Atuagagdliutit - 04.01.1979, Blaðsíða 3

åOT&SåSlOOTII ©
grønlandsposten
årKigssuissoKarfik annonceltssarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausfngornermit tatdlimångorner-
rnut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelmermut tuniussivigssaK kingug-
d eK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
^«oncea^e*'n9 ' Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
nangminerssorneru-
lernigssa« akueråra
Uvdl°K januarip 17-iat Kalåtdlit-
nunåta OKalugtuarissauneranut ag-
aiangneKartuqsséngusaoK uvdlutut
nunavta inuis'a sujunigssamingne
Pingårutexarnerpaussugssamik au-
lajangTvfiåtut.
taissinigssame nangminerssorne-
rulernigssaK någgårneKarsInauva?
soruname någgårneKarsfnauvoK,
naggåmeKarsInåungigpat inungnik
aissisjtsineK isumaKåséngingmat.
erKortusavale någgåsavdlune? na-
lungeKatigingnissusera nåpertor-
I 9° någgårnigssaK erKortusångi-
19.K,
isumaKarpunga angertariaxartu-
9ut, plssutiginago atautsimititaliaK
lrna agtigissumik suliaKarsimang-
™at imalo angnertutigissumik su-
junersGteKarsimangmat, pfssutigi-
nago landsråde sujGnersumut aku-
erssisirnangmat nangminerssorne-
mlemigssardlo ilalersordlugo, pl-
ssutiginago inatsis’sartut amerdla-
nerussuteKaxissut nangminerssor-
Den 17- januar kommer til at stå
i Grønlandshistorien som den dag,
hvor Grønlands befolkning tager
den mest afgørende beslutning for
sin egen fremtid.
Kan man sige nej til hjemmesty-
ret? - Selvfølgelig kan man det. -
Ellers er der ikke mening med fol-
keafstemningen. Men vil det være
rigtigt at sige nej? Efter min over-
bevisning vil det være forkert at
sige nej.
Vi må sige ja, ikke fordi en kom-
mis'sion har udført så stort et ar-
bejde og er fremkommet med et så
omfattende forslag, ikke fordi et
enigt Landsråd har tiltrådt forsla-
9et og anbefalet hjemmestyret,
Det er den 15. januar, der er sid-
ste frist for den stilekonkurrence
°rn 'hjemmestyret, som Det grøn-
landske Selskab, Lions i Dan-
mark og Grønlands Oplysnings-
forbund har indbudt unge i alde-
ren 17 til 21 år til at deltage i.
Emnet hedder „Hvilken rolle får
Danmark og Grønland efter din
opfattelse i samarbejdet mellem
e to folk under det forventede
hjemmestyre i Grønland?"
Besvarelsen skal være på
ohndst 1.000 og højst 2.000 ord, og
s a* være skrevet enten på dansk
® er grønlandsk. Dobbeltsproge-
e må gerne indlevere besvarel-
nerulernigssamut inatsisigssat a-
kuerssissutigerérsimangmatigit, pf-
ssutigalugule sujGnersQt ingmlkor-
dlullnaK ItQngmat, nunasiausima-
ssup nunasiaKarsimassuvdlo kingu-
nigssaKartumik suleKatigtngnerata
inemera, ineriartornermik perxing-
nartumik takutits'issoK — amalo
nalugavtigo méssåkut någgåsaga-
luaruvta nangminerssornerulernig-
ssamik nexerårumik taima pitsau-
tigissumik kingorna tuninexarsfnau-
jumåmersugut.
inuit ineriartornerup nagsatånik
inugtut naleKåssutsimingnik misi-
giartorsimas'sut, ingmingnut tGnga-
ssunik aulajangigagssanut angneru-
ssumik suniutøKalernigssamingnik,
uvdluinarne KanoK inGnigssaming-
nik aulajangtssGlernigssamingnik
kigsauteKartut nangminerssomeru-
lernigssaK någgåsagpåssuk erkor-
tGsInåungilaK.
taimåitumik januarip 17-iåne
angertariaKarpugut.
Lars Chemnitz.
ikke fordi et stort flertal i Folke-
tinget har vedtaget lovforslaget om
hjemmestyret, men fordi det er et
tilbud, som er enestående i sin art,
en frugt af et positivt samarbejde
mellem en gammel koloni og en
gammel kolonimagt, et eksempel
på en sund udvikling, og fordi vi
ikke ved, om vi nogen sinde vil få
en så god mulighed for en hjem-
mestyreordning, hvis vi siger nej
den 17. januar.
Et folk, der som følge af udvik-
lingen er bevidstgjort, som ønsker
større indflydelse på egne anlig-
gender, som ønsker at komme til
at udforme sin egen dagligdag,
kan ikke sige nej til hjemmestyret.
Lars Chemnitz.
serne både på dansk og grøn-
landsk.
Hovedpræmierne er to rejser
fra Grønland til Danmark og re-
tur, og der vil yderligere blive til-
knyttet en rundrejse i landet -
eller fra Danmark til Grønland
med en kystrejse i den nordlige
eller sydlige del. Udover hoved-
gevinsten er der to båndoptagere,
to skrivemaskiner og 12 bøger
som præmie.
Og som nævnt: Besvarelserne
skal senest den 15. januar være
indsendt til Det grønlandske Sel-
skab, L. E. Bruuns Vej 10, 2920
Charlottenlund.
Fri fangst på
grønlandssæl
og klapmyds
for grønlændere
De indledende forhandlinger i
Bruxelles mellem EF og Canada
om bl. a. sælfangsten i farvandet
mellem Grønland og Canada i
1979 ender efter alt at dømme
med, at grønlandske fangere fort-
sat vil have adgang til fri fangst
af grønlandssæl og klapmyds.
Kvoten for grønlandssæl fast-
sattes til 170.000 stk. i 1979 mod
180.000 stk. i 1978. Men denne
kvote har kun betydning for sæl-
fangsten ved Canada, først og
‘fremmest ved New Foundland.
Grønlandske fangere vil, ligesom
i 1978, kunne fange det antal
grønlandssæler, som de har kapa-
citet til. I forhandlingerne i Bru-
xelles tales dog om et antal „op
til 10.000".
Denne samlede kvote på ca.
j.80.000 grønlandssæler bygger på
biologernes anbefaling. Den tilla-
der en tilvækst af bestanden på
ca. 2 pct. årligt. Biologerne skøn-
ner, at der i området findes 1,2—
1,4 millioner grønlandssæler.
Også m.h.t. klapmydsen fulgte
man biologernes henstilling og
fastsatte en kvote på i alt 15.000
klapmydser i det canadiske om-
råde, en fangst, som traditionelt
deles mellem nordmænd og cana-
diere.
Den grønlandske fangst af
klapmyds blev ikke kvoteret. Den
vil fortsat være fri, d.v.s. af det
omfang, som grønlandske fangere
ved traditionelle fangstmetoder
kan klare.
Biologerne har fornylig i et om-
råde i den canadiske del af Da-
visstrædet registreret en større,
hidtil ukendt bestand af klap-
myds. Bestanden blev ved for-
handlingerne i Bruxelles reelt
fredet ved en bestemmelse om,
at den kun må jages fra skibe
under 50 tons.
-h.
Samarbejde
nødvendigt
Bestyrelsen for Siumut UmånaK
er enige med Inuit AtaKatigit om
at der er behov for en forbedring
af de sociale forhold og boligfor-
holdene. Men det vil koste en hel
del penge og arbejdskraft, og der-
for skal det ske gennem hjem-
mestyret indenfor rigsfællesska-
bet.
SIK’s formand OdåK Olsen si-
ger om Inuit AtaKatigits erklæ-
ring, at det er første gang, SIK
har fået en så uforbeholden og
realistisk tilkendegivelse om sam-
arbejdsvilje, og det er meget nød-
vendigt at samarbejde.
Siumut UmånaK henviser til
Inuit AtaKatigits opfordring til
Inuit AtaKatigits medlemmer om
at blive medlemmer af SIK. Et
af Siumuts formål er netop sam-
arbejde med flertallet i den grøn-
landske befolkning, og d.v.s. fi-
skerne, fåreholderne, arbejderne
og fangerne, — og vi vil samar-
bejde med disse grupper via de
kooperative foreninger, siger Si-
umut UmånaK.
På grund af folkeafstemningen i
Grønland om hjemmestyret er
Grønlandsrådets møde i Køben-
havn udskudt til den 23. og 24. ja-
nuar, så rådets grønlandske med-
lemmer har mulighed for at være
på Grønland på afstemningsdagen
den 17. januar. Det er som tidlige-
re nævnt Grønlandsrådets sidste
møde, før rådet ophæves.
Stem ja til
hjemmestyre
Sidste frist for
hjemmestyrestile
ivigkanik nuioraivdlune koriliorneK imalunit avdlanik tigoriatårne-
Karsinaussunik atortoKardlune nuioraissarneK ekimGt inuiaKatigit
tamarmik nalusimångilåt. atuagkame nutåme Alaskame, Canadame
Kalåtdlit-nunånilo agssagssordlune sanassarnerme ilerKutorKanik
erKartuissume ukua nuiorardlugit koriliat takutineKarput. atuagkap
„Eskimoting", Høst og Søns Forlag, titartagkatigut agdlalersutitigut-
dlo takutipå KanoK iliortartut, tai mai I i vd I uti k agssagssutdlandgsut
nangminérdlutik koriliorsinångordlugit.
Kurvefletning af græs eller andre forhåndenværende materialer er
kendt i alle eskimoiske samfund. I en ny bog om traditionerne for
håndarbejde i Alaska, Canada og Grønland vises disse flettede
kurve. Bogen „Eskimoting", Høst og Søns Forlag, viser med teg-
ninger og mønstre fremgangsmåden, så fingerfærdige selv kan
lave deres kurve.
AG-mirt annoncelfgit
erniarnortumik iler•
kd/utiga/utit okartug-
ssaokatauferit • Bikuben*
imut tunu/ekutangorit
Få medindflydelse eg
baj rente - bliv garant
@ Bikuben
3