Atuagagdliutit - 15.02.1979, Blaðsíða 4

De grønlandske bygder
i rivende tilbagegang
Fra 1960-1976 gik kun 4 pct. af de offentlige investe-
ringer til bygderne, som repræsenterer 25-30 pct. af
den grønlandske befolkning.
Fra 1960 til 1976 har de grøn-
landske bygder været i rivende
tilbagegang befolkningsmæssigt,
produktionsmæssigt, økonomisk.
Og denne udvikling vil fortsætte,
hvis der ikke skabes bedre er-
hvervsmuligheder i bygderne.
Dette er den dystre hovedkon-
klusion, som en arbejdsgruppe er
nået til på baggrund af omfatten-
de undersøgelser af forholdene i
bygderne. Arbejdsgruppen frem-
lagde sine resultater og konklu-
sioner på Grønlandsrådets sidste
møde i København.
EN BYGDE-LANDSSTYREMAND?
Landsrådets næstformand. Jona-
than Motzfeldt, Siurnut, sagde ef-
ter Grønlandsrådets møde, at un-
dersøgelsen er et meget værdi-
fuldt bidrag til belysning af byg-
dernes alvorlige situation. Han
forudså, at hjemmestyret er nødt
til at gøre en ekstraordinær ind-
sats for bygderne. Området er
forsømt, og måske skal der ud-
peges en særlig landsstyremand
med bygderne som eneste virke-
. feldt.
Landsrådsformand Lars Ohem-
nitz, Atåssut, mente også, at det
bliver nødvendigt med en effek-
tiv central styring af bygderne
fra det kommende landsstyre,
men ønskede dog ikke nogen spe-
ciel bygde-landsstyremand.
DRASTISK FALD I BYGDERNES
PRODUKTION
I Men tilbage til arbejdsgruppens
resultater, som belyser situatio-
nen:
Der var i 1960 138 bygder og
fåreholderpladser i Grønland. I
dag er tallet 99. Bygdebefolknin-
gens antal er i samme tidsrum
reduceret med ca. 3000 til ca.
10.000 - eller omkring en fjer-
dedel af hele den grønlandske be-
folkning.
Bygdernes betydning for pro-
duktionen er faldet siden 1960, da
bygderne tegnede sig for 60 pct.
af det samlede indhandlingsbe-
løb. I 1977 var bygdernes .andel
faldet til 24 pct. af det samlede
indhandlingsbeløb.
INVESTERINGS-MILLIARDERNE
STYRET UDEN OM BYGDERNE
Undersøgelsen bekræfter med
stor tydelighed flere grønlandske
politikeres påstand om, at byg-
derne er investeringsmæssigt ud-
sultede i de senere år. Det er fak-
tisk alt for mildt et udtryk.
I årene fra 1960-1976 har de
samlede offentlige investeringer
i Grønland været godt 4,5 mil-
Mac Baren Mixture
smager lige så godt,
som den
dufter.
imiaraK
kimikitsoK
inumaringnartoK
en let
-►
og behagelig
pilsner
morKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
Bygden Atangmik i fugleperspektiv. (Foto: Ange Guldmann Petersen).
liarder kr. Heraf er kun investe-
ret godt 200 mili. kr. — eller om-
kring 4 pct. af de samlede inve-
steringer — i bygderne. Og byg-
derne har i samme periode ud-
gjort '25-30 pct. af hele befolk-
ningen.
Boligforholdene er betydeligt
ringere i bygderne end i byerne.
Først i de seneste år er der for
alvor taget fat på bygdernes pro-
blemer i den henseende. Giden
1973 er der f. eks. opført 180 selv-
byggerhuse.
UTILFREDSSTILLENDE
ERHVERVSSTATISTIK
Bygde-undersøgelsen er behæftet
med mange huller i oplysnings-
materialet. Man har f. eks. ikke
kunnet få en samlet oversigt over
fiskerflåden i bygderne. Den sav-
nes også en tilfredsstillende er-
hvervsstatistik. Som et led i en
af undersøgelserne udsendtes
spørgeskemaer til alle bygder
med over 50 indbyggere, men af
i alt 58 forespurgte bygderåd
svarede kun 37 eller ca. to tredie-
dele.
STORT BEHOV FOR
INFORMATION I BYGDERNE
Oplys-ningsmæssigt står det sløjt
til i bygderne, der navnlig har
manglet information om er-
hvervsmæssige muligheder. Der
er mangelfuldt kendskab til er-
hvervsstøtteordningen, og ekspe-
ditionen af låneansøgninger er
ofte ret langsommelig. Bureau-
kratiet florerer — det er ikke ar-
bejdsgruppens ordvalg, men man
gør opmærksom på, at mange
centrale myndigheder beskæfti-
ger sig med bygderne, og der sy-
nes at være fare for overlapning.
Arbejdsgruppen anbefaler, at de
centrale myndigheder opretter en
kontaktgruppe vedrørende byg-
derne. Gruppen anbefaler også, at
der via GOF sættes ind med
kraftig oplysningskampagner.
HJEMMESTYRETS ANSVAR
— En gunstigere erhvervsudvik-
ling i bygderne vil afhænge dels
af en målbevidst arbejdsindsats
fra bygdebefolkningens side, dels
af den interesse, som centrale
myndigheder udviser, erklærer
arbejdsgruppen. Den anbefaler, at
det kommende hjemmestyre til
stadighed er opmærksom på byg-
dernes problemer og sætter ind
mod den administrative og poli-
tiske træghed, som i årenes løb
har hæmmet bygdebefolkningens
initiativer.
-h.
Greenex vil nu bore
gennem indlandsisen
Stort boreprogram til sommer afgør bjergværkets
levetid — måske „sommermine" på toppen af Uvku-
sigssat-fjeldet
Greenex A/S gennemfører tål
sommer et af de hidtil største
boreprogrammer i området sydøst
for bjergværket ind under ind-
landsisen. Der skal foretages 16
boringer hver på ca. 600 meters
dybde. Flere af boringerne skal
ske gennem metertyk indlandsis.
Det kræver en helt speciel tek-
nik. Resultatet af undersøgelses-
boringerne er afgørende for bjerg-
værkets levetid. I dag er der på-
vist malm til endnu seks års
brydning.
Direktør Erik Spruk-Jansen,
Greenex A/S, oplyser, at hvis
der ved sommerens undersøgel-
ser findes tilstrækkelige malm-
Direktoratet for statens skibstilsyn
En stilling som søkyndig skibsinspektør under direktoratet
tor statens skibstilsyn skal besættes snarest.
Den pågældende stilling er klassificeret d lønramme 25 (be-
gyndelsesløn excl. stedtillæg udgør pr. 1. oktober 1978
110.214,51 kr. årligt).
Ansættelsesformen er varig ansættelse eventuelt efter forud-
gående ansættelse på prøve.
Ansættelsesområdet omfatter handelsministeriet med tilhø-
rende institutioner.
Tjenestestedet vil ved ansættelsen være i direktoratet i Kø-
benhavn, men ansættelsesområdet omfatter for så vidt angår
statens skibstilsyn samtlige kontorer under dette, herunder
kontorerne på Færøerne og i Grønland.
Ansøgere skal have sønæringsbevis som skibsfører af 1.
grad.
Der vil ved udvælgelsen blive lagt vægt på praktisk erfa-
ring samt kundskaber i engelsk og/eller tysk.
Ansøgninger stilet til handelsministeriet sendes til direkto-
ratet for statens skibstilsyn, Snorresgade 19, 2300 København
S.
Opslået ledig den 25. januar 1979.
Ansøgningsfristen udløber den 15. marts 1979.
mængder til udvinding, så bliver
det nye område under indlands-
isen forbundet med det eksiste-
rende bjergværksområde med to
nye tunneller.
UNDERSØGSELSESBORING
I UVKUSIGSSAT TIL SOMMER
Foruden dette boreprogram har
Greenex netop fået Grønlandsmi-
nisteriets tilladelse til et mindre
undersøgelsesprojekt på Uvkusig-
ssat-halvøen ca. 25 km sydvest
for Marmorilik. Her skal på top-
pen af Uvkusigssat-fjeldet i en
højde af oa. 1200 meter foretages
4-5 boringer i ca. 500 meters
dybde.
Hvis boringerne afslører til-
strækkelige forekomster af bly-
og zinkmalm, vil der formentlig i
1980 blive gennemført et grundigt
undersøgelsesprogram, der kan
fastslå, om mængderne er så sto-
re, at udvinding kan komme på
tale.
NY KONCESSION NØDVENDIG
Sprunk-Jansen siger, at der i gi-
vet fald skal forhandles en ud-
vindingskoncession med hjemme-
styrets nye råstofforvaltning. -
Uvkusigssat ligger inden for det
område, hvor Greenex har ret til
undersøgelsesvirksomhed, men
ikke til at foretage råstofudvin-
ding.
Sprunk-Jansen føjer til, at der
måske kan oprettes en „sommer-
mine" på toppen af Uukusigssat-
fjeldet. Malmen kan føres ned til
fjorden med tovbane og herfra
skibes til opberedningsanlægget i
Marmorilik. Det ligger allerede
nu fast, at Uvkusigssat-fjeldet
ikke kan rumme så store malm-
mængder, at det kan bære opret-
telsen af et helt nyt bjergværk,
erklærer Sprunk-Jansen.
-h.
4