Atuagagdliutit - 26.10.1978, Qupperneq 5

busit tigusavåka, erKanax!
Ole Brandt fyldte 60
Kavdlunåt OKausisa Inuit oxausinut suniutåinik ataut
siminermit nuånersumit ilikarnartumitdlo misigissa
lerssårut
Kavdlunåt OKausisa init OKau-
sinut sunisimanerat angnerpau-
vok Kalåtdlit-nunåne, tåssa o-
Kautsit atausiåkåt erKarsautigisa-
gaine. kalåtdlit takornartanit o-
KausersiaKarnerpåuput, Canada-
aae Alaskamilo nagguveKatiming-
nut nalerKiutdlutik. Kalåtdlit-nu-
flanile Kavdlunåt OKausé suniute-
Kånginerpausimåput OKauseKatigi-
liortarnermut, taima oKarpoK pro-
fessor Robert Petersen inuit OKau-
sinut tungassumik Kanigtukut
Århusime atautsiminerme.
KaKortumik amigdlit amerdla-
nerussuteKartut eskimut ikingne-
russuteKartut onausinut sunisi-
manerat sangmineKarpoK Århus
Universitet’ip atautsimitiitsinerane
ukiunik 50-ingortorsiornerminut
tungatitdlugo. tamatumane pena-
tåuput 80 migssåinitut, Canada-
mit, Alaskamit, Frankrigimit,
Danmarkimit nunavtinitdlo ag-
gersut.
kigdleKarfigssuaK
Inuit atautsimissutigineKartitdlu-
git pissarnertunåsit rusit autdlar-
titaKångitsorput. Inuit unteritit-
dlit ardlaKångitsunguit ikerasang-
me Amerikap Sovjetivdlo akor-
nånitume KeKertane kisalo Sibiri-
ap kimut sineriåne najuganartut
avåmut måtussauvdluinarput. ike-
rasangme tainenartume Berings-
stiædimlput KeKertånguit mar-
dluk taiguteKartut Diomederne,
éipå USA-mut atassoK åipålo
Sovjetimut. KeKertat tåuko ing-
mingnut 6 km-inik ungasigtigi-
narput, inuile ukiut 30 sivnerdlu-
git takusimångitdlat. tamaunar-
Kuporme aniguitsailiordlugo rusit
kigdligititåt. tåunåinauguniluni-
rae, åmale tåssunancupoK nalu-
naeKutat nikivfiat, taimailivdlu-
nilo KeKertånguit tåuko pujora-
jugtumilo anordlerajugtumitut
uvdloK unuardlo ingmingnut ni-
kingåput. agdlåme rusit inerter-
Kutigåt KeKertautimingne naju-
gagdlit Amerikamut sangmernga-
ne piniarnigssåt!
inungorfine takorKigpå ukiut 56
Kångiuneråne
Alaskame Canadamilo Kavdlu-
nårtaussut tupigusugtitsipunåsit
CKautsivtinik pikorissutsimikut.
nunavtinime åma taimåisimaga-
luarpoK ukiut 50 matuma sujor-
nagut. taimane Kavdlunåt nunav-
tinitut tamarmik avdlatut ajor-
nartumik kalåtdlisut iliniartaria-
Kartarput ilikardluartardlutigdlu-
me. tamånalo ugpernarsivara uv-
dloK sujugdleK Århusiminivne.
Kavdlunåp utorKaup ornigpånga
méraufivnilo oKalugtarnermut ag-
sut serngusimarpalugdlune apera-
lunga Knud Rasmussenip angå
nalungineriga. åtagigiga påsigalu-
ardlugo åsitdle ilisarisimassartu-
ssivugut.
sunauvfa angut ornigutoK ate-
KartOK „Nikutit" — Nikolaj Thron,
Kanga nunavtine niuvertugssausi-
massup ernera. 14-inik ukioKar-
dlune avalagsimavoK atuariartor-
dlune aitsåtdlo nuna inungorfine
takorKigsimavdlugo ukiut 56 Kå-
ngiuneråne!
nunarssuaK tåunaussoK linera-
luarpå inuitdle avdlångorsimane-
rardlugit. inimitdliorneroK, tati-
gigssåungineK, imernerssuaK,
perKarnissårneK aserorterinerdlo
inuit kingugdlit pigilersimavåt.
inugsiarnersut nunåt aterminut
nalerKukungnaersimavoroK, ag-
sutdlo pakatsinerarpoK nuna inu-
ngorfine takorKigkamiuk.
Inuit arnat silatut
nalivtinut ilisarnåtauvdluarpoK a-
tautsiminerme erKartugkavne ar-
nat malungnauteKardluinarnerat.
ukiut 20 matuma sujornagut tai-
måisimanaviångikaluarpoK. uv-
dlumikutdle arnat peKatauvdlua-
lersimåput inoKatigingne Kanga
angutåinarnit ingerdlåneKaraluar-
tune.
atautsiminermik årKigssussissoK
ateKarpoK Kirsten Jensen, År-
hus Universitetime iliniartitsi-
ssuvdlune, lektoriuvdlune. Inuit
arnartait mardluk poKerdluinar-
tut universitetimilo iliniarsima-
ssut, Rose Jeddore Labradortmit
åma Edno Macleon Alaskamit so-
Kutiginartunik oKalugiarput na-
jugkamingne oKautsit agdlagtaut-
sitdlo pivdlugil.
Ednap maKaisinerarpå nagguve-
Katigit atautsimut agdlauseKar-
nigssåt. agdlagtauseK ajornartor-
siutauvoK nunavtininåungitsoK
mardlungnik agdlagtauseKartume,
åmale Canadame Alaskamilo sisa-
manik åssigingitsunik agdiåt ag-
diagtauseKartune.
Rosep ajussarutigå inuktitut ki-
nguariartcimat LaDradorime. ilå-
tigut tamatumunga pissutaunerar-
på agdlagtauseK ajornakusoKissoK
uvagut agdlagtausitorKavtinut er-
KamartoK.
torratdiaivdluinardlune OKalu-
giaimne pivdiugo Rose agsut er-
ssårtåuneKarpoK.
Kavångarnitsat nuånarsissåungitdlat
arnanguaK ineKunartoK tukumå-
i'igsoK lVhchele Thernen Parisime
esKimunut tungassumik ilisima-
tusarfingmérsoK ukiut ardlagdlit
Canadap llåne New Quebecime I-
nuit akornånisimavoK. OKausé pi-
neKartunik erssersitsivdluartartut
agsut tupigusutiginerarpai åsser-
sutdluguidlo inup niaKuanut, pu-
kusuanut, Kinganut, Karnganut,
taunut agssainutdlo.
danskeK arnaK Regitze Søby o-
KalugtuarpoK avanerssuarmiut
Kavangarnitsanut KanoK pissuse-
Karnerånik. thulemiungOK — o-
Kautsimik inussautsimigdlo tu-
ngai&igut — avanerssuarmiutut
misigisimåput kigsautigalugulo
Kavangarnnsat tåvunga nugterne-
rata kigdlilerneKarnigsså. kisiåni-
ligoK Canadap avangnåta eskimue
ukiut kingugdlit tikeråKåtåuner-
tigut ilisaruersimassatik peKatigi-
ssucut misigisimavait.
— tikeråKåtåunerit tåuko na-
ngineKasagpata peKatigigsutut
misigisimaneK nukigtorsarneKå-
saoK, Regitze OKarpoK.
imatuinaK „Djævel11
danskeK arnaK avdla, lektor Inge
Kleivan oKalugiarpoK nunavtine
bibihmik nugtenssarnerme Hans
Egedep naiånit månamut OKaut-
sit aiorneKartartut pivdlugit.
minde) og Nuuk, hvor han i snart
mange år har været lærer i grøn-
landsk på seminariet og i børne-
skolen. Han har gennem årene
været forfatter til en række un-
dervisningsboger i grønlandsk.
Ole Brandt var landsrådsmed-
lem i perioden 1955-1959 og siden
har han siddet i mange udvalg,
kommissioner og råd. Som over-
sætter er han meget benyttet af
landsrådet og Grønlandsposten.
Den grønlandske forfatterfore-
nings første formand har nu fået
en stor opgave som medforfatter
på den store grønlandske ordbog.
Ole Brandt er hædret med for-
tjenstmedaljen i sølv. Julut
Den mest succesrige grønlandske
forfatter, lærer Ole Brandt,
Nuuk, fyldte 60 år den 22. okto-
ber. Han er kendt overalt i Grøn-
land for sine hørespil og bøger
om livet og menneskene i det
gamle Grønland. Hans bøger er
trykt i rekordoplag.
Ole Brandt stammer fra et lil-
le udsted Iginiarfik i Egedesmin-
de distrikt. Efter afgangseksa-
men fra seminariet i Nuuk rejste
han på videreuddannelse til Dan-
mark, hvor han var frihedskæm-
per i besættelsesårene.
I 1945 vendte han tilbage til sit
hjemland og virkede i ManitsoK
(Sukkertoppen), Ausiait (Egedes-
kaiåtdiisut bibile sujumuivfig-
ssauvoK danskit oKauserpagssui-
nik kalåierpalugtungorsagkanik,
månale nugtigkane kingugdlerpå-
ne kingumut danskit OKausisut
agdlangneKarsimassunik.
åssersutigssaK soKutiginautilik
tåssa „ajcrtup11 arKa. kalåtdlit pa-
lasiunertait, angåkut, agssortorni-
arnermit Håns Egedep Diåvulo
atsersimavå Tornårssungmik. tai-
mailivdlune tornårssuk ajortu-
ngorpcK. kingorna nugtigkane ka-
låiingcrsagaK „Diåvuio11 atorne-
KartarsimavoK. kingugdlerpånile
agdlagtausitåmut naKitane tai-
måinaK taineKarsimavoK „Djæ-
vel11. tåssa ajortoK Kavdlunåtut
agdlangneKartarnermisut ilerKig-
pcK, taimatutdlo „liuveK11 åma
„Egivtine11 måna agdlangneKar-
dlutik „løve11 åma „Ægypten11.
københavnimiut kalåtdlisortut
Kanga nunavtine Kavdlunånut
kivfat igavfingme ilikartagait nu-
ånerdluinartut Kavdlunåtorutau-
ssarput. uvdlumikut taimaeKati-
ngajå tåssa kalåtdlit avalagsima-
ssut kalåtdlisortausiat imalunit
københavnimiut kalåtdlisortausi-
at, tåunalume avångunartungilar-
taoK.
kalåtdlit ukiorpagssuit Dan-
mai'kimlsimassut OKalugtarput
Kavdlunåt OKauserpagssue ator-
dlugit kalåtdlisut naggasinardlu-
Edna MacLean.
git. kalålitorKat Kavdlunåtut pisi-
naussut åma taima OKalugkuma-
ssarput. uvdlumikut OKalugtar-
nerme atorneKarput OKautsit åssi-
gingissutait erKarsautigingivig-
dlugo Kavdlunåtumit nugtlnavig-
kat ardlagdlit.
takordlorneKarsinauvoK Kavdlu-
nåt kalåtdl'itdlo OKausé taima å-
ssigingitsigingmata nugtinavigkat
ilåtigut KuianartoKarsinaussarput.
professor Robert Petersen kui-
atsagtitsivigsorpoK åsserssusiora-
me:
— busit tigusavåka! imåiniåsa-
galuartoK: businut 'ilåusaunga!
Julut
Ole Brandt
nunavtine atuagkiortut nuånari-
neKarnerssåt Ole Brandt, Nuk,
60-inik ukioKalerpoK oktoberip
22-ane. Ole Brandt radiukut tu-
samågagssiortarnermigut atuag-
kiamigutdlo nunavtine tamarme
ilisimaneKardlualersimavoK. inuit
nangmineK angumerissane åmale
Kangarssuardle pisimassut puigut-
sailineKartisimavai sordlo måko:
Andreas Hansen, Carl Spindler,
Pitaralak IlatsiaK, ÅpiarssuaK,
Sivale, TukajåK, K’anersso, Akå-
taK, K’åKa åma TugdluartoK.
Ole Brandt atuagkiamigut kalå-
liussusermik itemga tikitdlugo
ei'KartuisinåussuseKarpoK, suju-
livta pissusé tamanut tusarnersu-
liarisinauvdlugit. tamåkule sa-
niatigut åma kalåtdlisut iliniuti-
nik ardlalingnik atuagkiaKarpoK.
Ausiait kujatåne nuvertoruse-
Karfingme Iginiarfingme pingor-
sarsimavdlune ukioK 1938 Nung-
me iliniarfigssuarme inerpoK ili-
niarKigkiartordlunilo avalagkame
sorssungnerup nalåne Danmarkip
aniguisitaunigssånut akiutunut i-
lcusimavdlune.
1945-me nunavtinut uternermi-
nit sulivfigisimavai ManitsoK,
Ausiait kisalo Nuk, tåssane uki-
orpakasingortut seminariame
mérKatdlo atuarfiåne kalåtdlisor-
nermik iliniartitsissuvdlune.
professor Robert Petersen åiparalugo Rose Jeddore LabradorimérsoK.
med Rose Jedorre fra Labrador.
— Professor Robert Petersen sammen
60-ITvok
Ole Brandt landsrådimut ilau-
ssortausimavoK 1955-imit 1959-
imut, taimanernitdlo månamut
udvalgerpagssuit kommissionitdlo
ilaussortauvfigalugit, nugterussu-
tut nunavtine atordluarneKarner-
påt ilagåt, landsrådimut Atuagag-
dliutinutdlo ikiutdluartoK. nunav-
tine atuagkiortut peKatigigfiåne
sujuligtaissorKårtuvoK. Ole
Brandt sarKarmioKarpoK fortjens-
medaljemik sølviussumik.
Julut.
Ole Brandt.
5