Atuagagdliutit - 04.01.1979, Blaðsíða 6

Nytårshilsen til alle i
Grønland - Fra Siumut
Vi vil til at begynde med ønske
alle i Grønland et godt og velsig-
net nytår 1979. Samtidig ønsker
vi at udtrykke en hjertelig tak til
hver eneste landsmand, der i ar-
bejde og i gerning har bidraget
til, at samfundet heroppe stadig-
væk er det, som de fleste af os
kan lide at være og virke i. Ved
årsskiftet må vi nok konstatere
én gang til, at vi ikke kan afskaf-
fe alle problemerne heroppe, men
vi er i stand til at formindske
dem og deres virkninger hos de
enkelte og for samfundet.
Som bekendt kommer vi ind i
året 1979 med flere spændende
forpligtelser, der kan medvirke
til, at positive sider af hverdagen
forstærkes yderligere.
Foruden at dette år er „Børne-
nes år“ skal vi også dyrke sangen
og musikken som værende væ-
sentlige elementer i vort kulturel-
le liv. Indsatsen omkring opdra-
gelsen af vore børn suppleret med
fornuftige fritidsvirksomheder i
hjem og skole hører til aktivite-
ter, der kræver en nøjere op-
mærksomhed og en klarere plan-
lægning. Det er en absolut glæ-
delig nyhed, at vi også i Grønland
skal være med til at vække op-
mærksomhed ved børnenes sti-
gende behov for en yderligere
indsats fra alle sider. Det er vort
håb, at hjemmene, skolen og bør-
neinstitutionerne får et kærkom-
ment bidrag fra alle til løsning af
problemerne omkring børnearbej-
det i Grønland.
Vort nytårsønske kan enhver
regne ud. - Vi skal stemme om
hjemmestyret den 17. januar. Det
har aldrig været nogen hemme-
lighed, hvor vi står i dette meget
vigtige spørgsmål. Vi har i mange
år tålt om og drøftet hjemmesty-
ret. Meningerne har været delte
imellem os og imellem vore dan-
ske venner. Flere års intensivt og
dygtigt arbejde har nu opnået en
god forståelse på begge sider af
Atlanten. Alt er faktisk lagt op til
en god folkeafstemning om hjem-
mestyret. Hele Grønlands Lands-
råd står bag den nye hjemmesty-
relov. Det er folk, som du har
været med til at stemme på, der
har godkendt - på dine vegne -
denne meget vigtige lov for Grøn-
land. Men vi har brug for din ac-
cept. Det er dig, der bestemmer
hvor vidt vi skal indføre hjemme-
styret eller ej.
Der er stadigvæk nogen, der
mener, at et nej til hjemmestyret
blot betyder en udsættelse af lo-
ven et par år. Det passer ikke! Et
nej til hjemmestyret kræver en
ny forhandlingsrunde, og det kan
tage flere år. Derfor er det nu, vi
skal sige ja! Det er nu, vi skal
bruge vore kræfter til at løfte
hjemmestyret op.
Vi kender dette lands proble-
mer bedst, og vi kan bedst klare
dem selv, hvis vi får større og
bedre muligheder for at styre
dette samfund. Derfor skal du gi-
ve os hjemmestyret! Hjemmesty-
ret er simpelthen årets bedste til-
bud til Grønland og os i det!
God folkeafstemning!
Jonathan Motzfeldt.
ukiortåme Siumut-par-
tTp inuvdluarKussutå
Vi betaler 300 kr.
for 500 gram grønlandsk brev-
afklip. - Send mindst 500 gram,
men gerne større partier. Omg.
kontant afregning.
Nordjysk Frimærkehandel
DK-9800 Hjørring
sujugdlermik Kalåtdlit-nunåmiut
tamaisa ukiortåme pivdluaricuju-
mavavut ukiumigdlo pivdluarKU-
ssaussumik kigsåukumavdlugit.
tamatumungalo ilångutdlugo Ka-
många pissumik OKautiginiarpar-
put Kujåssuterput inugtaoKativti-
nut kimutdlunit, sulinermigut i-
liuseKarnermigutdlo peKatausi-
massumut, inuiaKatigit månitut
sule tåssaungmata inuvfigisavdlu-
git sulivfigisavdlugitdlo kajunge-
rinerpaussavut. ukiup nikinerane
sule atausiardluta påsisimagunar-
parput, nunavtine ajornartorsiutit
tamaisa pérsinaunagit, kisiånile
piginåussuseKarpugut migdlisarsi-
naunerinut, tamåko inungnut a-
tausiåkånut inuiaKatigingnutdlo
nanertuteKarnerine.
naluneKångitsumik ukioK 1979
ardlalingnik pingåruteicartunik
pissugssauvfiligauvfigårput, ta-
måkulo avKutigalugit uvdluinarne
inunerput pitsaussumik agdlisar-
KingneKarsinauvoK. ukioK måna
„mérKanut ukiuginarane" åmale
erinarssornerup nipilerssorneruv-
dlo ukiuatut kulturivtine tunga-
vigissavut pingårtut agdlisarnia-
lisavai. mérartavta perorsamiar-
neKarnerat ingerdlåneKartoK ta-
pertalertariaKarpoK angerdlarsi-
mavfingne atuarfingnilo pitsau-
ssunik kingunigssalingnigdlo su-
ngivfingne periarfigssalersornig-
Meddelelse
I anledning af, at sparekassebøger med Bikuben
4532, 4771, 5111, 5573, 7393, 7666, 8533, 8732, 8745, 9402, 9510,
9739, ‘10.053, 10.490, 70.695, 500.693, garantibevis nr. 046-1-
00098-3. 109.879, 110.539, 113.968, 114.120, 114.200, 116.975, 117.604,
117.641, 117.737, 118.233, 119.305, 122.961, 123.901, 129.215
137.630’ 137.816, 137.939, 137.988, 154.880, 157.436, 157.789,
157.910, 200.208, 245.315, 437.071 og 832.014.
er bortkommet, indkaldes ihændehaverne til inden 1. april
1979 at fremkomme med sparekassebøgerne og bevisliggøre
deres ret hertil. Efter nævnte frist vil sparekassebøgerne blive
mortificeret.
nalunaerut
konto normut Kulåne taineicartut Bikuben-ime aningaussanik
torKortagdlit pé tåmarsimassutut nalunaerutigineicarsimåput.
pigingnigtutdlo KinuvigineKarput 1. april 1979 tikitinago spa-
rekasseboge takutikiartorKuvdlugo tåssånga pigingnigtuner-
mingnik ugpernarsautitalerdlugo. uvdlup taineKartup kingor-
na sparekassebøge atcrtugssaujungnaersutut nalunaerutigine-
KåsaoK.
Bikuben i Grønland.
ssånut, tamatumane alapernåine-
russumik pilerssårusiorneKarne-
russumigdlo pilerssårusiornikut.
nuånårutigissariaKardluinarpor-
dlo tusardliungmat, åma uvagut
nunavtine peicatåusagavta, mér-
Kat tamåkinerussumik isumagi-
niarneKarneråne iliuseKarnigssa-
mut. neriutigårput, angerdlarsi-
mavfit, atuarfit mencanigdlo isu-
magingnigfit pitsaunerussumik
tapersersorneKalisassut, ajornar-
torsiutit mérKanitut pivdlugit
mérKanut sangmissumik suliniar-
nerit alapernåinerulernerisigut.
ukiortåme kigsauterput kikut
tamarmik nautsorssorérsinauvåt.
17. januar nangminerssorneruler-
nigssaK pivdlugo taississugssau-
vugut. ukiorpagssuarne nangmi-
nerssornerulernigssaK enrartor-
dlugulo OKatdlisigisimavarput. ta-
matumane akornavtine isumat å-
ssigiginarsimångitdlat åmalo uva-
gut Kavdlunåtdlo ikingutivta a-
kornåne. ukiune ardlalingne per-
Kigsårtumik pikorigsumigdlo su-
liaK ingerdlåneKarsimassoK mana
Atlantikup akorna tamåt pitar-
dlugo påseKatigigfiusimavoK. sut
tamarmik piarérsimåput nangmi-
nerssornerulernigssaK pivdlugo
taissinigssamut pitsaussumut. Ka-
låtdlit-nunavta landsrådia tamå-
kissumik tapersersuivoK mana i-
natsisigssatut akuerineKarsima-
ssumut. tåssane inuit ivdlit åma
Kinersimassatit akuersseKatausi-
måput — ivdlit sivnerdlutit — i-
natsisigssamut nunavtinut pingå-
ruteKaKissumut. ivdlitdle akuer-
ssinigssat atorfigssaKartiparput.
ivdlit aulajangisavat nangminer-
ssornerulernigssaK erKutisanersoK
erKutisånginersordlunit.
sule akornavtinitoKarpoK i-
nungnik OKartartunik, nangminer-
ssornerulernigssamut någgåråine
ukiune mardlugsungne kinguar-
tilåginarneKarsinaussoK. taimåi-
Jonathan Motzfeldt: - Kalåtdlit-nu-
nåne hjemmestyreKallsångilaK,
amerdlanerit någgårdlutik taissig-
pata.
Jonathan Motzfeldt: - Intet hjem-
mestyre i Grønland, hvis et flertal
stemmer nej.
toKångilaK! nangminerssorneru-
lernigssamut någgårneK nutåmik
isumaKatigingningniarKingnig-
ssamik piumassaKautauvoK, ta-
månalo ukiorpangne ingerdlåne-
KarsinauvoK.
taimåitumik-una måna akuer-
ssissariaKartugut! mana atorta-
riaKalerpavut nukivut tamaisa,
nangminerssornerulernigssaK ki-
viniardlugo. nunavta ajornartor-
siutai uvagut ilisimavdluarneru-
vavut, åma uvagut nangminérdlu-
ta årKingniarsinauneruvavut, må-
namit anginerussumik periarfig-
ssitauguvta inuiaKatigingne nang-
mineK aKutsilernigssamut. taimåi-
tumik nangminerssornerulernig-
ssaK periarfigssitariaKarpat!
nangminerssornerulernigssarme
ukiut måna nunavtinut neKeroru-
tit pitsaunerssaråt! månimiunut-
dlo pitsaunerpauvoK!
taissiartordluarise!
Jonathan Motzfeldt.
måna pivfigssångorpoK
OKatdlfneK piviussumut
sangmitilfsavdlugo
ingasséussinerusångilaK OKésaguma
ukioK 1979 tåssåusassoK månamut
inunivne ukiut pingårnerssaralugulo,
suliagssaKarnarnerssaralugulo soku-
tiginarnerssarissagssåt. månamut po-
litikeritut sulisimanera angnertuneru-
ssutigut tåssausimavoK nunavtine
nålagkersuinikut nutåmik ingerdlau-
seKalernigssap avKutigssiuneKarnig-
ssånut piarérsarneKarnigssånutdlo
penatausimaneK. månale pivfigssaK
nagdlerparputdlusoK OKatdlineK pi-
viussumut sangmitilisavdlugo angu-
niagkavtalo piviussungortineKarnig-
ssånik ilungersuteKalisavdluta.
månamut nunavtine nålagkersuini-
kut onatdlitarångavta angnertuneru-
ssutigut sangmissarsimavarput aper-
KUtine åssigingitsune kikut imalunit
kina OKartugssaussariaKarnersoK kl-
salo anguniagssamågkatut pilersså-
rutit sunersut. nangminerssorneruler-
nigssarputdle ilimagissavtitut inuit
akuerssissutigisagpåssuk inunea pi-
viussoK autdlartitugssauvarput, o-
KatdlinerinåungitsoK åmåtaordle o-
Katdlisigissanik isumaKatigissutigi-
ssanigdlo piviussungortitsissardlune
ilungersuteKardlunilo inuneK.
inuit nangmingnen suliatik pivdlu-
git KaKUtigorssuåinaK nåmagisimå-
ringnigtartut ilagånga. ukiut arfineu
pingasut politikeritut sulerérdlunga
uvdlumikut nåmagisimårtutut misigi-
simångilangåtaoK. kigdligfingmile
nunavta sujumut ingerdlarKingnig-
ssånut pingåruteKanissume matuma-
ne misigisimavunga suliniutit ilåtigut
kåmalåterpagssuit pikorigsut penati-
galugit autdlarnéKatauvfigissarsima-
ssåka måna ineritoKartugssångu-
nguatsiartut, tåssa nangminerssorne-
rulernigssamik.
ineritugatdlartOK tåuna sutigut ta-
matigut issornartOKångitdluinartut
OKautigineKarsinåungikaluardlune
uvdlumikut pissutsinut nalerniutdlu-
go sujuariarneruvoK angnertéK ag-
dlåme onarsinauvugut nunavta nå-
lagkersuinikut OKalugtuarissaunera-
ne sujuariarnerit månamut pissarsi-
massut angnerssarigåt. Kularutigi-
ngitdluinarpara nangminerssorneru-
lernigssarput — kommissionip suju-
nersutigissåtut iton — tåssaungmat
nunasiatut ingerdlåneKarnerup Ki-
mangneKarnigssånut iliuserisimassat
månamut pitsaunerssåt ilumftrner-
ssåtdlo. Kalåtdlit-nunarput uvagut-
dlo kalåtdlit suliagssamik makuni-
agagssavtinik atorfigssanartitsiv-
dluinalersimavugut, suliagssamik
nangminerssornerulernigssavtitut i-
tumik. taimåitumik ilimagalugulo ne-
riutigenåra inuiait akuerssivdlutik
taissiumårtut suliamut nunavta nå-
lagkersuinikut nangminérdlune inger-
dlalernigsså sujunertaralugo suliausi-
massumut.
nangminerssornerulernigssamut a-
ngerneK åmåtaOK kalåtdlit inuiaussu-
gut piginåussuseKardlutalo piumå-
ssuseKarnivtinut akuerssinerusaoK.
åmåtaoK periarfigssaK måna atoru-
mavara inuiait kalåtdlit ukiune Kå-
ngiutune arfinigdlit migssåinltune
malungnaKissumik nålagkersuinikut
eKérsimårnerulersimanivta KUtsatigi-
nigssånut nersualårutiginigssånut-
dlo. misigissaK nuånerdlunilo nalitså-
vok mikingitsumik indsugtortavta
akornåne ingminut tatiginerujartor-
neK ukiune måkunane sule malung-
narsiartormat.
naggatåtigut kalålenatika tamaisa
kajumigsårumavåka — ukioK nutåK
taimalo åma nangminerssorneruler-
nigssarput — ornisagigput ingmivti-
nut tatigaluta, akissugssåussutsimik
misigisimavdluta kisalo åma Kimav-
dluta sulerusussusenardluardlutalo.
tamavse ukiortåme pivdluaritse Kuja-
nardlo perérsunut.
Lars Emil Johansen.
6