkut taperisaq ilanngutereerlugo qaa-
mammut kr. 4918,65.
Atorfimmik qinnuteqaatit atuarsimanermut soraarummeer-
simanermullu uppernarsaatit nersorneqaatillu ilanngullugit
„Meeqqat Illuat“a tilsynsrådianut ingerlateqquneqarput ki-
ngusinnerpaamillu 15.6.77 forstander Arqalo Abelsenimut,
Pcstbcks 334, 3900 Godthåb, nassiuteqquneqarput.
Assistent
søges til Observationsbørnehjemmet „MEEQQAT ILLUAT",
beliggende i Nuk. Hjemmet modtager børn i alderen 4-14 år,
cg pågældende vil-fortrinsvis blive beskæftiget med børn i
alderen 4-11 år.
Ansøgere skal have gennemgået socialpædagogisk uddan-
nelse.
Stillingen er indplaceret i lønramme 8 og udgør p.t. på 1.
løntrin med ulempetillæg for hjemmehørende kr. 4353,72 og
fer udsendte ligeledes med ulempetillæg kr. 4918,65.
Ansøgning bilagt kopi af uddannelsespapirer samt anbefa-
linger stiles til tilsynsrådet for „Meeqqat Illuat" og sendes
inden 15.6.77 til: forstander Arqalo Abeisen, Postboks 334,'
3900 Nuuk.
egen politisk overbevisning. Der-
for vil jeg ikke søge at føre Atå-
ssut ind i landsrådet, da det kan
få agitatorisk karakter for at få
tilslutning, og det ville være mis-
brug af min stilling som formand,
og idet jeg ikke mener, det gav-
ner landsrådet med sådan en
gruppering. I den forbindelse vil
jeg henvise til den meget fornuf-
tige udtalelse fra de såkaldte uaf-
hængige.
Magnus Larsen omtaler, at jeg
kun blev formand med een stem-
mes flertal. Jeg spørger, om han
mener, at demokratiske flertals-
beslutningers værdi skal afhæn-
ge af, hvor stort flertallet har
været, eller om han blot vil vur-
dere dem efter forgodtbefinden-
de?
Han tager Sujumuts flertal al-
vorligt, men tilsyneladende ikke
det omtalte formandsvalg. Det er
pudsigt, at forholdet mellem 9-8
og 9000-8000 er det samme endda,
hvis man skal følge Magnus Lar-
sens tankegang og bruge de en-
delige tal til Atåssuts fordel ved
de endelige tal ved folketingsval-
get.
Et sidste spørgsmål:
Mener Magnus Larsen, at en
mand, fordi han bliver valgt til
landsrådsformand, skal bindes på
hænder og fødder, og slet ikke må
have egne meninger og slet ikke
må udtale sig som en anden end
som landsrådsformand?
Lars Chemnitz.
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
De tænker kun på dem selv
1 et læserbrev i AvangnåmioK nr.
7 af 14. april 1977, side 16, skri-
ver de to lærere fra Ausiait, Ku-
nunguaK Fleischer og Knud
Brandt følgende:
„I tilknytning til debatten om
lærermangelen vil vi hermed give
et lille bidrag til det kaos, der
efterhånden synes at herske
blandt lærerne:
Uden at insinuere noget som
helst, vil vi anbefale de ansæt-
tende myndigheder, at de tænker
sig godt om ved udnævnelse af
ledere, idet det efter vores me-
ning alt for ofte er sket, at ikke-
egnede personer er blevet ud-
nævnt til lederposterne.
Vi er bitre. Meget bitre på vore
kollegaer: medlemmer af Dan-
marks og Grønlands Lærerfor-
ening — især de medlemmer af
Danmarks Lærerforenings besty-
relse, der forårsagede de af blo-
kaden efterfølgende katastrofer
for eleverne, som nu vil komme
som følge af nævnte blokade.
Vi er bitre bl. a. i betragtning
af, at vi grønlandske lærere, trods
samme uddannelse (og i sidste
ende bedre kvalificerede, grundet
vores dobbeltsprogethed) aldrig
kan få udsendt status, hvis vi ud-
stationeres i Danmark på en kost-
skole (el. lign.) for grønlandske
elever, selv om vi trods alt lider
samme afsavn — om ikke mere —
end vore danske kollegaer.
Vi er bitre bl. a. fordi vore dan-
ske kollegaer udelukkende synes
at tænke på deres eget vel, ikke
børnenes, (og da slet ikke deres
grønlandske kollegaers).
Vi har som vanlig ikke nogen
patentløsning, men vil dog gerne
forelægge følgende:
Grønland er jo et land i ud-
vikling, så hvorfor ikke følge
nogle utraditionelle metoder:
Eksempelvis:
Skal en skoleleder absolut være
læreruddannet?
Skal en timelærer med årelang
erfaring absolut blive ved med at
have samme løn; hvorfor ikke en
„undervisningsduelighedsprøve",
som efter nogle kurser kan kvali-
ficere vedkommende til betegnel-
sen (og lønnen) „lærer"?
Mange andre punkter kan frem-
føres, men vi vil blot opfordre
vore kollegaer og forældrene til
timerssoKatigit
kåtuvfiåne
ilaussortauvit?
tauva tamatigut
AG pisiaruk. G.I.F.
nangmineK AG-me
aviseKarpoK
en mere aktiv holdning, og i øv-
rigt ser vi med glæde hen til de
respektive lærerforeningers reak-
tion.
Med venlig hilsen.
KununguaK Fleischer og
Knud Brandt
grønlandsktalende lærere
Hvad er rabiat?
Det fremgår af visse læserbreve
i AG, at nogle har misforstået,
hvad Siumut står for eller har
troet på urigtige påstande om Siu-
mut. Brevet er et åbent brev til
et familiemedlem i Danmark:
Kære familiemedlem!
Du skrev bl. a. i dit sidste brev
at Siumut-folkene forekommer
dig at være for rabiate, og at du
har mere sympati for den nye
gruppe — Atåssut.
Du er medlem af socialdemo-
kratiet, og jeg ved, at for dig er
begreber som frihed, retfærdig-
hed og selvbestemmelsesret ikke
blot tomme ord; men der må være
ting, som du — ligesom din parti-
fælle Anker Jørgensen — des-
værre har misforstået. Ellers tror
jeg, at I begge støttede Siumut.
Jeg ved, at du er modstander af
forskelsbehandling, og at du sik-
kert kan tilslutte dig ordene i
FN-konventionen af 16. december
1966 (som Danmark har god-
kendt), hvori blandt andet næv-
nes, „at alle folk frit kan dispo-
nere over deres naturgivne res-
sourcer og rigdomskilder, og at
de i konventionen deltagende sta-
ter skal medvirke til selvbestem-
melsesrettens gennemførelse og
respektere denne rettighed".
Du ved, at jeg er medlem af
Siumut, omend ikke et særligt
aktivt medlem. Jeg er overbevist
om, at et rettænkende menneske
som du ville kunne tilslutte dig
Siumuts tanker helt og fuldt, hvis
du ikke havde fået dem serveret
i forvrænget form i danske avi-
ser.
Også her i Grønland er der op-
stået rygter om Siumut — rygter
— der dels handler om motiver
og udtalelser, som aldrig er kom-
met fra Siumut, og dels bygger
på misforståelser.
Som du har set i et læserbrev i
SermitsiaK den 28/1-77 spørger
en lærer, om Siumut er mere in-
teresseret i undergrundssituatio-
nen end i børnenes undervisnings-
situation. Jeg skal ikke besvare et
sådant spørgsmål ud over at be-
mærke, at hvis der er nogen, der
er interesseret i oplysning og ud-
dannelse, så er det Siumut — men
på hvilke præmisser?
Jeg vil spørge dig:
1. Er det rabiat at gå ind for
sameksistens, sådan at menne-
sker får lige vilkår og sådan, at
sproglige, kulturelle og naturgiv-
ne realiteter respekteres? (Som
pater Dominique Pire skriver i sin
bog „På vej mod freden" gælder
det ikke om at udrette forskelle,
men om at harmonisere dem
bl. a. ved hjælp af dialogen; de
forskelle, der ikke kan accepteres
er f. eks. nød, uretfærdighed og
undertrykkelse).
2. Er det rabiat at arbejde hen-
imod større medbestemmelsesret
med sigte på selvstyre, når tiden
om føje år engang er moden til
det?
Jeg har ikke i Siumut truffet
nogle „rabiate" personer — men
tværtimod mennesker med demo-
kratisk tankegang — mennesker,
der ønsker, at det grønlandske
samfund hverken skal dirigeres af
grønlandske eller danske „nåla-
gakker".
Lige så vel som du og jeg er
glade for at være danskere (uden
at tro, at vi er hverken bedre el-
ler værre end andre), er Siumut-
folkene nationalt bevidste og øn-
sker deres sprog og kultur be-
varet. Det forekommer i hvert
fald mig at være et naturligt øn-
ske.
Nu er Siumut jo det politiske
modstykke til Atåssut, hvorfor du
måske kunne forledes til at tro,
at Siumut er modstandere af sam-
hør eller at Siumut-folkene lige-
frem skulle være danskerhadere.
Jeg kan fortælle dig, at mange
Siumut-folk, der er mig person-
ligt bekendt, nærer kærlighed til
og har indsigt i store dele af
dansk kultur (mere end mange
danskere) og gerne vil sameksi-
stere — som ligemænd. De øn-
sker blot ikke Grønland til Mini-
Danmark.
Personligt håber jeg, at de
bånd, der eksisterer mellem Grøn-
land og Danmark, både officielle
og private, bliver ved med at
eksistere — også efter en frem-
tidig selvstyreordning. Det er blot
noget, som vil ske eller ikke ske
— uafhængigt af dine eller mine
håb eller ønsker, og sådan må det
være i et demokratisk samfund.
Vi danskere, der har historisk er-
faring med bl. a. Sønderjylland,
bør kunne forstå, at de „bånd",
som folket selv vælger, holder
længere og bedre.
Alf Rosendal,
Nuuk.
26