Atuagagdliutit - 04.01.1979, Blaðsíða 20

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Landsrådets
beslutning
begrænser
renbestandert
Rensdyrenes græsningsarealer
er hårdt belastede, hvilket er ho-
vedårsagen til bestandens drasti-
ske nedgang. Fredninger vil der-
for yderligere belaste græsgange-
ne og give rensdyrene endnu dår-
ligere livsbetingelser.
Jeg har siden undret mig over
Landsrådets beslutninger om
yderligere indskrænkninger i
rensdyr jagten, indtil vildtbiolog
H. Strandgård den 28. november
1978 i radioavisen blev citeret for,
at der måtte foreligge en misfor-
ståelse mellem Landsrådets Fred-
ningsudvalg og vildtbiologerne. -
Det er beklageligt, at biologerne
ikke har formået at informere
fredningsudvalget om den mest
formålstjenlige måde at redde
rensdyrbestanden på. I mellemti-
den er bestanden yderligere ble-
vet nedbrudt i stedet for, at den
på et tidligere tidspunkt kunne
I foråret 1976 skrev jeg et læser-
brev i AG på baggrund af biolog
Ohr. Vibes anbefaling til Lands-
rådet om indskrænkninger i rens-
dyrjagten for at beskytte rens-
dyrbestanden i dens tilbagegang.
Jeg modsatte mig dengang i mit
læserbrev indskrænkninger i jag-
ten, idet jeg mente og stadig me-
ner, at fredninger for den grøn-
landske rensdyrbestand vil have
den modsatte virkning end den
tilsigtede, fordi dyrene ikke be-
grænses af naturligt rowildt.
r
STRAKS
KAMERAET
have været under opbyggende be-
handling.
Vildtbiologerne anbefaler gen-
nem jagt en halvering af den nu-
værende „syge" rensdyrbestand
for derigennem senere at genop-
bygge en sund og kraftig rensdyr-
bestand på - til den tid - vækst-
rige græsningsarealer.
Men for at forstå -hele denne
mekanisme er det nødvendigt
med omfattende, saglige forkla-
ringer med den videnskabelige
baggrund, som biologerne har. -
Jeg synes, at vi har savnet disse
oplysninger meget. Jeg vil derfor
foreslå, at AG og evt. andre grøn-
landske aviser gennem artikler
prøver at oplyse læserne og der-
med befolkningen om de under-
søgelser af rensdyrbestanden, der
indtil nu er foretaget, og hvilke
konklusioner man indtil nu kan
drage af de foreløbige undersø-
gelsesresultater.
På baggrund af vildtbiolog H.
Strandgårds udtalelser til radio-
avisen den 28. november, må man
sætte et stor spørgsmålstegn ved
Landsrådets seneste beslutninger
om forbud mod vinter-rensdyrjagt
og sommerjagtens yderligere
stramning. Landsrådets beslut-
ning har sandsynligvis den stik
modsatte virkning end beslutnin-
gerne har til hensigt. Mange rens-
dyr vil komme til at dø af sult
til ingen nytte på de dårlige vin-
tergræsgange i stedet for, at de
kunne give anledning til fest i de
mange hjem, hvor rensdyrkød ny-
des med velbehag.
Med venlig hilsen
Jørn O. H. Bork, Agto.
Du vil få en masse sjov
- og praktiske fordele -
ud af dit nye Kodak Færdig-
Billed-Kamera. Farvebilleder
tørre og færdige i hånden
- et for et - her og nu.
Kodak EK100
kamera 287,-
1 gaveæske med film og blitz
til dine 10 første -skud«. -
Tilbudet gælder til 31/3-79.
KUPON
Undertegnede der er fyldt 20
år, bestiller herved Kodak
EK 100 Instant kamera i gave-
æske incl. film og 1 flip-flash.
Kontant kr. 287,-
Send ikke penge med denne
kupon
Stilling_____
Navn___________
Adr.
Postnr.
Personnr.
kjQ
Chr. Richardt Vs
NØRREGADE 16 • 7800 SKIVE
SØNDERGADE 17 • 7800 SKIVE
r ■ **
imiaraK
kimikitsoK
inumaringnartoK
en let
>
og behagelig
pilsner
morKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt tra Carlsberg
NU KOM DET!
Skandinaviens største
filmkatalog
med alt i spillefilm
Skriv til os og få vort 90 siders katalog gratis tilsendt.

NV-Foto
Frederiksborgvej 84
2400 Kbh. NV
Stem nej til
hjemmestyret
Vi vil opfordre grønlænderne til
at stemme nej ved folkeafstem-
ningen cm hjemmestyret af føl-
gende årsager:
Vi må først nå et kulturelt stå-
sted.
Vi ved for lidt endnu til at ha-
ve et hjemmestyre. Vi må kunne
mere for at kunne have hjemme-
styre; vi må først tage ledelsen af
arbejdspladserne, som styres af
fremmede.
Det bliver for svært, hvis vi
skal til at lære noget først efter
hjemmestyrets indførelse.
Hvis vi begynder uden at tænke
nærmere over det og siden opda-
ger, at vi ikke kan og igen skal
styres af danske vil det være
flovt, når de siger: I kan ikke, I
kan ikke 'klare jer selv!
Man kan jo ikke sige til et
barn, at det skal klare sig selv,
når man ikke har oplært barnet.
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedct for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landspostcn, postbox 39, 3900
Godthåb.
Nu siger den danske regering til
os, at vi skal klare os selv.
Derfor vil vi bede grønlænder-
ne om at sige nej til hjemmesty-
ret.
To unge i K’asigiånguit.
Kaaleeraq Samuelsen.
Jakob Fleischer.
Har grønlænderne
ret til så stort
et landområde?
Hvor bliver man dog træt af de
nationalistiske gruppers præk om
deres land, den oprindelige be-
folkning o.s.v., samt om dansker-
nes målbevidste kolonipolitik.
I den forbindelse stiller man sig
selv og omverdenen spørgsmålet:
Hvor mange kvadratkilometer pr.
person kan nogle personer i grun-
den forvente, at omverdenen skal
respektere?
Hvis man har 1 mili. kvadratki-
lometer pr. person kan nogle per-
soner i grunden forvente, at om-
verdenen skal respektere?
Hvis man har 1 mdll. kvadratki-
lometer og er 1 miil. beboere, og
i øvrigt er i stand til at håndhæve
sin ret til området, må det siges,
at hver indbygger har godt albue-
rum. Men hvis man nu kun er
100.000 indbyggere til det samme
land, eller 50.000 eller 100 eller
kun 2. Er der så stadig rimelighed
i at forlange sig resepekteret som
nation? - Eller overført til grøn-
landske forhold: - Hvis der er
40.609 indbyggere til 2.175.600
kvadratkilometer (lig 53V2 kva-
dratkilometer pr. hoved), forven-
ter man så for alvor at blive op-
fattet som selvstændig mation? -
Til ovenstående regnestykke er
ikke medtaget de omliggende u-
mådelige vandområder, der inden
for fiskerigrænserne omgiver
Grønland.
En anden sag: Mange sølvstyre-
folk vil nok blive yderst forbav-
sede, hvis der i en evt. kommende
forhandling om grønlandsk selv-
styre blev sat spørgsmålstegn ved,
om et sådant selvstyre skulle sty-
re hele øen Grønland. Man ville
nok fra dansk side mene, at Øst-
grønland helt naturligt faldt uden
for grænserne af et selvstændigt
Grønland. Da de vidtstrakte øst-
grønlandske områder i langt
overvejende grad altid har været
beboet og kontrolleret af danske-
re, ville områderne naturligt for-
blive danske.
Og sluttelig. Hvem sætter græn-
sen for det åremål, hvori et land
skal være beboet af tilflyttere, for
at netop denne gruppe kan påbe-
råbe sig sin ret til et landområde?
Og på hvilket tidspunkt var der
indvandret et tilstrækkeligt antal
til, at man overhovedet kunne
regne det for andet end tilfældi-
ge spredte besøg? Kom nordboer-
ne, når alt kommer til alt, ikke
nogenlunde samtidig med eskimo-
erne - og begge grupper til ube-
boet land?
Jeg spørger bare.
Ingvor Sørensen.
Åbent brev
Efter hvilke kriterier sorterer
man indlæg og læserbreve i AG?
Jeg harmes over at AG den 8.
december 1978 har brugt sin bag-
side af bladet til B. J.’s indlæg
med latterliggørelse af Nuuk’s
borgmester. Af erfaring ved jeg, at
AG i flere tilfælde har undladt at
optage læserbreve, der har almen
interesse for os i Grønland. Vi
har store problemer heroppe, så
lad os bruge vore kræfter til no-
get produktivt.
Else Rosing, Nuuk.
AG har ingen kriterier at sorte-
re læserbreve efter. Det er ikke
AG’s opgave at udelade visse
synspunkter og lade andre passe-
re. Derfor bragte vi B. J.s muntre
indlæg om Nuuk-borgmesterens
hjerteindkøb. Indlægget bygger
ikke på urigtige oplysninger, og
der er ingen injurerende udtalel-
ser.
AG kan udsætte strengt per-
sonlige angreb, til der foreligger
svar fra den angrebne, men re-
daktionen undtager i vid ud-
strækning politikere, fordi den
personlige kritik af dem ofte er
rettet mod deres politik eller of-
fentlige ombud i øvrigt. Således
også for borgmesterens vedkom-
mende.
Venlig hilsen
AG's redaktion.