Atuagagdliutit - 04.01.1979, Blaðsíða 5

Nu må vi bestræbe os på
at virkeliggøre vort mål
Nytårsudtalelse fra folketingsmedlem Lars Emil Jo-
hansen, Siumut.
Det vil ikke være en overdrivelse,
hvis jeg siger, at 1979 vil blive det
vigtigste, mest travle og interes-
sante år i mit liv. Mit politiske
arbejde har hidtil for det meste
været et bidrag til at bane vejen
for en nyordning for Grønland.
Men nu er vi ligesom kommet til
et punkt, hvor vi skal dreje de-
batten ind på en realistisk bane
og for alvor bestræbe os på at
virkeliggøre vort mål.
Den politiske diskussion i Grøn-
land har hidtil drejet sig om, hvem
der skulle have retten til at be-
stemme på forskellige områder,
og hvilke mål, man har sat sig.
hvis hjemmestyret — som vi
formoder — bliver vedtaget ved
folkeafstemningen, så starter vi
på et virkeligt liv, et liv, som bare
ikke er debat alene, men et liv,
som er præget af en kamp for at
realisere vedtagelser.
Jeg hører til de mennesker, som
sjældent er tilfredse med deres
arbejde. Jeg er heller ikke selv-
tilfreds efter otte års politisk ar-
bejde. Men ved denne milepæl,
som er så vigtig for vort lands
vej frem, føler jeg, at de bestræ-
belser, som jeg sammen med dyg-
tige kammerater har gjort, er ved
at bære frugt. Og den frugt er
hjemmestyret.
Dette foreløbige resulat er ikke
fejlfrit, men det er en stor frem-
gang, sammenlignet med forhol-
dene i dag. Vi ka:i oven i købet
sige, at det er den hidtil største
fremgang i vort lands politiske
historie. Jeg er helt overbevist
cm, at det af kommissionen fo-
reslåede hjemmestyre, er det hid-
til bedste og mest sande forslag
til at vokse fra livet under koloni-
styret. Vort land, Grønland, og vi
grønlændere har virkelig brug for
en opgave, vi kan vokse op med.
Og hjemmestyret er netop en så-
dan opgave. Derfor håber jeg in-
derligt, at folket vil stemme ja
til et arbejde, som er udført med
henblik på vort lands mere uaf-
pingårnerssaK ukiume
pisi masso Karf io Kissume
nunavtfnut ministerip Jørgen Peder Hansenip ukior-
tåme OKauserissai.
AG-ip novemberip 30-åne ukioK måna
sarnumersup samåne takuneKarsi-
nåuput folketingimut ilaussortat 124
nikugtertut Kalåtdlit-nunåne hj em-
mestyreKalernigssamik inatsisigsan
I dette år har der foregået ting,
som man ikke uden videre kan
springe over. Det forgangne år
'har for os alle været et år, som
vi har noget at takke for ånde-
ligt og verdslig.
Vi har været ude for gode og
dårlige oplevelser i bestræbelser-
ne for at opretholde livet. Vi har
haft store og for os afgørende ting
at skulle tage stilling til efter vor
bedste evne. Hos familier og hos
de nystiftede familier har året
1978 haft en betydning, som vil
huskes siden. Der er blevet stif-
tet ægteskaber, for ligesom i sam-
syarlighed at få børn, nogen har
fået barn, som de ønsker skal ha-
ve en god fremtid. På grundlag
heraf ønsker alle, at det grøn-
landske samfund skal styres sta-
bilt. Alle forældre, som ønsker at
have en god fremtid for deres
børn, -har ønske om sådan en
fremtid.
De unge har året 1978 givet no-
Set at huske på. De har fået med-
bestemmelsesret og stemmeret og
et ansvar. Det -man ikke har -an-
svar for står man -som regel lige-
gyldig over for. Men det man har
ansvar -for passer man som regel
S°dt på. Det -man har sagt, bliver
•han nødt til at granske og rette,
hvis man vil det bedste for alle. -
yi har en ungdom som godt kan
sif. og som indeholder goder for
alle under frihed - og som vi for-
venter noget af i -det nye år - og
vi vil ønske velkommen.
Vi begår alle fejl, som kan gøre
Øs så triste, at vi kan se livet er
håbløst. I det forløbne år har vi
haft nogle, som har opfattet livet
®a håbløst, at de har foretrukket
Øden. Men hvad hjælper det, at
Vl sorr> har begået noget forkert
e Jer har noget at bekymre os om,
gar hen og tager livet af cs? Store
°S s-må fejl har været begået af
®hkelte mennesker og af sam-
Undet i den tid, der er gået, og
g°m har været lærerigt for det
rønlandske samfunds videre ek-
akuerssissutigisavdlugo. pisimassoK
tamåna AG-ip nangminen OKauserta-
liussamine OKalugtuarissaunerme pi-
ngåruteKartumik taivå. ukiume Ka-
låtdlit-nunåne politikikut pisimasso-
si-stens. Ingen er fejlfri, men vi
må lære af dem, som tager det
som en lærestreg.,
Året 1978 er nok det si-dste år,
hvor vi ikke har hjemmestyre. Vi
er ved at forlade det som en god
havn, idet vi er nødt til -at gå
videre.
Vore erhvervsdrivende, som
har deres erhverv på havet, har
oplevet meget i det forløbne år. -
Nogle af -dem har haft en -stor
fangst, mens andre næsten ingen
fangst fik. De arbejdede ellers li-
ge intensivt, men nogle har væ-
ret uheldige.
Vi har sat vor lid -til fiskerne
og fangerne, men har mistet nogle
af dem ved døden. Alle får et
stik i -hjertet ved at høre om så-
danne hændelser. Vi hører deres
børns, koners -og forældres gråd
- og står -ligesom -ved siden af
dem og spørger: Hvorfor? - Men
det svundne år går videre uden
svar.
Nogle drikker -sig fulde og øver
vold -mod andre, myrder andre i
så lille et samfund som vort, som
i stedet burde vi have været enige
og ikke mindst samarbejdet. Vi er
spændte på -at se, hvordan de nye
spiritus-restriktioner vil virke i
det kommende år.
Lad os byde det nye år vel-
kommen - året - hvor vi skal ha-
ve hjemmestyre. Det nyd år er
lige så hemmelighedsfyldt som
-tidligere år. Vi kan -være sikre på,
at vi vil opleve megen glæde, men
på den anden side ved vi, at vi
også vi-1 opleve sorgen på den ene
eller den anden måde. Lad os gå
ind i det uvisse i samarbejde og
uden splittelse. - Vi kan ikke
undvære nogens vilje og kræfter
her i Grønland.
Højt mod nord - langt syd på -
og langt mod øst ma vi samle vo-
re ønsker. Lad os komme op over
al diskussion om politik og ønske
hinanden et godt og lykkebrin-
gende nytår: „UKIORTÅK' PIV-
DLUARNARTINGÅRUK“.
Otto Steenholdt.
KarfioKissume tamåna uvavnut pi-
ngårnerssauvoK, tåssame hjemme-
styrekommissionime sujornagutdlo
udvalgiusimassune ukiut arfinilinga-
jait sulisimaneK nuånersumik nagga-
serneKarmat.
uko atuarnenarpata januarip 17-iå-
ne inungnik taissisitsinigssaK sujor-
Kutdlugo OKatdlinea pilerugtorsimå-
saoK, OKauligineKarérpordlume 1979
ukiujumårtOK Kalåtdlit-nunåne ukiu-
nut nutånut iserfigssardluson, kalåt-
dlime Kinersissartut aulajangernig-
ssåt ukiune Kaningnerpåne Kalåtdlit-
nunfita sujunigssåne pingåruteiear-
nerpaulersugssaungmat.
avdlåtaoK Kalåtdlit-nunåne ineriar-
tornermut suniusimassup tungåtigut,
tåssa uliamik augtitagssanigdlo mi-
sigssuinerup tungåtigut 1978 påsissa-
1978 er året, hvor ATÅSSUT har
organiseret sig på landsplan. Un-
der et landsmøde blev landsorga-
nisationen stiftet den 29. april, be-
stående af lokale ATÅSSUT-foro-
ninger. Der har herefter været
accelererende aktivitet i lokale
foreninger og på landsplan, hvor
man konstaterede voksende inter-
esse for og tilslutning til ATÅ-
SSUT.
Et af de mest glædelige tegn på
ATÅSSUTS fremgang er, at tre
medlemmer af Landsrådet, som
under Landsrådets nuværende ar-
bejdsperiode har været uafhæn-
gige af politiske organisationer,
og som genopstiller, alle har med-
delt, at de opstiller som ATÅ-
SSUT-kandidater.
Ved sammenslutningens stiftel-
se bestod ATÅSSUT af 14 fore-
ninger. Ved årsskiftet er der 19
foreninger, og flere vil følge efter
i det nye år.
Som nogle af de vigtigste opga-
ver i det nye år må vi nævne:
1. Folkeafstemningen den 17.
januar om det kommende hjem-
mestyre, hvor ATÅSSUT må gøre
sit til, at der kan blive et stort
flertal for hjemmestyret.
2. Valget den 4. april må vi gå
i møde vedforberedt, så det kan
-blive et godt valg -til gavn for det
grønlandske samfunds fremtid
med en solid, sund og funktions-
dygtig politik.
3. Det kommende valg til EF-
parlamentet, som til trods for, at
det fra nogle politikeres side er
KarfiuvoK, ajoraluartumik pitsåungit-
sumik, tåssame Kitåne uliasiortitsi-
nea unigtinenavingmat.
augtitagssanik ujardlernerit nangi-
neaåsåput, onautigineKåsaordle ta-
måna imana ardlanartut ånilångatigi-
massåtut sukatigissumik ingerdlana-
viångingmat.
aulisarneruvdle tungåtigut sule isu-
mangnaitdlisainernik takussanarsi-
mavugut tamånalo nuånårutigssau-
vok, arajutsisimassariaKångingmåme
aulisarneK — åliamik navssångits&r-
neK pissutigalugo ukiorpagssuarne
Kalåtdlit-nunåne inutigssarsiutit na-
jumissorigatdlåsagåt. 1979-ime neriu-
tigåra aulisarneK sujumukåinarumår-
tOK.
uvavnut nangminermut angnertu-
mik misigissaKarfiuput 1978-ime tike-
rårnika Scoresbysundime, Angmag-
ssalingme Upernaviuvdlo emåne.
angalanerit tåuko mardluk agsut på-
sissanarfigåka piniartOKarfingne inu-
niarnikut pissutsinik, kisalo téukuna-
ne politikerinik piniartunigdlo påsisi-
mangnigdluartunik atautsiméKate-
Kartarnlka nuånårutigisimaKåka.
blevet betegnet -som et for Grøn-
land betydningsløst valg, må ta-
ges alvorligt, således at vi ad den
vej kan skabe gavn af EF-med-
lems-skabet også i -fremtiden.
ATÅSSUT vil fremover stadig
arbejde for at fremme samhørig-
heden, samhørighed i familien,
mellem by- og bygdefæller, sam-
hørighed mellem -alle kategorier
inden for det grønlandske sam-
fund og samhørighed mellem
Grønland og Danmark. Dette er
ATÅSSUTS motto, som er forud-
sætning -for, at vi kan skabe et
sundt og funktionsdygtigt sam-
fund.
ATÅSSUT vil gå ind -for samar-
bejde mellem alle i samfundet -
også samarbejde mellem de for-
skellige politiske retninger, uden
derved at søge at erobre -hele den
politiske arena og skabe politisk
ensretning.
Aldrig har det været så nødven-
digt at samarbejde som i det nye
år, hvor så mange for Grønland
vigtige ting er ved at ske. Derfor
må vi afføre os vor harnisk og
samarbejde om fælles mål. Der er
ikke plads til strid og splittelse i
et samfund, som i den grad har
brug for at forene kræfterne til
arbejdet for a-t gavne samfun-
det.
ATÅSSUT vil søge at løse op-
gaverne i sammenhæng for alle
i samfundet - uden -at favorisere
nogle enklaver - for kun derved
kan man skabe et harmonisk
samfund.
Vi kan ikke undvære
en eneste blandt os
Nytårshilsen
fra Atåssut
hængighed på det politiske om-
råde.
Et ja til hjemmestyre vil også
være et ja til, at*vi er et folk, der
har vilje og kræfter til at gøre
tingene selv.
Jeg vil også benytte lejliheden
til at sige det grønlandske folk
tak for den politiske bevidsthed,
som har præget de sidste seks år.
Det er en glædelig begivenhed
uden sidestykke, at ungdommen
nu er mere og mere selvbevidst.
Til slut vil jeg opfordre alle
mine landsmænd til at vi går det
nye år og dermed vort hjemme-
styre i møde i tillid til os selv,
ansvarsbevidste, glade og i besid-
delse af arbejdslyst.
Godt nytår alle sammen og tak
for det gamle.
Lars Emil Johansen.
kiavdlunit aularutigisinåungilå ka-
låtdlit kommuné tåukulo ingerdlåne-
Karnerat hjemmestyreKalernigssame
pingåruteKarnerpaulerumårtut.
kommunit sångenutigåt åssigingit-
sorpagssuarnik sulenateKarsinauga-
mik. hjemmestyreKalernigssame ator-
figssaKartineKåsaKaut, tåssame kom-
munit inutigssarsiortutdlo — aulisar-
tut, piniartut, savautigdlit sutdlissi-
ssutdlo il. il. — suleKatigingnigssåta
isumangnaitdlisartugssaungmago su-
liagssat kalåtdlinut tungassut aKune-
Karnigssåt kalåtdlinut iluaKutau-
ssugssaK.
ukiortåme OKauserissåka naggaser-
dlugit Kutsaviginiarpåka Kalåtdlit-
nunåne inugpagssuit 1978-ime tatige-
Katigigdlune suleKatigigdluarsima-
nermut. nåpitarnivtinilo taimåituå-
saoK, Kalåtdlit-nunånilo kikut tamai-
sa ukiortåme ingerdlatsinikutdlo
avdlångorfigssame tamavta ornitav-
tine ajunginerpånik kigsåupåka.
inugsiarnersumik inuvdluamussiv-
dlunga
Jørgen Peder Hansen
Lars CHemnitz
Med disse -mål -og med ønsket
om samarbejde, ønsker ATÅ-
SSUT alle et godt nytår!
Lars Chemnitz.
narKiut
KuleKutaK: — kalåleK ingerdlaut-
sime nutåme, AG nr. 45-me, 16.
november naKitume Kup. 2-me
taigdliara naKineKartoK nandv-
figiniarpara. vers 3-me titarnerit
kingugdlit mardluk naKinerdlung-
neKarsimassut iluarsineKartiku-
mavdlugit.
1. akornutinik avKusårssume,
imåisaoK: avKusårissune.
2. nikisisassoK, imåisaoK: nukig-
ssIsassoK. tåssa nukigssamik tu-
nissisassoK! Kujarérdlunga,
Milte.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
5