Atuagagdliutit - 05.05.1977, Blaðsíða 7

kalåtdlit pigingnigtuput!
nålagauvfiup pigmautitauvfTnik professorip åipå, Ole
Espersen, oKarpoK pigingnigtugssauneK avdlanut
tuniunexåsagpat nålagauvfiup oxartugssaunerpau-
nine piginartariaxarå
Kalåtdlit-nunåta iluane pisussutit
OKatdlisiginerine oKariartauseK
nutåK pingorsimavoK. tåssauvcK
„tungaviatigut OKartugssåussuse-
KarneK". inatsissartunut ilaussor-
tamit Lars Emil Johansenimit
Siumut sivnerdlugo avdlångutig-
ssatut sujunersume hjemmestyre-
kommissionime Danmarkime a-
prilip 23-åne 24-ånilo atautsimi-
nerme sarKumiuneKarpoK. OKari-
artautsip nutåp tåussuma OKau-
seK „pigingnigtugssauneK" taor-
serpå.
kommissionime tamåna agsut
endgsialdlautigineKarpoK — nauk
iluamik påsivdluarneKångikaluar-
toK tamatuma KanorpiaK isuma-
Karnera. Lars Emil Johansepip o-
KariartauseK tåuna silarssuarme
avdlane atorneKartumut „avdlå-
ngorsimångitsumik oKartugssåu-
ssuseKarneK“-mut åssersupå —
tåssa indiånerit inuitdlo nuna-
mingnut oKartugssåussuseKarne-
rånut USA-me Canadamilo ilåti-
gut akuerineKarsimassumut. — i-
maiginarneruvordle tamåna tå-
ssauvdlune politikikut åmalo na-
jorKutarineKartugssamik oKar-
tugssåussuseKarneK, OKarpoK.
åmåtaoK Lars Emil Johansenip
oKautigå „tungaviussumik OKar-
tugssåussuseKarneK" FN-ime nu-
nat tamat inuit piginautitauvfi-
nut isumaKatigissutigissåinut a-
kerdliunaviångtisoK.
hjemmestyrekommissionip a-
tautsimineranut inerKåmersumut
OKausenautit Kavdlunånit nåla-
gauvfiup piginautitauvfinut pro-
fessoriussunit mardlungnit — Ole
Espersenimit Peter Germerimitdlo
— nagsiuneKarsimåput. tamarmik
ingmikut pisussutit pigineKarnig-
ssånut tungassunik aperKuterpag-
ssuit akisimavait. oKauserissait
kommissionime politikikut OKat-
dlinermit ilåtigut angussorneKar-
dlutik KångerérneKarsimåput. tai-
måitordle tåukua navsuiautait tu-
ngavigineKångitdlat OKautsip „pi-
gingnigtugssaunerup" OKariartåu-
mik „tungaviatigut OKartugssåu-
ssuseKarneK“-mik taorserneKarsi-
maneranik — tåssame professorit
tåuko mardluk ingmingnut aker-
dlerigdlulnartunik akissuteKar-
mata.
nålagauvfik OKartug-
ssaunerpåusaoK
Ole Espersen ilåtigut OKarpoK pi-
gingnigtugssauneK aitsåt avdlanut
tuniuneKarsinaussoK nålagauvfiup
OKartugssaunerpaunine piginar-
pago — patsisigalugo isumavdlu-
tit tassaungmata nålagauvfingmut
tamarmut tungåssuteKartut. OKa-
riartauseK „avdléngorsimångitsu-
mik OKartugssåussuseKarneK" in-
dianernit inungnitdlo Canadami-
tunit atorneKarpoK. Ole Espersen
OKarpoK tåuna Canadame nålag-
kersuissunit akuerineKarsimångit-
sok nunap pisussutainut isumav-
dlutainutdlo tungatitdlugo ilame
periausiussugssatut issigalugo er-
Kartussissutigut aulajangissoKå-
sagpat pingitsorane malitagsså-
ngortineKarsimanane.
kommissione aperivortaoK su-
junersutigineKarsimassoK kalåt-
dlit Kavdlunåtdlo isumavdlutiti-
gut aperKutine peKatigigdlutik a-
Kutsisinaunigssånik tamarmik
någgårsinåussuseKardlutik FN-
ime nunat tamat inuit piginauti-
tauvfinik isumaKatigissutåinut a-
kerdliungineK tåssane agdlagsi-
mangmat inuiait tamarmik pisu-
ssuteKautitik Kilerssorsimångitsu-
mik KancK iliorfigisinaugait.
Ole Espersen akivoK nåmagi-
nartumik tungavilersuivdlune o-
KartoKarsfnaussoK kalåtdlit inui-
aussut — kisiånile kalåtdlit nang-
mingnérdlutik ingmingnut OKar-
tugssauvfiginertik nalorninartu-
ngortisimagåt nangmingnérdlutik
Danmarkimik nålagauvfeKateKa-
lernermikut — tamånalo FN-imit
akuerineKarsimassoK. FN-imilo i-
Grønlænderne har
ejendomsretten
Den anden professor i statsret, Ole Espersen, siger,
at hvis ejendomsretten skal overdrages, skal staten
bevare sin højhedsret
Der er opstået et nyt begreb i
debatten om Grønlands under-
grund. Det hedder „de grundlæg-
gende rettigheder". Det blev ind-
ført af folketingsmand Lars Emil
Johansen i det ændringsforslag,
han fremsatte på vegne af Siumut
på hjemmestyrekommissionens
møde 23.-24. april i Danmark. Det
nye begreb erstatter ordet „ejen-
domsretten".
Det skabte tydelig afspænding
i kommissionen, selv om der ikke
er rigtig klarhed over, hvad det
betyder. Lars Emil Johansen sam-
menligner det med „de oprinde-
lige rettigheder" andre steder i
verden — altså indianernes og
inuits rettigheder til deres land,
som er delvis anerkendt i USA og
Canada. — I øvrigt er det nær-
mest en form for politiske og mo-
ralske rettigheder, sagde han.
Han oplyste også, at „de grund-
læggende rettigheder" ikke vil
være i strid med FN’s menneske-
rettighedskonvention.
Til det afsluttede hjemmestyre-
kommissionsmøde forelå udtalel-
ser til kommissionen fra de to
danske professorer i statsret, Ole
Espersen og Peter Germer. De
har afgivet hver et responsum
som svar på en lang række
spørgsmål om ejendomsretten til
undergrunden. Udtalelserne er på
en måde blevet overhalet af den
politiske udvikling i kommissio-
nen. Men de har ikke givet grund-
lag for, at ordet „ejendomsretten"
er blevet erstattet med udtrykket
„de grundlæggende rettigheder"
— for de to professorer giver helt
modsatte svar.
Ole Espersen siger blandt andet,
at ejendomsretten kun kan over-
drages på den måde, at staten
bevarer højhedsretten og selv det
er tvivlsomt, fordi råstofferne er
en sag, der vedrører hele riget.
Begrebet „de oprindelige rettig-
heder" bruges af indianere og
inuit i Canada. Ole Espersen si-
ger, at det ikke er anerkendt af
den canadiske regering, hvad un-
dergrunden og råstofferne angår,
og er i det hele taget i teorien
ikke retsligt bindende.
Kommissionen spørger også, om
den foreslåede ordning med fæl-
les dansk-grønlandsk styring i rå-
stofspørgsmål og gensidig vetoret
kan forenes med FN’s menneske-
rettigheds-konvention, hvor der
står, at alle folk kan disponere
frit over deres ressourcer.
Ole Espersen svarer, at der med
rimelighed kan argumenteres for,
at grønlænderne er et folk, men
de har selv 'bragt deres selvbe-
stemmelsesret i tvivl ved selv at
etablere rigsfællesskab med Dan-
mark — hvilket er anerkendt af
FN. I øvrigt vil konventionen
være opfyldt, hvis ordningen ved-
tages af Grønlands Landsråd evt.
ved en folkeafstemning i Grøn-
land.
EJENDOMSRETTEN ER
GRØNLÆNDERNES
Peter Germer siger, at grundlo-
ven ikke siger noget om Grøn-
lands undergrund og det må an-
tages, at grønlænderne allerede
har ejendomsretten. FN’s menne-
skerettigheds-konvention siger, at
alle folk kan disponere frit over
aeres naturgivne rigdomskilder og
ressourcer — og det er det samme
som ejendomsret.
Peter Germer siger også, at „de
oprindelige rettigheder" omfatter
både overfladen og råstoffer i un-
dergrunden. I de tilfælde, hvor
indianere og inuit i USA og Ca-
nada har fået ejendomsret til
land, omfatter det også råstoffer-
ne. Men det understreges, at
ejendomsretten kun har retsgyl-
dighed, når der findes en traktat
eller en lov. Peter Germer hen-
viser i øvrigt til sovjetiske lære-
bøger i folkeret. De siger, at kolo-
niområder ikke kan indgå i mo-
derstatens territorium.
Han siger, at den foreslåede
ordning med fællesstyring af rå-
stofferne og gensidig vetoret ikke
kan forenes med FN’s menneske-
rettigheds-konvention. Vetoret er
ikke det samme som ret til at
disponere frit. Hvis grønlænderne
skal give afkald på disse rettig-
heder, er det ikke nok med til-
slutning fra landsrådet og heller
ikke en folkeafstemning. Der må
kræves flertal for selve vetorets-
ordningen, og der må kræves
fuldstændig oplysning forud om,
at grønlænderne for øjeblikket
har ejendomsretten, og at den
ikke er uforenelig med rigsfæl-
lesskabet.
I øvrigt siger Peter Germer, at
Det europæiske Atomenergi Fæl-
lesskab — EURATOM — har
ejendomsretten til atombrændstof
som plutonium og uran i med-
lemslandene. Men dette kan til-
bagekaldes af folketinget. KN.
AG skal over for sine læsere
oplyse, at professor Ole Espersen
er medlem i folketinget for rege-
ringspartiet socialdemokraterne,
mens professor Peter Germer
ikke er politisk belastet. red.
sumaKatigissut nåmaginartumik
isumaKardluartumigdlo atorsi-
naulisaoK taima årKigssussiniar-
neK Kalåtdlit-nunåta landsrådia-
nit akuerssissutigineKarpat sordlo
Kalåtdilt-nunåne inungnik taisi-
sitsinikut.
kalåtdlit pigåt
Peter Germer OKarpoK inatsisine
tungaviussune Kalåtdlit-nunåta
pisussutai atautsimigdlunit encar-
torneKångitsut taimåitumigdlo i-
sumaKarnardlune kalåtdlit pi-
gingnigtorérsut. FN-ime nunat ta-
mat inuit piginautitauvfinik isu-
maKatiglssutigissame OKautigine-
KarpoK inuiait tamarmik pisussu-
teKautitik isumavdlutitigdlo pi-
ngortitamit pissut Kilerssorsimå-
ngitsumik Kanos iliorfigisinaugait
— tamatumalo åssiginarpå pi-
gingnigtussuseK.
Peter Germerip ama OKautigå
„avdlångorsimångitsumik OKar-
tugssåussuseKarnerup" isumav-
dlutit nunap Kånitut iluanttutdlo
tamaisa ilångutdlugit erKartorai.
USA-me Canadamilo indiånerit
inuitdlo nunamingnik isumaKati-
gissuteKarnertigut inatsisitigut-
dlunit pigingnigtulersimagångata
tamatumane isumavdlutit ilångu-
neKartarput. tamatumanile ersser-
KigsarneKarpoK pigingnigtuneK
erKartussivingne aulajanginerti-
gut aitsåt malitagssautineKartar-
toK isumaKatigissuteKartoKarsi-
magångat imalunit inatsisitigut
atortugssångortineKarsimagå-
ngat. Peter Germerip tamatuma-
ne rusit inuiait piginautitauneri-
nut tungatitdlugit inatsisileritu-
ngornianut iliniutigititait takor-
Kuvai. tamåkunane agdlagsima-
vok nunasiarineKartut nunasia-
Kartup kigdleKarfiata iluane ila-
gitineKalivigsungorsinåungitsut.
OKarpoK isumavdlutitigut aKut-
seKatigingnigssamik sujunersuti-
gineKarsimagaluartoK någgårsi-
naoKatigingnertalik FN-ime nu-
nat tamat inuit piginautitauvfinik
isumaKatiglssutigissånut aker-
dliusscK. någgårsinauneK isuma-
KångilaK Kilerssorsiméngitsumik
Professor Peter Germer.
KanoK iliorfigingnigsinaunermik.
kalåtdlit piginautitauvfingnik ta-
måkuninga arsåmeKåsagpata nå-
mångilaK landsrådimit imalunit
inungnik taisisitsinermit taperser-
neKarnigssaK. tamatumunga piu-
massarineKartariaKarpoK någgår-
sinaunermut årKigssussinigssamut
amerdlanerussuteKartumik akuer-
ssinigssaK, piumassarineKartaria-
KardlunisaoK tamåna pitinago ta-
måkivdluinartumik påsisitsiniai-
nigssaK matuminga: uvdlumikut
kalåtdlit pigingnigtussut åmalo
tamåna nålagauvfeKatigingner-
mut akerdliungitsoK.
Peter Germer åmåtaoK OKar-
pcK europamiut atomimik nuki-
liornikut kåtuvfiat — EURATOM
— nunane ilaussortaussune ato-
mimik ikumatigssanik sordlo plu-
toniumimik uranimigdlo piging-
nigtussoK, taimatutdlo pigingnig-
tuneK inatsissartunit atorung-
naersineKarsinaussoK.
KN.
AG-ip atuartartiminut ilisimatit-
sissutigisavå professor Ole Esper-
sen inatsissartune nålagkersuissut
partiånut socialdemokratinut i-
laussortauvdlune ilaussortaung-
mat, professor Peter Germerile
politikikut sianiginiagagssaKar-
dlune nangmagagssineKarsimå-
mångingmat.
årmgss.
Leder og assistent
Børnehaven KULUK, Godhavn, søger børnehaveleder og
assistent med tiltrædelse snarest mulig. Børnehaven er nor-
meret til 30 børn fordelt på 2 stuer.
Nyopførte huse kan stilles til rådighed for ansøgere.
Dobbeltsproget ansøger til den ene af stillingerne vil blive
foretrukket, for ikke hjemmehørende ydes fri oprejse og efter
2 års tjeneste i Grønland fri hjemrejse til Danmark.
Ansøgning, bilagt afskrift af eksamensbevis, anbefaling og
oplysning om tidligere beskæftigelse bedes sendt hurtigst mu-
ligt til bestyrelsen for børnehaven KULUK.
Eventuelle oplysninger kan fås ved henvendelse til Esther
Ravn Jensen, socialkontoret, tlf. 4 72 77, lokal 22.
De fleste vil helst
være i selskab med
Mae Baren
Mixture

7