Atuagagdliutit - 16.03.1978, Side 30

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Skal vi virkelig sige nej tak?
Pavia Nielsen og Severin Johansen fra UmånaK
siger nej tak til økonomisk støtte til fangerne, fisker-
ne og fåreholderne
Hvis man vælger at støtte sig til
indlægget i AG nr. 9 fra Pavia
Nielsen og Severin Johansen, og
følge de tanker, som er fremført
i forbindelse med en evt. støtte
fra EF til mindstepriser for fisk,
får og lam samt sælskind, vil
man langsomt, men sikkert, iso-
lere Grønland fra resten af ver-
den, og tvinge samfundet tilbage
i en stagnerende, uvirksom hver-
dag.
Ethvert menneske har normalt
et ansvar overfor sin familie og
sine omgivelser. Man må yde no-
get for at være medlem af sin
familie og leve op til sit ansvar
— og har samtidig glæden ved
at være med i familiesammen-
holdet.
Hvis et medlem i familien, eller
du selv, ikke klarer dig så godt
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
i nogen tid — ja, så træder din
familie og dine omgivelser nor-
malt hjælpende til, indtil du igen
selv kan bære dine forpligtelser,
På samme måde, har det grøn-
landske samfund, både du og jeg,
behov for hjælp i masser af si-
tuationer, mange år frem i tiden.
Hvis vi allesammen efter bed-
ste evne yder vores indsats, og
træder med ind i fællesskabet
uden dårlig samvittighed, kan vi
også særligt modtage den hjælp,
som bliver tilbudt.
Men naturligvis forpligter det
også at modtage hjælpen, både
fra Danmark og fra EF. Forplig-
telsen er, at vi skal stræbe efter
at kunne klare os selv — og at
vi, når vi kan klare os selv, og
måske har et overskud at give
af, træder til og hjælper andre,
som måske til den tid har hjælp
behov.
Lige så lidt, som Pavia Niel-
sen og Severin Johansen sikkert
vil stille krav til deres nærmeste
familie, for at yde hjælp når der
er behov for hjælp — ligeså lidt
vil Danmark eller EF stille krav
til Grønland om modydelser for
hjælp, så længe vi har hjælp
behov.
'Når Otto Steenholdt, Atåssut
derfor rejser sig op i Det danske
Folketing og beder om hjælp til
de grønlandske fåreavlere, til de
grønlandske fiskere og til fanger-
ne som uforskyldt er kommet i
international modvind og taber
millioner af kroner på sælskind
— så er det uendeligt dårligt af
Pavia Nielsen og Severin Johan-
sen at forsøge at mistænkelig-
gøre denne, virkelig nødvendige
hjælp, på grund af nogle misfor-
ståede politiske ideer.
I Danmark modtager danske
fiske-producent-organisationer
million-beløb for at fiskerne kan
holde en mindstepris pr. kg ind-
handlet fisk — det samme gæl-
der for store dele af dansk land-
brug. Andre grene af dansk land-
brug og industri, er så imidler-
tid også med til at yde til tilsva-
rende ordninger, som kommer
mennesker i andre europæiske
lande til gavn.
Det er det man forstår ved at
bære sit ansvar.
Otto Steenholdt’s forudsætnin-
ger for at stille sine forslag i Fol-
Tre gode kort - på hånden
når det drejer sig om
rejser i Grønland
Hotel Hvide Falk
Postbox 20 . 3952 Jakobshavn . Tlf. 4 33 43
☆
Hotel Hvide Falk er et førsteklasses
hotel med moderne og komfortable væ-
relser med privat bad og toilet. På hotel-
let har vi fået en ny og servicemindet
direktion som glæder sig til at modtage
Dem som gæst. Hotellet har et 1. klasses
køkken med grønlandske, danske og
franske specialiteter.
notel Godthåb
Postbox 68 . 3900 Godthåb . Tlf. 211 05
☆
Hotel Godthåb er hotellet i byens hjerte.
Efter endt ombygning er vi nu klar til at
modtage Dem i nye store lyse værelser
med privat bad og toilet. I vor gastrono-
miske restaurant serveres der hver dag
grønlandske specialiteter samt franske
og danske herligheder.
Hospitel
Færingehavn
Færingehavn . Postbox 68 . 3900 Godthåb
☆
Hospitel Færingehavn — Godthåbs nye-
ste udflugtsmål starter sæsonen den 1.
maj, og kan tilbyde Dem og Deres fa-
milie en rigtig slap a’ ferie i hyggelige
og rolige omgivelser. Fra „Hospitellet11
arrangeres der specielle lystfisker ture.
Reservation og nærmere oplysninger HOTEL GODTHÅB . Telefon 21105
ketinget er naturligvis, at han
regner med en solidaritet i Grøn-
land til også at være med til at
bære et ansvar og yde på områ-
der, hvor vi er i stand til det, og
når vi kan det.
Hvis vi allesammen yder det
allerbedste vi kan for Grønland,
og bruger kræfterne på at styrke
samhørigheden i familierne, i
småsamfundene og i byerne, så
vi får skabt et godt, livskraftigt
samfund, vil samhørigheden med
Danmark og den øvrige verden
ikke føles som en fare eller be-
lastning, men som en naturlig
sikkerhed i dagligdagen.
Hjemmestyrets Grønland har
behov for en fælles holdning, en
samhørighed i dagligdagen — lad
os bruge vore kræfter på en po-
sitiv udvikling og ikke på gensi-
dig mistænkeliggørelse.
I. Frier Rasmussen,
iNuuk.
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Kommentar
om ligeløn
Jeg vil lige komme med et par
bemærkninger om Odak Olsens
udtalelser i radioavisen om lige-
løn.
Hvis Odak Olsen mener ligeløn
mellem grønlandsk og dansk lo-
kal arbejdskraft, er der noget han
helt glemmer.
Selvfølgelig skal vi have lige
løn for lige arbejde og det er jeg
også sikker på at man får for så
vidt angår akkordarbejde. Ak-
kordpriserne må helt sikkert væ-
re de samme for såvel den danske
som den grønlandske arbejds-
kraft. At de så ikke i alle tilfælde
har samme timeløn, er en helt
anden sag.
Med hensyn til timeløn kom-
mer man ind på noget, der hed-
der kvalifikationstillæg. Dette ord
nævner Odak Olsen slet ikke,
trods det, at det netop er på grund
af dette, lønforskellen opstår. En
mester hverken kan eller vil be-
tale samme løn til alle sine folk.
De må aflønnes efter hvilket ar-
bejde de er i stand til at udføre,
selvstændighed, stabilitet og hur-
tighed.
Rent uddannelsesmæssigt må
man jo også desværre konstatere,
at hovedparten af den lokale
grønlandske arbejdskraft er ufag-
lærte eller tillærte, der på grund
af den manglende uddannelse ik-
ke er i stand til at arbejde til-
strækkelig selvstændigt og sikkert
til at opnå samme tillæg til løn-
nen som en eventuel faglært.
Endvidere må jeg gøre op-
mærksom på, at det ikke kun er
i Grønland, der er store lønfor-
skelle. Det er der sikkert i alle
samfundslag.
De udsendte håndværkeres ret
høje løn, har også flere gange
været diskuteret. Årsagen til den
gode indtjening er såre enkel:
Mange timer og så bliver der
simpelt hen bestilt dobbelt så
meget. Akkordpriserne ligger på
nogenlunde samme højde som for
lokal arbejdskraft. Det man får
„oven i“ er gratis kost og logi.
Disse betragtninger er ikke
ment som en nedvurdering af
den grønlandske arbejdskraft (og
kan selvfølgelig heller ikke være
generelle), men er en opfordring
til GAS om at presse på, således
at der skaffes flere lærepladser
og uddannelsesmuligheder. End-
videre må man prøve at komme
bort fra den barnepigepolitik,
der endnu føres i Grønland.
Hjemmestyre betyder også, at de
enkelte individer i samfundet må
være selvstændigt tænkende
mennesker, der ikke ustandselig
skal sparkes bagi. Der mangler
initiativ.
Poul Andersen, Ilulissat
De skulle straffes!
Dengang jeg hørte, at en japansk
ekspedition skulle til Nordpolen
med hundeslæde, tænkte jeg: Det
ender aldrig godt! Men de havde
dog grønlændere med. Inugssuit,
som vi der stammer fra Midt-
grønland, hvor vi også holder
hunde, har stor respekt for. Vi
har respekt for deres kunst i
hundehold, og kan slet ikke ham-
le op med dem. Og hvad hører vi
så i radioen? Under en flyvetur
på vej til startbasen mistede de
hundene. Mange hunde, som døde
af iltmangel!
Når man bor i et hundedistrikt
er det ikke noget særsyn at se
magre hunde, og man har endda
måttet skyde hunde. Men at slå
så mange hunde ihjel på grund af
menneskelig dumhed. Det dur
slet, slet ikke.
Man ser igen klart, hvor stor
tiltro vi grønlændere har til folk
udefra. Hvorfor havde man dog
ikke en tænkende grønlænder til
at overvåge hundenes anbringelse
i de store kasser. Eller der var
måske nogen?
Så alvorligt dyrplageri, som vi
her har hørt om, må der gøres
noget ved. Eller skal vi bare
trække på smilebåndene og glem-
me det?
Jeg ved udmærket, at dyrplage-
ri straffes efter loven. Men kan
et menneske, der bare tænker en
lille smule, anbringe så mange
hunde uden at sørge for ilttilfør-
sel? Eller skal vi bare sige. Det
er japanere, det har vi ikke noget
med at gøre?
Er det ikke bedre, at vi holder
bedre kontrol med ekspeditioner
og rådgiver dem bedre, når de
anvender grønlandske metoder?
Adolf Jensen, Kåsigiånguit
30