Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.01.1979, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 04.01.1979, Blaðsíða 11
Hjemmestyret bliver ikke et slaraffenland »- Personligt mener jeg, at det er bedre at indføre selvstyre i Grøn- land ligesom på Færøerne, hvis forskelsbehandlingen skal fort- sætte. Hvis det bliver tilfældet, vil vi grønlændere uden tøven hjælpe til med landets opbygning, så godt vi formår". Det sagde daværende kommu- nalbestyrelsesformand i Ausiait, Hendrik Johansen, i et interview 1 AG i maj 1970 i tilknytning til on udtalelse om fødestedskriteri- et. Hendrik Johansen, der i dag er formand for socialudvalget i Au- siait, var hermed den 3. politiker, der offentligt gik ind for hjemme- styre. Før ham havde landsråds- medlem Jørgen Olsen (i 1959) og idligere formand for Inuit-par- tiet Ulrik Rosing (i 1967) udtalt sig til fordel for hjemmestyre. Allerede en måned senere fulg- te Hendrik Johansen tanken op, idet han var medunderskriver på en ungdomsresolution på Sisimi- ut-konferencen i juni 1970. I resolutionen hed det bl. a.: „- På grundlag af det, vi hidtil har nået, og som følge af vort valg af vor politiske målsætning vil vi meget kraftigt understrege, at et mere politisk uafhængigt Grøn- land udgør en meget væsentlig del af vort generelle politiske mål. Et vigtigt bidrag til opnåelse af dette mål er, at man i højere grad end hidtil lader vigtige poli- tiske og administrative afgørelser ske i selve Grønland". Om baggrunden for sine udtalel- ser til AG i maj 1970 siger Hen- drik Johansen i dag: „- Bestræbelserne på at opnå lønmæssig ligestilling mellem danske og grønlændere kunne ik- ke blive en realitet. Derfor ønske- de jeg, at vi selv skulle overtage styringen hvad det økonomiske angik. Jeg går i dag fuldstændig ind for hjemmestyre, og mine be- væggrunde er de samme som den- gang. Men nu tænker jeg ikke alene på, at vi skal overtage sty- ringen af det økonomiske. Vi skal også have bestemmelsesret på an- dre områder. - Hvad mener du, hjemmestyre vil betyde for det grønlandske samfund som helhed? Hendrik Johansen: Jeg tror ik- ke, det bliver et slaraffenland. - Jeg var medunderskriver på ung- domsresolutionen på Sisiumut- konferencen i 1970. Heri hed det bl. a., at varetagelse af egne an- liggender vil medføre større krav og byrder for samfundet. Jeg var forberedt på det allerede dengang. - Hvad mener du, hjemmestyre vil betyde for den enkelte grøn- lænder? Hendrik Johansen: - Jeg tror, at vi i udformningen af hjemme- styret skal tage mest muligt hen- syn til det enkelte menneske. Vi skal udvikle hjemmestyret til det bedste for den enkelte borger. - Hvad vil hjemmestyre betyde for dig personligt? Hendrik Johansen: - Ikke ube- tinget gode ting, især ikke hvad skatten angår. Men vi skal være med til at bære byrderne, og det er jeg også indstillet på. SELVSTYRE NÅR ØKONOMIEN KAN KLARE DET - Er hjemmestyret et skridt på vejen til selvstyre? Hendrik Johansen: - Ja# for- moder, at hjemmestyret vil affø- de tanken om selvstyre hos nogle. Men hvornår vi får selvstyre, ved jeg ikke. Jeg kan ikke på forhånd overskue vor økonomiske formå- en. Men jeg tror, det sker, når Derfor hjemmestyre 3 vort samfund økonomisk kan kla- re sig selv. - Hvordan tror du det grønland- ske samfund er om 10 år? Hendrik Johansen: - Jeg tror, at hjemmestyret først vil gøre sig gældende til den tid, og jeg tror, at det vil betyde fremgang for Grønland. - Hvordan ville du ønske det grønlandske samfund om 10 år? Hendrik Johansen: - Jeg ville ønske, tanken om fordragelighed mellem de to befolkningsgrupper var blevet til virkelighed, således at grønlændere og de danskere, vi har brug for, kan sameksistere i fred med hinanden. Fire og fem års fængsel for drab i »Stjerneskibet« sanassugssarsiorpugut sivisumik sulissorissagssamik, kisimitoK inigssaKartisinåusa- varput. Hans Gerstrøm Bcx 75 . 3952 Ilulissat . Telf. 4 33 13. Kun to af fem grønlændere blev kendt skyldige i drab. Den 20-årige Niels Sandgreen blev idømt fem års fængsel og den 27-årige Josva Davidsen fire ars fængsel for at have dræbt den 22-årige dansker, Bjarne Søren- sen, i „Stjerneskibet" i Christia- nia den 26. februar i år. Den 24-årige Pele Uitsatikitseq blev frikendt for drab, men idømt to års fængsel for vold af særlig farlig karakter. Den 23-årige Jo- nas Egede blev også frikendt for drab, men idømt fire måneders fængsel for et tyveriforsøg, som ikke har direkte forbindelse med Christiania-sagen. Da han — sam- men med de øvrige grønlændere har siddet i fængsel siden marts, blev han løsladt. Det var Østre Landsret, som afsagde dommene i Christiania- ^agen den 21. december-, efter at et nævningeting i flere dage hav- de behandlet sagen. Efter al sandsynlighed bliver ommene ikke appelleret hverken at anklagemyndigheden eller de omte. Kun Sandgreen og David- sen har udbedt sig betænknings- tid m.h.t. appel. FORHOLDSVIS MILD STRAF Dommene anses af danske juri- ster for forholdsvis milde. Grøn- lændernes forsvarere lagde me- gen vægt på de anklagedes me- get vanskelige sociale og menne- skelige situation. De havde boet sammen i „Stjerneskibet" i Chri- stiania under usle forhold. Den dræbte, 22-årige Bjarne Søren- sen, havde besøgt dem og — ef- ter hvad der blev forklaret i ret- ten — søgt at stjæle spiritus og tøj fra dem. Dette blev starten på den efterfølgende mishandling af Bjarne Sørensen, der endte med drab. En af forsvarerne, højesterets- sagfører A. Rothenborg, fik rets- formanden, landsdommer C. E. Larsens tilladelse til at lade translatør Jens Poulsen, Grøn- landsministeriet, redegøre for de anklagedes særlige grønlandske baggrund. Kathrine Chemnitz Af og til møder man persone som har en indstilling og vilje t 3t aibejde for andre mennesker. Een af disse var Kathrine Cheir mtz. Hun søgte gennem sit liv at fin- e opgaver, der kunne gavne samfundet. Een af disse opgaver, un tog op, var, at hun sammen jAcd nogle andre kvinder for godt ar siden startede en kvinde- torening. foreningen eksisterer i Grøn- land den dag i dag. Dette initiativ kan sammenlig- oaed en lille plante, som har s aet rødder. Den har igennem ti- en fået blomster. Planter skal plejes, ellers går e ud. Og denne bestemte plante ar ude på vores langstrakte kyst undet frem til kvinder, både i ygd og by, som har lyst til at P e.ie den, fordi den har grobund forskellige steder. På forskellige måder ser man planten, som har fået flere farverige blomster. Gid vi, som har overtaget denne rodfæstede plante, vil pleje den, da der er brug for den iblandt os i samfundet. Det er disse beskedne ord jeg fra Sammenslutningen af Kvinde- foreningernes vegne vil sige ved Kathrine Chemnitz’s begravelse. Vi føler med hendes efterladte familie. Æret være Kathrine Chemnitz’s minde. På Sammenslutningens vegne. Magdalene Pedersen, landsformand. Annoncér i GRØNLANDSPOSTEN MATCH. En helt ny type cerut, du aldrig har smagt før. Den er fremstillet af specialbehandlet ceruttobak blan- det med cigaret- tobakker, som du er vant til. Match har en over- raskende mild, dejlig smag-ogrygetiden foren pakke Match med 17 stk. er længere end for 20 cigaretter. Prøv at skifte til Match. Køb en pakke i dag. Du er bedre tjent med Match.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað: 1. tölublað (04.01.1979)
https://timarit.is/issue/268245

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.

1. tölublað (04.01.1979)

Aðgerðir: